Når Christiansborg i den kommende tid skal tage stilling til, om fondenes fradrag skal indgå i den stort anlagte sanering af landets 37 milliarder kroner dyre erhvervsstøtteordninger, er det værd at skele til, om der er et element af egennytte i fondenes uddelinger.
Sådan lyder et af de omdiskuterede argumenter i det såkaldte Frigast-udvalgs længe ventede anbefalinger til et nyt erhvervsstøttesystem, som blandt mange andre støtteordninger har bragt fondenes fradrag i spil.
Fondene prioriterer nemlig i et vist omfang områder, der kommer deres egne datterselskaber til gavn, påpeger udvalget.
Og spørger man en af de politikere, der har været mest aktiv i debatten om fondenes fradrag, har Frigast-udvalget en pointe: Det bør tælle med i den politiske vurdering af en mulig beskæring af fondenes fradrag, at fondene blandt andet prioriterer uddelinger, deres egne selskaber i sidste ende kan tjene penge på. Det siger SF’s skatteordfører, Sigurd Agersnap.
"Jeg synes ikke, man kan afvise, at Frigast-udvalget har en pointe, og at der er en ret stor gråzone," siger han.
Han understreger, at han ikke mener, at fondene gør noget ulovligt, når de prioriterer egne interesseområder. Som adjunkt Mark Ørberg fra CBS også har påpeget her i Fundats, forhindrer lovgivningen ikke, at fondenes uddelinger indirekte kan komme deres datterselskaber til gode, så længe der er tale om uddelinger til almennyttige formål.
"Men jeg synes også, at de gældende regler efterlader et ret stort rum, som udgør en gråzone," siger Sigurd Agersnap.
Frigast-udvalget, som er anført af erhvervsmanden Christian Frigast, peger konkret på, at uddelinger til gavn for fondenes datterselskaber eksempelvis handler om prioriteringer af bestemte forskningsområder samt uddelinger med en "brandingmæssig værdi" for selskaberne.
Frigast-udvalget nævner ingen konkrete fonde, men Fundats bragte i sidste uge en række eksempler på uddelinger, der kan siges at falde inden for udvalgets karakteristik.
Eksempelvis at Novo Nordisk Fonden støtter diabetesforskning, Lundbeckfonden støtter hjerneforskning, Hempel Fonden støtter udvikling af skibsmaling, mens Lego Fonden og Grundfos Fonden støtter projekter i udlandet, der benytter Grundfos-pumper og legoklodser.
Ikke alle uddelingerDet er vel at mærke kun en del af fondenes uddelinger, der er i spil, eftersom en betydelig del af uddelingerne for en erhvervsdrivende fond i forvejen ikke er fradragsberettiget.
Udbyttet fra et selskab, som fonden ejer mindst ti procent af, tilgår nemlig fonden som skattefritaget udbytte, og derfor er de penge ikke omfattet af fradrag, når de efterfølgende bliver uddelt.
Det er ifølge den såkaldte prioriteringsregel de penge, fonden skal uddele først. Fondens øvrige indtægter, eksempelvis fra aktieporteføljen, bliver derimod beskattet i forvejen, og derfor er de omfattet af fradrag, når de bliver uddelt.
Lars Rebien og økosystemet
Netop Novo Nordisk Fonden er flere gange blevet suget ind i debatten om fondenes fradrag, idet formand Lars Rebien Sørensen siden Frigast-udvalgets anbefalinger både har udtalt, at fonden vil flytte en større andel af sine donationer til udlandet – en anden af Frigast-udvalgets pointer – og at en del af fondens formål er at støtte "økosystemet" omkring selskaberne Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S, hvor fonden ejer aktier svarende til henholdsvis 28 procent og 29 procent af aktiekapitalen.
Frigast-udvalgets fremhævning af uddelinger med en brandingmæssig værdi for egne selskaber anser Sigurd Agersnap ikke som et argument for at skære i fondenes fradrag.
"Når man giver penge til noget godt, så vil det selvfølgelig have en brandingeffekt. Det er ligegyldigt, om det er en lokal fodboldbane eller et stort kulturtilbud. Jeg mener, at det er helt fint, at uddelingerne har en brandingeffekt," siger Sigurd Agersnap.
Men, siger skatteordføreren:
"Man kommer derimod tættere på noget, som man kan udnytte resultaterne af, når fondene understøtter økosystemerne omkring egne virksomheder, som Lars Rebien Sørensen også siger. Der kommer man over i noget, der ligner erhvervsstøtte. Jeg synes, at det eksemplificerer den problemstilling, Frigast-udvalget sætter fingeren på."
Han medgiver, at det kan være svært at kvantificere, hvordan en uddeling indirekte kommer et datterselskab til gavn. Novo Nordisk Fonden har via pressechef Christian Mostrup her i Fundats fortalt, at der "ingen kommercielle formål" er forbundet med Novo Nordisk Fondens støtte til etableringen af Steno Diabetes Centre i landets fem regioner; "hverken direkte eller indirekte". Centrene er bygget på donationer på i alt 7,8 milliarder kroner fra Novo Nordisk Fonden, som også løbende støtter diabetesforskning og patientbehandling med betydelige millionbeløb.
"Men samtidig siger Lars Rebien Sørensen, at man understøtter økosystemerne omkring egne virksomheder. Der er jo netop en gråzone mellem økosystemer og økonomiske interesser, for de to vil jo smelte sammen et eller andet sted," siger Sigurd Agersnap.
Er det muligt, når det nu er vanskeligt at måle på uddelingernes indirekte gavn for selskaberne, at opstille nogle meningsfyldte kriterier for hvilke uddelinger, der skal beskattes?
"Det synes jeg i hvert fald, at man skal afsøge. Hvis vi skal vurdere det her politisk, vil jeg mene at vi skal se på, hvor tæt uddelingerne må ligge på datterselskabernes forretningsområde. Det er der, jeg tror, man kan afgrænse det."
"Vi har i forvejen lovgivning på erhvervsområdet, som handler om, hvad virksomhedernes interessesfære er. Og hvilken branche, de arbejder inden for. Det kunne man jo skele til her. Men det er ikke nogen simpel øvelse. Og jeg har ikke en løsning, jeg lige kan hive op ad hatten," siger Sigurd Agersnap.
Fire modeller
Frigast-udvalget leverer selv fire overordnede bud på modeller for en justering af fondsbeskatningsreglerne. Den ene er at begrænse fradrag for alle uddelinger til almennyttige formål, inklusive forskning. Den anden er at begrænse eller fjerne fradrag for almennyttige uddelinger, undtagen forskning, sådan at fondenes uddelinger til godkendte forskningsinstitutioner ligestilles med selskabers fradrag.
Den tredje model er at indføre et årligt loft over fradragsretten for den enkelte aktør, mens den fjerde og mest vidtrækkende er en fuld afskaffelse af skattefradraget for almennyttige uddelinger og i stedet anvende en del af merprovenuet til at oprette en statslig pulje, hvor fondene kan søge medfinansiering til almennyttige formål.
Man kommer tættere på noget, som man kan udnytte resultaterne af, når fondene understøtter økosystemerne omkring egne virksomheder, som Lars Rebien Sørensen også siger.
Sigurd Agersnap – skatteordfører, SF
Fondenes fradrag indgår dog ikke i ekspertgruppens eget konkrete udspil, som vil sløjfe 58 erhvervsstøtteordninger til en samlet værdi af 2,3 milliarder kroner. Eksperterne lægger blandt andet op til at spare 600 millioner kroner på straksafskrivning af udgifter til computersoftware, 308 millioner kroner på eksport- og investeringsfremme og 300 millioner kroner på forlængede momskreditter til små og mellemstore virksomheder.
På fondsområdet nøjes Frigast-udvalget derimod med at fremhæve argumenter både for og imod en ændring i fradraget, som politikerne kan overveje i udmøntningen af den kommende erhvervsstøttesanering.
Således anerkender udvalget, at det ”grundlæggende er positivt, når private uddeler midler til almennyttige formål, der gavner samfundet som helhed. Eksempelvis kan uddelinger til forskning føre til højere velstand, og uddelinger til kulturelle formål kan komme mange borgere til gode.”
Frigast-udvalgets fire modellerFrigast-udvalget fremlægger i sin rapport fire mulige bud på modeller for en justering af fondsbeskatningsreglerne.
A) Begrænse fradrag for uddelinger til alle almenvelgørende formål (inkl. forskning)
Fondenes fradrag for almennyttige uddelinger kan begrænses, så der ikke længere gives fuldt fradrag.
B) Begrænse (eller fjerne) fradrag for almenvelgørende uddelinger (ekskl. forskning)
Fondenes uddelinger til godkendte forskningsinstitutioner kan ligestilles med selskabers fradrag, såsom at fonde – lige som selskaber – alene har fradrag for uddelinger til almennyttig forskning. Alternativt kan fondes fradrag til andre almennyttige uddelinger begrænses.
C) Indføre et årligt loft over fradragsretten for den enkelte aktør
Der kan indføres loft over fondenes fradrag for uddelinger i løbet af et år.
D) Fuld sanering af skatteordninger og oprettelse af statslig pulje
Det er muligt at fjerne det særlige skattefradrag for almennyttige uddelinger helt og anvende en del af merprovenuet til at oprette en ny statslig pulje, hvor fondene kan søge medfinansiering, når de støtter almennyttige formål. Det vil samtidig skabe budgetsikkerhed for staten, fordi modellen lægger et loft over det offentlige mindreprovenu. Der må påregnes udgifter til at administrere en statslig pulje.
For letkøbt at pege på almennytte
Tilsvarende har tænketanken Kraka for nylig slået til lyd for, at fondenes uddelinger til almennyttige formål under alle omstændigheder er gaver til samfundet, som alle danskere kan få glæde af. Og at den betydelige del af uddelingerne, der går til forskning og udvikling, kan bidrage til at gøre Danmark rigere.
"Jeg synes, der er mange argumenter for at finde en balance i det her," siger Sigurd Agersnap.
"Der er nogle gode ting ved at have disse fonde. De har langsigtet ejerskab af virksomhederne, og overskuddet lander ikke i private lommer som profit, men går tilbage til samfundet. Det er helt centrale argumenter, som man skal huske på. Men jeg synes, det er for letkøbt at sige, at hvis noget er almennyttigt, så må det også godt bidrage til datterselskabernes profit," siger han.
"Min tilgang er for eksempel, at det kommer os alle sammen til gavn, at vi har en virksomhed som Novo Nordisk. I sig selv er det godt for fællesskabet. Men det, vi taler om her, er, om der i særlige tilfælde er uddelinger, vi ikke fortsat vil skattefritage. Derfor synes jeg ikke bare, man generelt kan sige, at mange af de her uddelinger kommer samfundet til gode, og derfor skal der ikke betales skat af dem," siger han:
"Så ville man kunne skattefritage næsten alt på erhvervsområdet, for rigtig meget af det, virksomhederne laver, kommer jo samfundet til gode."
