”Det kan være nok så skønt at tage på Statens Museum for Kunst og se en verdensklasseudstilling, men det har også værdi at få noget hverdagskultur, når man har fri fra arbejde tirsdag eftermiddag.”
Eller sagt på en anden måde:
”Gourmetmad er skøn at smage en gang imellem, men det er også dejligt med et stykke rugbrød. Kulturhusene i Danmark udgør rugbrødet i det danske kulturliv, og det synes jeg bestemt ikke, vi skal skamme os over.”
Begge citater kommer fra formanden for landsforeningen Kulturhusene i Danmark, Mette Strømgaard Dalby, der selv er leder af kulturcentret Nicolai i Kolding. Det sker på baggrund af en netop offentliggjort delrapport fra Aarhus Universitet om den betydning, som de omkring 600 kulturhuse har for kulturen og demokratiet i Danmark.
Delrapporten er den første store milepæl i udviklingsprojektet ’Deltag’, som er et samarbejde mellem landsforeningen Kulturhusene i Danmark og Aarhus Universitet. Begge parter bidrager til finansieringen af projektet, som derudover er støttet af Nordea-fonden med 3,3 millioner kroner.
Samtidig er rapporten den første landsdækkende, forskningsbaserede undersøgelse af de danske kulturhuse nogensinde, baseret på kvantitative data fra 308 af kulturhusene, heriblandt 52 biblioteker.
Mange mennesker kan godt lide at købe en billet til en koncert med professionelle kunstnere, men endnu flere får noget ud af kulturen som en del af et fællesskab, hvor man er med til at få ideen til et arrangement eller måske bidrager med at sætte stole op.
Mette Strømgaard Dalby, – formand, Kulturhusene i Danmark
Den viser blandt andet, at kulturhusene har en særdeles vigtig rolle i forhold til at sikre alle lige adgang til kultur. Derudover støtter kulturhusene ifølge rapporten i høj grad op om borgernes egne initiativer og aktiviteter og giver i stor stil borgerne indflydelse på husenes virke.
På den baggrund konkluderes det, at kulturhusene – som efter Mette Strømgaard Dalbys opfattelse hidtil har været temmelig oversete i den kulturpolitiske debat – er vigtige arenaer for væsentlige, demokratiske processer.
”Mange mennesker kan godt lide at købe en billet til en koncert med professionelle kunstnere, men endnu flere får noget ud af kulturen som en del af et fællesskab, hvor man er med til at få ideen til et arrangement eller måske bidrager med at sætte stole op. Det ene udelukker ikke det andet,” siger Mette Strømgaard Dalby til Fundats.
Behøver ikke være kender eller kyndig
Mette Strømgaard Dalby glæder sig over, at hun og Kulturhusene i Danmark med den nye rapport først og fremmest har fået længe efterstræbt valid forskningsmæssig viden på kulturhusområdet, som både de enkelte kulturhuse og husenes landsforening kan bruge fremover.
Men Mette Strømgaard Dalby glæder sig samtidig over rapportens understregning af den afgørende rolle, den brede palet af kulturhuse har for demokratiet og kulturen på et, pointerer hun, alment og let tilgængeligt niveau.
Kulturhusene er vigtige arenaer for de nære og konkrete demokratiske processer.
Henrik Lehmann Andersen – direktør, Nordea-fonden
”Det er især interessant at se, at der foregår så mange borgerinddragende aktiviteter. Kulturhusene er kendetegnet ved, at alle kan komme og være med. Man skal ikke – som det stadig er tilfældet på mange museer – være kender eller kyndig for at få en rolle, og der er en bredde i kulturhusene, som er væsentligt større end i andre institutioner. Bredden betyder, at man måske ikke møder alle former for kultur i det lokale kulturhus. Derimod kan alle, uanset hvad de har af forudsætninger, være medarrangører, og det er væsentligt for vores demokrati,” siger Mette Strømgaard Dalby.
I Nordea-fonden, som gør en dyd ud af at sprede sine uddelinger over hele danmarkskortet og blandt andet har en forkærlighed for via sit ’Her bor vi’-projekt at støtte projekter i byer med helt ned til 200 indbyggere, er fondsdirektør Henrik Lehmann Andersen ikke i tvivl om kulturhusenes potentiale. Samtidig hilser han den nye forskning på området velkommen.
”Kulturhusene er vigtige arenaer for de nære og konkrete demokratiske processer, der finder sted på lokalt plan. Jo mere viden, vi har om de processer, jo lettere kan de fremmes og inspirere andre,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Demokratisk dannelse i kulturhusene
Ud over blandt andet at lægge hus til kulturelle arrangementer inden for et bredt spektrum, har kulturhusene ifølge Mette Strømgaard Dalby også en ikke så ofte belyst funktion som demokratisk øjenåbner.
”Jeg oplever, at vores demokrati er trængt – det er ikke længere en selvfølge, at folk synes, demokrati er evigt saliggørende. I den forbindelse bruger jeg selv begrebet ’demokratisk dannelse’ i forhold til kulturhus-arbejdet. Borgerne får nemlig en konkret oplevelse af, hvorfor det er nødvendigt for en forening at have vedtægter, hvad vil det sige at sidde i en bestyrelse, et husråd og så videre. Brugen af og besøgene i kulturhuse kan dermed give befolkningen en viden om vores demokrati, som alle offentlige kulturhuse har en forpligtelse til at give. Sjovt nok har frivilligheden og ejerskabet ifølge undersøgelsen bedre vilkår i de små kulturhuse drevet af frivillige end dér, hvor der er mange ansatte. Det er da tankevækkende,” siger Mette Strømgaard Dalby.
Jeg oplever, at vores demokrati er trængt – det er ikke længere en selvfølge, at folk synes, demokrati er evigt saliggørende.
Mette Strømgaard Dalby, – formand, Kulturhusene i Danmark
Hverken projekt ’Deltag’ eller Aarhus Universitets forskning i og omkring kulturhusene slutter med den nye delrapport. De kvantitative data skal nu kobles med kvalitative data indsamlet blandt ansatte og frivillige i 34 udvalgte og meget forskellige kulturhuse. Og medio 2021 bliver resultater fra projektets forskellige delundersøgelser så præsenteret af både forskere og projektdeltagere fra kulturhusene.
”Målet i sidste ende er især at blive klogere og få nogle valide data, som er tygget igennem af forskere, samt at skabe nogle stærke netværk mellem kulturhusene, så de kan bruge hinanden i stedet for hver især at skulle opfinde den dybe tallerken,” siger Mette Strømgaard Dalby.
Også Nordea-fonden ser frem til at få præsenteret de kommende resultater, der kommer ud af ’Deltag’-projektet.
”Aktiviteter i landets kulturhuse er med til at styrke lokale fællesskaber. En grundlæggende forudsætning er dog, at borgerne har lyst til at deltage. Projektet kortlægger og undersøger denne deltagelse – derfor er projektet vigtigt at bakke op om”, siger Henrik Lehmann Andersen.
