
Det var bestemt ikke med bestyrelsens gode vilje, at Købmand Ferdinand Sallings Mindefond i 2014 måtte ændre sin identitet og blive genfødt som medarbejderfond efter 55 år. Hidtil havde bestyrelsen været optaget af kunst og kulturelle aktiviteter.
Bestyrelsen – med daværende adm. direktør for A.P. Møller Mærsk, Niels Smedegaard Andersen i spidsen – protesterede. Og igennem to år forsøgte fonden og dens advokater at tale Civilstyrelsen til fornuft. Det fremgår af dokumenterne i sagen, som Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har fået aktindsigt i.
Men Civilstyrelsen stod fast: Da stifteren, Herman Salling, og hans bestyrelse i 1959 ændrede uddelingsformål, skete det uden Justitsministeriets godkendelse. En sådan fremgik i hvert fald ikke af arkiverne, og derfor krævede styrelsen formålet ændret tilbage til det oprindelige fra stiftelsen i 1957: Fonden skal derfor primært uddele til medarbejderne i Salling-koncernen.
Nu har fonden netop uddelt anden runde medarbejdergratialer siden striden med Civilstyrelsen. Og i dag gør bestyrelsen en dyd af nødvendigheden:
”Vi er glade for, at en del af fondens overskud på denne måde kommer en lang række medarbejdere til gode. Med uddelingen kan vi give noget tilbage til de medarbejdere, som hver eneste dag bidrager til, at vi kan skabe værdi for kunderne, investere i flere bæredygtige løsninger og skabe muligheder for alle,” siger formand i Købmand Ferdinand Sallings Mindefond og adm. direktør i Salling Group, Per Bank i en pressemeddelelse.
Fonden uddelte ti millioner kroner til 9.390 medarbejdere i Bilka, Føtex, Netto og Salling Stormagasiner, som alle er en del af Salling Group (der indtil for nylig hed Dansk Supermarked). Hver medarbejder har fået 1.054 kroner og 34 ører. Før skat.
Arkiver og undersøgelser
F. Sallings MindefondEksempler på uddelinger i 2012, året før sagen begyndte:
- AGF-Klubhus: 5,5 mio. kr.
- Den Gamle By: 20 mio. kr.
- Kunsten i Aalborg: 10 mio. kr.
- Aarhus Musikskole – indretning af officersal: 1 mio. kr.
- Aarhus Kommune – skulptur og View Point: 27 mio. kr.
Sagen begyndte som en almindelig tilsynssag, hvor Civilstyrelsen foretog en stikprøvemæssig gennemgang af fondens regnskab. Styrelsen spurgte ind til en række forhold i fonden, blandt andet om salget af fondens sommerhus og en uddeling på 27 mio. kr. til Aarhus Kommune.
”Civilstyrelsen er i forbindelse med sin behandling af sagen blevet opmærksom på, at der er sket en ændring af fondens oprindelige vedtægt,” skriver sagsbehandleren og henviser til formålsbestemmelsen fra 1957, hvor fonden blev stiftet.
Heraf fremgår det, at halvdelen af fondens overskud skal henlægges til reservekapital. En sjettedel skal gå til støtte for unge forretningsfolk under uddannelse. Og den resterende tredjedel af overskuddet skal ”anvendes til udbetaling som ekstra gratiale til de funktionærer, som i en sammenhængende periode på mindst 4 år har været ansat i F. Salling A/S.”
Stifteren af fonden, Herman Salling sad selv i bestyrelsen, da han to år efter stiftelsen fortrød medarbejdergratialerne og ændrede formålsbestemmelsen. Han sad også selv i fondsbestyrelsen frem til sin død i 2006. I den periode blev vedtægterne ved flere lejligheder justeret og i forbindelse med en vedtægtsændring i 1987 henvises til et protokollat, hvor formålsændringen fra 1959 er nævnt. Hver gang godkendte justitsministeriet ændringerne. Men selve godkendelsen af formålsændringen fra 1959 kunne Civilstyrelsens sagsbehandler ikke finde i arkivmapperne i 2013.
”Civilstyrelsen skal anmode fondens bestyrelse om at redegøre nærmere for den pågældende ændring af vedtægten, herunder om baggrunden og beslutningsgrundlaget for ændringen,” skriver styrelsen.
Usikker retstilstand
Med beskeden fra den statslige fondsmyndighed satte fonden sine advokater til at lave en undersøgelse og gennemtrevle private og offentlige arkiver for at finde dokumentation for den gamle fundats-ændring.
”Ingen af de personer, som vi eller fonden har været i kontakt med i forbindelse med styrelsens henvendelse, herunder tidligere og nuværende bestyrelsesmedlemmer og revisorer, har nogensinde hørt tale om at vedtægtsændringen fra 1959 ikke skulle være gældende,” skriver fondens advokater.
Advokaterne gør også opmærksom på, at de desuden er uenige i, at der overhovedet gjaldt et godkendelseskrav for vedtægtsændringen i 1959 – årtier inden vedtagelsen af den første fondslov. Advokaterne påpegede, at der i forbindelse med fondsudvalgets betænkning i 1982 netop havde været uenighed om dette spørgsmål blandt medlemmerne.
Og når eksperterne ikke var sikre på retstilstanden på området, måtte man antage, at fondsbestyrelsen i 1959 havde ageret, som man kunne forvente af den. Det burde Civilstyrelsen tage i betragtning, anførte advokaterne.
Denne helt afgørende juridiske uenighed drøftede bestyrelsen og advokaterne på et møde i 2013 med Civilstyrelsen, som deltog på allerhøjeste niveau med styrelsesdirektør, Nina Koch.
”Nina Koch tilkendegav, at det fortsat er fondsmyndighedens opfattelse, at retstilstanden før fondslovens ikrafttræden for ikke-stadfæstede fonde var, at en bestyrelse ikke kunne foretage væsentlige ændringer i fondens vedtægt uden tilladelse fra Justitsministeriet, uanset at bestyrelsen ifølge vedtægten var tillagt adgang til at ændre vedtægten. Justitsministeriets godkendelse var således en gyldighedsbetingelse,” fremgår det af et notat fra mødet.
Forældede retskrav på gratialer
Civilstyrelsen afgjorde sagen og fondsbestyrelsen kunne herefter konstatere, at den siden 1963 hvert femte år skulle have udbetalt gratialer til koncernens medarbejdere. På grund af forældelsesreglerne kunne fonden dog nøjes med at udbetale til medarbejdere, der havde haft sammenhængende ansættelse i et af de relevante datterselskaber i perioderne 2003-2007 og 2008-2012.
”Der er i Dansk Supermarked A/S og F. Salling gjort et meget stort arbejde for at fastslå alle berettigede funktionærer og de beløb, som skal udbetales til de enkelte. Beregningerne bygger på en gennemgang af arkivmateriale og vedrører et meget stort datamateriale,” skriver advokaterne i en redegørelse til Civilstyrelsen efter fonden afsatte 39 mio. kr. til betaling til medarbejderne.
Efter belæringen fra Civilstyrelsen skal halvdelen af fondens uddelinger gå til medarbejdere i Salling Group. I august måned blev der for anden gang udbetalt medarbejdergratialer – denne gang til funktionærer, der har været ansat i en sammenhængende periode fra 2013 til 2017.
Nyhedsbrevet Danmarks Fonde ville gerne have spurgt bestyrelsesformand Per Bank – der også var medlem af bestyrelsen under striden med Civilstyrelsen – hvordan han oplevede sagen og myndighedens håndtering af bestyrelsens fodfejl for snart 60 år siden. Og hvad han mener om, at fonden nu primært skal uddele småbeløb til et stort antal medarbejdere fremfor de store beløb til kunst og kultur, som fonden tidligere var kendt for.
Det har på trods af gentagne henvendelser ikke været muligt at få kontakt til fondsbestyrelsen. Men i pressemeddelelsen om uddelingerne fra medarbejderfonden, siger Per Bank:
”Medarbejderne har en stor aktie i, at Salling Fondene kan støtte gode formål som kampen mod madspild, atleterne under Team Danmark og kulturelle oplevelser, som er til gavn for mange mennesker. Derfor er vi også glade for, at vi med gratialerne kan påskønne deres indsats.”
Salling Fondene – det vil sige Herman Sallings Fond og Købmand Ferdinand Sallings Fond – blev sidste år eneejer af Dansk Supermarked, som for nylig skiftede navn til Salling Group. Den erhvervsdrivende fond, Herman Sallings Fond uddelte sidste år for 132 mio. kr.