Ny fondsmodel: ”Den strider mod en ejerleders ånd, arbejdsform og interesser”

En ny model for overdragelse af en virksomhed til en erhvervs­fond blev præsenteret i sid­ste uge. I halvandet år har embeds­mænd og eksperter arbejdet på anbefa­lingerne. Nu skal modellens anbefa­linger drøftes blandt Folketingets partier. Men vil modellen virke for dem, det hele handler om – virksom­heds­ejerne? Vi har talt med ejerleder og fil­an­trop, Jeppe Hedaa, der ønsker at overdrage sit livsværk til en fond. ”Arbejds­gruppen skul­le have brugt et par timer til at få input fra sådan nogle som mig,” siger han efter at have læst rapporten.

Jeppe Hedaa (fotograf: Rasmus Luckmann)
“Det hav­de må­ske løf­tet for­sla­get en del at spør­ge et par ejer­le­de­re, og ik­ke kun de eks­per­ter der sad i den­ne ar­bejds­grup­pe,” si­ger Jep­pe He­daa, der er CEO og ejer af it-agent-virk­som­he­den 7N, der er Dan­marks 655 stør­ste virk­som­hed og er re­præ­sen­te­ret i ni lan­de (fo­to­graf: Ras­mus Luckmann).

Det var an­det skud i bøs­sen. I sid­ste uge præ­sen­te­re­de skat­te­mi­ni­ste­ri­et nye an­be­fa­lin­ger til en kon­kret mo­del for ’Be­skat­ning ved over­dra­gel­se af er­hvervsvirk­som­he­der til erhvervs­dri­ven­de fonde’.

Spørgs­må­let er nu, om mo­del­len kom­mer til at vir­ke, hvis den som for­ven­tet ved­ta­ges af et po­li­tisk fler­tal i Folketinget.

Det før­ste skud fra Vækst­plan DK, 2013 ram­te ik­ke ski­ven. Mo­del­len her­fra var ud­ar­bej­det af mi­ni­ste­ri­el­le em­beds­mænd og blev kri­ti­se­ret for ik­ke at vil­le vir­ke: In­gen nye er­hvervs­fon­de med rig­ti­ge er­hvervsak­ti­vi­te­ter vil­le se da­gens lys ved de be­skat­nings­reg­ler, som em­beds­mænd­ene foreslog.

Der­for ned­sat­te skat­te­mi­ni­ster, Kar­sten Lauritzen i novem­ber 2016 en ny ar­bejds­grup­pe, der skul­le an­be­fa­le en ny mo­del. For at sik­re, at den en­de­li­ge mo­del re­sul­te­rer i fle­re fon­de, sør­ge­de mi­ni­ste­ren den­ne gang for at sup­ple­re de mi­ni­ste­ri­el­le em­beds­mænd med ek­ster­ne eks­per­ter. Her­un­der, ef­ter mi­ni­ste­rens eget ud­sagn, nog­le af de stør­ste kri­ti­ke­re af den før­ste model.

Ar­bejds­grup­pens rap­port gi­ver ik­ke di­rek­te sva­ret på, i hvil­ket om­fang der fin­des dan­ske virk­somhedsejere, som med den nye mo­del i hån­den for­ven­tes at vil­le over­dra­ge de­res sel­skab til en fond, så­dan at man kan se per­spek­ti­vet for en ny gyl­den fond­s­pe­ri­o­de i dansk er­hvervs­liv. Og det frem­går ik­ke af rap­por­ten, om der den­ne gang er fo­re­ta­get en vir­ke­lig­heds­ba­se­ret ri­si­ko­analyse af mo­del­len på det­te af­gø­ren­de parameter.

Ikke en bølge af nye fonde

Ef­ter of­fent­lig­gø­rel­sen den 26. ju­ni har de fem ek­ster­ne eks­per­ter dog i en selv­stæn­dig kro­nik i Bør­sen ud­trykt de­res egen vur­de­ring af det­te cen­tra­le spørgsmål:

”Det er vo­res op­fat­tel­se, at vi med rap­por­ten har fun­det en at­trak­tiv mo­del, der vil kun­ne dan­ne grund­lag for, at der frem­over på ny vil bli­ve over­dra­get virk­som­he­der til dan­ske er­hvervs­dri­vende fon­de. Der er dog ik­ke ta­le om, at fonds­mo­del­len subsi­di­e­res, da stif­ter fort­sat skal gi­ve af­kald på sin for­mue, og der skal og­så sta­dig be­ta­les skat i for­bin­del­se med stif­tel­sen. Der­for skal vi ik­ke ven­te en bøl­ge af nye er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Men vo­res for­slag vil gø­re det me­re øko­no­misk over­kom­me­ligt at stif­te en er­hvervs­dri­ven­de fond for den stif­ter, der sæt­ter hen­sy­net til virk­som­he­den over hen­sy­net til sin pri­va­tø­ko­no­mi,” skri­ver de eks­ter­ne med­lem­mer af ar­bejds­grup­pen i kro­nik­ken.

Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har talt med en af de po­ten­ti­el­le fonds­stif­te­re for at hø­re hvil­ke over­vej­el­ser, der ind­går i en ty­pisk virk­som­hed­s­e­jers be­slut­ning om even­tu­elt at stif­te en fond.

Typisk også en uegennyttig agenda

Jep­pe He­daa er CEO i virk­som­he­den 7N. Virk­som­he­dens ak­ti­vi­te­ter be­står i at iden­ti­fi­ce­re og en­ga­ge­re de al­ler­bed­ste it-kon­su­len­ter, de top 3 pro­cent dyg­tig­ste, in­den­for al­le væ­sent­li­ge it-di­sci­pli­ner, her­un­der pro­jekt- og pro­gram­le­del­se, applikations­udvikling, ar­ki­tek­tur, pro­gram­mering og infrastrukturydelser.

Sam­men med sin hu­stru ejer han 56 pct. af sel­ska­bet, der har 70 agen­ter, 80 ad­mi­ni­stra­ti­ve me­d­ar­bej­de­re og be­tje­ner ca. 1.100 fuld­tids­be­skæf­ti­ge­de spe­ci­a­li­ster i ni lan­de. Æg­te­par­ret ejer den be­stem­men­de ind­fly­del­se gen­nem et hol­dings­el­skab, som sid­ste år hav­de en om­sæt­ning på over 800 mio. kr. I lø­bet af 20 år er det ble­vet en rig­tigt stor for­ret­ning og mis­sio­nen er, at sel­ska­bet i frem­ti­den skal væ­re re­præ­sen­te­ret i al­le me­tro­po­ler i verden.

Men med hvem og hvor­dan den mis­sion skal fø­res ud i li­vet, er no­get af det Jep­pe He­daa og hans hu­stru – beg­ge 54 år – overvejer.

”Vi be­gyn­der så småt at kun­ne se en­den på det he­le for os per­son­ligt. Ik­ke at vi er ved at dø, men hvor læn­ge kan vi bli­ve ved med at hol­de os skar­pe, og hvad skal der ske med virk­som­he­den på læn­ge­re sigt?” si­ger Jep­pe Hedaa.

”Er det om 10 el­ler 20 år, vi skal træk­ke os me­re tilbage?”

En af over­vej­el­ser­ne går på en fond­s­kon­struk­tion. Det vil sam­ti­dig væ­re en god må­de at kom­bi­nere selskabs­driften med det al­men­nyt­ti­ge og vel­gø­ren­de ar­bej­de, som æg­te­par­ret har am­bi­tio­ner om skal fyl­de end­nu me­re i lø­bet af de­res alderdom.

”Vi al­lo­ke­rer ret man­ge pen­ge på for­skel­li­ge pro­jek­ter, som vi tror kan væ­re til gavn for men­ne­sker og lan­det vi le­ver i. Det er jo ik­ke så­dan, at jeg som ejer­le­der ba­re går og fo­ku­se­rer på at op­gra­de­re min BMW hvert år. Vi ar­bej­der på at væ­re or­dent­li­ge men­ne­sker her i li­vet, og det tror jeg, at de fle­ste som går med fondsover­vej­el­ser, og­så har i tan­ker­ne. Om man gør det for at hjæl­pe fa­mi­li­ens kom­men­de ge­ne­ra­tio­ner, for at væ­re til gavn for virk­som­he­den el­ler den by man el­sker, el­ler om man gør det for at få sit kar­ma­hjul op at svin­ge, det er nok me­get in­di­vi­du­elt. Men der vil næ­sten al­tid væ­re en ue­gen­nyt­tig agen­da blandt ejer­le­de­re med fonds­tanker. Min hu­stru og jeg har for længst be­slut­tet, hvor me­get af vo­res for­mue der skal gå til virk­som­he­den og vo­res kær­lig­heds-pro­jek­ter, og hvor me­get vo­res børn skal ar­ve. I den sam­men­hæng er en fond en del af overvejelserne.”

En kritisk masse af ejerens åndelige surdej

Det af­gø­ren­de for Jep­pe He­daa er der­for, at en fonds­mo­del kan pas­se til al­le de be­hov, han kan fo­re­stil­le sig, før han sik­kert kan over­dra­ge sel­ska­bet til en fond, mens han er i live.

”Vi ejer­le­de­re går med tu­sin­de over­vej­el­ser, når vi ud­ar­bej­der stra­te­gi­er el­ler ek­se­kve­rer. Lov­givninger der er så ri­gi­de, som det­te for­slag til erhvervs­drivende fon­de, gi­ver mig klau­stro­fo­bi på fonds­bestyrelsernes veg­ne. Jeg vil­le ik­ke en­gang selv kun­ne age­re i så sti­ve ram­mer – hvor­dan skal de så kun­ne kla­re det? Det bli­ver – helt ge­ne­relt – nødt til at væ­re me­re til­lids­ba­se­ret, hvis det skal væ­re til at le­ve med.”

”Rent skat­te­mæs­sigt er vo­res vir­ke­lig­hed i dag, at vi ejer driftsvirk­som­he­dens hol­dings­el­skab. Når pen­ge­ne kom­mer op i hol­dings­el­ska­bet, er der be­talt sel­skabs­skat i drifts­sel­ska­bet – i 7Ns til­fæl­de ca. 30 pct., og hvis vi ta­ger no­get ud til os selv, be­ta­ler vi ud­byt­teskat (43%). Og de pen­ge vi gi­ver til vel­gø­ren­de pro­jek­ter – ty­pisk kir­ke­li­ge or­ga­ni­sa­tio­ner el­ler an­dre der har fradrags­reg­ler – er så re­elt skat­te­frie for mod­ta­ger­ne og und­ta­get for ud­byt­teskat for os.”

”Per­son­ligt vil min hu­stru og jeg ger­ne til­go­de­se fle­re ting sam­ti­digt med vo­res er­hvervs­ak­ti­vi­tet. At hol­dings­el­ska­bet kan ta­ge sig lidt af os mens vi er gam­le, er nok gi­vet. Men vig­tigst øn­sker vi at sik­re virk­som­he­den og me­d­ar­bej­der­ne bedst mu­ligt. Jeg vil­le ger­ne se det he­le i en fonds­struk­tur, og vi vil al­ler­helst gø­re det, mens vi er i li­ve. Så jeg kan til­se at fon­den bli­ver født, og få sat be­sty­rel­sen i gang og lært den op ef­ter mit hjer­te. På den må­de kan vi og­så sik­re os, at der i be­sty­rel­sen er en kri­tisk mas­se af sur­dej med min sjæl og mit sam­funds­syn, mit me­d­ar­bej­der­syn og mit kun­de­syn. Det ta­ger nog­le år at ha­ve en be­sty­rel­se i mester­læ­re. Det vil­le jeg ger­ne gø­re in­den jeg blev alt for gam­mel, hvor jeg må­ske ik­ke er frisk nok til selv at dri­ve virk­som­he­den el­ler til sidst må­ske ik­ke en­gang fonden.”

Familieformål forbudt

Iføl­ge den nye skat­te­mo­del er det me­nin­gen, at eje­ren og­så skal kun­ne over­dra­ge ak­tier el­ler an­par­ter i sel­ska­bet mens han er i li­ve og sam­ti­dig und­gå at be­ta­le skat, som dræ­ner virk­som­he­den for lik­vi­di­tet. Ud fra den må­le­stok pas­ser mo­del­len godt til Jep­pe He­daas øn­sker. Men her­fra be­gyn­der problemerne.

”En ejer­le­der vil­le må­ske ger­ne ha­ve, at fon­den og­så kun­ne ta­ge sig lidt af fa­mi­lie og eje­ren i hans al­der­dom. Hvis det kun­ne gø­res, som hvis jeg fik pen­ge­ne fra hol­dings­el­ska­bet – alt­så med en nor­mal ud­byt­te­be­skat­ning – så vil­le det væ­re fint.”

En af be­tin­gel­ser­ne for den nye mo­del er en fond­s­kon­struk­tion, som hver­ken helt el­ler del­vist har et fa­mi­lie­for­mål. Og det un­drer bå­de Jep­pe He­daa og Dansk In­du­stri (DI).

”DI har umid­del­bart svært ved at se, hvor­for man har fun­det det nød­ven­digt at for­by­de fon­den at ha­ve fa­mi­lie­for­mål. Der sy­nes ik­ke at væ­re no­gen skat­te­mæs­sig for­del i at la­de si­ne ar­vin­ger be­gun­sti­ge på den må­de, hvil­ket el­lers vil­le kun­ne be­grun­de et for­bud. Mo­del­len til­lader dog at fa­mi­lie­hen­syn va­re­ta­ges på an­dre må­der. For det før­ste til­la­des, at en del af virk­som­he­den – op til pct. 75 af ka­pi­ta­len og 49,9 pct. af stem­mer­ne går vi­de­re i fa­mi­li­en, så­le­des at ef­ter­kom­mer­nes øko­no­mi­ske in­ter­es­ser kan til­go­de­ses på den må­de. For det an­det er der in­gen æn­dring i stif­te­rens mu­lig­hed for at sæt­te sig selv og fa­mi­lie­med­lem­mer i fon­dens be­sty­rel­se, så læn­ge de ik­ke ud­gør be­sty­rel­sens fler­tal, fuld­stæn­dig som i al­le an­dre fon­de. Det­te er po­si­tivt – men og­så nød­ven­digt for at sik­re at mo­del­len er at­trak­tiv for po­ten­ti­el­le fonds­stif­te­re – da man­ge stif­te­re selv øn­sker at væ­re med til at sæt­te fon­den ’i sø­en’ de før­ste år af dens le­ve­tid,” si­ger se­ni­o­r­chef­kon­su­lent i DI, Lars Frolov-Hammer.

”DI op­for­drer i øv­rigt al­le ejer­le­de­re, der går med tan­ker om po­ten­ti­elt at stif­te en er­hvervs­dri­ven­de fond, til at del­ta­ge i den kom­men­de hø­rings­pro­ces og gø­re de­res syns­punk­ter gæld­en­de,” si­ger han.

Bestemmende indflydelse

En an­den be­tin­gel­se er, at fon­den får den be­stem­men­de ind­fly­del­se i den virk­som­hed, der over­dra­ges. Fon­den skal alt­så ha­ve me­re end 50 pct. af stemme­rettig­hederne i sel­ska­bet. Og det skal væ­re fon­dens vedtægts­bestemte for­mål at eje og dri­ve virk­som­he­den. Hvis fon­den sæl­ger ak­tier­ne, ud­lø­ses stifter­skatten på 22 pct. af avan­cen på den del af ak­tier­ne som sæl­ges. Mo­del­len in­de­hol­der og­så en ræk­ke ele­men­ter, som skal for­hin­dre, at fon­dens be­stem­men­de ind­fly­del­se ud­van­des ved at ska­be for­skel­li­ge for­mer for koncern­konstruk­tioner un­der fon­den – de så­kald­te værnsregler.

”Men det jeg læ­ser mig til i rap­por­ten fra ar­bejds­grup­pen er, at nu skal vi op­fin­de et helt nyt re­gi­me med ud­skudt stif­ter­skat og en mas­se mær­ke­li­ge ting, hvor det me­re vir­ker som om vi skal gæt­te på, hvem der vil sny­de, og hvor­dan de vil gø­re det, og hvor­dan man kan und­gå det. Det vir­ker ik­ke som en kon­struk­tion, der er sær­ligt ven­lig over­for for do­noren, og da jeg hav­de læst de 65 si­der, tænk­te jeg: åh Gud nej, er der mon ik­ke en ene­ste ejer­le­der med som råd­giver i det­te ar­bej­de? Her står jeg sam­men med an­dre, som ger­ne vil over­dra­ge virk­som­heds­ak­ti­ver for hund­red­vis af mil­li­o­ner kr. Det bur­de da væ­re in­ter­es­sant og­så at spør­ge os, og ik­ke kun dem, der del­ta­ger i den­ne ar­bejds­grup­pe,” si­ger Jep­pe Hedaa.

”Nu skal jeg, som sæd­van­ligt ved ny lov­giv­ning, ven­te på at mi­ne ad­vo­ka­ter og re­viso­rer tyg­ger på det et par må­ne­der, og så skal jeg in­vi­te­re dem på kaf­fe, og få de­res hjælp til at for­tæl­le mig, om de har set no­get, jeg ik­ke har set. Men min umid­del­ba­re re­ak­tion er, at jeg ik­ke kom­mer til at stif­te en fond ud fra det, der lig­ger på bor­det nu. Det re­el­le al­ter­na­tiv er de­svær­re nok som hidtil at børsno­te­re el­ler sæl­ge min virk­som­hed til en uden­land­sk kø­ber, for­hå­bentligt in­den jeg dør. Så kan jeg for­de­le kon­tan­ter­ne fra hol­dings­el­ska­bet og læg­ge en del­mæng­de over i en ren al­men­nyt­tig – ik­ke er­hvervs­dri­ven­de fond. Pro­ble­met med min til­gængelige stra­te­gi er, hvad der sker, hvis jeg plud­se­lig dør in­den jeg får virk­som­he­den over på an­dre hæn­der. Og så er det i øv­rigt ik­ke mu­ligt, at virk­som­he­den fort­sæt­ter som hidtil. Det sid­ste er den stør­ste ærgrelse.”

”Hvis jeg stif­ter en fond med de be­tin­gel­ser, der er sat op her, så må jeg for det før­ste ik­ke til­go­de­se mig selv og min fa­mi­lie fra den dag, jeg har over­dra­get den. Der­u­d­over skal jeg af­le­vere ind­fly­del­sen over min virk­som­hed, mens jeg sta­dig har in­ter­es­se i at be­va­re den. Hvor­for kan jeg ik­ke dri­ve virk­som­he­den via fon­den ind­til den dag, jeg ik­ke kan kla­re det læn­ge­re? Og hvor­for kan jeg ik­ke dri­ve den ud fra de sam­me in­ter­es­ser, som i dag. Her­un­der en an­del til mig selv? Jeg be­ta­ler na­tur­lig­vis ger­ne skat­ten, som ty­de­lig­vis er i fo­kus i for­sla­get. Mo­del­len stri­der mod en ejer­le­ders ånd, ar­bejds­form og in­ter­es­ser,” si­ger Jep­pe Hedaa.

DI: Blokerende mindretal burde være nok

I Dansk In­du­stri me­ner man, at den nye mo­del på fle­re om­rå­der er langt me­re at­trak­tiv end den før­ste mo­del fra Vækst­plan DK-ini­ti­a­ti­vet, men er li­ge som Jep­pe He­daa skep­tisk over­for nog­le af elementerne.

”Helt over­ord­net kan man si­ge, at den mo­del, der læg­ges op til, sø­ger at ram­me en ba­lan­ce ved at op­stil­le nog­le re­la­tivt stren­ge be­tin­gel­ser for at kun­ne bru­ge mo­del­len, men på den an­den si­de så ik­ke at ha­ve no­gen sær­li­ge be­tin­gel­ser, når først virk­som­he­den er over­dra­get – ud over af­dra­get på stif­ter­skat­ten, som kan ske gen­nem al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger. Ge­ne­relt vil fon­den, når først den er stif­tet, væ­re om­fat­tet af de sam­me reg­ler som ek­si­ste­ren­de er­hvervs­dri­ven­de fon­de og de­res virk­som­he­der,” si­ger Lars Frolov-Hammer.

Men han er enig med Jep­pe He­daa i, at ejer­kra­vet om at fon­den skal stif­tes med be­stem­men­de ind­fly­del­se over sel­ska­bet, er unø­digt restriktivt.

”DI fin­der det ær­ger­ligt, at den fo­re­slå­e­de mo­del kræ­ver, at der over­dra­ges mindst 50 pct. af stem­me­an­de­le­ne og 25 pct. af ka­pi­ta­len til fon­den. DI ser ger­ne, at det­te bli­ver lem­pet, da det kraf­tigt vil kun­ne øge in­ter­es­sen i mo­del­len. Dels kun­ne man åb­ne op for lø­ben­de over­dra­gel­se til en fond, så­le­des at kon­trol­len må­ske først over­dra­ges ved stif­te­rens død. Dels kun­ne man åb­ne for si­tu­a­tio­ner, hvor fon­den spil­ler en vig­tig rol­le for er­hvervsvirk­som­he­den men uden at væ­re be­stem­men­de. F.eks. hvor den be­stem­men­de ind­fly­del­se for­bli­ver i fa­mi­li­en, men med en fond som væ­sent­lig me­de­jer. DI me­ner, at det vil væ­re en for­del, hvis der bli­ver fun­det en mo­del, som kan an­ven­des, så læn­ge fon­den ejer nok til at hin­dre en tvangs­ind­løs­ning af sin eje­ran­del, det vil si­ge 10 pct. af ka­pi­tal el­ler stem­mer,” si­ger Lars Frolov-Hammer.

En af ny­ska­bel­ser­ne ved de nye an­be­fa­lin­ger er el­lers la­ve­re krav til den ka­pi­ta­lan­del, der skal over­dra­ges til fon­den. Før skul­le bå­de stem­me­an­de­len og ka­pi­ta­lan­de­len ud­gø­re me­re end 50 pct. Med den nye mo­del vil det væ­re mu­ligt at stif­te fon­den med en ka­pi­ta­lan­del på kun 25 pct. For et ak­tie­sel­skab for­ud­sæt­ter det dog at man la­ver aktieklasser.

”Hvis man skal på bør­sen, så vil in­ve­sto­rer­ne må­ske og­så spør­ge, hvad det er for no­get med A og B ak­tier. Det er nok ik­ke tids­sva­ren­de. Det er mest så­dan no­get som Carls­berg og den slags gam­le sel­ska­ber har. Hvis man skal ha­ve folk til at in­ve­ste­re pen­ge, vil de nok kræ­ve li­ge ret­tig­he­der,” si­ger Jep­pe Hedaa.

”Interessenterne burde være inddraget”

Han me­ner, at ar­bejds­grup­pens rap­port bæ­rer præg af, at det er udtænkt ved et skri­ve­bord uden at ind­dra­ge po­ten­ti­el­le fondsstiftere.

”Det er helt sik­kert be­ga­ve­de men­ne­sker, der har la­vet det her for­slag. Så hvor­dan de kan be­gå så­dan en be­gyn­der­fejl at ud­ar­bej­de et fint for­slag uden at ha­ve in­ter­es­sen­ter­ne med, det for­står jeg ik­ke. De skul­le ha­ve haft et par ejer­le­de­re af en vis stør­rel­se med i for­lø­bet til at kig­ge det kon­kre­te for­slag igen­nem, og så bru­ge et par ti­mer på at få nog­le in­put fra dem. For det er da for ær­ger­ligt. Om lidt kø­rer den sto­re kværn in­de på Slots­hol­men, og så er det­te for­slag plud­se­ligt lov. I et worst ca­se sce­na­rio en­der vi med end­nu en ør­ken­van­dring, hvor der igen ik­ke bli­ver la­vet nye er­hvervs­dri­ven­de fon­de i en læn­ge­re pe­ri­o­de,” si­ger Jep­pe Hedaa.

Af­de­lings­chef Mi­cha­el Skaarup er ar­bejds­grup­pens øver­ste an­svar­li­ge em­beds­mand fra skat­te­ministeriet. Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har spurgt ham, i hvil­ket om­fang ar­bejds­grup­pen har søgt in­put fra po­ten­ti­el­le fonds­stif­te­re blandt dan­ske virk­som­hed­s­e­je­re, som Jep­pe He­daa ef­ter­ly­ser. Skat­te­mi­ni­ste­ri­et op­ly­ser i et skrift­ligt svar:

”Skat­te­mi­ni­ste­ri­et har ned­sat en ar­bejds­grup­pe be­stå­en­de af et bredt ud­snit af re­præ­sen­tan­ter fra fonds­bevægelsen. Arbejds­gruppens med­lem­mer har haft stor ind­sigt og be­rø­ring med ar­bej­det i den dan­ske fonds­bevægelse og be­skat­nin­gen af den. Det er Skatte­mini­steriets op­fat­tel­se, at arbejds­gruppens ek­ster­ne med­lem­mer – qua de­res bre­de ind­sigt og gang i fonds­bevægelsen – har le­ve­ret nog­le stær­ke, fag­li­ge in­put til ar­bej­det med den nye be­skat­ning af fon­de­ne. Sam­ti­dig af­spej­ler ar­bej­det, at den vi­den, som fonds­bevægelsens re­præ­sen­tan­ter i ar­bejds­grup­pen be­sid­der, er ble­vet ind­dra­get i ud­form­nin­gen af den nye beskatnings­model, der er ble­vet præ­sen­te­ret for at gi­ve go­de vil­kår for de erhvervs­drivende fon­des arbejde.”

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Model for:

Skattefri overdragelse til fond

  • Skattefri overdragelse i levende live og ved arv
  • Ingen over­dra­gel­ses­af­gift/bo- og ga­ve­af­gift
  • En udskudt skat (”stifterskat”) op­gø­res ved over­dra­gel­sen
  • Stif­ter­skat kan af­dra­ges ved almen­nyt­tige ud­de­ling­er.

Læs skattemodellen her (pdf).

Betingelser for modellen

  • Fondens formål
    • Fonden skal være er­hvervs­dri­ven­de og have til for­mål at eje og drive den over­drag­ne virk­som­hed videre
    • Fonden kan have ud­de­lings­for­mål til f.eks. al­men­nyt­tige eller al­men­vel­gø­ren­de for­mål
    • Fonden må ikke have fami­lie­for­mål.
  • Over­dra­gel­se af reel er­hvervs­virk­som­hed
    • Det er et krav, at der over­dra­ges ak­tier i et sel­skab, der dri­ver en re­el, ak­tiv er­hvervs­virk­som­hed.
  • Ejer- og stem­me­andel
    • Fonden skal bli­ve ejer af mindst 25 pct. af ka­pi­ta­len i sel­ska­bet og mere end 50 pct. af stem­me­ret­tig­he­der­ne. Det er des­uden et krav, at ud­byt­ter til­falder fon­den i for­hold til dens ejer­an­del.

 

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer