Bikubenfonden vil være agent for samfundsforandringer

En ten­dens bre­der sig blandt dan­ske al­men­nyt­ti­ge fon­de i takt med, at for­mu­er­ne vok­ser: De vil ik­ke læn­ge­re pas­sivt be­vil­ge pen­ge til ind­kom­ne an­søg­nin­ger. Der­i­mod vil de bru­ge de­res mu­skel­kraft til at ska­be va­ri­ge og mar­kan­te æn­drin­ger i sam­fun­det. Ud fra de­res egen stra­te­gi. En af dem er Bi­ku­ben­fon­den, som er en pro­fes­sio­nelt dre­vet fond med 52 an­sat­te, der støt­ter so­ci­a­le pro­jek­ter og kul­tu­rel­le for­mål blandt an­det in­den for sce­ne­kunst, hvor fon­den står bag Årets Re­u­mert. Sid­ste år ud­del­te fon­den 66 mio. kr. Nu vil Bi­ku­ben­fon­den ind­ta­ge en po­si­tion som ak­tiv og fa­ci­li­te­ren­de fond for sam­funds­for­an­drin­ger. Dan­marks Fon­de har spurgt fon­dens di­rek­tør Sø­ren Kaa­re-An­der­sen, hvad det hand­ler om.

Hvilken betydning har det, at Bikubenfondens penge stammer fra den gamle sparekasse?

"Pen­ge­ne stam­mer fra den ind­kaps­le­de egen­ka­pi­tal, der lå i Spa­re­kas­sen Bi­ku­ben i 1989. Vi har så for­val­tet dem, så de er ble­vet me­re værd. Den­gang man stif­te­de Bi­ku­ben var det og­så med et so­ci­alt sig­te. Spa­re­kas­sen Bi­ku­ben var op­rin­de­ligt skabt til blandt an­det at yde lån til fa­mi­li­er, der var i nød, og den hånd­te­re­de en for­­sør­­gel­­ses- og be­gra­vel­ses­kas­se. Det er den ty­pe af op­ga­ver, som Bi­ku­ben­fon­den og­så be­skæf­ti­ger sig med i dag, når vi gi­ver pen­ge til ek­sem­pel­vis ud­sat­te fa­mi­li­er el­ler hjem­lø­se. Vi har i vir­ke­lig­he­den kun et mål i dag, og det er at gø­re godt", si­ger di­rek­tør i Bi­ku­ben­fon­den, Sø­ren Kaa­re-An­­der­­sen, der selv har en for­tid som ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i BG Bank, der blev en del af Dan­ske Bank-kon­­cer­­nen.

Hvorfor vil Bikubenfonden være facilitator for samfundsændringer fremfor at være klassisk donor?

"Før i ti­den fun­ge­re­de fon­de ved, at no­gen ad­mi­ni­stre­rer pen­ge­ne og de­ler ud af dem til go­de for­mål. Men of­te er de pro­jek­ter, der får pen­ge­ne af­hæn­gi­ge af, at der og­så kom­mer pen­ge til næ­ste år. Det vil si­ge, at ef­fek­ten af de en­kel­te do­na­tio­ner har væ­ret ret kort­sig­te­de. Vi vil ger­ne ha­ve stør­re ef­fekt af vo­res do­na­tio­ner. Og det kan vi kun få ved at ska­be va­ri­ge for­an­drin­ger, som hol­der på lang sigt. Det står lidt i kon­trast til den pro­jekt­kul­tur, der har ken­de­teg­net fon­de­ne. Det er lidt hen ad vej­en et ham­ster­hjul, hvor pro­jek­ter­ne le­ver fra hån­den til mun­den. Vi vil æn­dre den til­gang, så vi i ste­det fo­ku­se­rer på, hvad der vir­ker og ska­ber ef­fekt", si­ger Sø­ren Kaa­re-An­­der­­sen og for­kla­rer med et ek­sem­pel tan­ke­gan­gen bag den nye stra­te­gi: "Med en lidt slidt me­ta­for kan man si­ge, at man hidtil har gi­vet den sult­ne mand en fisk. Det er fint, men han er sul­ten igen i mor­gen. Man kun­ne så læ­re ham at fi­ske. Men vo­res til­gang er, at vi vil ik­ke blot skal læ­re man­den at fi­ske selv ved at gi­ve ham red­ska­ber­ne. Vi vil og­så læ­re ham he­le grund­la­get for bæ­re­dyg­tigt fi­ske­ri, så han har mu­lig­hed for selv at ud­byg­ge det og føl­ge med, hvis no­get for­an­drer sig.

Den til­gang kræ­ver, at fon­den ar­bej­der på en an­den og me­re lang­sig­tet må­de. Det me­ner vi, at man gør bedst ved at ind­gå part­ner­ska­ber og la­ve for­plig­ten­de sam­ar­bej­de, der har fo­kus på lang­sig­te­de virk­nin­ger".

"Ek­sem­pel­vis har vi li­ge ind­gå­et sam­ar­bej­de sam­men med Asko­v­fon­den og fi­re for­skel­li­ge for­valt­nin­ger i Kø­ben­havns Kom­mu­ne om et pro­jekt, som hed­der KBH Plus, hvor idéen er at bru­ge kul­tu­rel­le ak­ti­vi­te­ter som af­sæt til at ska­be va­ri­ge so­ci­a­le for­an­drin­ger. Vi har væ­ret i Mal­mø og New York for at sam­le vi­den om, hvor­dan de ar­bej­der med til­sva­ren­de pro­blem­stil­lin­ger der. Det er en helt an­den må­de at ar­bej­de på, hvor vi går i di­a­log med de for­skel­li­ge of­fent­li­ge og pri­va­te ak­tø­rer for at fin­de ud af, hvor­dan vi kan gø­re tin­ge­ne, så de ska­ber lang­sig­te­de re­sul­ta­ter".

Hvilken demokratisk legitimitet har I til at beslutte jer for at lave samfundsforandringer?

"Det er no­get bavl at på­stå, at vi skal ha­ve en de­mo­kra­tisk le­gi­ti­mi­tet. Vi har ik­ke no­gen ge­ne­ral­for­sam­ling og be­sty­rel­sen er selv­sup­ple­ren­de. Den ene­ste myn­dig­hed, der kig­ger os over skul­de­ren er Er­hvervs­sty­rel­sen. Men så skul­le vi be­gå ulov­lig­he­der, hvis vi skul­le få pro­ble­mer med dem. Det set-up kun­ne selv­føl­ge­lig godt gi­ve an­led­ning til no­get gri­se­ri. Og der­for er vi til­hæn­ge­re af fuld trans­pa­rens. Vi of­fent­lig­gør alt und­ta­get vo­res af­slag, og det er ale­ne af hen­syn til dem, der har an­søgt.

Det er en juri­disk si­de af det. Men vi vil ger­ne la­ve de god­gø­ren­de pro­jek­ter i sam­ar­bej­de med sam­fun­det. Det vil al­le de an­dre fon­de for­ment­lig og­så. Og da fon­de ik­ke er ens, be­ty­der det, at fon­de­ne til­fø­rer en plu­ra­lis­me, som ik­ke fin­des i det po­li­ti­ske sy­stem. Vi ser det som vo­res op­ga­ve at tur­de træf­fe nog­le valg, som in­de­bæ­rer en ri­si­ko for fi­a­sko. Det er vig­tigt i et sam­fund, hvor vi har en of­fent­lig sek­tor, som age­rer i en nul­fejl­skul­tur, hvor det er vig­ti­ge­re at und­la­de at fejle end at prø­ve at gø­re det rig­ti­ge. Det er en styr­ke, vi har som fond, at vi vover at fejle", si­ger Sø­ren Kaa­re-An­­der­­sen.

I skriver i jeres årsberetning, at I er opmærksomme på, at jeres nye tilgang kan opfattes som en politisk ageren, men at det ikke er tilfældet. Hvordan kan I undgå at agere politisk?

"Når vi si­ger, at vi ik­ke age­rer po­li­tisk, så me­ner vi par­tipo­li­tisk. Det er klart, at når vi går ind og ar­bej­der på et om­rå­de, så bli­ver vi nødt til at væ­re fag­po­li­ti­ske i den for­stand, at vi bli­ver nødt at tro på, hvad der vir­ker, og hvad der ik­ke gør. Men den vur­de­ring skal væ­re fag­ligt ba­se­ret. Vi sam­ar­bej­der med den til en­hver tid sid­den­de re­ge­ring om de pro­ble­mer, som vi går ind i for at lø­se. Og vi gør det på bag­grund af en fag­lig vi­den. Vi er hver­ken rø­de, blå, gu­le el­ler grøn­ne", si­ger Sø­ren Kaa­re-An­­der­­sen.

Skri­bent

Jakob Thomsen
Jakob Thom­sen
An­svars­ha­ven­de re­dak­tør for Fun­dats

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Ingen har overblik over landets fondstilsyn

Det kan ly­de ut­ro­ligt i et land, der ple­jer at glæ­de sig over si­ne om­fat­ten­de re­gi­stre, men ik­ke de­sto min­dre er det sandt: In­gen…

Otte år uden fondstilsyn

Det kan væ­re sær­de­les van­ske­ligt for myn­dig­he­der­ne at hol­de styr på til­sy­net med fon­de, der und­ta­ges fra en­ten er­hvervs­fonds­lo­ven el­ler fonds­lo­ven. Det vi­ser hi­sto­ri­en om…

Grundlæggende udfordringer med reglerne for undtagelsesfonde og selvejende institutioner

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen hold­ning. Fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, der ud­fø­rer op­ga­ver for el­ler mod­ta­ger til­skud til sin drift…

Region Sjælland professionaliserer kampen om fondsmidler

I en pe­ri­o­de på fo­re­lø­big tre år skal et nystar­tet fond­s­kon­tor i Re­gion Sjæl­land for­sø­ge at hjæl­pe bå­de in­ter­nt i re­gio­nen og ek­ster­ne sam­ar­bejds­part­ne­re…

Byfond støtter genstart af sociale tilbud på Frederiksberg

Seks or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger på Fre­de­riks­berg, der al­le på hver sin må­de ar­bej­der med so­ci­alt el­ler psy­kisk sår­ba­re per­so­ner, får nu en øje­blik­ke­lig øko­no­misk…

Louis-Hansen Fonden kommer kulturinstitutioner til undsætning

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond har do­ne­ret 25 mil­li­o­ner kro­ner til 27 ud­valg­te kul­turin­sti­tu­tio­ner, som fon­den har lang­va­ri­ge re­la­tio­ner til. Fon­den har…

Coronakrise

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Byfond støtter genstart af sociale tilbud på Frederiksberg

Seks or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger på Fre­de­riks­berg, der al­le på hver sin må­de ar­bej­der med so­ci­alt el­ler psy­kisk sår­ba­re per­so­ner, får nu en øje­blik­ke­lig øko­no­misk…

Louis-Hansen Fonden kommer kulturinstitutioner til undsætning

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond har do­ne­ret 25 mil­li­o­ner kro­ner til 27 ud­valg­te kul­turin­sti­tu­tio­ner, som fon­den har lang­va­ri­ge re­la­tio­ner til. Fon­den har…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.