Nyt lovforslag skal løse ngo-fondes arveproblemer

Arv der tilfalder ikke-erhvervs­drivende fonde skal fremover uddeles i stedet for at indgå i den bundne kapital, foreslår justits­ministeriet. Lovforslaget vækker glæde hos bran­che­or­ga­ni­sa­tio­nen, ISOBRO. Også professor i fondsret, Rasmus Feldthusen mener det er for­nuf­tigt at tilpasse loven til virkelig­heden. Men forslaget indeholder nye problemer, som bør løses inden Folke­tinget vedtager lovændringen, påpeger han.

Nyt lovforslag skal løse ngo-fondes arveproblemer

Ind­sam­len­de fon­de som Bør­ne­can­cer­fon­den, Læ­ger uden Græn­ser og Verdens­natur­fonden skal frem­over kun­ne bru­ge ar­ve­mid­ler di­rek­te i or­ga­ni­sa­tio­ner­nes vel­gø­ren­de ar­bej­de. Pen­ge­ne skal ik­ke læn­ge­re læg­ges til for­mu­en. Det er ind­hol­det i et lov­for­slag, som justits­mi­ni­ste­riet send­te i hø­ring i sid­ste uge.

For­sla­get kom­mer ef­ter fle­re ngo’er er ble­vet for­hin­dret i at ud­de­le mil­li­onvis af ar­ve­mid­ler til de ak­ti­vi­te­ter, som or­ga­ni­sa­tio­ner­ne ar­bej­der for. På grund af fonds­lo­vens reg­ler skal de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de i ste­det sæt­te pen­ge­ne i ban­ken som bun­den ka­pi­tal. Kun af­kas­tet må ud­de­les. Kon­se­kven­sen har væ­ret, at pen­ge­ne ik­ke kun­ne bru­ges på den må­de, som de af­dø­de øn­ske­de i de­res te­sta­men­ter, har or­ga­ni­sa­tio­ner­ne for­kla­ret. Det pro­blem vil mini­ste­ri­et nu løse. 

”Ved ud­form­nin­gen af reg­ler om arv bør det ef­ter Justits­ministeriets op­fat­tel­se til­stræ­bes, at reg­ler­ne i vi­dest mu­ligt om­fang stem­mer overens med, hvad den gen­nem­snit­li­ge ar­ve­la­der øn­sker,” frem­går det af be­mærk­nin­ger­ne til lovforslaget.

Lov­for­sla­get bli­ver godt mod­ta­get i bran­che­or­ga­ni­sa­tio­nen ISOBRO, hvor man­ge af ngo’erne med fond­s­kon­struk­tio­ner er medlemmer.

”Det er me­get glæ­de­ligt, at ju­stits­mi­ni­ste­ri­et har ta­get ini­ti­a­tiv til at æn­dre fonds­lo­ven. Hvis Fol­ke­tin­get ved­ta­ger lov­for­sla­get, vil det be­ty­de, at or­ga­ni­sa­tio­ner­ne fra næ­ste år uden pro­bl­emer kan mod­ta­ge arv og ga­ver fra men­ne­sker, der øn­sker at støt­te et godt for­mål via tes­ta­men­tet. Nu mang­ler vi så blot at fin­de en løs­ning på de be­ty­de­li­ge mil­li­onbe­løb, der al­le­re­de er bun­det på fon­de­nes ka­pi­tal,” si­ger ge­ne­ral­se­kre­tær i ISOBRO, Ro­bert Hinnerskov.

Han hen­vi­ser til, at ar­ve­mid­ler, der al­le­re­de er ind­be­talt til fon­de­ne, fort­sat vil væ­re bun­det til fonds­for­mu­er­ne, for­di det ik­ke ud­tryk­ke­ligt er frem­gå­et af te­sta­men­ter­ne, at pen­ge­ne skul­le bru­ges til ud­de­lin­ger og ik­ke til formueopbygning.

SOS Bør­ne­by­er­ne er en af de fon­de, som de se­ne­ste år har haft sti­gen­de ind­tæg­ter fra ar­ve­mid­ler si­de­lø­ben­de med de øv­ri­ge ind­tæg­ter. I 2017 modt­og fon­den 26,5 mio. kr. i arv, som ik­ke måt­te ud­de­les. Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Mads Klæ­strup Kri­sten­sen, har tid­li­ge­re fore­slå­et en lovæn­dring, som be­ty­der, at prin­cip­pet ven­des om, så arv i ste­det skal bru­ges til ud­de­linger med min­dre ar­ve­la­de­ren ud­tryk­ke­ligt har skre­vet at pen­ge­ne skal gå til for­mu­en. Hvil­ket præ­cist er hvad lov­for­sla­get læg­ger op til. 

“Vi er rig­tig gla­de for, at myn­dig­he­der­ne har lyt­tet, og at man nu brin­ger reg­ler­ne i over­ens­stem­mel­se med vir­ke­lig­he­den. Det be­ty­der, at vi frem­over kan sik­re os, at pen­ge­ne kom­mer til gavn for ud­sat­te og for­æl­d­re­lø­se børn, så­dan som ar­ve­la­der­ne har øn­sket. Og hvis vi skal lø­se pro­ble­met for al­le te­sta­to­rer, som er kom­met i klem­me de se­ne­ste par år, så mang­ler vi selv­føl­ge­lig at fin­de en ord­ning for de ar­ve­sa­ger, der er ta­get un­der be­hand­ling før lovens for­ven­tede ikræft­træ­del­se den 1. ja­nu­ar 2019.” si­ger Mads Klæ­strup Kristensen.

Nye løsninger, nye problemer

Og­så pro­fes­sor i fonds­ret ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Ras­mus Feldt­hu­sen, hil­ser justits­mi­ni­ste­ri­ets ini­ti­a­tiv velkomment.

”Jeg sy­nes det er godt, at Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et ta­ger fat på pro­ble­met med ga­ver og arv til ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Pro­ble­met skyl­des, at man har kun­net kon­sta­te­re, at rå­d­gi­ver­ne ik­ke er op­mærk­som­me på at for­mu­le­re ga­ve­bre­ve og te­sta­men­ter, så de mat­cher ar­ve­la­ders vil­je med fonds­lo­ven. Med lov­for­sla­get for­sø­ger man at æn­dre loven, så den pas­ser til vir­ke­lig­he­den, det sy­nes jeg er for­nuf­tigt,” si­ger han. 

Ras­mus Feldt­hu­sen be­mær­ker dog, at nye løs­nin­ger har det med at ska­be nye pro­ble­mer. Og det er og­så til­fæl­det med det­te lov­for­slag, si­ger han. Det skyl­des, at løs­nin­gen in­de­bæ­rer, at pro­ble­met ven­des om, så­dan at arv og ga­ver går fra at væ­re kapital­aktiver til at væ­re ud­de­lings­ak­ti­ver. Det be­ty­der, at arv og ga­ver nu skal bru­ges til ud­de­ling, og der­for ik­ke må læg­ges til for­mu­en. Den re­gel kom­mer til at gæl­de for al­le fon­de, ik­ke kun ngo’er med fondskonstruktioner. 

”Det kan gi­ve pro­ble­mer i for­hold til fonds­beskat­nings­reg­lerne. For arv er det ik­ke no­get pro­blem, men for ga­ve­mid­ler gæl­der, at fon­den bli­ver skat­teplig­tig af mid­ler­ne, når de skal an­vend­es til ud­de­ling. Det­te in­de­bæ­rer, at fon­de med et al­men­nyt­tigt for­mål er nødt til at ud­de­le dem i sam­me ind­kom­står el­ler hen­sæt­te dem til se­ne­re ud­de­ling for, at fon­den ik­ke bli­ver be­skat­tet af dem. Det kan f.eks. gi­ve pro­ble­mer for min­dre fon­de med re­la­tivt be­sked­ne år­li­ge ud­de­lin­ger, som plud­se­lig får en be­ty­de­lig ga­ve,” si­ger Ras­mus Feldthusen.

Han gi­ver ek­semp­let med en lil­le al­men­nyt­tig fond, som er vant til at ud­de­le to mio. kr. om året. Hvis den får en ga­ve på 100 mio. kr., vil det med de nu­væ­ren­de skat­te- og hen­sæt­tel­ses­reg­ler be­ty­de, at fon­den har fem år til at ud­de­le pen­ge­ne, el­lers bli­ver den be­skat­tet med 22 pct. af gavebeløbet.

”Man si­ger, at det svæ­re­ste fonds­ar­bej­de be­står i at ud­de­le pen­ge­ne. Det kan kræ­ve en stor stra­te­gisk om­stil­ling, hvis man på kort tid skal ti­dob­le si­ne ud­de­lin­ger. Og det kan fø­re til dår­lige be­slut­nin­ger, hvis man er tvun­get til at ud­de­le og ik­ke kan væl­ge at la­de nog­le af ga­ve­mid­lerne gå til formuen.”

Bestyrelserne bør selv kunne bestemme

Ras­mus Feldt­hu­sen over­ve­jer der­for at ind­gi­ve hø­rings­svar og fo­re­slå en æn­dring til lov­for­sla­get, så Fol­ke­tin­get ud­vi­ser stør­re til­lid til fondsbestyrelserne.

”He­le øvel­sen går jo ud på at for­sø­ge at fin­de ud af, hvad der er ga­ve­gi­vers el­ler te­sta­tors fik­ti­ve vil­je, når han el­ler hun ik­ke har ud­trykt no­get om, hvad mid­ler­ne skal gå til. Ef­ter de gæl­den­de reg­ler an­ser man den­ne vil­je for at ved­rø­re fon­dens bund­ne ka­pi­tal og ef­ter for­sla­get at ved­rø­re fon­dens ud­de­lings­ka­pi­tal. På bag­grund af de pro­ble­mer der uvæ­ger­ligt føl­ger med de to yder­punk­ter, bør det ek­si­ste­ren­de for­slag sup­ple­res med en ad­gang for fon­dens be­sty­rel­se til at be­stem­me, at en do­na­tion helt el­ler del­vist i ste­det skal til­fal­de den bund­ne ka­pi­tal. Det er be­sty­rel­sen, der i den giv­ne si­tu­a­tion bedst kan vur­de­re, hvad der er mest for­nuf­tigt i for­hold til gi­vers vil­je, fon­dens for­mål, ud­de­lings­po­li­tik og skat­te­for­hold,” si­ger han.

Feldt­hu­sen på­pe­ger, at man i 2014 la­ve­de en æn­dring i fonds­lo­ven, hvor ek­sem­pel­vis ngo’er med fond­s­kon­struk­tion kun­ne få lov at ud­de­le ga­ve­mid­ler, hvis be­lø­bet er ube­ty­de­ligt i for­hold til fon­dens øv­ri­ge ind­tæg­ter. I den for­bin­del­se vur­de­re­de man og­så spørgs­må­let om arv, der skal gå til for­mu­en, med min­dre te­sta­tor ud­tryk­ke­ligt har be­stemt, at pen­ge­ne skal ud­de­les. Den­gang var kon­klu­sio­nen, at te­sta­to­rer­nes pro­fes­sio­nel­le rå­d­gi­ve­re hav­de kend­skab til fonds­lo­vens bestemmelser. 

”Nu må man så til­pas­se fonds­lo­ven igen ef­ter fi­re år. Hvis man skal und­gå, at man om kort tid står med nye pro­ble­mer på grund af det­te for­slag, vil det væ­re godt at frem­tids­sik­re æn­drin­ger­ne. Det vil væ­re for­nuf­tigt at gi­ve fonds­be­sty­rel­ser­ne en ad­gang til ved mod­ta­gel­sen af en do­na­tion at be­slut­te, om en kon­kret arv el­ler ga­ve helt el­ler del­vist i ste­det skal tæl­le som et ka­pi­ta­lak­tiv,” si­ger han. 

Ras­mus Feldt­hu­sen på­pe­ger, at de ak­tu­el­le pro­ble­mer med ar­ve­mid­ler til fon­de des­u­den kun­ne væ­re en god an­led­ning til at gen­nem­fø­re et stør­re ef­ter­syn af fondsloven.

”Loven om fon­de og vis­se for­e­nin­ger har ef­ter­hån­den en del år på ba­gen. Og må­ske var det­te en an­led­ning til at få vur­de­ret, om lovens for­skel­li­ge ele­men­ter sta­dig er hen­sigts­mæs­si­ge og tids­sva­ren­de. Vi ved, at man­ge fon­de og­så op­le­ver pro­ble­mer i for­hold til te­ma­er som til­la­del­se til op­løs­ning, fu­sion og i for­hold til be­sty­rel­sens hand­le­rum til at in­ve­ste­re for­mu­en for­nuf­tigt,” si­ger han.

Der kan ind­gi­ves hø­rings­svar på for­sla­get ind­til den 20. au­gust. Iføl­ge for­sla­get skal æn­dring­er­ne træ­de i kraft den 1. ja­nu­ar 2019. Den nye re­gel vil der­for ik­ke gæl­de for ar­ve­mid­ler fra en ar­ve­la­der, som er af­gå­et ved dø­den før den­ne da­to, frem­går det af bemærkningerne.

Læs lov­for­sla­get og be­mærk­nin­ger­ne her (pdf).

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer