Elselskabernes fondspenge luner lokalt

Med li­be­ra­li­se­rin­gen af el­mar­ke­det fik el­sel­ska­ber­ne rå­de­ret over de­res for­mu­er. Si­den er for­mu­er­ne vok­set ge­val­digt – blandt an­det via salg af sel­ska­ber­nes El­sam-ak­tier og fu­sio­nen mel­lem El­sam og Dong. En del af for­mu­en er i dag pla­ce­ret i en lang ræk­ke fon­de, der rundt i he­le Dan­mark støt­ter op om bå­de kul­tur, sport, forsk­ning, ud­dan­nel­se, ener­gi- og er­hverv­s­ud­vik­ling i el­sel­ska­ber­nes gam­le dæk­nings­om­rå­der.

Fonden Insero Horsens – Live Lab
Fon­den In­sero Hor­sens var med, da 18 hus­stan­de i lands­by­en Sten­derup blev ud­sty­ret med el­bi­ler, jord­var­me, sol­cel­ler, sær­li­ge var­me­pum­per og me­get an­det, da de fra 2014 til 2016 age­re­de le­ven­de la­bo­ra­to­ri­um.

År­lig ud­dan­nel­ses­kon­fe­ren­ce om na­tur­vi­den­skab for læ­re­re. Fod­boldtøj til so­ci­alt ud­sat­te. LED-lys i Gud­me­hal­ler­ne. Op­ti­me­ring af Brain­re­a­der – et tek­no­lo­gisk værk­tøj, der kan re­gi­str­ere anor­ma­li­te­ter i hjer­nen på et tid­ligt sta­die.

Fi­re vidt for­skel­li­ge pro­jek­ter. Dog med det til­fæl­les, at de al­le har få­et pen­ge fra fon­de med fort­sat for­bin­del­se til ek­si­ste­ren­de el­sel­ska­ber el­ler rød­der i ned­lag­te el­sel­ska­ber. For med li­be­ra­li­seringen af el­mar­ke­det, ef­ter­føl­gen­de op­køb og fu­sio­ner og ik­ke mindst – bå­de køb og salg af el­sel­ska­ber­nes El­­sam-ak­ti­er til hen­holds­vis Dong og Vat­ten­fall og ef­ter­føl­gen­de fu­sion mel­lem El­sam og Dong i 2004 – blev el­sel­ska­ber­ne in­de­ha­ve­re af sto­re for­mu­er.

Pen­ge, der si­den er brugt til at ned­gra­ve fi­ber til bred­bånd i jor­den rundt i det gan­ske land, til in­ve­ste­rin­ger i grøn ener­gi, nog­le ste­der til la­ve­re el­pri­ser, men og­så til for­skel­li­ge støtte­for­an­stalt­ninger i el­sel­ska­ber­nes gam­le dæk­nings­om­rå­der.

Nog­le el­sel­ska­ber har vækst­pul­jer, an­dre sponsora­ter og vær­di­pul­jer, men rig­tig man­ge el­sel­ska­ber har pla­ce­ret en del af for­mu­en i fon­de. Lo­ka­le fon­de, der støt­ter op om alt fra kul­tur, sport til ud­dan­nel­se, forsk­ning, ener­­gi- og er­hverv­s­ud­vik­ling – i af­græn­se­de om­rå­der, der hvor el­sel­ska­ber­ne dæk­ker i dag – el­ler dæk­ke­de en­gang.

“In­gen ved, hvor sto­re for­mu­er el­sel­ska­ber­ne har, og hel­ler ik­ke hvor me­get el­sel­ska­ber­ne el­ler kom­mu­ner­ne tjen­te på de­res salg af ak­tier. Men vi ta­ler om be­løb på mindst 50 mil­li­ar­der kro­ner,” si­ger Maj Dang Trong, selv­stæn­dig kon­su­lent in­den for ener­­gi- og mil­jø­om­rå­det og den ene af for­fat­ter­ne til bo­gen ”Kam­pen om Ener­gi­en” fra 2009.

”For Dong og den dan­ske stat be­tal­te ale­ne om­kring 40 mil­li­ar­der kro­ner for over­ta­gel­sen af El­sam, Kø­ben­havns Ener­gi og Fre­de­riks­berg El­net. Der­til kom­mer vær­di­en af Dongs eje­de ak­tier i El­sam på 22 pro­cent – er­hver­vet før fu­sions­af­ta­len med El­sam, og det be­løb, el­sel­ska­ber­ne ind­kas­se­re­de ved sal­get af El­­sam-ak­ti­er til sven­ske Vat­ten­fall,” fort­sæt­ter hun.

Alt ef­ter ejer­struk­tur i de lo­ka­le el­sel­ska­ber til­faldt pen­ge­ne så el­sel­ska­ber­ne el­ler de re­spek­ti­ve kom­mu­ner.

Li­ge­som in­gen ken­der det ek­sak­te be­løb på el­sel­ska­ber­nes for­mu­er, fin­des der hel­ler in­gen op­gø­rel­se over de man­ge fon­de med rød­der i el­sel­ska­ber, men ude i lan­det gør de stor gavn. Fon­de­ne fin­des i man­ge for­skel­li­ge kon­struk­tio­ner og stør­rel­ser.

Insero Horsens inspireret af Realdania

En af de sto­re er fon­den In­sero Hor­sens. En fond, der in­ve­ste­rer i bå­de virk­som­he­der, ud­vik­lings­pro­jek­ter, ud­vik­lings­mil­jø­er, forsk­ning og ud­dan­nel­se in­den for ener­gi og kom­mu­ni­ka­tions­tek­nologi samt i lo­ka­le sports- og kul­tur­pro­jek­ter. Med for­må­let om at ska­be vækst og ud­vik­ling i om­rå­det mel­lem Hor­sens, He­den­sted, Vej­le og Ju­els­min­de.

In­sero Hor­sens går til­ba­ge til det tid­li­ge­re for­sy­nings­sel­skab Ener­gi Hor­sens, og den blev stif­tet i 2008, da Ener­gi Hor­sens fu­sio­ne­re­de med NR­Gi i Aar­hus. Fon­dens start­ka­pi­tal var på 498 mil­li­o­ner kro­ner – det be­løb som Ener­gi Hor­sens hav­de i mer­vær­di i for­hold til det da­væ­ren­de NR­Gi.

”En mer­vær­di skabt via Ener­gi Hor­sens’ ejer­skab af El­sam, hvor Ener­gi Hor­sens brug­te sin for­købs­ret til at kø­be ak­tier i El­sam, når an­dre el­sel­ska­ber solg­te ud, og som si­den blev kon­ver­te­ret til ak­tier i Dong, da El­sam og Dong fu­sio­ne­re­de,” for­tæl­ler Ul­rik Kragh, be­sty­rel­ses­for­mand for In­sero Hor­sens, som selv sad med ved for­hand­lings­bor­det un­der fu­sio­nen.

Fon­den er egent­lig en er­hvervs­dri­ven­de for­e­ning, og for­e­nings­struk­tu­ren er skabt med in­spi­ra­tion fra Re­al­da­nia.

”Vo­res be­væg­grund for at la­ve en for­e­ning var at fast­hol­de det de­mo­kra­ti­ske ele­ment, som el­sel­ska­ber­ne og­så har haft gen­nem ti­der­ne i de­res an­dels­sel­ska­ber med re­præ­sen­tant­ska­ber og be­sty­rel­ser. Først kun­ne al­le med en el­må­ler i det gam­le Ener­gi Hor­­sens-om­­rå­­de mel­de sig gra­tis ind i In­sero. Si­den har vi æn­dret det til al­le myn­di­ge i det sam­me om­rå­de,” for­tæl­ler Ul­rik Kragh.

Som me­nigt med­lem kræ­ver det dog en del at få di­rek­te ind­fly­del­se for ek­sem­pel på ud­de­lings­kri­te­rier­ne. For først skal man væl­ges til re­præ­sen­tant­ska­bet, som så væl­ger en be­sty­rel­se, som ud­pe­ger en di­rek­tør. Selv­om In­sero Hor­sens ik­ke læn­ge­re har no­gen til­knyt­ning til el­sel­ska­ber, for­sø­ger fon­den al­li­ge­vel at væ­re så loy­al over for dens rød­der som mu­ligt.

”Ved at ha­ve den lo­ka­le for­ank­ring, bå­de i for­hold til vo­res valg­di­strik­ter, og hvor vi geo­gra­fisk in­ve­ste­rer pen­ge, men og­så i for­hold til de om­rå­der, vi støt­ter og in­ve­ste­rer i. Så­vel ener­gi­tek­no­logi som kom­mu­ni­ka­tions­tek­no­lo­gi var om­rå­der, Ener­gi Hor­sens ar­bej­de­de med før fu­sio­nen,” for­kla­rer Ul­rik Kragh.

Selv­om be­lø­be­ne må­ske ik­ke er så sto­re, be­ty­der det rig­tig me­get for for­e­nin­ger­ne og de man­ge ildsjæ­le her på Lan­ge­land, at de kan få en hånds­ræk­ning fra os.

Kim Hen­ning Han­sen – di­rek­tør i Fon­den Lan­gelands El­for­sy­ning

I In­sero Hor­sens’ 10-åri­­ge hi­sto­rie er der in­ve­ste­ret i alt over 270-300 mil­li­o­ner kro­ner. 109 mil­li­o­ner kro­ner i ud­dan­nel­se, sport og kul­tur, 145 mil­li­o­ner kro­ner i er­hvervsak­ti­vi­te­ter – bå­de som ven­tu­re­ka­pi­tal til ny­op­star­te­de fir­ma­er og vækst­ka­pi­tal til ek­si­ste­ren­de virk­som­he­der, og 130 mil­li­o­ner kro­ner i in­ve­ste­ret og til­truk­ket ka­pi­tal til forsk­­nings- og ud­vik­lings­ak­ti­vi­te­ter. De to sid­ste po­ster of­te sam­men med an­dre in­ve­sto­rer.

”Vi in­ve­ste­rer i rig­tig man­ge for­skel­li­ge ting, men no­get af det, jeg er sær­lig stolt over, er nog­le af de mar­kan­te ud­vik­lings­mil­jø­er, som In­sero har væ­ret med til at ska­be: Vi­tus Be­ring In­nova­tion Park i Hor­sens og Gre­en Tech Cen­ter i Vej­le,” si­ger Ul­rik Kragh.

Levende laboratorier

In­sero Hor­sens ar­bej­der og­så en del med le­ven­de la­bo­ra­to­ri­er, og her frem­hæ­ver Ul­rik Kragh det EU-støt­te­­de pro­jekt i lands­by­en Sten­derup. Her blev 18 hus­stan­de ud­sty­ret med el­bi­ler, jord­var­me, sol­cel­ler, sær­li­ge var­me­pum­per og alt mu­ligt an­det i to et halvt år.

”Alt blev log­get, og via de le­ven­de la­bo­ra­to­ri­er fandt man ud af, hvad der vir­ker, og hvad der ik­ke vir­ker, og net­op det at ska­be ny vi­den og nye for­ret­nings­om­rå­der er no­get af det, In­sero ger­ne vil.”

Li­ge­som i man­ge an­dre re­præ­sen­tant­ska­ber bag el­sel­ska­ber­ne blev der ef­ter de sto­re for­mue­for­øgel­ser og­så i det da­væ­ren­de Ener­gi Hor­sens dis­ku­te­ret om, pen­ge­ne skul­le re­tur til hver an­dels­ha­ver.

”Den­gang reg­ne­de vi os frem til, at hver an­dels­ha­ver vil­le ha­ve få­et om­kring 10.000-11.000 kro­ner. Med fon­den ar­bej­der pen­ge­ne an­der­le­des ak­tivt og til gavn for det lo­ka­l­om­rå­de, de er skabt i,” me­ner Ul­rik Kragh.

Ud over de man­ge in­ve­ste­rin­ger er egen­ka­pi­ta­len i In­sero Hor­sens og­så vok­set med åre­ne. Ul­ti­mo 2017 lød den på 568 mil­li­o­ner kro­ner.

Fond skal booste omdømme

En an­den el­fond er Syd­fyns El­for­sy­nings Al­men­nyt­ti­ge Fond – SEAF. Op­ret­tet i 2015 af Fon­den Syd­fyns El­for­sy­ning ef­ter sal­get af de­res 60 kV-net til Ener­gi Fyn for 60 mil­li­o­ner kro­ner.

”20 mil­li­o­ner af de 60 mil­li­o­ner fik vi lov til af Er­hvervs­sty­rel­sen at pla­ce­re i en fond til ud­de­lings­formål for at boo­ste vo­res om­døm­me. En fond kon­stru­e­ret som en sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion,” for­tæl­ler An­ders Ban­ke, di­rek­tør for beg­ge fon­de og til­li­ge et af fem be­sty­rel­ses­med­lem­mer i SEAF.

Så selv­om Fon­den Syd­fyns El­for­sy­ning fik knap en halv mil­li­ard kro­ner for salg af de­res El­­­sam-ak­ti­er til Vat­ten­fall, er det ik­ke de pen­ge, der er pla­ce­ret i fon­den. Nog­le af de pen­ge er i ste­det brugt til at ned­gra­ve fi­ber, til in­ve­ste­ring i vind­møl­ler og la­ve­re el­pri­ser i 00’erne.

SEAF ud­de­ler pen­ge til al­men­nyt­ti­ge pro­jek­ter, der bi­dra­ger til in­nova­tiv ud­vik­ling på Syd­fyn – sær­ligt in­den for ener­­gi- og mil­jø­om­rå­det, men fon­den støt­ter og­så idræts­mæs­si­ge, kul­tu­rel­le og an­dre al­men­nyt­ti­ge for­mål, der po­si­tio­ne­rer Syd­fyns El­for­sy­ning som et ak­tiv på Syd­fyn. Fon­den støt­ter ik­ke pri­va­te virk­som­he­der. Pen­ge­ne ud­de­les ude­luk­ken­de til fore­ning­er og per­so­ner – her­un­der til op­start af virk­som­he­der i Svend­borg Kom­mu­ne.

Før­ste ud­de­ling var i 2016, hvor der blev ud­delt 3,8 mil­li­o­ner kro­ner i po­r­tio­ner fra 5.000 kro­ner til 750.000 kro­ner til blandt an­det ener­giop­ti­me­ring af ny kon­cert­sal på Ol­lerup Ef­ter­sko­le Sang & Mu­sik, nye lo­ka­ler til FDF Svend­borg og af­hol­del­se af VM for Star-bå­­de i Tro­en­se. I 2017 blev der ud­delt 2,4 mil­li­o­ner kro­ner, og de ef­ter­føl­gen­de år vil der bli­ve ud­delt om­kring 2 mil­li­o­ner kro­ner.

Hvem der skal ha­ve pen­ge, be­slut­tes af be­sty­rel­ses­med­lem­mer­ne i SEAF, hvoraf tre skal ud­pe­ges af Fon­den Syd­fyns El­for­sy­ning og to af Svend­borg Kom­mu­ne.

Når fon­dens pen­ge er op­brugt, er der ik­ke ta­get stil­ling til, om Fon­den Syd­fyns El­for­sy­ning skal æn­dre si­ne vedtæg­ter, så de og­så fremad­ret­tet vil kun­ne de­le pen­ge ud.

”Hvad der skal ske, når pen­ge­ne i SEAF er brugt, har vi ik­ke dis­ku­te­ret. Men jeg tror be­stemt, at pen­ge­ne gør en for­skel lo­kalt. For­di vi bak­ker op om lo­ka­le ildsjæ­le og gør nog­le ting mu­li­ge,” me­ner An­ders Ban­ke.

Almennyttige penge på Langeland

En an­den fond­s­kon­struk­tion ses for ek­sem­pel på Lan­geland. Her er det Fon­den Lan­gelands El­for­syning – mo­der­fon­den til bå­de øens el­­net-sel­­skab, el­han­­dels-sel­­skab, ga­de­be­lys­ning mv., der og­så de­ler pen­ge ud til al­men­nyt­ti­ge for­mål. I 2017 æn­dre­de Fon­den Lan­gelands El­for­syning nem­lig de­res fun­dats, så den fik mu­lig­hed for at ud­de­le fonds­mid­ler til ak­ti­vi­te­ter og ini­ti­a­ti­ver, der dyr­ker og styr­ker Lan­geland. I alt blev 3,6 mil­li­o­ner kro­ner sat af til ud­lod­ning over 5 år til ’al­men­nyt­ti­ge ini­ti­a­ti­ver i det lan­geland­ske om­rå­de’.

”Øn­sket om at ud­de­le til al­men­nyt­ti­ge for­mål kom sig af en mas­se snak om at etab­le­re en svøm­mehal her på Lan­geland, og det vil­le vi me­get ger­ne støt­te. Men det kun­ne vi ik­ke på grund af vo­res fun­dats. Der­for tog vi fat i vo­res ad­vo­kat og fik til­fø­jet et punkt om at ud­de­le til al­men­nyt­ti­ge for­mål,” for­tæl­ler Kim Hen­ning Han­sen, di­rek­tør i Fon­den Lan­gelands El­for­sy­ning.

Al­le­re­de i 2017 blev før­ste po­r­tion ud­delt: 600.000 kro­ner til i alt 22 mod­ta­ge­re in­den for bå­de sport, kul­tur, kunst og spej­de­re. Be­lø­be­ne lød på mel­lem 3.000 og 55.000 kro­ner.

”Det er me­nin­gen, at ud­de­lin­ger­ne skal fort­sæt­te. For der står i fun­dat­sen, at vi kan ud­de­le op til 30 pro­cent af vo­res over­skud pr. år,” si­ger Kim Hen­ning Han­sen.

Når Fon­den Lan­gelands El­for­sy­ning væl­ger at de­le pen­ge ud til al­men­nyt­ti­ge for­mål på Lan­ge­land, hand­ler det og­så om at be­ta­le til­ba­ge til de lan­geland­ske el­for­bru­ge­re.

”Vi solg­te vo­res El­­sam-ak­ti­er til Vat­ten­fall for 130 mil­li­o­ner kro­ner og har si­den brugt for­mu­en blandt an­det på nye kab­ler, fjer­n­af­læ­ste må­le­re og la­ve el­pri­ser. Fonds­ud­de­lin­ger­ne er så end­nu en må­de, hvor­på pen­ge­ne kom­mer lan­ge­læn­der­ne til gavn,” me­ner Kim Hen­ning Han­sen.

Moralsk forpligtigelse

El­sel­ska­ber­nes man­ge fon­de er nok hel­ler in­gen dår­lig be­slut­ning, me­ner Maj Dang Trong.

”Et el­ler an­det sted her­sker der sta­dig en op­fat­tel­se af, at man­ge af de pen­ge, som blev tjent på salg af for ek­sem­pel El­­sam-ak­ti­er fort­sat til­hø­rer el­for­bru­ger­ne, og at el­sel­ska­ber­ne der­for har en moralsk for­plig­ti­gel­se til at an­ven­de de­res for­mue til al­men­nyt­ti­ge for­mål. Så fon­de med al­men­nyt­ti­ge for­mål ude lo­kalt fal­der godt i tråd med den gængse op­fat­tel­se,” si­ger hun.

Eksempler på el-fonde

Fon­den In­sero Hor­sens: En er­hvervs­dri­ven­de for­e­ning, der in­ve­ste­rer i virk­som­he­der, forsk­ning, ud­vik­ling, ud­dan­nel­se og sport- og kul­tur­pro­jek­ter. Stif­tet i 2008, da Ener­gi Hor­sens fu­sio­ne­rede med NR­Gi i Aar­hus. Start­ka­pi­tal 498 mil­li­o­ner kro­ner. Har si­den 2008 in­ve­ste­ret i alt over 270-300 mil­li­o­ner kro­ner.

Ener­gi Fyns Al­me­ne Fond og Ener­gi Fyns Ud­vik­lings­fond: Beg­ge stif­tet i 2005. Den al­me­ne fond med en start­ka­pi­tal på 20 mil­li­o­ner kro­ner. Ud­vik­lings­fon­den med en start­ka­pi­tal på 10 mil­li­o­ner kro­ner. De to fon­de ud­de­ler til­sam­men op til 2,5 mil­li­o­ner kro­ner år­ligt.

Syd­fyns El­for­sy­nings Al­men­nyt­ti­ge Fond – SEAF: Stif­tet i 2015, da Fon­den Syd­fyns El­for­sy­ning ind­s­kød 20 mil­li­o­ner kro­ner i SEAF. Start­ka­pi­tal 20 mil­li­o­ner kro­ner. Ud­del­te i 2016 knap 4 mil­li­o­ner kro­ner, og de ef­ter­føl­gen­de år om­kring 2 mil­li­o­ner kro­ner.

Fon­den Lan­gelands El­for­sy­ning: æn­dre­de i 2017 i fun­dat­sen, så den fik mu­lig­hed for at ud­dele pen­ge til ”al­men­nyt­ti­ge ini­ti­a­ti­ver i det lan­geland­ske om­rå­de”. I alt blev 3,6 mil­li­o­ner kro­ner sat af. Før­ste år blev der ud­delt 600.000 kro­ner.

ELRO Fon­den: er en ud­de­len­de for­e­ning. Stif­tet i april 2013, da ELRO fu­sio­ne­re­de med Ener­gi­Midt. Start­ka­pi­tal 202 mil­li­o­ner kro­ner. Ud­de­ler år­ligt 16 mil­li­o­ner kro­ner.

Taars-Fon­­den: En ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fond. Stif­tet i ju­ni 2014, da Taars El­net og Taars El­for­sy­ning blev solgt til Nord Ener­gi. Start­ka­pi­tal 7,4 mil­li­o­ner kro­ner, der ud­de­les over en 10-årig pe­ri­o­de. De om­kring 6 mil­li­o­ner kro­ner er ud­delt i fon­dens tre før­ste år.

Ni­be El­for­sy­nings Fond: er en ud­de­len­de fore­ning. Stif­tet i de­cem­ber 2017, da Ni­be El­for­sy­ning blev solgt til Eni­ig. Start­ka­pi­tal 4,3 mil­li­o­ner kro­ner. Ud­de­ler år­ligt mini­mum 430.000 kro­ner.

 

Elselskabernes formuer – lidt historie

El­sel­ska­ber­nes for­mu­er har væ­ret gen­stand for bal­la­de og po­li­ti­ske slags­mål i åre­vis. For med EU’s krav om li­be­ra­li­se­ring af el­mar­ke­det – hvem skul­le så egent­lig ha­ve gavn af de pen­ge og op­byg­gede vær­di­er, som el­sel­ska­ber­ne op­byg­ge­de i mo­nopol­ti­den.

Bal­la­den star­te­de i for­bin­del­se med Gen­tof­te kom­mu­nes øn­ske om at sæl­ge kom­mu­nens ak­tier i NESA til det sven­ske el­sel­skab Vat­ten­fall. Gen­tof­tes borg­me­ster, Hans Toft (K) for­ven­te­de, at et salg vil­le gi­ve et prove­nu på mel­lem 1,7 og 3,3 mil­li­ar­der kro­ner.

I før­ste om­gang fik da­væ­ren­de mil­jø- og ener­gi­mi­ni­ster Svend Auken (S) sat en mid­ler­ti­dig stop­per for sal­get af dansk el­for­sy­ning til ud­lan­det ved ind­fø­rel­se af den så­kald­te NESA-lov i 1999, som be­tød, at et over­skud ved et even­tu­elt salg blev kon­fi­ske­ret ved at modreg­ne det i de re­spek­ti­ve kom­mu­ners blok­tilskud.

Po­li­tisk op­stod en vold­som strid mel­lem bran­chen og Svend Auken om, hvor­vidt bran­hen kun­ne rå­de over den ka­pi­tal, som kun­ne an­ses som bun­den ka­pi­tal – ka­pi­tal­vær­di­er fi­nan­si­e­ret af el­for­bru­ger­ne uden ri­si­ko for sel­ska­ber­ne i mo­no­pol­ti­den.

Med re­ge­rings­skif­tet i novem­ber 2001 be­bu­de­de fi­nans­mi­ni­ster Thor Pe­der­sen (V), at han øn­ske­de en op­hæ­vel­se af NESA-loven, da han fandt den pro­ble­ma­tisk i for­hold til sel­ska­ber­nes pri­va­te ejen­doms­ret og rå­de­ret­ten over el­sel­ska­ber­nes ka­pi­tal. Stri­den fort­sat­te, men i 2004 vandt el­sel­ska­ber­ne stri­den. I marts 2004 ind­gik et bredt fler­tal i Fol­ke­tin­get et hi­sto­risk ener­gi­for­lig, der kom til at ven­de op og ned på en kul­tur og ejer­struk­tur i el­sek­to­ren, der hav­de ek­si­ste­ret i over 100 år.

For­li­get, – kendt som El­­for-af­ta­­len, fri­gav et to­cif­ret mil­li­ard­be­løb til el­sel­ska­ber­ne – ka­pi­tal, der hidtil var an­set som bun­den ka­pi­tal. Der var alt­så ik­ke læn­ge­re et krav om, at den bund­ne ka­pi­tal skul­le til­bage­fø­res til for­bru­ger­ne gen­nem ned­sæt­tel­se af net­ta­rif­fer­ne. Med El­­for-af­ta­­len blev el­sel­ska­ber­nes trans­mis­sions­net (400 kV-net­­tet) over­dra­get til sta­ten – og det stats­li­ge Ener​gi​net​.dk blev op­ret­tet.

Si­den 2004 er der sket et utal af fu­sio­ner blandt el­sel­ska­ber­ne og bå­de købt og solgt ud af ak­tie­be­hold­ning­er­ne. I 2004 solg­te Gen­tof­te si­ne ak­tier i NESA til El­sam. Man­ge af de jysk-fyn­s­ke el­sel­ska­ber solg­te de­res ak­tier i El­sam – til hen­holds­vis Dong og Vat­ten­fall. An­dre el­sel­ska­ber køb­te op, men fik til gen­gæld man­ge pen­ge ud, da El­sam og Dong fu­sio­ne­re­de.

Kil­de: Maj Dang Trong – den ene af for­fat­ter­ne til bo­gen ”Kam­pen om Ener­gi­en” fra Bør­sens For­lag 2009.

Skri­bent

Dorthe Kirkgaard Nielsen
Dort­he Kirk­gaard Ni­el­sen
Fre­elan­cejour­na­list

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Fondsmillioner skal sikre konkret viden om grøn energi i industrien

En lang ræk­ke pro­ces­ser i dan­ske virk­som­he­ders pro­duk­tion sker med ener­gi fra olie, kul og gas, og blandt an­det i fø­de­va­re­in­du­stri­en stam­mer ener­gi­en pri­mært…

Trelleborg Fonden sætter pris på idrætten i Sorø

Lo­ka­le sport­s­li­ge suc­ces­hi­sto­ri­er og be­skri­vel­ser af ildsjæ­le in­den for idræts­li­vet i Sorø lan­der i dis­se da­ge i mail­bok­sen hos fi­li­al­chef Su­ne Kri­sten­sen i Syd­bank…

KU-rektor mister direktørstilling i kollegiefond

Fon­den Fjer­de Maj Kol­le­gi­et på Fre­de­riks­berg an­nul­le­rer nu den kon­tro­ver­si­el­le an­sæt­tel­se af rek­tor for Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Hen­rik We­ge­ner. Rek­to­ren skul­le el­lers ef­ter pla­nen over­ta­ge stil­lin­gen…

KV Fonden starter årlig uddeling af hæderspriser

Når Kris­ta og Vig­go Pe­ter­sens Fond, i dag­lig ta­le KV Fon­den, man­dag den 23. marts mar­ke­rer sit 70-års ju­bilæum med en re­cep­tion, ly­der start­skud­det…

Vinder af valg i Trygfonden: ”Pengene skal blive i medlemmernes lommer”

En tøm­rer, en fa­mi­lie­far og en kon­su­lent. Fle­re helt al­min­de­li­ge for­sik­rings­kun­der var blandt top­sco­rer­ne ved Tryg­heds­grup­pens valg i Re­gion Ho­ved­sta­den, som blev af­gjort den…

KFI Erhvervsdrivende Fond bag ny universitetsuddannelse i butikshandel

Kan­di­da­tud­dan­nel­sen er den før­ste dan­ske uni­ver­si­tets­ud­dan­nel­se om de­tail­han­del og får nav­net MSc in Com­merci­al and Re­tail Ma­na­ge­ment, skri­ver KFI Er­hvervs­dri­ven­de Fond på sin hjem­mesi­de. “Dan­mark…

Nordea-fonden indfører elektroniske bestyrelsesmøder

Dan­marks for­ment­lig mest an­søg­te fond, Nor­dea-fon­den, har net­op ind­ført elek­tro­ni­ske be­sty­rel­ses­mø­der. Si­den slut­nin­gen af 2019 har fon­dens ot­te be­sty­rel­ses­med­lem­mer nem­lig sup­ple­ret de tra­di­tio­nel­le fy­si­ske mø­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.

Flertal i Folketingets retsudvalg bakker op om en fondskommission

På Chri­sti­ans­borg teg­ner der sig nu et fler­tal for at mo­der­ni­se­re fonds­lo­ven fra 1985 ved at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg. Fle­re ord­fø­re­re fra bå­de høj­re og ven­stre si­de af fol­ke­tings­sa­len be­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) om at gå ind i sa­gen.

Forsker og fonde: Ikke nok at lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Fonds­lo­ven bør op­da­te­res, så de små al­me­ne fon­de får me­re flek­sib­le ram­mer og bed­re mu­lig­hed for at bli­ve op­løst. For Ci­vilsty­rel­sens lem­pel­se af den så­kald­te an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se er kun ét skridt på vej­en til ri­me­li­ge for­hold for især de små al­me­ne fon­de, ly­der det fra fonds­for­sker An­ker Brink Lund og fle­re be­sty­rel­ses­for­mænd.

Civilstyrelsen vil lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Der er lys for­u­de for de tu­sin­der af små al­me­ne fon­de, der kæm­per med at ska­be et af­kast af de­res in­ve­ste­rin­ger. Ci­vilsty­rel­sen ar­bej­der nem­lig…

Skatteminister vil ikke hæve konsolideringsfradraget

Skat­te­mi­ni­ster Mor­ten Bødskov (S) øn­sker ik­ke at hæ­ve fon­de­nes konso­lide­rings­fra­drag fo­re­lø­big. Iføl­ge di­rek­tør Hen­rik Tvar­nø fra A.P. Møl­ler Fon­den fore­tager mi­ni­ste­ren der­med en fejl­vur­de­ring, som ska­der sær­ligt de min­dre fon­de i Dan­mark. Han op­for­drer mi­ni­ste­ren til at ret­te fejl­en hur­tigst mu­ligt.

Efter valget: Flertal for at lette fondes opløsning og hæve konsolideringsfradraget

Der er stem­ning for en ræk­ke po­li­ti­ske æn­drin­ger af fonds­området. Et klart fler­tal blandt Folke­tingets nyvalg­te par­ti­er vil nem­lig hæ­ve kon­so­li­de­rings­fradra­get, li­ge­som der er fler­tal for at lem­pe opløs­nings­bestem­mel­ser­ne. Des­u­den kan der og­så vi­se sig fler­tal for at sam­le fonds­til­synet i ét mini­ste­rium og må­ske for at gen­ind­føre fonds­re­gis­te­ret. Få over­blik over det nye Folke­tings hold­ninger til fonds­politik her.

Justitsminister kritiseres for at negligere fondsområdet

Lov­kom­plek­set for de al­me­ne fon­de træn­ger til en sa­ne­ring. Det me­ner bå­de før­en­de fond­s­eks­per­ter, pro­fes­sio­nel­le rå­d­gi­ve­re og fonds­be­sty­rel­ser. De op imod 10.000 al­me­ne fon­de kæm­per med at ved­li­ge­hol­de mil­li­ards­to­re al­men­nyt­ti­ge res­sour­cer, som syg­ner hen i et hjør­ne af Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets res­sort. Nu op­for­drer med­lem af Fol­ke­tin­gets rets­ud­valg, Met­te Rei­s­smann (S), ju­stits­mi­ni­ste­ren til at frem­læg­ge si­ne pla­ner for fonds­om­rå­det.