I sidste måned påpegede en rapport fra Alm. Brand Asset Management, at kommunerne kan øge deres formueafkast markant, hvis de indfører moderne investeringsstrategier. Eksperter mener, at det samme vil gælde for de ikke-erhvervsdrivende fonde, hvis blot de kunne forkaste justitsministeriets anbringelsesbekendtgørelse. Og i formueplejernes diskrete verden hvisker rådgivere om, at mellemlaget af erhvervsdrivende fonde burde hjælpes på vej med en tydelig anbefaling i God Fondsledelse om velgennemtænkte investeringsstrategier. Strategier der afklarer fondens risikoprofil og investeringshorisont samt fastlægger det mandat, som formueplaceringen skal planlægges efter – blandt andet under hensyntagen til uddelingspolitikken.
Præcist hvor mange penge erhvervsfondene har i formuepleje, og hvordan bestyrelserne i praksis sikrer det bedst mulige afkast på formuerne, er dog endnu ikke forskningsmæssigt afdækket. Det fortæller professor i corporate governance og fondsøkonomi på CBS, Steen Thomsen.
”Jeg vil ikke afvise, at en anbefaling om investeringsstrategier kunne være relevant for fonde, der faktisk har midler at placere. Mig bekendt findes der ingen empiriske undersøgelser om fondenes finansielle strategier og betydningen for afkastet. Men jeg vurderer, at cirka halvdelen af de erhvervsdrivende fonde er så små, at det ikke ville give mening," siger han.
Formanden for Komitéen for God Fondsledelse, Marianne Philip, er enig i, at fondene som et led i deres strategiske arbejde skal sørge for at udarbejde en investeringsstrategi.
Hvis man har en formue af en vis størrelse, så bør man have en investeringsstrategi, der passer til fondens øvrige strategier – det er helt oplagt.
Marianne Philip – formand for Komitéen for God Fondsledelse
”Ledelse af en fond skal ske kompetent og professionelt, og fondens bestyrelse skal varetage fondens interesser i overensstemmelse med fondens formål. Kapitalforvaltning er et vigtigt element i mange fonde. Hvis man har en formue af en vis størrelse, så bør man have en investeringsstrategi, der passer til fondens øvrige strategier – det er helt oplagt. Jeg plejer altid at sige, at hovedelementerne i en fondsbestyrelses arbejde vedrører erhvervsvirksomheden, uddelingsaktiviteten, kapitalforvaltning og kommunikation,” siger hun.
Marianne Philip, der er partner i Kromann Reumert og professionelt bestyrelsesmedlem, sidder selv i bestyrelsen for både store fonde som Novo Nordisk Fonden og Bitten og Mads Clausens Fond, og for mindre erhvervsfonde som Toms Gruppens Fond.
Anbefalingerne dækker allerede
Men selvom optimal placering af fondens midler, udvælgelse og forhandling med kapitalforvaltere stiller krav til bestyrelsernes strategiske fokus og finansielle kompetencer, så mener Marianne Philip ikke, at der er behov for en eller flere anbefalinger om den finansielle side af den gode fondsledelse.
”Jeg mener, at det allerede er dækket af anbefalingerne. Bestyrelsen skal fastlægge fondens strategiske mål og sikre, at de nødvendige forudsætninger for at nå disse mål er til stede, herunder i form af finansielle og kompetencemæssige ressourcer. Det er altså bestyrelsens opgave at fastlægge fondens strategi og dens indhold og dermed også at udarbejde en investeringsstrategi, hvis fonden har en formue, så der er behov herfor,” siger hun.
Marianne Philip nævner konkret anbefaling nr. 2.1.1. om bestyrelsens overordnede opgaver og ansvar, som netop indeholder en anbefaling om, at bestyrelsen en gang årligt skal tage stilling til fondens overordnede strategi og uddelingspolitik med udgangspunkt i vedtægten. Også selvom anbefalingen ikke eksplicit nævner en kapitalplan eller en investeringsstrategi.
”Anbefalingerne er ikke en udtømmende opskrift på god ledelse af erhvervsdrivende fonde, og kan derfor heller ikke omhandle alt. Dertil er fondenes og deres bestyrelsers udfordringer og forhold for forskelligartede. Der er ca. 1360 fonde, og de er meget forskellige, så hvis vi skulle dække alt, måtte vi lave lange og detaljerede anbefalinger på flere områder,” siger Marianne Philip og peger på, at eksempelvis en fond, der alene ejer et par ejendomme, eller en fond, der driver et museum, måske har andre ledelseselementer, som er vigtigere end kapitalforvaltning og investeringsstrategier.
En del af almindelig virksomhedsledelse
Søren Kaare-Andersen er som direktør for Bikubenfonden bruger af anbefalingerne om God Fondsledelse. Han er desuden fhv. bankdirektør og sidder som formand for Københavns Fondsbørs’ (NASDAQ Nordic) rådgivende udvalg. Han er enig med Marianne Philip og mener, at en ny anbefaling om investeringsstrategier vil være at skyde over målet.
”Jeg mener dybest set, at det vil være for specifikt at lave anbefalinger om investeringsstrategier i God Fondsledelse. Kapitalforvaltning er en del af den almindelige og daglige virksomhedsledelse, og dette med at planlægge sin risiko i forhold til afkastkrav og investeringshorisont bliver meget hurtigt ret teknisk. Det kræver løbende justeringer, fordi risiko og afkast – og det man kalder Sharpe Ratio – altid er baseret på historiske afkast,” siger direktøren i Bikubenfonden, der hører til blandt de største af de mellemstore fonde.
Omvendt ville det være enkelt for fondsbestyrelser uden formue at redegøre for en anbefaling om at lave en investeringsstrategi for formueplacering, da anbefalingen af samme grund ikke ville være relevant for dem.
”Jeg tror ikke, at man ved at specificere de enkelte elementer i detaljer i anbefalingerne opnår et bedre ledelsesfokus for fondsbestyrelserne. Det skal komme via det daglige bestyrelsesarbejde. Men vi bruger netop tid på at tale med fondene om de forskellige elementer i ledelsesarbejdet, når komitéen fortæller om fondsledelse i forskellige sammenhænge, og det synes jeg er den rigtige måde at gøre det på,” siger Marianne Philip og henviser bl.a. til de dialogmøder, som Komitéen for God Fondsledelse har afholdt i Aarhus og København.
