Stenrige fonde med skattefordele og hemmelige pengetanke, der styrer landets erhvervsklenodier uden for offentlighedens søgelys. Sådan kunne selv den tunge erhvervspresse ind til for få år siden finde på at omtale de erhvervsdrivende fonde, der er hovedaktionærer i flere af de største selskaber i dansk erhvervsliv. Det fortæller chef for kommunikation og stakeholder relations i Novo Nordisk Fonden, Steffen Lüders:
”Der var rigtig meget dårlig medieomtale, og det var tydeligt, at erhvervspressen ikke havde meget forståelse for, hvordan især de erhvervsdrivende fonde fungerede,” siger han.
Steffen Lüders kom for godt et år siden til Novo Nordisk Fonden fra PR-virksomheden Mannov, som han har drevet som ejer og rådgiver i 25 år. Blandt andet rådgav han for fem år siden flere fonde om image- og krisestyring i forbindelse med en række kritiske mediesager.
Han mener, at mange af især de større fonde i dag kommunikerer langt bedre og mere. Samtidig har den nye erhvervsfondslov og anbefalingerne om god fondsledelse også været med til at fjerne det gedulgte image, som tidligere prægede fondene.
”I dag har især erhvervspressen og de væsentligste erhvervskommentatorer en langt bedre forståelse for de erhvervsdrivende fondes virke. Det er med til at påvirke den samlede opfattelse af fondene i samfundet,” siger Steffen Lüders.
Og det har hjulpet på omverdenens forståelse af den dobbeltrolle, som definerer de erhvervsdrivende fonde. Nemlig både som aktive virksomhedsejere og som filantropiske aktører, der uddeler penge til almennyttige og samfundsgavnlige formål.
Netop uddelingerne har været i kraftig vækst og er på kort tid fordoblet til et niveau, der nu ligger på omkring ti milliarder kroner om året for den samlede filantropiske verden bestående af erhvervsdrivende fonde, filantropiske foreninger og ikke-erhvervsdrivende fonde. Det er pengesummer, som kan friste det omgivende samfund til at søge indflydelse på uddelingerne.
”I takt med at fondene øger uddelingerne ganske markant, bliver der et større ønske om medindflydelse. Derfor bliver der et stigende krav og et behov for, at fondene skal kommunikere mere og være i tættere dialog med deres interessenter,” siger Steffen Lüders.
Grå masse i skæbnefællesskab
Men selvom fondene faktisk har øget deres kommunikationsindsats og åbenhed overfor omverdenen, så mener Steffen Lüders paradoksalt nok ikke, at dette vil tilfredsstille interessenternes behov for at komme endnu tættere på fondene og deres beslutningsprocesser.
”Når flere kommunikerer mere, og der bliver mere interesse og mere viden om det, vi gør, så udvikler tingene sig til næste niveau. Det går ikke tilbage. Det betyder, man bliver endnu mere interesseret i det, vi laver. Man vil gerne have mere information, mere dialog. Jeg tror, det er en uundgåelig spiral,” siger han.
På trods af den gode udvikling er der dog også tegn på, at i hvert fald politikerne på Christiansborg endnu ikke har en tilstrækkelig dyb forståelse af de væsentligste grundvilkår, som er en forudsætning for, at fondene kan udfolde sig til gavn for samfundet. Det blev tydeligt sidste år, da Folketinget gennemførte lovforslaget L71, som reducerer fondenes særlige konsolideringsfradrag, når de uddeler til almennyttige formål. Forslaget skulle finansiere et andet lovforslag, som blandt andet skulle gøre det mere attraktivt at overdrage arveformuer og virksomheder til fonde.
Trods megen modstand og debat blev dele af lovforslaget som bekendt gennemført og fondenes konsolideringsfradrag blev sat ned fra 25 til 4 procent. Og ifølge Steffen Lüders er L71 et klart eksempel på, at det kræver en mere aktiv og koordineret indsats fra fondenes side, hvis den slags skal undgås i fremtiden.
”Her har vi en opgave foran os. Jeg mener, det er en kollektiv opgave for de større fonde og for fondseksperter at sørge for at øge forståelsen for, hvad der er de bedste rammevilkår for fondene. Det der skete omkring L71 kan ske igen, hvis vi ikke er tilstrækkeligt dygtige til at skabe den forståelse hos beslutningstagerne,” siger han.
Fondene kan med fordel også nå et skridt videre i forhold til den almindelige dansker, som ikke skelner mellem fondene, deres formål eller deres juridiske status.
”Selvom der i dag er større kendskab til fondene end tidligere, så er det min opfattelse at folk, der ikke selv er en del af fondsverdenen, stadig opfatter fondene som en grå masse, man ikke rigtig kan kende forskel på. Det betyder, at fondene har et skæbnefællesskab. Hvis en fond eksempelvis roder sig ind i et problem, så kan det have en afsmittende effekt på de andre fonde,” forklarer Steffen Lüders.
Han mener derfor, at især de cirka 100 meste uddelende både erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde, som har ressourcerne og sekretariatsmusklerne, bør gå forrest i at påtage sig de opgaver, der ligger i at skabe den nødvendige viden og forståelse for fondenes virke.
”Vi har brug for at hjælpe hinanden for at sikre, at der er gode betingelser for os at arbejde i. Det vil være til gavn for samfundet både på kort og langt sigt,” siger Steffen Lüders.
