Om Rytmisk CenterRytmisk Center, grundlagt i 1978, er en kultur- og undervisningsinstitution, der tilbyder voksenundervisning inden for musik og bevægelse. Derudover er Rytmisk Center en aktiv arrangør af kulturelle debatter i Københavns kommune og skaber også kulturelle aktiviteter for børn og unge under folkeoplysningsloven.
Rytmisk Center har tilknyttet over 170 undervisere og lægger vægt på, at disse er udøvende kunstnere med gode pædagogiske færdigheder og undervisningserfaring.
I en gammel bygning på Vesterbrogade arbejder udviklingsleder Carsten Mørch-Bentzen med nye idéer og visionære projekter på det musikalske område. Han har en baggrund som professionel og udøvende musiker, men sideløbende opstod en drøm om at blive tekstforfatter – og dét blev han.
Med afsæt i kulturlivet var det naturligt for ham at beskæftige sig med projektudvikling og formidling af kunst og kultur. Det blev begyndelsen på et nyt arbejdsliv, hvor det at søge fonde var en stor del af jobbet:
"Jeg kunne både sætte mig ind i afsenderens og modtagerens behov, men også stille mig kritisk i forhold til formidlingen."
Netop formidlingsdelen har afgørende betydning, når man vil skabe et projekt, der skal nå ud til folk, forklarer Carsten Mørch-Bentzen og tilføjer, at det er en del, som han gør utrolig meget ud af, før han overhovedet laver fondsansøgningerne.
Sammen med sine samarbejdspartnere bruger han lang tid på både at færdigudvikle en idé, men også tænke den ind i en sammenhæng og i en kommunikationsform, som gør, at projektet når sin målgruppe:
Når folk kontakter mig med en god idé, sætter jeg mig altid i fondens sted. Hvorfor skal vi støtte det her? Hvem gavner det?
Carsten Mørch-Bentzen – udviklingsleder på Rytmisk Center
"Når folk kontakter mig med en god idé, sætter jeg mig altid i fondens sted. Hvorfor skal vi støtte det her? Hvem gavner det? Og hvordan udfolder vi det, så det kommer bredt ud?"
Selvom Carsten Mørch-Bentzen i snart 20 år har arbejdet med at udvikle og gennemføre fondsstøttede projekter, bryder han sig ikke om titlen ‘fundraiser’:
"Jeg er altid personligt involveret i de projekter, jeg engagerer mig i. Jeg ser mig selv som en slags medhjælper. For mig handler det ikke bare om at rejse penge til et projekt. Jeg skal kunne mærke det i maven," siger han og tilføjer: "De penge, som fondene bruger, og de idéer, vi vil realisere, skal gøre en forskel."
Fondene kommer os i møde
Ifølge Carsten Mørch-Bentzen har fondene udviklet sig markant de sidste 15 år. Han oplever, at fondene har åbnet sig meget mere, at de har en mere professionel kommunikation, og at de gør en stor indsats for at skabe dialog:
"Fondene er blevet lettere at forstå – også for os, der arbejder med dem. Det er til alles bedste. Fondene løfter utrolig meget. Derfor er det heller ikke nok, at sende en fed idé ind. Når Rytmisk Center, som jeg arbejder for nu, får 100.000 kr. til en ny mixerpult af Nordea-fonden, så er det jo ikke, fordi det bare ville være fedt at få sådan én. Det er, fordi der med den følger en formidlingsdel, en vidensdeling og fordi vi tænker bæredygtighed ind i, hvad vi vil bruge den her mixerpult til. Vores projekt med den er en del af noget større: Vi vil gerne være en del af en fødekæde, der får folk på konservatoriet, og som stimulerer det professionelle musikliv. Det må aldrig være et ego-projekt – det skal altid gøre gavn for mange flere," siger Carsten Mørch-Bentzen.
Det må aldrig være et ego-projekt – det skal altid gøre gavn for mange flere.
Carsten Mørch-Bentzen – udviklingsleder på Rytmisk Center
– Hvad har du fået fondsmidler til – og af hvilken fond?
Et af de projekter, som Carsten Mørch-Bentzen har søgt midler til, var et projekt, der i dag hedder Allehånde Køkken – og som her, mere end 10 år og en del prisuddelinger senere, er en etableret og velfungerende virksomhed:
"Jeg blev kontaktet af Døveforeningen af 1866, som er en af verdens ældste døveforeninger. De havde en idé om, at når man er døv eller hørehæmmet, så har man en skærpet smagssans. Derfor ville de gerne lave et køkken og skabe en arbejdsplads af og med døve. Det var en fantastisk idé – simpel og god. Den gav mening for mig, så jeg foreslog, at vi fik en forskningsdel på. Det blev Aalborg Universitet og en ph.d., som kunne give projektet et vidensdelingsaspekt."
Carsten Mørch-Bentzen havde rejst fondsmidler før, men han var fuldstændig mundlam, da han en dag gik ud til postkassen og hentede et brev fra A.P. Møllers fond:
"Dengang fik man svar pr. brev. Og der stod, at de bevilligede 1 million kroner til projektet. Det var fuldstændig fantastisk."
Og så fulgte andre fonde trop, blandt andet Egmont Fonden, som udover støttemidler også sørgede for et seminar om kommunikation og formidling for deres fondsmodtagere – igen med den tanke, at de fondsstøttede projekter skulle række så langt ud i verden som muligt.
"I dag er døve og hørehæmmede nok ikke så isolerede, som de var for måske bare 15 år siden. Det er mit indtryk, at der er sket meget på området. Det har Allehånde Køkken måske også bidraget til," siger Carsten Mørch-Bentzen.
– Hvilken betydning har det haft for realiseringen af projektet, at det har fået fondsmidler?
Carsten Mørch-Bentzen tøver ikke, når talen falder på den forskel, fondene gør. Allehånde Køkken var ikke blevet til noget, hvis ikke fondene havde støttet det. Fondene gør en stor indsats på både det sociale og kulturelle område, særligt i en tid, hvor der bliver skåret i budgetterne til kunst og kultur:
"Hele kulturverdenen er afhængig af, at fondene ser og støtter dem."
– Fulgte der betingelse med pengene – eller var der for eksempel et ønske om at indgå partnerskab?
"Man skal selvfølgelig altid leve op til det, man har lovet. Jeg har styr på fundatsen, når jeg søger, og jeg oplever, at fondene er meget grundige, inden de giver midler – fordi de gerne vil kvalitetssikre det, de støtter. De gange, hvor jeg har indgået partnerskaber med fonde, har det været fantastisk. Egmont Fonden afholdt som nævnt et heldagsseminar for os og nursede os med viden om både det ene og det andet. Det viser bare, at fonden tager sit arbejde seriøst," siger Carsten Mørch-Bentzen, der glæder sig over den udvikling der er i både kommunikationen og samarbejde med fondene.
– Har du oplevet, at du er blevet nødt til tilpasse dine projekter efter fondenes ønsker, eller at du er blevet nødt til at gå på kompromis med dine oprindelige idéer?
"Nej. Det har jeg ikke. Men jeg har oplevet at få nej. Det tog jeg meget tungt i starten, men nu ved jeg, at det ikke nødvendigvis har noget med casens kvalitet at gøre. Det kan også være, fordi der er lignende projekter, der søger samme sted, eller at der er andre prioriteringer fra fondens side. Altså, der kan være mange andre grunde," forklarer Carsten Mørch-Bentzen.
– Hvilken betydning har fondene for dit fag og for forskningen på dit område?
"Vi er dybt afhængig af, at fondene forstår kvaliteten af kulturlivet. Den statslige støtte bliver mindre og mindre, og det resulterer i, at den økonomiske ramme er for smal," siger Carsten Mørch-Bentzen. Han understreger, at der skal være en balance mellem statslige midler og fondsmidler i kulturlivet:
"I USA lever institutioner som vores (Rytmisk Center, red.) udelukkende af fonde. Det resulterer i institutioner, der spæner rundt for at samle penge, i stedet for at kunne sikre en høj, kunstnerisk kvalitet."
– Har du en opfordring til fondene?
Som fundraiser – eller kulturarkitekt, som han kalder sig, bliver han ofte kontaktet af folk, der har rigtig gode idéer, men som mangler at få sparring på dem, før de kan lave fondsansøgninger. Carsten Mørch-Bentzen må sige nej til mange – ikke fordi idéerne fejler noget, men fordi han ikke har tid. Derfor har han længe gået med en idé:
"Folk spørger: ‘Hvor går vi så hen?’ Og der har jeg haft en idé om at lave en slags institut for sparring, man kan opsøge, inden man går videre til fondene," siger Carsten Mørch-Bentzen og slutter:
"Det skulle være en slags vejledningsinstitut, som kunne booste og kvalitetssikre de gode idéer og sørge for, at de blev bedre formuleret. Et sted, hvor mennesker, der brænder for en idé, kan få hjælp til at udvikle projektet, så det er helt gennemtænkt og velformuleret, inden det når fondene."
