I stedet for at overveje at skære i skattefradraget for de danske fonde bør politikerne modsat overveje mulighederne i at øge støtten til fondene. Det mener initiativtageren bag et nyt netværk for mindre og mellemstore fonde efter den seneste tids debat om Frigast-udvalgets rapport, der åbner for at nedbarbere fondenes fradrag for almennyttige uddelinger.
"Jeg mener, man skal gå den modsatte vej og i stedet kigge på mulighederne for at styrke de små og mellemstore fonde yderligere," siger bestyrelsesformand i Niels Brock Fonden Frederik Kortbæk, der er den primære initiativtager bag det nye fondsnetværk.
"For de små og mellemstore fonde lægger jeg generelt vægt på, at man sikrer kulturarven ved siden af de andre almennyttige formål på det humanitære, sociale, forskningsmæssige og uddannelsesmæssige område. Danmark er et lille kultur- og sprogområde, og derfor er der et særligt hensyn at tage til de små og mellemstore fonde. Hvis man styrker de små og mellemstore fonde, styrker man også vores kulturelle værdier. For der er meget lokal kultur, som fondene kan støtte bedre end staten," siger Frederik Kortbæk.
For de små og mellemstore fonde skal man give dem bedre muligheder for at konsolidere sig. Derfor er det vigtigt, at kapitalen i de små og mellemstore fonde bliver polstret.
Frederik Kortbæk – bestyrelsesformand, Niels Brock Fonden
Det nye fondsnetværk, som blev oprettet i samspil med Dansk Erhverv sidste år, er i dag det tætteste, man kommer på en interesseorganisation for de små og mellemstore fonde, efter at det i årevis har det været diskuteret, om en række af Danmarks fonde burde finde sammen i en decideret brancheforening. Både Frederik Kortbæk og Dansk Erhverv har siden februar talt åbent om ambitionen om, at netværket kan være første skridt i retning af en egentlig brancheforening.
Dansk Erhverv har blandt andet peget på netop Frigast-udvalgets rapport med forslag til principper for fremtidens erhvervsstøtte som et eksempel på, at der kan være brug for en egentlig brancheforening til at tale fondenes sag.
Lars Rebien pikerer SF
Frigast-udvalgets længe ventede rapport, som landede tidligere i år, har bragt fondenes fradrag i spil som en mulig kilde til at finansiere regeringens stort anlagte skattereform. Debatten om muligheden for at skære i fondenes fradrag fik for nylig fornyet momentum, efter at formand Lars Rebien Sørensen fra Novo Nordisk Fonden i Berlingske fortalte, at verdens største erhvervsdrivende fond har besluttet sig for at flytte en større andel af sine donationer til udlandet.
Den tid, hvor Novo Nordisk Fonden placerer 90 procent af sine milliardstore uddelinger i Danmark, mens 99 procent af indtægterne stammer fra salg og investeringer i andre lande, er ovre, fortalte Lars Rebien Sørensen: Fremover vil hovedparten af fondens forventede vækst i uddelinger ske uden for landet grænser.
Det fik SF’s skatteordfører, Sigurd Agersnap, til at rynke på brynene og sætte spørgsmålstegn ved, om de lempelige fondsbeskatningsregler over en bred kam kan siges at understøtte donationer til almen nytte i Danmark.
"Når mange af de uddelte penge flyder uden for Danmarks grænser, vil det så ikke være mere i Danmarks interesse at beskatte fondene, når de nu bliver så store? Især når vi ikke har nogen form for demokratisk kontrol med uddelingerne," sagde Sigurd Agersnap i sidste uge til Politiken.
Frigast-udvalget pegede i sin rapport netop på, at et argument for at modernisere fondsbeskatningsreglerne er, at den manglende demokratiske kontrol med uddelingerne betyder, at "der gives skattefradrag for fondes uddelinger til udlandet, som borgerne i Danmark ikke nødvendigvis får gavn af."
Når mange af de uddelte penge flyder uden for Danmarks grænser, vil det så ikke være mere i Danmarks interesse at beskatte fondene, når de nu bliver så store?
Sigurd Agersnap – skatteordfører, SF
For nylig meldte også Leo Fondet ud, at fonden planlægger at uddele mellem 25 og 50 procent af deres bevillinger i udlandet, efterhånden som fondens uddelinger i de kommende år skal fordobles.
”Lidt på forventet efterbevilling af bestyrelsens godkendelse af fremtidige større strategiske satsninger i Danmark, tror jeg, at niveauet mellem 50 og 75 procent på danske uddelinger kommer til at passe fremadrettet,” fortalte Peter Haahr, administrerende direktør i Leo Fondet, her i Fundats.
En snæver tankegang
Argumentet om skære i fondenes fradrag på grund af donationer i udlandet giver Frederik Kortbæk imidlertid ikke meget for.
"Argumentet for at beskatte fondene, fordi en del af donationerne forlader landet, er udtryk for en for alt for snæver tankegang. Vi lever jo – om man vil det eller ej – i en globaliseret verden. Hvad der foregår på den anden side af jordkloden, har indflydelse på forholdene i Danmark," siger han.
Han nævner som eksempel, at Niels Brock Fonden, hvor han selv er formand, har til formål at yde støtte til elever ved Niels Brocks Handelsgymnasier, herunder støtte til tidligere og nuværende elever til uddannelse i udlandet.
"Vi vil jo gerne have, at danske unge kan rejse ud af landet og opnå viden, kvalifikationer og en bredere kulturforståelse som en del af deres uddannelse," siger Frederik Kortbæk.
"Derfor kan jeg heller ikke udelukke, at vore legater i samarbejde med andre fonde indgår i en større støtte for danske studerendes semesterophold. Vi kan ikke bare leve i en osteklokke. Vi bliver nødt til at se bredere på, hvad der kommer samfundet til gavn," siger han.
Staten skal ikke blande sig
Han understreger, at han udtaler sig på egne vegne, idet netværket ikke har formuleret en samlet holdning til Frigast-udvalgets anbefalinger og spørgsmålet om fondsbeskatning.
Han fortæller dog, at sagen blev diskuteret, da der forleden blev afholdt et netværksmøde i Dansk Erhvervs lokaler på Børsen i København.
"Fondene skal uddele donationer i overensstemmelse med den pågældende fonds vedtægt, den eksisterende fondslovgivning og anbefalingerne fra Komiteen for god fondsledelse. Det skal staten ikke blande sig i. Heller ikke ved at fratage fondene en skattefordel og på den måde lægge indirekte hindringer i vejen for, at fonden kan leve op til sit formål," siger Frederik Kortbæk.
Han peger på, at en del af de særlige fondsbeskatningsregler, det såkaldte konsolideringsfradrag, i forvejen er blevet nedbarberet betydeligt. Konsolideringsfradraget, som havde til formål at værne mod en udhulning af fondskapitalen, blev sat ned fra 25 procent til fire procent i 2016. Derfor mener han som nævnt, at de økonomiske rammer for de små og mellemstore fonde bør forbedres endnu mere.
"Tanken om at oprette nye fonde skal fremmes for at styrke civilsamfundet og frivillighedstanken, der er og skal vedblive med at være en bærende pæl i vort samfund. Og for de små og mellemstore fonde skal man give dem bedre muligheder for at konsolidere sig. Derfor er det vigtigt, at kapitalen i de små og mellemstore fonde bliver polstret," siger Frederik Kortbæk.
