Kulturarkitekt og fundraiser: “Fondene er blevet lettere at forstå“

Car­sten Mørch-Bentzen er ud­vik­lings­le­der på Ryt­misk Cen­ter i Kø­ben­havn og har i snart to år­ti­er rejst fonds­mid­ler til et hav af kul­tu­rel­le og so­ci­a­le pro­jek­ter. For ham hand­ler det om at ha­ve hjer­tet med: Det er det per­son­li­ge en­ga­ge­ment, vilj­en til at bru­ge et år på idé­ud­vik­ling, og ev­nen til at tæn­ke vi­dens­de­ling og bæ­re­dyg­tig­hed ind i et pro­jekt, der er ud­slags­gi­ven­de bå­de for pro­jek­tets re­a­li­sa­tion og fon­de­nes vil­je til at støt­te det. Dan­marks Fon­de har spurgt Car­sten Mørch-Bentzen om den be­tyd­ning, fonds­mid­ler­ne har haft for hans pro­jek­ter og for hans fag­om­rå­de.

Carsten Mørch-Bentzen
"For mig hand­ler det ik­ke ba­re om at rej­se pen­ge til et pro­jekt. Jeg skal kun­ne mær­ke det i ma­ven,” si­ger Car­sten Mørch-Bentzen.
Om Ryt­misk Cen­ter

Ryt­misk Cen­ter, grund­lagt i 1978, er en kul­­tur- og under­vis­nings­in­sti­tu­tion, der til­byder vok­sen­und­er­vis­ning in­den for mu­sik og be­væ­gel­se. Der­ud­over er Ryt­misk Cen­ter en ak­tiv ar­ran­gør af kul­tu­rel­le de­bat­ter i Kø­ben­havns kom­mune og ska­ber og­så kul­tu­rel­le ak­ti­vi­te­ter for børn og un­ge und­er fol­ke­op­lys­nings­loven.

Ryt­misk Cen­ter har til­knyt­tet over 170 und­er­vi­se­re og læg­ger vægt på, at dis­se er ud­øven­de kunst­ne­re med go­de pæ­da­go­gis­ke fær­dig­he­der og und­er­vis­nings­er­fa­ring.

I en gam­mel byg­ning på Ve­ster­bro­ga­de ar­bej­der ud­vik­lings­le­der Car­sten Mørch-Bentzen med nye idéer og vi­sio­næ­re pro­jek­ter på det mu­si­kal­ske om­rå­de. Han har en bag­grund som pro­fes­sio­nel og udø­ven­de mu­si­ker, men si­de­lø­ben­de op­stod en drøm om at bli­ve tekst­for­fat­ter – og dét blev han.

Med af­sæt i kul­tur­li­vet var det na­tur­ligt for ham at be­skæf­ti­ge sig med pro­jek­t­ud­vik­ling og for­mid­ling af kunst og kul­tur. Det blev be­gyn­del­sen på et nyt ar­bejds­liv, hvor det at sø­ge fon­de var en stor del af job­bet:

"Jeg kun­ne bå­de sæt­te mig ind i af­sen­de­rens og mod­ta­ge­rens be­hov, men og­så stil­le mig kri­tisk i for­hold til for­mid­lin­gen."

Net­op for­mid­lings­delen har af­gø­ren­de be­tyd­ning, når man vil ska­be et pro­jekt, der skal nå ud til folk, for­kla­rer Car­sten Mørch-Bentzen og til­fø­jer, at det er en del, som han gør utro­lig me­get ud af, før han over­ho­ve­det la­ver fonds­an­søg­nin­ger­ne.

Sam­men med si­ne sam­ar­bejds­part­ne­re bru­ger han lang tid på bå­de at fær­di­g­ud­vik­le en idé, men og­så tæn­ke den ind i en sam­men­hæng og i en kom­mu­ni­ka­tions­form, som gør, at pro­jek­tet når sin må­l­grup­pe:

Når folk kon­tak­ter mig med en god idé, sæt­ter jeg mig al­tid i fon­dens sted. Hvor­for skal vi støt­te det her? Hvem gav­ner det?

Car­sten Mørch-Bentzen – ud­vik­lings­le­der på Ryt­misk Cen­ter

"Når folk kon­tak­ter mig med en god idé, sæt­ter jeg mig al­tid i fon­dens sted. Hvor­for skal vi støt­te det her? Hvem gav­ner det? Og hvor­dan ud­fol­der vi det, så det kom­mer bredt ud?"

Selv­om Car­sten Mørch-Bentzen i snart 20 år har ar­bej­det med at ud­vik­le og gen­nem­fø­re fonds­støt­tede pro­jek­ter, bry­der han sig ik­ke om tit­len ‘fun­dra­i­ser’:

"Jeg er al­tid per­son­ligt in­vol­ve­ret i de pro­jek­ter, jeg en­ga­ge­rer mig i. Jeg ser mig selv som en slags med­hjæl­per. For mig hand­ler det ik­ke ba­re om at rej­se pen­ge til et pro­jekt. Jeg skal kun­ne mær­ke det i ma­ven," si­ger han og til­fø­jer: "De pen­ge, som fon­de­ne bru­ger, og de idéer, vi vil re­a­li­se­re, skal gø­re en for­skel."

Fondene kommer os i møde

Iføl­ge Car­sten Mørch-Bentzen har fon­de­ne ud­vik­let sig mar­kant de sid­ste 15 år. Han op­le­ver, at fon­de­ne har åb­net sig me­get me­re, at de har en me­re pro­fes­sio­nel kom­mu­ni­ka­tion, og at de gør en stor ind­sats for at ska­be di­a­log:

"Fon­de­ne er ble­vet let­te­re at for­stå – og­så for os, der ar­bej­der med dem. Det er til al­les bed­ste. Fon­de­ne løf­ter utro­lig me­get. Der­for er det hel­ler ik­ke nok, at sen­de en fed idé ind. Når Ryt­misk Cen­ter, som jeg ar­bej­der for nu, får 100.000 kr. til en ny mixer­pult af Nor­­dea-fon­­den, så er det jo ik­ke, for­di det ba­re vil­le væ­re fedt at få så­dan én. Det er, for­di der med den føl­ger en for­mid­lings­del, en vi­dens­de­ling og for­di vi tæn­ker bæ­re­dyg­tig­hed ind i, hvad vi vil bru­ge den her mixer­pult til. Vo­res pro­jekt med den er en del af no­get stør­re: Vi vil ger­ne væ­re en del af en fø­de­kæ­de, der får folk på kon­ser­va­to­riet, og som sti­mu­le­rer det pro­fes­sio­nel­le mu­sik­liv. Det må al­drig væ­re et ego-pro­jekt – det skal al­tid gø­re gavn for man­ge fle­re," si­ger Car­sten Mørch-Bentzen.

Det må al­drig væ­re et ego-pro­jekt – det skal al­tid gø­re gavn for man­ge fle­re.

Car­sten Mørch-Bentzen – ud­vik­lings­le­der på Ryt­misk Cen­ter

– Hvad har du fået fondsmidler til – og af hvilken fond?

Et af de pro­jek­ter, som Car­sten Mørch-Bentzen har søgt mid­ler til, var et pro­jekt, der i dag hed­der Al­le­hån­de Køk­ken – og som her, me­re end 10 år og en del pris­ud­de­lin­ger se­ne­re, er en etab­le­ret og vel­fun­ge­ren­de virk­som­hed:

"Jeg blev kon­tak­tet af Dø­ve­for­e­nin­gen af 1866, som er en af ver­dens æld­ste dø­ve­for­e­nin­ger. De hav­de en idé om, at når man er døv el­ler hø­re­hæm­met, så har man en skær­pet smags­sans. Der­for vil­le de ger­ne la­ve et køk­ken og ska­be en ar­bejds­plads af og med dø­ve. Det var en fan­tas­tisk idé – sim­pel og god. Den gav me­ning for mig, så jeg fo­re­slog, at vi fik en forsk­nings­del på. Det blev Aal­borg Uni­ver­si­tet og en ph.d., som kun­ne gi­ve pro­jek­tet et videns­de­lings­aspekt."

Car­sten Mørch-Bentzen hav­de rejst fonds­mid­ler før, men han var fuld­stæn­dig mund­lam, da han en dag gik ud til po­st­kas­sen og hen­te­de et brev fra A.P. Møl­lers fond:

"Den­gang fik man svar pr. brev. Og der stod, at de be­vil­li­ge­de 1 mil­li­on kro­ner til pro­jek­tet. Det var fuld­stæn­dig fan­ta­stisk."

Og så fulg­te an­dre fon­de trop, blandt an­det Eg­mont Fon­den, som ud­over støt­te­mid­ler og­så sør­ge­de for et se­mi­nar om kom­mu­ni­ka­tion og for­mid­ling for de­res fonds­mod­ta­ge­re – igen med den tan­ke, at de fonds­støt­te­de pro­jek­ter skul­le ræk­ke så langt ud i ver­den som mu­ligt.

"I dag er dø­ve og hø­re­hæm­me­de nok ik­ke så iso­le­re­de, som de var for må­ske ba­re 15 år si­den. Det er mit ind­tryk, at der er sket me­get på om­rå­det. Det har Al­le­hån­de Køk­ken må­ske og­så bi­dra­get til," si­ger Car­sten Mørch-Bentzen.

– Hvilken betydning har det haft for realiseringen af projektet, at det har fået fondsmidler?

Car­sten Mørch-Bentzen tø­ver ik­ke, når ta­len fal­der på den for­skel, fon­de­ne gør. Al­le­hån­de Køk­ken var ik­ke ble­vet til no­get, hvis ik­ke fon­de­ne hav­de støt­tet det. Fon­de­ne gør en stor ind­sats på bå­de det so­ci­a­le og kul­tu­rel­le om­rå­de, sær­ligt i en tid, hvor der bli­ver skå­ret i bud­get­ter­ne til kunst og kul­tur:

"He­le kul­tur­ver­de­nen er af­hæn­gig af, at fon­de­ne ser og støt­ter dem."

– Fulgte der betingelse med pengene – eller var der for eksempel et ønske om at indgå partnerskab?

"Man skal selv­føl­ge­lig al­tid le­ve op til det, man har lo­vet. Jeg har styr på fun­dat­sen, når jeg sø­ger, og jeg op­le­ver, at fon­de­ne er me­get grun­di­ge, in­den de gi­ver mid­ler – for­di de ger­ne vil kva­li­tets­sik­re det, de støt­ter. De gan­ge, hvor jeg har ind­gå­et part­ner­ska­ber med fon­de, har det væ­ret fan­ta­stisk. Eg­mont Fon­den af­holdt som nævnt et hel­dags­se­mi­nar for os og nur­se­de os med vi­den om bå­de det ene og det an­det. Det vi­ser ba­re, at fon­den ta­ger sit ar­bej­de se­ri­øst," si­ger Car­sten Mørch-Bentzen, der glæ­der sig over den ud­vik­ling der er i bå­de kom­mu­ni­ka­tio­nen og sam­ar­bej­de med fon­de­ne.

– Har du oplevet, at du er blevet nødt til tilpasse dine projekter efter fondenes ønsker, eller at du er blevet nødt til at gå på kompromis med dine oprindelige idéer?

"Nej. Det har jeg ik­ke. Men jeg har op­le­vet at få nej. Det tog jeg me­get tungt i star­ten, men nu ved jeg, at det ik­ke nød­ven­dig­vis har no­get med ca­sens kva­li­tet at gø­re. Det kan og­så væ­re, for­di der er lig­nen­de pro­jek­ter, der sø­ger sam­me sted, el­ler at der er an­dre pri­o­ri­te­rin­ger fra fon­dens si­de. Alt­så, der kan væ­re man­ge an­dre grun­de," for­kla­rer Car­sten Mørch-Bentzen.

– Hvilken betydning har fondene for dit fag og for forskningen på dit område?

"Vi er dybt af­hæn­gig af, at fon­de­ne for­står kva­li­te­ten af kul­tur­li­vet. Den stats­li­ge støt­te bli­ver min­dre og min­dre, og det re­sul­te­rer i, at den øko­no­mi­ske ram­me er for smal," si­ger Car­sten Mørch-Bentzen. Han un­der­stre­ger, at der skal væ­re en ba­lan­ce mel­lem stats­li­ge mid­ler og fonds­mid­ler i kul­tur­li­vet:

"I USA le­ver in­sti­tu­tio­ner som vo­res (Ryt­misk Cen­ter, red.) ude­luk­ken­de af fon­de. Det re­sul­te­rer i in­sti­tu­tio­ner, der spæ­ner rundt for at sam­le pen­ge, i ste­det for at kun­ne sik­re en høj, kunst­ne­risk kva­li­tet."

– Har du en opfordring til fondene?

Som fun­dra­i­ser – el­ler kul­tu­rar­ki­tekt, som han kal­der sig, bli­ver han of­te kon­tak­tet af folk, der har rig­tig go­de idéer, men som mang­ler at få spar­ring på dem, før de kan la­ve fonds­an­søg­ning­er. Car­sten Mørch-Bentzen må si­ge nej til man­ge – ik­ke for­di idéer­ne fejl­er no­get, men for­di han ik­ke har tid. Der­for har han læn­ge gå­et med en idé:

"Folk spør­ger: ‘Hvor går vi så hen?’ Og der har jeg haft en idé om at la­ve en slags in­sti­tut for spar­ring, man kan op­sø­ge, in­den man går vi­de­re til fon­de­ne," si­ger Car­sten Mørch-Bentzen og slut­ter:

"Det skul­le væ­re en slags vej­led­nings­in­sti­tut, som kun­ne boo­ste og kva­li­tets­sik­re de go­de idéer og sør­ge for, at de blev bed­re for­mu­le­ret. Et sted, hvor men­ne­sker, der bræn­der for en idé, kan få hjælp til at ud­vik­le pro­jek­tet, så det er helt gen­nemtænkt og vel­for­mu­le­ret, in­den det når fon­de­ne."

Skri­bent

Kat. Sekjær
Kat. Sekjær
Fre­elan­cejour­na­list

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Ingen har overblik over landets fondstilsyn

Det kan ly­de ut­ro­ligt i et land, der ple­jer at glæ­de sig over si­ne om­fat­ten­de re­gi­stre, men ik­ke de­sto min­dre er det sandt: In­gen…

Otte år uden fondstilsyn

Det kan væ­re sær­de­les van­ske­ligt for myn­dig­he­der­ne at hol­de styr på til­sy­net med fon­de, der und­ta­ges fra en­ten er­hvervs­fonds­lo­ven el­ler fonds­lo­ven. Det vi­ser hi­sto­ri­en om…

Grundlæggende udfordringer med reglerne for undtagelsesfonde og selvejende institutioner

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen hold­ning. Fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, der ud­fø­rer op­ga­ver for el­ler mod­ta­ger til­skud til sin drift…

Region Sjælland professionaliserer kampen om fondsmidler

I en pe­ri­o­de på fo­re­lø­big tre år skal et nystar­tet fond­s­kon­tor i Re­gion Sjæl­land for­sø­ge at hjæl­pe bå­de in­ter­nt i re­gio­nen og ek­ster­ne sam­ar­bejds­part­ne­re…

Byfond støtter genstart af sociale tilbud på Frederiksberg

Seks or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger på Fre­de­riks­berg, der al­le på hver sin må­de ar­bej­der med so­ci­alt el­ler psy­kisk sår­ba­re per­so­ner, får nu en øje­blik­ke­lig øko­no­misk…

Louis-Hansen Fonden kommer kulturinstitutioner til undsætning

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond har do­ne­ret 25 mil­li­o­ner kro­ner til 27 ud­valg­te kul­turin­sti­tu­tio­ner, som fon­den har lang­va­ri­ge re­la­tio­ner til. Fon­den har…

Coronakrise

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Byfond støtter genstart af sociale tilbud på Frederiksberg

Seks or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger på Fre­de­riks­berg, der al­le på hver sin må­de ar­bej­der med so­ci­alt el­ler psy­kisk sår­ba­re per­so­ner, får nu en øje­blik­ke­lig øko­no­misk…

Louis-Hansen Fonden kommer kulturinstitutioner til undsætning

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond har do­ne­ret 25 mil­li­o­ner kro­ner til 27 ud­valg­te kul­turin­sti­tu­tio­ner, som fon­den har lang­va­ri­ge re­la­tio­ner til. Fon­den har…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.