Langelands Elforsyning – fonden, der ville være en forening

El­for­sy­nin­gen på Lan­geland er i færd med at bli­ve solgt. Sæl­ge­ren, en er­hvervs­dri­ven­de fond, kom­mer til at sid­de til­ba­ge med 400 mil­li­o­ner kro­ner. Pen­ge, der er hen­tet op af el­for­bru­ger­nes lom­mer, skal nu ad­mi­ni­stre­res af en, i sam­men­hæn­gen, til­fæl­dig be­sty­rel­se uden for de­mo­kra­tisk kon­trol. Kan det vir­ke­lig væ­re meningen?

Jørn Astrup Hansen
Jørn Astrup Han­sen er tid­li­ge­re bank­di­rek­tør. Un­der fi­nanskri­sen blev han af Fi­nan­si­el Sta­bi­li­tet ind­sat som op­ryd­der i to nød­li­den­de pen­ge­in­sti­tut­ter – beg­ge kon­trol­le­ret af er­hvervs­dri­ven­de sparekassefonde.

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen holdning.

Lan­gelands El­for­sy­ning har un­der­skre­vet en hen­sigt­ser­klæ­ring om et salg af el­for­sy­nings­virk­som­he­den på Lan­geland til Ener­gi Fyn.

Det har skabt rø­re blandt de gæ­ve lan­ge­læn­de­re; man­ge me­ner at væ­re ble­vet kørt over af El­for­sy­nin­gens be­sty­rel­se. Util­freds­he­den og fru­stra­tio­nen kom­mer til ud­tryk blandt el­for­bru­ger­ne og i re­præ­sen­tant­ska­bet. De 58 re­præ­sen­tan­ter tro­e­de, de ud­gjor­de el­for­sy­nin­gens øver­ste myn­dig­hed – li­ge ind­til de kun­ne læ­se om sal­get i avisen.

En fond – ikke en forening

Men hvor­for nu al den bal­la­de. Lan­gelands El­for­sy­ning er en er­hvervs­dri­ven­de fond, og i en fond er der in­gen over og in­gen ved si­den af be­sty­rel­sen. Be­sty­rel­sen skal ik­ke spør­ge sig for. Hver­ken blandt el­for­bru­ger­ne el­ler i re­præ­sen­tant­ska­bet. Be­sty­rel­sen skal ale­ne respek­te­re stif­ter­nes vil­je, der sæd­van­lig­vis kom­mer til ud­tryk i vedtæg­ter­nes formålsparagraf.

Fon­den Lan­gelands El­for­sy­ning har til for­mål at med­vir­ke til frem­skaf­fel­se og di­stri­bu­tion af ener­gi til for­bru­ger­ne. Det er åben­bart, at et salg af øens el­for­sy­nings­virk­som­hed ik­ke er for­e­ne­ligt med vedtæg­ter­ne og kræ­ver Er­hvervs­sty­rel­sens god­ken­del­se. Men sty­rel­sen er sæd­van­lig­vis me­get ge­las­sen, så det skal nok gå.

Men sty­rel­sen er sæd­van­lig­vis me­get ge­las­sen, så det skal nok gå.

Jørn Astrup Hansen

Fon­den vil­le det go­de. Den rak­te lan­ge­læn­der­ne en lil­le­fin­ger men fik en fuck­fin­ger igen og må nu kæm­pe for at be­hol­de ar­men. Man­ge el­for­bru­ge­re var sik­kert kom­met til at tro, at de var ble­vet med­lem­mer af en for­e­ning. Men ak, hvor læn­ge var Jep­pe i ba­ro­nens seng.

Indflydelse på skrømt

El­for­sy­nin­gen, der kal­der sig en bru­ger­sty­ret er­hvervs­dri­ven­de fond, bryster sig af et ak­tivt med­lem­s­de­mo­kra­ti. Med­lem­s­de­mo­kra­ti? En fond har ik­ke med­lem­mer. Og med bru­ger­sty­ret var det, af go­de grun­de, så som så. Gan­ske vist af­hol­der El­for­sy­nin­gen et år­ligt mø­de for si­ne bru­ge­re. Men her bli­ver der ik­ke ta­get be­slut­nin­ger. Her er ik­ke no­gen be­ret­ning, der skal ta­ges til ef­ter­ret­ning, ik­ke no­get års­regn­skab, der skal god­ken­des, og in­gen vedtægts­æn­drin­ger at ta­ge stil­ling til.

Men bru­ger­mø­det væl­ger rig­tig­nok 58 med­lem­mer til re­præ­sen­tant­ska­bet, der af sin mid­te væl­ger 7 med­lem­mer til fon­dens be­sty­rel­se. An­dre op­ga­ver har re­præ­sen­tant­ska­bet ik­ke. Be­stem­mel­sen, der er usæd­van­lig, hvi­ler på en dis­pen­sa­tion fra er­hvervs­fonds­lo­ven; fonds­be­sty­rel­ser er sæd­van­lig­vis selv­sup­ple­ren­de. Men be­stem­mel­sen in­de­bæ­rer ik­ke, at re­præ­sen­tant­ska­bet kan ”sæt­te sig” på El­for­sy­nin­gens bestyrelse.

Sæd­van­lig­vis kan med­lem­mer af en be­sty­rel­se til en­hver tid ud­træ­de og til en­hver tid af­sæt­tes af den el­ler dem, der har valgt det på­gæl­den­de med­lem. Men i Fon­den Lan­gelands El­for­sy­ning kan re­præ­sen­tant­ska­bet ik­ke af­sæt­te et med­lem af be­sty­rel­sen. Hvert år væl­ger re­præ­sen­tant­ska­bet 2-3 med­lem­mer til fon­dens be­sty­rel­se, men val­get gæl­der ube­tin­get for 3 år. Re­præ­sen­tant­ska­bet kan ik­ke væl­te et be­sty­rel­ses­med­lem, der ik­ke er på valg. Der er må­de med de­mo­kra­ti­et i en fond.

Hvad tænker mon stifterne derom?

For­lø­bet er let­te­re ab­surd. Her har vi en er­hvervs­dri­ven­de fond stif­tet i 1969 af Rud­kø­bing Kom­mu­ne og An­dels­sel­ska­bet Lan­gelands El­sel­skab, der – in­den for de snæv­re ram­mer, som fonds­lo­v­giv­nin­gen sæt­ter – søg­te at in­vi­te­re bru­ger­ne in­den­for. Men hvad kan vi læ­re af for­lø­bet? At man ik­ke skal stil­le an­dre no­get i ud­sigt, som man hver­ken kan, el­ler vil, levere.

Der kun­ne ud­de­les 30.000 kro­ner til hver lan­ge­læn­der. Sto­re som små.

Jørn Astrup Hansen

Fon­den Lan­gelands El­for­sy­ning, der har en fri for­mue på 230 mil­li­o­ner kro­ner (fon­dens egen (!) for­mue iføl­ge for­man­den), ag­ter at sæl­ge el­for­sy­nings­virk­som­he­den for 170 mil­li­o­ner kro­ner. Fon­den, der har en grund­ka­pi­tal på 6,5 mil­li­o­ner kro­ner, vil så­le­des sid­de til­ba­ge med en for­mue på 400 mil­li­o­ner kro­ner. Det sva­rer til 8 års el­for­brug, når der ses bort fra moms og af­gif­ter. Det er jo ab­surd. Der kun­ne ud­de­les 30.000 kro­ner til hver lan­ge­læn­der. Sto­re som små. Det vil­le dog gø­re en for­skel op­pe hos Lar­sens i Ny Skrøbelev.

Men så­dan kom­mer det nok ik­ke til at gå. Sik­kert kom­mer vi til at se fon­dens be­sty­rel­se, hvis ker­ne­kom­pe­ten­ce er el­for­sy­ning, op­træ­de som mæ­ce­ner, der ef­ter eget valg kan an­ven­de 400 mil­li­o­ner kro­ner til frem­me af al­men­nyt­ti­ge ini­ti­a­ti­ver på Lan­geland (og Stry­nø). Fonds­be­sty­rel­sen kom­mer til at dis­po­ne­re over en for­mue sva­ren­de til næ­sten et års skat­te­ind­tæg­ter i Lan­geland Kom­mu­ne (568 mio. kr. i 2019). Er det hen­sigts­mæs­sigt? Ja, tja, bum, bum, bum.

Hvor kommer pengene fra?

Re­elt er det jo pen­ge, som den bru­ger­sty­re­de El­for­sy­ning har opkræ­vet for me­get hos el­for­bru­ger­ne. En mo­nopol­ge­vinst, en skat. Med el­for­sy­nings­lo­ven af 1977 blev el­sel­ska­ber­nes virk­som­hed pris­re­gu­le­ret; vi fik det så­kald­te hvi­­le-i-sig-selv prin­cip. Med el­fre­for­men af 1999 bort­faldt hvi­­le-i-sig-selv prin­cip­pet; til gen­gæld blev en me­get væ­sent­lig del af sel­ska­ber­nes egen­ka­pi­tal nu de­fi­ne­ret som bun­den ka­pi­tal, der skul­le bli­ve i sel­ska­bet el­ler gå til­ba­ge til elforbrugerne.

Med el­fre­for­men af 1999 bort­faldt hvi­­le-i-sig-selv princippet.

Jørn Astrup Hansen

Ved en kon­tro­ver­si­el po­li­tisk stu­de­han­del blev bin­din­gen op­hæ­vet med ener­gi­for­li­get i 2004. Der kom tur­bo på pen­ge­op­hob­nin­gen. El­sel­ska­ber­ne fik fri­gi­vet 20 mil­li­ar­der kro­ner mod at af­gi­ve det over­ord­ne­de trans­mis­sions­net til sta­ten; året ef­ter kom yder­li­ge­re 40 mil­li­ar­der i kas­sen ved salg af kraft­vær­ker­ne, her­un­der El­sam, til DONG. Dan­marks­hi­sto­ri­ens stør­ste to­grø­ve­ri iføl­ge den tid­li­ge­re ener­gi­mi­ni­ster, Svend Auken.

El­for­sy­nin­gen, en væ­sent­lig del af in­fra­struk­tu­ren, blev kom­merci­a­li­se­ret un­der den brø­len­de ny­li­be­ra­lis­me i 00’erne. Vi fik el-kon­­ger, hvor vi før hav­de haft elværksbestyrere.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Bikubenfonden køber nyt bofællesskab

Bi­ku­ben­fon­den har pr. 1. marts over­ta­get en æl­dre byg­ning på Thora­vej i Kø­ben­havns Nord­ve­st­kvar­ter. Her er det pla­nen at flyt­te sam­men med nog­le af…

Justitsminister: Fondsudvalg skal styrke tilsyn og kontrol med almene fonde

Ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) vil ku­le­gra­ve re­gel­sæt­tet for de al­me­ne fon­de og for­ven­ter nu, at ar­bej­det kan be­gyn­de i slut­nin­gen af den­ne må­ned. “I den…

Kulturledere: Bedre samarbejde med fonde højt på to-do-listen

Cor­ona­kri­sen har sat en tyk streg un­der de pri­va­te fon­des sto­re be­tyd­ning for lan­dets kul­turin­sti­tu­tio­ner. Og kri­sen har i man­ge kul­tur­le­de­res øj­ne og­så gjort…

Realdania genoptager valgmøder: historisk kampvalg

Valg­mø­de­r­ne skul­le egent­lig hav­de væ­ret af­holdt i ok­to­ber og novem­ber sid­ste år, men på grund af cor­o­na valg­te Re­al­da­nia at ud­sky­de tre plan­lag­te valgmøder…

Fondsbestyrelse på Langeland stopper salg af elforsyning

Alt så ud til at kø­re på skin­ner for et kom­men­de salg af er­hvervsak­ti­vi­te­ter­ne i Fon­den Lan­gelands El­for­sy­ning. Men ef­ter fle­re ugers pro­te­ster fra brugere…

A.P. Møller Fonden giver rygstød til Den Danske Maritime Fond

A.P. Møl­ler Fon­den gi­ver nu en øko­no­misk hånds­ræk­ning til en af de filan­tro­pi­ske fond­skol­le­ger på det ma­ri­ti­me felt. Den Dan­ske Ma­ri­ti­me fond har helt…

Tryghedsgruppen vil sænke bonus og fastholde højt uddelingsniveau

Med­lem­mer­ne i Tryg­heds­grup­pen kan i år se frem til at få fær­re pen­ge i bonus fra den filan­tro­pi­ske for­e­ning. Si­den Tryg­heds­grup­pen i 2015 be­gynd­te at…

Coronakrise

Kulturledere: Bedre samarbejde med fonde højt på to-do-listen

Cor­ona­kri­sen har sat en tyk streg un­der de pri­va­te fon­des sto­re be­tyd­ning for lan­dets kul­turin­sti­tu­tio­ner. Og kri­sen har i man­ge kul­tur­le­de­res øj­ne og­så gjort…

Fonde har trods corona-usikkerhed fortsat kurs mod Allinge

I et Dan­mark, der pri­mo fe­bru­ar fort­sat be­fin­der sig i en cor­o­na-skru­et­vin­ge præ­get af for­sam­lings­for­bud, hjem­send­te sko­lebørn og luk­ke­de bu­tik­ker, er det må­ske for…

Ny strategi med mere fokus på målgruppen og mindre fokus på sig selv

”In­gen bør­ne­fa­mi­li­er skal stå ale­ne.” Så­dan ly­der over­skrif­ten på den nye stra­te­gi, Fon­den Mødre­hjæl­pen net­op har præ­sen­te­ret. Stra­te­gi­en skal i de kom­men­de fem år sætte…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, færre…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig besluttet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne kapital…