”I har valgt at arbejde for det gode. Forstærk godhedens stemme.”
Sådan lød opfordringen fra EUs budgetkommissær, Kristalina Georgieva, da hun talte til ca. 700 repræsentanter for filantropiske organisationer ved åbningen af European Foundations Centres konference, ”Imagining & Investing in Our Future” i Amsterdam.
I løbet af konferencen var det dog tydeligt, at flere fonde allerede arbejder på at forstærke de gode fortællinger om flygtningesituationen, som modvægt til det ofte skæve billede, der er manet frem hos store dele af de europæiske befolkninger.
Kommissæren erkendte i sin tale, at barriererne for at finde ordentlige løsninger for de mennesker, der flygter til Europa, ligger hos de folkevalgte i EUs medlemslande. Hos de regeringer, som kommissæren uden held har forsøgt at overbevise om nødvendigheden af fælles asylregler og en fælles praksis for at håndhæve reglerne.
”Vi kan umuligt håndtere flygtningesituationen med 28 forskellige asylsystemer. Vi bliver nødt til at have et ensartet system baseret på principperne i Dublin-konventionen. Vi skal registrere flygtningene på samme måde, og skaffe dem uddannelse og adgang til et fælles europæisk arbejdsmarked,” sagde Kristalina Georgieva, da hun fremlagde sit syn på de vigtigste faktorer i løsningen af flygtningeproblemerne i Europa.
Derudover mener EU-kommissæren, at medlemsstaterne bliver nødt til at vise, at de har styr på EUs ydre grænser.
”Vores befolkninger har ikke tillid til os på det punkt. Opfattelsen i store dele af befolkningen er, at vi ikke ved om de, der kommer hertil, vil os det ondt. Det er klart, det giver grobund for den forfærdelige fremmedfrygt, der er på fremmarch overalt i EU. Derfor skal vi sørge for at beskytte vores ydre grænser,” sagde Kristalina Georgieva.
”Selvom det er forståeligt efter syv års økonomisk krise, så er problemet i dag, at had og vrede lyder højt ud over Europa, mens godheden er meget stille,” sagde kommissæren som fik salens applaus, da hun på den baggrund opfordrede fondene til i fællesskab og sammen med EU, at arbejde på at forstærke godhedens stemme.
Midler til de glemte kriser i krisen
Det fik dog åbningsdebattens ordstyrer til at dryppe lidt malurt i bægeret, da hun efterfølgende spurgte kommissæren, om hun virkelig var indstillet på at samarbejde med fondene:
”EU har hidtil ikke behandlet fondene særligt godt: I beder dem bare om penge, og bagefter beder I dem om at gå deres vej igen. Men ønsker EU virkelig at indgå i partnerskab med fondene?”, spurgte ordstyrer Jo Andrews, der er direktør i European Funders for Social Change and Human Rights.
Det spørgsmål svarede kommissæren ikke direkte på, men blev dog lidt mere konkret om, hvor det er, at de europæiske fonde kan bidrage i forhold til de 10,5 milliarder euro, som EU bruger på flygtningekrisen:
”De store kriser i flygtningekrisen skal nok få mediernes opmærksomhed og støtten fra de institutionelle donorer, men fondsverdnen kan spille en vigtig rolle ved at give støtte til de mange steder, hvor flygtningekrisen er blevet fuldstændig glemt. Derved kan I give håbet tilbage til de mennesker, der er ramt af krisen.”
Fokus på fortællingen om indvandring
Flygtningekrisen var omdrejningspunkt på flere af konferencens mange sessioner. Blandt andet blev det diskuteret, hvad fonde og filantropiske organisationer kan bidrage med inden for rammerne af deres individuelle formål og virkeområder. Flere europæiske fonde er allerede kommet EU-kommissærens opfordring i forkøbet og har gennem længere tid arbejdet med at nuancere og ændre den offentlige debat.
En af dem er Barrow Cadbury Trust, som i Storbritannien har været med til at oprette The Migration Observatory på Oxford University, der understøtter og nuancerer den offentlige debat ved at lave upartisk, uafhængig og evidensbaserede analyser om flygtninge i Storbritannien.
Et andet af fondens initiativer er den uafhængige tænketank, British Future, som fonden også har været med til at starte. British Future arbejder for at involvere folk i en åben samtale om deres håb og frygt i forhold til integration, indvandring og muligheder. Målet er at opbygge en moderne britisk identitet, som er mere inkluderende, og som anerkender de forskellige nationale og lokale identiteter – blandt andet ved at fortælle positive historier om, hvordan indvandring har bidraget til livet i Storbritannien, forklarede Ayesha Saran fra Barrow Cadbury Trust.
Fra International Centre for Policy Advocacy i Berlin fortalte Klaus Dik Nielsen, at centeret er ved at udvikle en redskabskasse, som skal give inspiration til, hvordan fortællingen om indvandring kan sættes i nye rammer. Redskabskassen tager i første omgang udgangspunkt i Tyskland og Storbritannien. Den vil blandt andet indeholde kort over debatten på de sociale medier, videospots om vigtigheden af at ændre fortællingen om flygtninge og inklusion, eksempler på tidligere kampagner og en række praktiske retningslinjer, som forkæmpere og fortalere kan bruge i deres arbejde. Redskabskassen bliver gjort tilgængelig på centrets hjemmeside.
En repræsentant for European Cultural Foundation fortalte om initiativet, Doc Next Network, som siden 2010 har arbejdet for at forstærke unge, europæiske medie-skaberes stemme i den offentlige debat. Et af netværkets projekter, Remapping Europe, a Remix Project, undersøger hvordan indvandrere fremstilles i medierne, og hvilken betydning fremstillingen har for den offentlige mening. Sammen med 50 unge mediefolk fra Polen, Tyrkiet, Spanien og Storbritannien forsøger netværket at dekonstruere det eksisterende billede af indvandrere – og at re-mixe det, for derigennem at sætte fokus på de unge indvandreres egne perspektiver.
På konferencens sidst dag udsendte deltagerne en opfordring til alle filantropiske fonde og organisationer om at stå sammen og tage et fælles ansvar i forhold til de menneskelige tragedier, som har tvunget millioner af mennesker til at forlade deres hjem og deres land – for at undgå krig, forfølgelse, vold eller på grund af effekterne af klimaforandringer og økonomisk ulighed.
Læs hele opråbet fra European Foundation Centre her.
