Gennem tiden er en lang række kollegier blevet bygget og stiftet med støtte og initiativ fra danske fonde. Et af de første eksempler er det danske studenterhus i Paris, der blev grundlagt efter første verdenskrig som en del af en international studenterboligby i den franske hovedstad.
Kollegiebyen, Cité internationale universitaire de Paris, CIUP, var et fredsprojekt med idéen om, at internationale erfaringer blandt studerende skulle være med til at forhindre fremtidige krige. De forskellige nationaliteter havde hver deres kollegium i byen. Det danske studenterhus blev opført med støtte fra mere end 28 danske fonde samt den danske stat og en række privatpersoner og firmaer.
Samtidig med at CIUP voksede sig større i Paris, fik Frihedsfonden i Danmark idéen om at støtte ’en sund udvikling af demokrati og frisind’ blandt frihedskæmpere og disses efterfølgere efter anden verdenskrig. Med det formål stod Frihedsfonden i spidsen for stiftelsen af ni 4. Maj Kollegier i Danmark.
I 1950’erne blev de store Egmont Kollegiet og Otto Mønsteds Kollegium opført i København via donationer fra Egmont H. Petersens Fond og Otto Mønsteds Fond. I 1961 fulgte blandt andet Otto Mønsteds Kollegium i Århus, og i 1970’erne C. W. Obel Kollegiet i Aalborg og Viggo Jarls Kollegium i Virum. I 1990’erne kom endnu en række mellemstore, fondsopførte kollegier til, bl.a. Veterinær- og Landbohøjskole Kollegiet i København og Trekroner Kollegiet og RUC Ungdomsboliger ved Roskilde Universitet.
Ellen Højgaard, der er direktør i Dansk Byplanlaboratorium, er meget positiv omkring fondes historiske engagement i kollegiebyggeri. Det kan nemlig noget, som det kommercielle marked ikke kan, siger hun:
“Fonde kan jo prøve nogle ting af, der ikke fungerer på det kommercielle marked, fordi de kan putte nogle penge i at lave nogle andre modeller for kollegier, som er lidt sjove. Sådan noget som Tietgenkollegiet var jo aldrig gået på det private marked. Det giver et rigtig godt tilskud til byen at få prøvet nogle alternative byggerier af,” siger Ellen Højgaard med henvisning til Nordea Bank-fondens finansiering af Tietgenkollegiet i 2007.
En anden fordel ved fondsstøttede kollegier er, at de kan sørge for, at kollegieværelserne er til at betale for de studerende, siger Ellen Højgaard:
“Det, vi kan bygge på markedsvilkår, bliver jo ret dyrt, så det er rigtig godt med nogle fondstilskud til nogle ordentlige studieboliger, som også kan ligge centralt i studiebyerne og sikre et godt hverdagsliv for de studerende, hvor der også er noget liv. Det er rigtig godt, at der er studerende i bycentrene for at skabe liv i byen. Jeg synes, det er rigtig glimrende, at fonde engagerer sig på kollegieområdet. Det har de jo gjort meget historisk set, og gør det stadig i dag.”
International udveksling øger behovet
I Hedorfs Fond drøftede bestyrelsen idéen om at opføre et kollegium i starten af 00’erne. Efterfølgende viste det sig, at kollegiebyggeriet også var en god forretning. Derfor vil Hedorfs Fond nu gerne opfordre og inspirere andre fonde til at gå i gang med lignende projekter, fortæller Ole Wiberg, der under kollegiets planlægning og opførelse var formand for fonden.
”Jeg tror, det var internationaliseringen, der virkelig tordnede frem i 90’erne og begyndelsen af 00’erne, der gav os ideen. Vi kunne se, at den største flaskehals, som de to institutioner, vi samarbejder med ifølge vores formålsparagraf, nemlig Handelshøjskolen i København, nu CBS, og så Niels Brock, det var, at de ikke kunne skaffe indkvartering i tilstrækkeligt omfang til deres udvekslingsprogrammer,” fortæller han og fortsætter:
”Vi blev bombarderet med ansøgninger, om vi ville hjælpe med at bygge kollegier eller skaffe indkvarteringer. Og så var det, at vi spurgte, hvorfor vi skulle blive ved med at give vores penge til andres projekter og uden at have nogen indflydelse på dem. Vi havde allerede givet mange bidrag til kollegier. Men så sagde vi, at det ville vi da også godt selv tage æren for og lave et landmark, hvor der står Hedorf.”
I 2009 stod Hedorfs Kollegium klar ved Flintholm Station, og det var en betingelse, at en fjerdedel af værelserne tilbydes udenlandske studerende:
”Det var altså en nøgle til, at Niels Brock og CBS kunne få udvekslingsstuderende ind, samtidig med at vi gjorde vores danske studerende en tjeneste, ved at de skulle bo sammen med udlændinge og derved tilpasse sig en international kultur, som de ikke ville, hvis det kun var danskere på kollegiet,” siger Ole Wiberg.
Danske studieboliger i USA
I 2001 stiftede Bikubenfonden Kollegiefonden Bikuben, der herefter opførte tre kollegier; Bikuben Kollegiet i Odense i 2004, Bikuben Kollegiet i Ørestad i 2006 og Bikuben Kollegiet i Aalborg i 2008. Baggrunden for disse opførelser var bl.a. nogle fusioner, der frigjorde økonomiske midler, og et ønske om at bidrage med noget varigt til det danske samfund, fortæller direktør i Bikubenfonden og Bikubens Kollegiefond, Søren Kaare-Andersen:
”I årene 1998-2000 fusionerer Bikuben/BG Bank, Realkredit Danmark og Danske Bank. Det resulterede kort fortalt blandt andet i, at Bikubenfonden fik frigjort nogle penge, og at man besluttede, at fonden skulle afvikles over de næste 16 år.”
I lyset af, at der på det tidspunkt så ud til at være en slutdato på Bikubenfondens eksistens, gik bestyrelsen i gang med at se på, hvordan de syntes, de kunne bruge formuen til at gøre en forskel af mere permanent karakter for danskerne:
”Et af de områder, vi gerne ville støtte, var uddannelsesområdet,” siger Søren Kaare-Andersen, ”fordi det har en fundamental betydning for, hvordan vi som danskere klarer os i fremtiden. Derfor danner man Kollegiefonden Bikuben og går i gang med at opføre de tre kollegier i Danmark. På samme baggrund oprettede vi den amerikanske fond Bikubenfoundation New York Inc. i 2003, der har stiftet kollegiet Academic Guest House for danske studerende i New York.”
I 2010 fusionerede BG Fonden og Bikubenfonden, og dermed faldt Bikubenfondens ophørsbestemmelse bort. Det betød, at formålet med inden for en kortere periode at lægge fondens midler over i en kollegiefond ikke var der længere. For nu skulle Bikubenfonden ikke ophøre alligevel. Dermed blev der også umiddelbart sat en stopper for kollegiebyggeriet i denne omgang.
2010’erne: Flere kollegier på tegnebrættet
Behovet for studieboliger er stigende, og det ser ud til, at danske fondes fokus på kollegiebyggeri fortsætter. Endnu en række fondsstøttede kollegiebyggerier er færdiggjort her i 10’erne, og flere er på vej.
A.P. Møller Fonden stiftede i 2014 Fonden Universitetskollegiet i Odense for at opføre og drive Campus Kollegiet i Odense, der blev indviet i 2015, Forælder Fonden skal i 2018 være klar til at indvie deres tredje kollegium på Sjælland siden 2016, Færchfonden og Realdania finansierer frem til 2018 opførelsen af Campus for Dansk Talentakademi i Holstebro, og Hempel Fondens nye kollegie på DTU, Hempel Kollegiet, skal efter planen stå klar til indvielse til sommer.
Et stort projekt om at opføre en international studenterby af kollegier i København drives af en privat arbejdsgruppe kaldet Venneforeningen ISCC, der efter planen også skal blive til en fond. ISCC er en forkortelse for International Student City of Copenhagen, og tanken i projektet er, med den internationale studenterby i Paris, CIUP, som forbillede, at private aktører i samarbejde med fonde og private donorer skal opføre nye studieboliger i København til i alt 4-5.000 internationale studerende fordelt på 20 studenterhuse med hver deres nationalitet over de næste 10-15 år.
Økonomisk set er idéen, at projektet i en første fase med seks studenterhuse skal køres 80 procent kommercielt og 20 procent donationsdrevet, fortæller grundlæggeren af projektet, Jørgen Rossen. Et stående spørgsmål i ISCC-projektet er dog, hvor de mange nye studenterhuse kan opføres, siger han:
”Det har været vanskeligt at finde et sted til byggeriet. Københavns Kommune støtter os, overborgmesteren støtter os, men det er svært for dem at frigå jord til os. Det er en stor opgave,” fortæller han og fortsætter:
”Vi skal faktisk bruge et meget lille område til de her boliger. Vi skal bruge måske 10 ha. Det ville f.eks. være et meget lille hjørne af Amager Fælled, og så har studenterne jo adgang til fælleden på cykelture og gåture. Det er en dejlig fri beliggenhed. Men ellers må vi jo prøve at finde et andet sted,” siger Jørgen Rossen.
Københavns Kommune oplyser, at kommunen principielt støtter op om projektet.
”ISCC er et spændende projekt, som kan bidrage til at styrke København som international vidensby og samtidig sikre flere ungdomsboliger. Det er Københavns Kommunes opfattelse, at ISCC har haft svært ved at skaffe finansiering og en egnet grund,” oplyser Københavns Kommunes økonomiforvaltning.
Ifølge Jørgen Rossen har projektet i opstartsfasen fået støtte fra bl.a. DISfonden, Aage V. Jensens Fonde, Danske Banks Fond, Knud Højgaards Fond, Hedorfs Fond og Velux Fonden.
Udover at afhjælpe studieboligmanglen i Danmark er integrering mellem forskellige nationaliteter et af de klare formål med ISCC-projektet, fortæller Alvin Paez de la Cadena Ljoså, der er koordinator i projektets sekretariat:
”Med et internationalt studiemiljø kan man både være med til at give danske studerende en international oplevelse i Danmark og omvendt. Ofte er det jo sådan, at de internationale bor for sig et andet sted, og nogle gange også under nogle ret kummerlige vilkår. Vi vil gerne lave et fyrtårnsprojekt, hvor internationale har let ved at søge hen,” siger han.
Fonde og kollegier – en oversigt
| Fond | Kollegie | Opført/stiftet | Lejligheder |
|---|---|---|---|
| A.P. Møller Fonden | Campus Kollegiet, Odense | 2014 | 250 |
| Bikubenfonden | Bikuben Kollegiet Odense | 2001 | 88 |
| Bikubenfonden | Bikuben Kollegiet Ørestad | 2006 | 107 |
| Bikubenfonden | Bikuben Kollegiet Aalborg | 2008 | 64 |
| Bikubenfoundation New York Inc. | Academic Guest House (New York, USA) | 2008 | 22 |
| Det Obelske Familiefond | C. W. Obel Kollegiet | 1975 | 200 |
| Egmont Fonden | Egmont H. Petersens Kollegium | 1953 | 450 |
| Fonden IAK-Kollegiet | Industrikollegiet | 2004 | 95 |
| Fonden Roskilde Universitetscenters Internationale Boliger | Trekroner Kollegiet | 1992 | 108 |
| Fonden Roskilde Universitetscenters Internationale Boliger | Kolibrien Kollegiet | 2012 | 56 |
| Fonden Roskilde Universitetscenters Internationale Boliger | RUC Ungdomsboliger | 1995 | 79 |
| Forælder Fonden | Dannerkollegiet | 2016 | 10 |
| Forælder Fonden | Virginiavej | 1983 | 13 |
| Forælder Fonden & Oak Foundation | (nyt kollegiehus i Valby) | 2018 | 12-14 |
| Frihedsfonden | 4. Maj Kollegiet Frederiksberg | 1951 | 73 |
| Frihedsfonden | 4. Maj Kollegiet Odense | 1952 | 77 |
| Frihedsfonden | 4. Maj Kollegiet Marstal | 1960 | 38 |
| Frihedsfonden | 4. Maj Kollegiet Horsens | 1949 | 40 |
| Frihedsfonden | 4. Maj Kollegiet Aalborg | 1950 | 44 |
| Frihedsfonden | 4. Maj Kollegiet Esbjerg | 1950 | 63 |
| Frihedsfonden | 4. Maj Kollegiet Tønder | 1968 | 30 |
| Frihedsfonden | 4. Maj Kollegiet Aabenraa | 1966 | 35 |
| Frihedsfonden | 4. Maj Kollegiet Århus | 1950 | 52 |
| Færchfonden & Realdania | Campus for Dansk Talentakademi | 2016-18 | 29 |
| Hedorf Fond | Hedorf Kollegium | 2008 | 52 |
| Hempel Fonden | Hempel Kollegiet, DTU | 2016-17 | 200 |
| Konferensraad Vilhelm Jørgensens Fond (KVJF) | Viggo Jarls Kollegium | 1973 | 86 |
| Nordea-Bank Fonden | Tietgenkollegiet | 2007 | 360 |
| Oak Foundation, Edith og Godtfred Kirk Christiansen Fond, Knud Højgaards Fond, Vibeke & Ernst Husmans Fond, Kong Frederik & Dronning Ingrids Fond, Dronning Margrethe & Prins Henriks Fond, Kong Christian den Tiendes Fond, Oticon Fonden, Frimodt-Heineke Fonden, Familien Hede Nielsens Fond, Vibeke & Ernst Husmans Fond og Absalon Fonden | Dronning Ingrids Kollegieboliger i London | 2006 | 8 |
| Oticon Fonden | William Demant Kollegiet | 2002 | 100 |
| Otto Mønsteds Fond | Otto Mønsteds Kollegium | 1956 | 307 |
| Soransk Samfunds Boligfond | Soranernes Hus | 2000 | 39 |
| Sydslesvigsk studie- og hjælpefond | Arveprins Knuds Kollegium | 1953 | 18 |
| Thomas B. Thriges Fond | Thomas B. Thriges Kollegium | 1983 | 48 |
| Tømmerhandler Johannes Fogs Fond | Johannes Fog Kollegiet | 2008 | 80 |
| Veterinær- og Landbohøjskole Kollegie Fonden | Veterinær- og Landbohøjskole Kollegie | 1999 | 75 |
| Vilh. Kiers Kollegiums Fond | Vilh. Kiers Kollegium | 1968 | 630 |
Research: Kim Christensen
