Hvis regeringen vælger at skære i fradragene for de danske fonde, kan det få store konsekvenser for dansk forskning og for en række af landets velgørende organisationer.
Det fortæller repræsentanter fra både universitetsverdenen og ngo'erne, efter at det såkaldte Frigast-udvalg med sin længe ventede rapport har bragt fondenes fradrag i spil som en mulig kilde til at finansiere regeringens stort anlagte skattereform.
"Fondene har jo i høj grad bidraget til at skabe danske forskningsmiljøer i verdensklasse. Vi taler om et betydeligt milliardbeløb, som endda er stigende. Og det er klart, at hvis de midler bliver reduceret, så vil det have en negativ effekt på forskningen ved de danske universiteter. Så får vi simpelthen mindre forskning," siger Jesper Langgaard, direktør i Danske Universiteter.
"Der vil være færre, der forsker i at helbrede kræft, bæredygtig energi og en masse andre områder, hvor øget viden er grundlaget for at skabe en bedre fremtid," siger han.
Ifølge den seneste opgørelse fra Fondenes Videnscenter donerede fondene knap otte milliarder kroner til danske universiteter i 2021.
Frigast-udvalgets første af to rapporter landede mandag i sidste uge. Udvalget har fået til opgave at levere anbefalinger til en såkaldt erhvervsstøttesanering, som potentielt vil ophæve en række af de næsten 200 nuværende støtteordninger, som årligt koster staten 42 milliarder kroner.
I rapporten fremhæves fondenes fradrag for almennyttige uddelinger som en af de ordninger, som politikerne kan vælge at ændre på. Ordningen, som i takt med fondenes formuer og uddelinger er vokset markant i de senere år, koster i dag staten 4,6 milliarder kroner årligt.
Borgerne betaler prisen
Fondene uddeler i dag over 32 milliarder kroner om året, hvoraf næsten 27 milliarder kroner går til almennyttige formål. Og forskere som Mark Ørberg og Anker Brink Lund fra CBS har Berlingske og her i Fundats advaret om, at regeringen kan ende med at gennemføre en "omvendt Robin Hood" ved at tage midler fra almennyttige foreninger og fonde for at sænke skatten for erhvervslivet.
Samme bekymring deler man altså hos landets universiteter.
"Vi har lande omkring os, der i den grad misunder os denne konstruktion med fondene, som har været med til at skabe excellente forskningsmiljøer. Hvis man tager en del af den finansiering fra os, så er det klart, at det vil få en negativ effekt," siger Jesper Langergaard.
Tilsvarende advarer Civilsamfundets Brancheforening, som repræsenterer 45 indsamlende organisationer inden for social- og sundhedsområdet, om konsekvenserne på området, hvis fondenes bidrag reduceres.
”I Civilsamfundets Brancheforening er vi bekymrede for konsekvenserne ved at skære i fradragene for fondene. Vores medlemmer er karakteriseret ved at have mosaikøkonomier, hvor den samlede økonomi er sammensat af en lang række af finansieringskilder. I gennemsnit er det mere end 20 procent af den samlede finansiering, der kommer fra fonde. Det er midler, der går til afgørende indsatser, metodeudvikling, innovative projekter, analyser og andet til gavn for mennesker i udsatte livspositioner," siger formand Laila Walther, der også er direktør i Landsforeningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.
"Fondene spiller en stor rolle i at støtte udvikling og eksperimenter. Hvis fondene skærer i deres vigtige bidrag til vores arbejde, vil det være som ringe i vandet og have store konsekvenser for den samlede økonomi. I sidste ende er det borgerne, der har brug for vores hjælp, der betaler prisen,” siger hun.
For og imod
Frigast-udvalget, som er anført af erhvervsmanden Christian Frigast, leverer vel at mærke ikke en entydig anbefaling af, om fondsområdet bør saneres. Derimod fremhæver udvalget både argumenter for og imod, som politikerne kan tage udgangspunkt i, når de i fremtiden beslutter, hvordan erhvervsstøttesaneringen skal udmøntes.
Således anerkender udvalget, at det ”grundlæggende er positivt, når private uddeler midler til almene formål, der gavner samfundet som helhed. Eksempelvis kan uddelinger til forskning føre til højere velstand, og uddelinger til kulturelle formål kan komme mange borgere til gode.”
Hvis fondene skærer i deres vigtige bidrag til vores arbejde, vil det være som ringe i vandet og have store konsekvenser for den samlede økonomi. I sidste ende er det borgerne, der har brug for vores hjælp, der betaler prisen.
Laila Walther – formand, Civilsamfundets Brancheforening
Derimod er det et argument for en sanering, at der er tale om et fradrag for alle almennyttige formål, som fondene har ret til, uden at være underlagt samme grad af demokratisk kontrol som den direkte offentlig støtte.
"Det betyder for eksempel også, at der gives skattefradrag for fondes uddelinger til udlandet, som borgerne i Danmark ikke nødvendigvis får gavn af," skriver udvalget:
”Vores konklusion er, at der ikke med afsæt i principperne kan peges på en entydig konklusion om sanering eller ej.”
Lufter finansloven som alternativ
Således lufter Frigast-udvalget også muligheden for, at en del af de offentlige midler, en beskæring af støtteordningerne ville frigøre, i stedet kunne uddeles via finansloven.
"Private beslutninger om fondsuddelingerne indebærer således et øget træk på de offentlige finanser. Udgifterne hertil kunne alternativt indgå i en samlet tværgående prioritering på de årlige finanslove, herunder for eksempel prioriteret til almennyttige formål besluttet af Folketinget," skriver udvalget.
Hverken Civilsamfundets Brancheforening eller Danske Universiteter vil på nuværende tidspunkt kommentere på den mulighed.
Ville det i virkeligheden være mere attraktivt, hvis nogle af disse midler i stedet var sikret via finansloven?
"Vi er sådan set glade for de rammer, vi har med fondene i dag. Det fungerer godt i den nuværende form, og det giver fantastiske muligheder for dansk forskning. Så vi ser ikke nogen grund til at ændre på den model," siger Danske Universiteters Jesper Langergaard.
