Langelands Elforsyning – fonden, der ville være en forening

Elforsyningen på Langeland er i færd med at blive solgt. Sælgeren, en erhvervsdrivende fond, kommer til at sidde tilbage med 400 millioner kroner. Penge, der er hentet op af elforbrugernes lommer, skal nu administreres af en, i sammenhængen, tilfældig bestyrelse uden for demokratisk kontrol. Kan det virkelig være meningen?

Jørn Astrup Hansen
Jørn Astrup Han­sen er tid­li­ge­re bank­di­rek­tør. Un­der fi­nanskri­sen blev han af Fi­nan­si­el Sta­bi­li­tet ind­sat som op­ryd­der i to nød­li­den­de pen­ge­in­sti­tut­ter – beg­ge kon­trol­le­ret af er­hvervs­dri­ven­de sparekassefonde.

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen holdning.

Lan­gelands El­for­sy­ning har un­der­skre­vet en hen­sigt­ser­klæ­ring om et salg af el­for­sy­nings­virk­som­he­den på Lan­geland til Ener­gi Fyn.

Det har skabt rø­re blandt de gæ­ve lan­ge­læn­de­re; man­ge me­ner at væ­re ble­vet kørt over af El­for­sy­nin­gens be­sty­rel­se. Util­freds­he­den og fru­stra­tio­nen kom­mer til ud­tryk blandt el­for­bru­ger­ne og i re­præ­sen­tant­ska­bet. De 58 re­præ­sen­tan­ter tro­e­de, de ud­gjor­de el­for­sy­nin­gens øver­ste myn­dig­hed – li­ge ind­til de kun­ne læ­se om sal­get i avisen.

En fond – ikke en forening

Men hvor­for nu al den bal­la­de. Lan­gelands El­for­sy­ning er en er­hvervs­dri­ven­de fond, og i en fond er der in­gen over og in­gen ved si­den af be­sty­rel­sen. Be­sty­rel­sen skal ik­ke spør­ge sig for. Hver­ken blandt el­for­bru­ger­ne el­ler i re­præ­sen­tant­ska­bet. Be­sty­rel­sen skal ale­ne respek­te­re stif­ter­nes vil­je, der sæd­van­lig­vis kom­mer til ud­tryk i vedtæg­ter­nes formålsparagraf.

Fon­den Lan­gelands El­for­sy­ning har til for­mål at med­vir­ke til frem­skaf­fel­se og di­stri­bu­tion af ener­gi til for­bru­ger­ne. Det er åben­bart, at et salg af øens el­for­sy­nings­virk­som­hed ik­ke er for­e­ne­ligt med vedtæg­ter­ne og kræ­ver Er­hvervs­sty­rel­sens god­ken­del­se. Men sty­rel­sen er sæd­van­lig­vis me­get ge­las­sen, så det skal nok gå.

Men sty­rel­sen er sæd­van­lig­vis me­get ge­las­sen, så det skal nok gå.

Jørn Astrup Hansen

Fon­den vil­le det go­de. Den rak­te lan­ge­læn­der­ne en lil­le­fin­ger men fik en fuck­fin­ger igen og må nu kæm­pe for at be­hol­de ar­men. Man­ge el­for­bru­ge­re var sik­kert kom­met til at tro, at de var ble­vet med­lem­mer af en for­e­ning. Men ak, hvor læn­ge var Jep­pe i ba­ro­nens seng.

Indflydelse på skrømt

El­for­sy­nin­gen, der kal­der sig en bru­ger­sty­ret er­hvervs­dri­ven­de fond, bryster sig af et ak­tivt med­lem­s­de­mo­kra­ti. Med­lem­s­de­mo­kra­ti? En fond har ik­ke med­lem­mer. Og med bru­ger­sty­ret var det, af go­de grun­de, så som så. Gan­ske vist af­hol­der El­for­sy­nin­gen et år­ligt mø­de for si­ne bru­ge­re. Men her bli­ver der ik­ke ta­get be­slut­nin­ger. Her er ik­ke no­gen be­ret­ning, der skal ta­ges til ef­ter­ret­ning, ik­ke no­get års­regn­skab, der skal god­ken­des, og in­gen vedtægts­æn­drin­ger at ta­ge stil­ling til.

Men bru­ger­mø­det væl­ger rig­tig­nok 58 med­lem­mer til re­præ­sen­tant­ska­bet, der af sin mid­te væl­ger 7 med­lem­mer til fon­dens be­sty­rel­se. An­dre op­ga­ver har re­præ­sen­tant­ska­bet ik­ke. Be­stem­mel­sen, der er usæd­van­lig, hvi­ler på en dis­pen­sa­tion fra er­hvervs­fonds­lo­ven; fonds­be­sty­rel­ser er sæd­van­lig­vis selv­sup­ple­ren­de. Men be­stem­mel­sen in­de­bæ­rer ik­ke, at re­præ­sen­tant­ska­bet kan ”sæt­te sig” på El­for­sy­nin­gens bestyrelse.

Sæd­van­lig­vis kan med­lem­mer af en be­sty­rel­se til en­hver tid ud­træ­de og til en­hver tid af­sæt­tes af den el­ler dem, der har valgt det på­gæl­den­de med­lem. Men i Fon­den Lan­gelands El­for­sy­ning kan re­præ­sen­tant­ska­bet ik­ke af­sæt­te et med­lem af be­sty­rel­sen. Hvert år væl­ger re­præ­sen­tant­ska­bet 2-3 med­lem­mer til fon­dens be­sty­rel­se, men val­get gæl­der ube­tin­get for 3 år. Re­præ­sen­tant­ska­bet kan ik­ke væl­te et be­sty­rel­ses­med­lem, der ik­ke er på valg. Der er må­de med de­mo­kra­ti­et i en fond.

Hvad tænker mon stifterne derom?

For­lø­bet er let­te­re ab­surd. Her har vi en er­hvervs­dri­ven­de fond stif­tet i 1969 af Rud­kø­bing Kom­mu­ne og An­dels­sel­ska­bet Lan­gelands El­sel­skab, der – in­den for de snæv­re ram­mer, som fonds­lo­v­giv­nin­gen sæt­ter – søg­te at in­vi­te­re bru­ger­ne in­den­for. Men hvad kan vi læ­re af for­lø­bet? At man ik­ke skal stil­le an­dre no­get i ud­sigt, som man hver­ken kan, el­ler vil, levere.

Der kun­ne ud­de­les 30.000 kro­ner til hver lan­ge­læn­der. Sto­re som små.

Jørn Astrup Hansen

Fon­den Lan­gelands El­for­sy­ning, der har en fri for­mue på 230 mil­li­o­ner kro­ner (fon­dens egen (!) for­mue iføl­ge for­man­den), ag­ter at sæl­ge el­for­sy­nings­virk­som­he­den for 170 mil­li­o­ner kro­ner. Fon­den, der har en grund­ka­pi­tal på 6,5 mil­li­o­ner kro­ner, vil så­le­des sid­de til­ba­ge med en for­mue på 400 mil­li­o­ner kro­ner. Det sva­rer til 8 års el­for­brug, når der ses bort fra moms og af­gif­ter. Det er jo ab­surd. Der kun­ne ud­de­les 30.000 kro­ner til hver lan­ge­læn­der. Sto­re som små. Det vil­le dog gø­re en for­skel op­pe hos Lar­sens i Ny Skrøbelev.

Men så­dan kom­mer det nok ik­ke til at gå. Sik­kert kom­mer vi til at se fon­dens be­sty­rel­se, hvis ker­ne­kom­pe­ten­ce er el­for­sy­ning, op­træ­de som mæ­ce­ner, der ef­ter eget valg kan an­ven­de 400 mil­li­o­ner kro­ner til frem­me af al­men­nyt­ti­ge ini­ti­a­ti­ver på Lan­geland (og Stry­nø). Fonds­be­sty­rel­sen kom­mer til at dis­po­ne­re over en for­mue sva­ren­de til næ­sten et års skat­te­ind­tæg­ter i Lan­geland Kom­mu­ne (568 mio. kr. i 2019). Er det hen­sigts­mæs­sigt? Ja, tja, bum, bum, bum.

Hvor kommer pengene fra?

Re­elt er det jo pen­ge, som den bru­ger­sty­re­de El­for­sy­ning har opkræ­vet for me­get hos el­for­bru­ger­ne. En mo­nopol­ge­vinst, en skat. Med el­for­sy­nings­lo­ven af 1977 blev el­sel­ska­ber­nes virk­som­hed pris­re­gu­le­ret; vi fik det så­kald­te hvi­le-i-sig-selv prin­cip. Med el­fre­for­men af 1999 bort­faldt hvi­le-i-sig-selv prin­cip­pet; til gen­gæld blev en me­get væ­sent­lig del af sel­ska­ber­nes egen­ka­pi­tal nu de­fi­ne­ret som bun­den ka­pi­tal, der skul­le bli­ve i sel­ska­bet el­ler gå til­ba­ge til elforbrugerne.

Med el­fre­for­men af 1999 bort­faldt hvi­le-i-sig-selv princippet.

Jørn Astrup Hansen

Ved en kon­tro­ver­si­el po­li­tisk stu­de­han­del blev bin­din­gen op­hæ­vet med ener­gi­for­li­get i 2004. Der kom tur­bo på pen­ge­op­hob­nin­gen. El­sel­ska­ber­ne fik fri­gi­vet 20 mil­li­ar­der kro­ner mod at af­gi­ve det over­ord­ne­de trans­mis­sions­net til sta­ten; året ef­ter kom yder­li­ge­re 40 mil­li­ar­der i kas­sen ved salg af kraft­vær­ker­ne, her­un­der El­sam, til DONG. Dan­marks­hi­sto­ri­ens stør­ste to­grø­ve­ri iføl­ge den tid­li­ge­re ener­gi­mi­ni­ster, Svend Auken.

El­for­sy­nin­gen, en væ­sent­lig del af in­fra­struk­tu­ren, blev kom­merci­a­li­se­ret un­der den brø­len­de ny­li­be­ra­lis­me i 00’erne. Vi fik el-kon­ger, hvor vi før hav­de haft elværksbestyrere.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer