Tred­je Ve­lux-ge­ne­ra­tion i Kann Ras­mus­sen-fa­mi­li­en har skabt en fond ef­ter in­ter­na­tio­nalt for­bil­le­de, som går må­l­ret­tet ef­ter at bi­dra­ge til den bæ­re­dyg­ti­ge om­stil­ling. Fon­den ar­bej­der ud fra en spe­ci­a­li­se­ret mis­sion med fo­kus på klimaforandringer.

Den nu et år gam­le KR Fo­un­da­tion er det ny­e­ste skud på stam­men i Kann Ras­mus­sen-fa­mi­li­ens fond­spor­te­føl­je, som og­så tæl­ler Ve­lux­fon­den, Vil­lum­fon­den, Ve­lux Stiftung i Zürich og VKR-Fo­un­da­tion i New York. Men i mod­sæt­ning til de run­de­re og mil­de­re Ve­lux­fon­de, så har KR Fo­un­da­tion en do­na­tions­po­li­tik med en gan­ske skarp pro­fil, som bæ­rer præg af al­voren i de mil­jø- og kli­ma­mæs­si­ge ud­for­drin­ger, som be­sty­rel­sen med vi­den­ska­ben i ryg­gen har ta­get be­stik af. For­man­den for fon­den er for­hen­væ­ren­de mil­jøkom­mis­sær, Con­nie He­de­gaard. Des­u­den tæl­ler be­sty­rel­sen, ud over næst­for­mand Astrid Kann-Ras­mus­sen, tre aka­de­mi­ske eks­per­ter på mil­jø- og økonomiområderne.

Fra be­gyn­del­sen har KR Fo­un­da­tion mar­ke­ret sig som en am­bi­tiøs fond, der vil me­re end kun at støt­te mil­jø­rig­ti­ge ud­vik­lings­pro­jek­ter, som ik­ke stø­der no­gen på man­chet­ter­ne. KR Fo­un­da­tion støt­ter i høj grad og­så pro­jek­ter, som ska­ber fo­kus på at af­vik­le, det der ska­der. Sær­ligt det, der er for­bun­det med fi­nan­si­e­ring in­den for olie- og kulin­du­stri­er­ne. Og­så selv om det in­de­bæ­rer kri­tik af re­ge­rin­ger, ban­ker og erhvervsliv.

"Hvis man som fond skal bru­ge si­ne pen­ge for­nuf­tigt, så er man nødt til at tæn­ke sig godt om, for vi kan jo ik­ke red­de he­le ver­den. Spørgs­må­let er, hvor vo­res pen­ge gør den stør­ste for­skel. Om­rå­der hvor der er ri­ge­ligt med in­ter­es­ser og fi­nan­si­el­le mid­ler, der gør vi in­gen for­skel. Så vi må støt­te no­get ud fra vo­res fun­dats, hvor vi me­ner, at det er vig­tigt, at der bli­ver gjort me­re el­ler no­get an­det end det, der bli­ver gjort i for­vej­en. Der­for er vi sat i ver­den for at støt­te forsk­ning el­ler ini­ti­a­ti­ver, der tæn­ker på tværs el­ler tæn­ker ud af bok­sen.  Det kan godt væ­re en po­in­te i sig selv, at al­ter­na­ti­ver­ne og­så bli­ver tænkt igen­nem", si­ger di­rek­tør i KR Fo­un­da­tion, René Dinesen.

Den stra­te­gi har al­le­re­de sat si­ne ty­de­li­ge spor på fon­dens do­na­tions­li­ste, som om­fat­ter fle­re pro­jek­ter og or­ga­ni­sa­tio­ner, der net­op ar­bej­der for af­vik­ling. El­ler som kri­ti­se­rer re­ge­rin­ger for ik­ke at hand­le i over­ens­stem­mel­se med de­res ud­tal­te am­bi­tio­ner på klimaområdet.

"I be­sty­rel­sen har vi dis­ku­te­ret, hvad stra­te­gi­en skal væ­re og hvor­dan vo­res greb på tin­ge­ne er. Det hand­ler om at for­hol­de sig til de grund­lig­gen­de år­sa­ger til kli­ma­for­an­drin­ger­ne og de lang­sig­te­de ud­for­drin­ger på mil­jø og kli­ma­om­rå­der­ne. Vi har valgt i sær­lig grad at fo­ku­se­re på di­vest-in­vest og på subsi­di­er af fos­si­le brænd­stof­fer," si­ger René Dinesen.

Støtter alternativerne

KR Fo­un­da­tion har til­slut­tet sig det in­ter­na­tio­na­le Di­vest-In­vest-løf­te, som for­plig­ter del­ta­ger­ne til at af­hæn­de in­ve­ste­rin­ger i olie- og kulin­du­stri­er­ne. Den til­gang til kli­mapro­ble­mer­ne går igen i de pro­jek­ter, som får fon­dens støtte.

KR Fo­un­da­tion har for ek­sem­pel støt­tet ngo’en Bank­Tra­ck, som sy­ste­ma­tisk re­gi­stre­rer ban­ker, der fi­nan­si­e­rer "dod­gy pro­jects". Her er bå­de Nor­dea og Dan­ske Bank kom­met på den sor­te li­ste sam­men med et stort an­tal in­ter­na­tio­na­le ban­ker for at fi­nan­si­e­re pro­jek­ter i olie- og kulindustrierne.

KR Fo­un­da­tion har des­u­den en­ga­ge­ret sig i fle­re ini­ti­a­ti­ver, der sæt­ter fo­kus de do­mi­ne­ren­de øko­no­mi­ske sam­funds­struk­tu­rers rol­le i de men­ne­ske­skab­te mil­jø- og kli­mapro­ble­mer. Ek­sem­pel­vis ved at fi­nan­si­e­re sam­fund­s­ø­ko­no­misk forsk­ning i al­ter­na­ti­ver til det neo-klas­si­ske, øko­no­mi­ske vækstparadigme.

I den ka­te­go­ri fin­der man og­så KR Fo­un­da­tions støt­te til den in­ter­na­tio­na­le be­væ­gel­se, Po­si­ti­ve Mo­ney, som ar­gu­men­te­rer for at af­vik­le den ve­st­li­ge ver­dens mo­ne­tæ­re sy­stem, hvor pen­ge­ska­bel­sen sker i pri­va­te ban­ker. Be­væ­gel­sen går ind for at re­for­me­re de mo­ne­tæ­re sy­ste­mer, som fun­ge­rer f.eks. i bå­de EU og USA. I ste­det vil de na­tio­na­li­se­re ret­ten til pen­ge­ska­bel­se hos de su­veræ­ne sta­ter el­ler de­res centralbanker.

Med­lem af KR Fo­un­da­tions be­sty­rel­se, pro­fes­sor ved Sur­rey Uni­ver­si­tet Tim Ja­ck­son, ar­gu­men­te­rer på Po­si­ti­ve Mo­neys hjem­mesi­de for, at de en­kel­te na­tio­nal­sta­ter skal ta­ge kon­trol­len over pen­geud­ste­del­sen, for­di det er den ene­ste må­de, at de en­kel­te sta­ter kan sik­re sig, at pen­ge­ne kun bli­ver pla­ce­ret i bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger med lav CO2-ud­led­ning og som kan mind­ske ulig­he­den i samfundene.

Iføl­ge René Di­ne­sen er det net­op i tråd med fon­dens stra­te­gi at fo­ku­se­re på dags­ord­ner, som ik­ke lig­ger in­den for den ty­pi­ske main­stream på mil­jø- og klimaområdet:

“Vi prø­ver at hjæl­pe til der, hvor re­ge­rin­ger el­ler mar­ke­det ik­ke selv har in­ci­ta­men­ter til at hand­le. Det er jo net­op den al­men­nyt­ti­ge sek­tors el­ler filan­tro­pi­ens rol­le at prø­ve at tæn­ke lang­sig­tet, for­di vi ik­ke er be­græn­sen­de af po­li­ti­ske valg­pe­ri­o­der el­ler kom­merci­el­le kvar­tals­regn­ska­ber. Vi er ik­ke nød­ven­dig­vis eni­ge i al­le re­sul­ta­ter af den forsk­ning, vi støt­ter. Po­in­ten er, at vi bi­dra­ger til, at kon­ven­tio­nel vis­dom ud­for­dres og ud­vi­des på em­ner, der er cen­tra­le for bæ­re­dyg­tig­hed, kli­ma og øko­no­mi", si­ger han.

Sætter lys på silo-politik

Der­for lig­ger det i na­tur­lig for­læn­gel­se af KR Fo­un­da­tions mis­sion at sæt­te fo­kus på om­rå­der, hvor lang­sig­te­de po­li­ti­ske kli­ma­mål­sæt­nin­ger stø­der imod kort­sig­te­de er­hverv­s­ø­ko­no­mi­ske interesser.

Et ek­sem­pel på det er KR Fo­un­da­tions do­na­tion på godt en mil­li­on kro­ner til den hol­land­ske ngo, Bo­th ENDS, som "ud­for­drer de stats­li­ge eks­port­kre­di­tin­sti­tut­ters skjul­te rol­le i at hol­de den fos­si­le brænd­stof­sek­tor kø­ren­de", som det er for­mu­le­ret på KR Fo­un­da­tions donationsliste.

Bo­th ENDS ar­bej­der for at få de na­tio­na­le eks­port­kre­di­tin­sti­tut­ter til at hol­de op med stil­le fi­nan­si­e­ring til rå­dig­hed for eks­port til olie- og kulindustrierne.
De stats­li­ge eks­port­kre­di­t­ord­nin­ger bru­ges i al­le lan­de til at skaf­fe fi­nan­si­e­ring for den lø­ben­de eks­port og til sto­re eks­port­fi­nan­si­e­rings­pro­jek­ter. Eks­port­kre­dit­ter­ne fun­ge­rer ved at lan­de­ne stil­ler stats­ga­ran­ti for fi­nan­si­e­rings­ri­si­ko­en ved sto­re pro­jek­ter for på den må­de at hjæl­pe de­res eks­por­tø­rer til at vin­de fle­re eks­port­or­drer. Om­rå­det er re­gu­le­ret af af­ta­ler i OECD og ved EU-di­rek­tiv for blandt at und­gå un­fair kon­kur­ren­ce og ulov­lig statsstøtte.

Stør­ste­delen af ga­ran­ti­er­ne fra det dan­ske eks­port­kre­di­tin­sti­tut un­der Er­hvervs- og Vækst­mi­ni­ste­ri­et, Eks­port Kre­dit Fon­den, går i dag til vind­møl­le­in­du­stri­en. Men og­så Eks­port Kre­dit Fon­den stil­ler ga­ran­ti­er for dan­ske eks­por­tø­rers le­ve­ran­cer til for ek­sem­pel rus­si­ske oli­er­af­fi­na­de­ri­er og kraft­vær­ker i fle­re lande.

"Vi prø­ver at sik­re, at sta­ter­ne ik­ke ope­re­rer i si­lo­er, så­dan at de med den ene hånd si­ger, at vi skal red­de jor­den, og vi vil max ha­ve to gra­ders tem­pe­ra­turstig­nin­ger, og med den an­den gør no­get an­det. Det hand­ler ik­ke spe­ci­elt om Dan­mark, men om eks­port­kre­di­tin­sti­tut­ter i al al­min­de­lig­hed. Det hand­ler om OECD-reg­ler­ne og om at ska­be stør­re op­mærk­som­hed om­kring, hvad pen­ge­ne bru­ges til og hvor­vidt der er over­ens­stem­mel­se mel­lem subsi­di­er­ne og de mål­sæt­nin­ger, som lan­de­ne har på kli­ma-om­rå­det", si­ger René Dinesen.

Han glæ­der sig over, at ar­bej­det ser ud til at bæ­re frugt. OECD vedt­og så­le­des den 19. novem­ber 2015 at be­græn­se net­op de of­fent­ligt fi­nan­si­e­re­de eks­port­kre­dit­ter til kul­fy­re­de kraftværker.

Specialiseret formål

Støt­ten til Bo­th ENDS ar­bej­de med at kort­læg­ge de stats­li­ge subsi­der til eks­port­kre­dit er blot et ek­sem­pel på, at KR Fo­un­da­tion hol­der sit lang­sig­te­de stra­te­gi­ske fo­kus på at op­nå størst mu­lig ef­fekt på år­sa­ger­ne til ver­dens kli­maud­for­drin­ger. Og­så selv om det kan mø­de mod­stand hos de in­ter­es­se­grup­per, som pro­jek­ter­ne er ret­tet imod.

"Vi har i fon­den dis­ku­te­ret, om vi skul­le støt­te for ek­sem­pel forsk­ning i nye tek­no­lo­gi­er in­den for vind­kraft el­ler so­le­ner­gi. Men vi ser så­dan på det, at den ty­pe om­rå­der skal Ve­st­as, Sie­mens, er­hvervs­liv og sta­ter nok sør­ge for ny­der frem­me. Det be­hø­ver vi ik­ke at støt­te. Så i den for­stand er det KR Fo­un­da­tions op­ga­ve at "bre­ak new gro­und", og det kan selv­føl­ge­lig som­me­ti­der væ­re på om­rå­der, som kan op­fat­tes kon­tro­ver­si­elt", si­ger René Dinesen.

Han pe­ger på, at det i den in­ter­na­tio­na­le fonds­ver­den ik­ke er ual­min­de­ligt med fon­de, som har me­re kant i donationspolitikken.

"Hvis man ser på hvor­dan fon­de ar­bej­der i re­sten i ver­den – for ek­sem­pel en­gel­ske, ame­ri­kan­ske el­ler ty­ske, så er der en jo en tra­di­tion for, at de har en mis­sion, som er me­re spe­ci­fik end man­ge dan­ske al­men­nyt­ti­ge fon­de", si­ger han.

Se li­sten over de pro­jek­ter, som KR Fo­un­da­tion har støt­tet i dets før­ste år her:
http://​kr​fnd​.org/​a​p​p​l​y​-​f​o​r​-​f​u​n​d​i​n​g​/​f​u​n​d​i​n​g​-​h​i​s​t​o​ry/