Langelands Elforsyning – fonden, der ville være en forening

El­for­sy­nin­gen på Lan­geland er i færd med at bli­ve solgt. Sæl­ge­ren, en er­hvervs­dri­ven­de fond, kom­mer til at sid­de til­ba­ge med 400 mil­li­o­ner kro­ner. Pen­ge, der er hen­tet op af el­for­bru­ger­nes lom­mer, skal nu ad­mi­ni­stre­res af en, i sam­men­hæn­gen, til­fæl­dig be­sty­rel­se uden for de­mo­kra­tisk kon­trol. Kan det vir­ke­lig væ­re meningen?

Jørn Astrup Hansen
Jørn Astrup Han­sen er tid­li­ge­re bank­di­rek­tør. Un­der fi­nanskri­sen blev han af Fi­nan­si­el Sta­bi­li­tet ind­sat som op­ryd­der i to nød­li­den­de pen­ge­in­sti­tut­ter – beg­ge kon­trol­le­ret af er­hvervs­dri­ven­de sparekassefonde.

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen holdning.

Lan­gelands El­for­sy­ning har un­der­skre­vet en hen­sigt­ser­klæ­ring om et salg af el­for­sy­nings­virk­som­he­den på Lan­geland til Ener­gi Fyn.

Det har skabt rø­re blandt de gæ­ve lan­ge­læn­de­re; man­ge me­ner at væ­re ble­vet kørt over af El­for­sy­nin­gens be­sty­rel­se. Util­freds­he­den og fru­stra­tio­nen kom­mer til ud­tryk blandt el­for­bru­ger­ne og i re­præ­sen­tant­ska­bet. De 58 re­præ­sen­tan­ter tro­e­de, de ud­gjor­de el­for­sy­nin­gens øver­ste myn­dig­hed – li­ge ind­til de kun­ne læ­se om sal­get i avisen.

En fond – ikke en forening

Men hvor­for nu al den bal­la­de. Lan­gelands El­for­sy­ning er en er­hvervs­dri­ven­de fond, og i en fond er der in­gen over og in­gen ved si­den af be­sty­rel­sen. Be­sty­rel­sen skal ik­ke spør­ge sig for. Hver­ken blandt el­for­bru­ger­ne el­ler i re­præ­sen­tant­ska­bet. Be­sty­rel­sen skal ale­ne respek­te­re stif­ter­nes vil­je, der sæd­van­lig­vis kom­mer til ud­tryk i vedtæg­ter­nes formålsparagraf.

Fon­den Lan­gelands El­for­sy­ning har til for­mål at med­vir­ke til frem­skaf­fel­se og di­stri­bu­tion af ener­gi til for­bru­ger­ne. Det er åben­bart, at et salg af øens el­for­sy­nings­virk­som­hed ik­ke er for­e­ne­ligt med vedtæg­ter­ne og kræ­ver Er­hvervs­sty­rel­sens god­ken­del­se. Men sty­rel­sen er sæd­van­lig­vis me­get ge­las­sen, så det skal nok gå.

Men sty­rel­sen er sæd­van­lig­vis me­get ge­las­sen, så det skal nok gå.

Jørn Astrup Hansen

Fon­den vil­le det go­de. Den rak­te lan­ge­læn­der­ne en lil­le­fin­ger men fik en fuck­fin­ger igen og må nu kæm­pe for at be­hol­de ar­men. Man­ge el­for­bru­ge­re var sik­kert kom­met til at tro, at de var ble­vet med­lem­mer af en for­e­ning. Men ak, hvor læn­ge var Jep­pe i ba­ro­nens seng.

Indflydelse på skrømt

El­for­sy­nin­gen, der kal­der sig en bru­ger­sty­ret er­hvervs­dri­ven­de fond, bryster sig af et ak­tivt med­lem­s­de­mo­kra­ti. Med­lem­s­de­mo­kra­ti? En fond har ik­ke med­lem­mer. Og med bru­ger­sty­ret var det, af go­de grun­de, så som så. Gan­ske vist af­hol­der El­for­sy­nin­gen et år­ligt mø­de for si­ne bru­ge­re. Men her bli­ver der ik­ke ta­get be­slut­nin­ger. Her er ik­ke no­gen be­ret­ning, der skal ta­ges til ef­ter­ret­ning, ik­ke no­get års­regn­skab, der skal god­ken­des, og in­gen vedtægts­æn­drin­ger at ta­ge stil­ling til.

Men bru­ger­mø­det væl­ger rig­tig­nok 58 med­lem­mer til re­præ­sen­tant­ska­bet, der af sin mid­te væl­ger 7 med­lem­mer til fon­dens be­sty­rel­se. An­dre op­ga­ver har re­præ­sen­tant­ska­bet ik­ke. Be­stem­mel­sen, der er usæd­van­lig, hvi­ler på en dis­pen­sa­tion fra er­hvervs­fonds­lo­ven; fonds­be­sty­rel­ser er sæd­van­lig­vis selv­sup­ple­ren­de. Men be­stem­mel­sen in­de­bæ­rer ik­ke, at re­præ­sen­tant­ska­bet kan ”sæt­te sig” på El­for­sy­nin­gens bestyrelse.

Sæd­van­lig­vis kan med­lem­mer af en be­sty­rel­se til en­hver tid ud­træ­de og til en­hver tid af­sæt­tes af den el­ler dem, der har valgt det på­gæl­den­de med­lem. Men i Fon­den Lan­gelands El­for­sy­ning kan re­præ­sen­tant­ska­bet ik­ke af­sæt­te et med­lem af be­sty­rel­sen. Hvert år væl­ger re­præ­sen­tant­ska­bet 2-3 med­lem­mer til fon­dens be­sty­rel­se, men val­get gæl­der ube­tin­get for 3 år. Re­præ­sen­tant­ska­bet kan ik­ke væl­te et be­sty­rel­ses­med­lem, der ik­ke er på valg. Der er må­de med de­mo­kra­ti­et i en fond.

Hvad tænker mon stifterne derom?

For­lø­bet er let­te­re ab­surd. Her har vi en er­hvervs­dri­ven­de fond stif­tet i 1969 af Rud­kø­bing Kom­mu­ne og An­dels­sel­ska­bet Lan­gelands El­sel­skab, der – in­den for de snæv­re ram­mer, som fonds­lo­v­giv­nin­gen sæt­ter – søg­te at in­vi­te­re bru­ger­ne in­den­for. Men hvad kan vi læ­re af for­lø­bet? At man ik­ke skal stil­le an­dre no­get i ud­sigt, som man hver­ken kan, el­ler vil, levere.

Der kun­ne ud­de­les 30.000 kro­ner til hver lan­ge­læn­der. Sto­re som små.

Jørn Astrup Hansen

Fon­den Lan­gelands El­for­sy­ning, der har en fri for­mue på 230 mil­li­o­ner kro­ner (fon­dens egen (!) for­mue iføl­ge for­man­den), ag­ter at sæl­ge el­for­sy­nings­virk­som­he­den for 170 mil­li­o­ner kro­ner. Fon­den, der har en grund­ka­pi­tal på 6,5 mil­li­o­ner kro­ner, vil så­le­des sid­de til­ba­ge med en for­mue på 400 mil­li­o­ner kro­ner. Det sva­rer til 8 års el­for­brug, når der ses bort fra moms og af­gif­ter. Det er jo ab­surd. Der kun­ne ud­de­les 30.000 kro­ner til hver lan­ge­læn­der. Sto­re som små. Det vil­le dog gø­re en for­skel op­pe hos Lar­sens i Ny Skrøbelev.

Men så­dan kom­mer det nok ik­ke til at gå. Sik­kert kom­mer vi til at se fon­dens be­sty­rel­se, hvis ker­ne­kom­pe­ten­ce er el­for­sy­ning, op­træ­de som mæ­ce­ner, der ef­ter eget valg kan an­ven­de 400 mil­li­o­ner kro­ner til frem­me af al­men­nyt­ti­ge ini­ti­a­ti­ver på Lan­geland (og Stry­nø). Fonds­be­sty­rel­sen kom­mer til at dis­po­ne­re over en for­mue sva­ren­de til næ­sten et års skat­te­ind­tæg­ter i Lan­geland Kom­mu­ne (568 mio. kr. i 2019). Er det hen­sigts­mæs­sigt? Ja, tja, bum, bum, bum.

Hvor kommer pengene fra?

Re­elt er det jo pen­ge, som den bru­ger­sty­re­de El­for­sy­ning har opkræ­vet for me­get hos el­for­bru­ger­ne. En mo­nopol­ge­vinst, en skat. Med el­for­sy­nings­lo­ven af 1977 blev el­sel­ska­ber­nes virk­som­hed pris­re­gu­le­ret; vi fik det så­kald­te hvi­­le-i-sig-selv prin­cip. Med el­fre­for­men af 1999 bort­faldt hvi­­le-i-sig-selv prin­cip­pet; til gen­gæld blev en me­get væ­sent­lig del af sel­ska­ber­nes egen­ka­pi­tal nu de­fi­ne­ret som bun­den ka­pi­tal, der skul­le bli­ve i sel­ska­bet el­ler gå til­ba­ge til elforbrugerne.

Med el­fre­for­men af 1999 bort­faldt hvi­­le-i-sig-selv princippet.

Jørn Astrup Hansen

Ved en kon­tro­ver­si­el po­li­tisk stu­de­han­del blev bin­din­gen op­hæ­vet med ener­gi­for­li­get i 2004. Der kom tur­bo på pen­ge­op­hob­nin­gen. El­sel­ska­ber­ne fik fri­gi­vet 20 mil­li­ar­der kro­ner mod at af­gi­ve det over­ord­ne­de trans­mis­sions­net til sta­ten; året ef­ter kom yder­li­ge­re 40 mil­li­ar­der i kas­sen ved salg af kraft­vær­ker­ne, her­un­der El­sam, til DONG. Dan­marks­hi­sto­ri­ens stør­ste to­grø­ve­ri iføl­ge den tid­li­ge­re ener­gi­mi­ni­ster, Svend Auken.

El­for­sy­nin­gen, en væ­sent­lig del af in­fra­struk­tu­ren, blev kom­merci­a­li­se­ret un­der den brø­len­de ny­li­be­ra­lis­me i 00’erne. Vi fik el-kon­­ger, hvor vi før hav­de haft elværksbestyrere.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her: