Efter næsten fem måneders pause genoptager Folketinget i dag behandlingen af regeringens forslag om at hæve skatteindtægterne fra fonde med almennyttige uddelinger.
Som forventet er regeringen, LA, K og DF enige om at reducere det almindelige konsolideringsfradrag fra 25 til 4 procent. Derudover indeholder det nye supplerende ændringsforslag – som noget nyt – en fjernelse af det særlige konsolideringsfradrag for fonde med kongeligt konfirmeret fundats. De kongeligt konfirmerede fundatser stammer fra tiden før den første fondslov og oprettelsen af fondsmyndighederne.
En af de fonde, som har et kongelig konfirmeret fundats, er Carlsbergfondet. Fondet bekræfter, at den ekstra indskrænkning af fradragsretten vil forringe fondets uddelingsmuligheder fremover.
Det fremgår ikke klart af lovforslaget, hvad baggrunden er for at fjerne det særlige fradrag.
”Baggrunden for ændringsforslaget er, at fradraget vil kunne indebære statsstøtte, der er uforenelig med EU-retten, hvis hensættelserne sker af hensyn til fondenes erhvervsmæssige aktiviteter,” står der i bemærkninger til det supplerende ændringsforslag.
Bemærkninger til ændringsforslaget gør det ikke klart under hvilke omstændigheder og for hvilke typer af fonde, at fradraget kunne stride med EUs regler om statsstøtte.
Det nye ændringsforslag fastholder desuden en undtagelse for fonde, der har udbytteindtægter fra aktier i lande, som er omfattet af en dobbeltbeskatningsaftale. Det betyder, at blandt andre Nordea-fonden kan beholde konsolideringsfradraget på 25 procent. Alternativt ville skattepengene være gået til den svenske statskasse.
Stadig huller i beregningsgrundlaget
Skatteministeriets embedsmænd har brugt den lange pause i udvalgsbehandlingen til at beregne konsekvenserne af det forslag, som blev lagt frem i november 2015 og som viste sig at være fyldt med fejl. Ifølge de nye beregninger vil statskassen stå til et umiddelbart merprovenu på 295 mio. kr., hvis man helt fjerner konsolideringsfradraget. I det oprindelige forslag fremgik det, at fjernelsen af fradraget vil give en ekstra indtægt til statskassen på 150 mio. kr. om året.
Når skatteministeriet tager højde for, hvordan fondene forventes at ændre adfærd på baggrund af de nye regler, kommer embedsmændene frem til et konsolideringsfradrag på 4 procent. Det er den procentsats, der skal til for at sikre en årlig merindtægt på 200 mio. kr., der var den ”bundne opgave”, som skatteministeriet skulle finde til finansiering i forbindelse med finansloven for 2016. Pengene er øremærket til finansieringen af et andet lovforslag, som skal gøre det lettere at lave nye, erhvervsdrivende fonde.
De nye beregninger er blevet til i samarbejde med KPMG og 21 store fonde, som tilsammen står for cirka halvdelen af de årlige almennyttige uddelinger fra landets fonde. På den baggrund har skatteministeriet blandt andet ændret på forudsætningen om udnyttelsesgraden af konsolideringsfradraget.
I et nyt svar til skatteudvalget oplyser skatteminister Karsten Lauritzen dog, at Skats oplysninger i datasystemerne stadig er ”yderst mangelfulde”. Eksempelvis kan Skats datasystem ikke skelne mellem fondenes indberetning af ”værdien nul” og ”manglende oplysning”.
Derfor skal der allerede i første halvår 2018 gennemføres en evaluering af loven for at sikre, at de nye beskatningsregler rammer de aftalte 200 mio. kr.
”Jeg synes, det er meget positivt, at man vedtager at evaluere konsekvenserne af fondsbeskatningsloven. Man skal dog være opmærksom på, at det kan gå begge veje. Hvis det viser sig, at provenuet er for lille kan det betyde yderligere stramninger. Men forudsætningen for en ordentlig evaluering er, at der bliver fuld transparens om datagrundlaget og forudsætningerne i beregninger. Som jeg tidligere har sagt, så har beregningsgrundlaget for dette lovforslag været alt for ringe. Det er helt afgørende for retssikkerheden og for lovgivningsprocessen, at offentligheden og fondene har mulighed for at se grundlaget for de beregninger, som ministeriet lægger frem,” siger professor i fondsret på Københavns Universitet, Rasmus Feldthusen.
Politisk risiko for nye fonde
Fjernelsen af konsolideringsfradraget stiller danske erhvervsdrivende fonde i en dårligere skattesituation end fonde i andre europæiske lande, påpeger Rasmus Feldthusen. Det fremgår af en videnskabelig undersøgelse af fondenes beskatningsregler i ni andre lande, som han for nylig har offentliggjort sammen med Susanne Nørgaard, der er partner PWC.
”Nu har der været ro om fondsbeskatningen i 30 år, og så kommer man med et forslag, der gør det mindre attraktivt at etablere nye erhvervsdrivende fonde i Danmark. Fremover vil folk jo blive nødt til at overveje, om de skal lægge deres selskaber under fonde i Danmark, eller om der er bedre og mere sikre forhold i udlandet. De kan ikke længere have tillid til, at politikerne ikke ændrer forudsætningerne”, siger Rasmus Feldthusen, der vurderer, at det på længere sigt kan have betydning for, om Danmark kan fastholde virksomheder i landet, for eksempel i forbindelse med generationsskifte.
”Det er paradoksalt, at man vil finde penge til at gøre det mere attraktivt at oprette nye erhvervsdrivende fonde ved, at man i samme finanslov forringer skattereglerne i forhold til udlandet, og derved gør det mindre attraktivt at oprette nye erhvervsdrivende fonde,” siger Rasmus Feldthusen.
Det nye supplerende ændringsforslag blev fremlagt for Folketingets Skatteudvalg den 25. maj og skal andenbehandles den 31. maj. Nyhedsbrevet Danmarks Fonde ville gerne have spurgt skatteminister Karsten Lauritzen, hvorfor ændringsforslaget indeholder en afskaffelse af fradraget for fonde med kongeligt konfirmeret fundats, samt hvordan fradraget strider mod EUs statsstøtteregler, men skatteministeren har ikke haft mulighed for at give interview inden deadline.
