Kulturhuse sikrer danskerne adgang til ”rugbrødet” i kulturlivet

Fi­nan­si­e­ret af blandt an­dre Nor­dea-fon­den har Aar­hus Uni­ver­si­tet net­op fær­dig­gjort den før­ste del­rap­port om den be­tyd­ning, de 600 kul­tur­hu­se i Dan­mark har for de­mo­kra­ti­et og kul­tur­li­vet. Rap­por­ten vi­ser blandt an­det, at kul­tur­hu­se­ne har en sær­de­les vig­tig rol­le i for­hold til at sik­re al­le dan­ske­re li­ge ad­gang til kultur.

Deltag – deltagerkultur i Danmark
Del­rap­por­ten er den før­ste sto­re milepæl i ud­vik­lings­pro­jek­tet ’Del­tag’, som er et sam­ar­bej­de mel­lem lands­for­e­nin­gen Kul­tur­hu­se­ne i Dan­mark og Aar­hus Uni­ver­si­tet. Beg­ge par­ter bi­dra­ger til fi­nan­si­e­rin­gen af pro­jek­tet, som der­u­d­over er støt­tet af Nor­­dea-fon­­den med 3,3 mil­li­o­ner kro­ner (fo­to: Nordea-fonden).

”Det kan væ­re nok så skønt at ta­ge på Sta­tens Mu­se­um for Kunst og se en ver­dens­klas­seud­stil­ling, men det har og­så vær­di at få no­get hver­dagskul­tur, når man har fri fra ar­bej­de tirs­dag eftermiddag.”

El­ler sagt på en an­den måde:

”Gour­met­mad er skøn at sma­ge en gang imel­lem, men det er og­så dej­ligt med et styk­ke rug­brød. Kul­tur­hu­se­ne i Dan­mark ud­gør rug­brø­d­et i det dan­ske kul­tur­liv, og det sy­nes jeg be­stemt ik­ke, vi skal skam­me os over.”

Beg­ge ci­ta­ter kom­mer fra for­man­den for lands­for­e­nin­gen Kul­tur­hu­se­ne i Dan­mark, Met­te Strøm­gaard Dal­by, der selv er le­der af kul­tur­cen­tret Ni­co­lai i Kol­ding. Det sker på bag­grund af en net­op of­fent­lig­gjort del­rap­port fra Aar­hus Uni­ver­si­tet om den be­tyd­ning, som de om­kring 600 kul­tur­hu­se har for kul­tu­ren og de­mo­kra­ti­et i Danmark.

Del­rap­por­ten er den før­ste sto­re milepæl i ud­vik­lings­pro­jek­tet ’Del­tag’, som er et sam­ar­bej­de mel­lem lands­for­e­nin­gen Kul­tur­hu­se­ne i Dan­mark og Aar­hus Uni­ver­si­tet. Beg­ge par­ter bi­dra­ger til fi­nan­si­e­rin­gen af pro­jek­tet, som der­u­d­over er støt­tet af Nor­­dea-fon­­den med 3,3 mil­li­o­ner kroner.

Sam­ti­dig er rap­por­ten den før­ste lands­dæk­ken­de, forsk­nings­ba­se­re­de un­der­sø­gel­se af de dan­ske kul­tur­hu­se no­gen­sin­de, ba­se­ret på kvan­ti­ta­ti­ve da­ta fra 308 af kul­tur­hu­se­ne, her­i­blandt 52 biblioteker.

Man­ge men­ne­sker kan godt li­de at kø­be en bil­let til en kon­cert med pro­fes­sio­nel­le kunst­ne­re, men end­nu fle­re får no­get ud af kul­tu­ren som en del af et fæl­les­skab, hvor man er med til at få ide­en til et ar­ran­ge­ment el­ler må­ske bi­dra­ger med at sæt­te sto­le op.

Met­te Strøm­gaard Dal­by, – for­mand, Kul­tur­hu­se­ne i Danmark

Den vi­ser blandt an­det, at kul­tur­hu­se­ne har en sær­de­les vig­tig rol­le i for­hold til at sik­re al­le li­ge ad­gang til kul­tur. Der­u­d­over støt­ter kul­tur­hu­se­ne iføl­ge rap­por­ten i høj grad op om bor­ger­nes eg­ne ini­ti­a­ti­ver og ak­ti­vi­te­ter og gi­ver i stor stil bor­ger­ne ind­fly­del­se på hu­se­nes virke.

På den bag­grund kon­klu­de­res det, at kul­tur­hu­se­ne – som ef­ter Met­te Strøm­gaard Dal­bys op­fat­tel­se hidtil har væ­ret tem­me­lig over­se­te i den kul­tur­po­li­ti­ske de­bat – er vig­ti­ge are­na­er for væ­sent­li­ge, de­mo­kra­ti­ske processer.

”Man­ge men­ne­sker kan godt li­de at kø­be en bil­let til en kon­cert med pro­fes­sio­nel­le kunst­ne­re, men end­nu fle­re får no­get ud af kul­tu­ren som en del af et fæl­les­skab, hvor man er med til at få ide­en til et ar­ran­ge­ment el­ler må­ske bi­dra­ger med at sæt­te sto­le op. Det ene ude­luk­ker ik­ke det an­det,” si­ger Met­te Strøm­gaard Dal­by til Fundats.

Behøver ikke være kender eller kyndig

Met­te Strøm­gaard Dal­by glæ­der sig over, at hun og Kul­tur­hu­se­ne i Dan­mark med den nye rap­port først og frem­mest har få­et læn­ge ef­ter­stræbt va­lid forsk­nings­mæs­sig vi­den på kul­tur­hu­s­om­rå­det, som bå­de de en­kel­te kul­tur­hu­se og hu­se­nes lands­for­e­ning kan bru­ge fremover.

Men Met­te Strøm­gaard Dal­by glæ­der sig sam­ti­dig over rap­por­tens un­der­streg­ning af den af­gø­ren­de rol­le, den bre­de pa­let af kul­tur­hu­se har for de­mo­kra­ti­et og kul­tu­ren på et, po­in­te­r­er hun, al­ment og let til­gæn­ge­ligt niveau. 

Kul­tur­hu­se­ne er vig­ti­ge are­na­er for de næ­re og kon­kre­te de­mo­kra­ti­ske processer.

Hen­rik Le­h­mann An­der­sen – di­rek­tør, Nordea-fonden

”Det er især in­ter­es­sant at se, at der fo­re­går så man­ge bor­ge­r­ind­dra­gen­de ak­ti­vi­te­ter. Kul­tur­hu­se­ne er ken­de­teg­net ved, at al­le kan kom­me og væ­re med. Man skal ik­ke – som det sta­dig er til­fæl­det på man­ge mu­se­er – væ­re ken­der el­ler kyn­dig for at få en rol­le, og der er en bred­de i kul­tur­hu­se­ne, som er væ­sent­ligt stør­re end i an­dre in­sti­tu­tio­ner. Bred­den be­ty­der, at man må­ske ik­ke mø­der al­le for­mer for kul­tur i det lo­ka­le kul­tur­hus. Der­i­mod kan al­le, uan­set hvad de har af for­ud­sæt­nin­ger, væ­re me­d­ar­ran­gø­rer, og det er væ­sent­ligt for vo­res de­mo­kra­ti,” si­ger Met­te Strøm­gaard Dalby.

I Nor­­dea-fon­­den, som gør en dyd ud af at spre­de si­ne ud­de­lin­ger over he­le dan­marks­kor­tet og blandt an­det har en for­kær­lig­hed for via sit ’Her bor vi’-projekt at støt­te pro­jek­ter i by­er med helt ned til 200 ind­byg­ge­re, er fonds­di­rek­tør Hen­rik Le­h­mann An­der­sen ik­ke i tvivl om kul­tur­hu­se­nes po­ten­ti­a­le. Sam­ti­dig hil­ser han den nye forsk­ning på om­rå­det velkommen.

”Kul­tur­hu­se­ne er vig­ti­ge are­na­er for de næ­re og kon­kre­te de­mo­kra­ti­ske pro­ces­ser, der fin­der sted på lo­kalt plan. Jo me­re vi­den, vi har om de pro­ces­ser, jo let­te­re kan de frem­mes og in­spi­re­re an­dre,” si­ger Hen­rik Le­h­mann Andersen.

Demokratisk dannelse i kulturhusene

Ud over blandt an­det at læg­ge hus til kul­tu­rel­le ar­ran­ge­men­ter in­den for et bredt spek­trum, har kul­tur­hu­se­ne iføl­ge Met­te Strøm­gaard Dal­by og­så en ik­ke så of­te be­lyst funk­tion som de­mo­kra­tisk øjenåbner.

”Jeg op­le­ver, at vo­res de­mo­kra­ti er trængt – det er ik­ke læn­ge­re en selv­føl­ge, at folk sy­nes, de­mo­kra­ti er evigt sa­lig­gø­ren­de. I den for­bin­del­se bru­ger jeg selv be­gre­bet ’de­mo­kra­tisk dan­nel­se’ i for­hold til kul­­tur­hus-ar­­bej­­det. Bor­ger­ne får nem­lig en kon­kret op­le­vel­se af, hvor­for det er nød­ven­digt for en for­e­ning at ha­ve vedtæg­ter, hvad vil det si­ge at sid­de i en be­sty­rel­se, et hus­råd og så vi­de­re. Bru­gen af og be­sø­ge­ne i kul­tur­hu­se kan der­med gi­ve be­folk­nin­gen en vi­den om vo­res de­mo­kra­ti, som al­le of­fent­li­ge kul­tur­hu­se har en for­plig­tel­se til at gi­ve. Sjovt nok har fri­vil­lig­he­den og ejer­ska­bet iføl­ge un­der­sø­gel­sen bed­re vil­kår i de små kul­tur­hu­se dre­vet af fri­vil­li­ge end dér, hvor der er man­ge an­sat­te. Det er da tan­ke­væk­ken­de,” si­ger Met­te Strøm­gaard Dalby.

Jeg op­le­ver, at vo­res de­mo­kra­ti er trængt – det er ik­ke læn­ge­re en selv­føl­ge, at folk sy­nes, de­mo­kra­ti er evigt saliggørende.

Met­te Strøm­gaard Dal­by, – for­mand, Kul­tur­hu­se­ne i Danmark

Hver­ken pro­jekt ’Del­tag’ el­ler Aar­hus Uni­ver­si­tets forsk­ning i og om­kring kul­tur­hu­se­ne slut­ter med den nye del­rap­port. De kvan­ti­ta­ti­ve da­ta skal nu kob­les med kva­li­ta­ti­ve da­ta ind­sam­let blandt an­sat­te og fri­vil­li­ge i 34 ud­valg­te og me­get for­skel­li­ge kul­tur­hu­se. Og me­dio 2021 bli­ver re­sul­ta­ter fra pro­jek­tets for­skel­li­ge de­lun­der­sø­gel­ser så præ­sen­te­ret af bå­de for­ske­re og pro­jek­t­del­ta­ge­re fra kulturhusene. 

”Må­let i sid­ste en­de er især at bli­ve klo­ge­re og få nog­le va­li­de da­ta, som er tyg­get igen­nem af for­ske­re, samt at ska­be nog­le stær­ke net­værk mel­lem kul­tur­hu­se­ne, så de kan bru­ge hin­an­den i ste­det for hver især at skul­le op­fin­de den dy­be tal­ler­ken,” si­ger Met­te Strøm­gaard Dalby.
Og­så Nor­­dea-fon­­den ser frem til at få præ­sen­te­ret de kom­men­de re­sul­ta­ter, der kom­mer ud af ’Deltag’-projektet.

”Ak­ti­vi­te­ter i lan­dets kul­tur­hu­se er med til at styr­ke lo­ka­le fæl­les­ska­ber. En grund­læg­gen­de for­ud­sæt­ning er dog, at bor­ger­ne har lyst til at del­ta­ge. Pro­jek­tet kort­læg­ger og un­der­sø­ger den­ne del­ta­gel­se – der­for er pro­jek­tet vig­tigt at bak­ke op om”, si­ger Hen­rik Le­h­mann Andersen.

Skri­bent

Michael Monty
Mi­cha­el Monty
Jour­na­list

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Professorer: Fondenes pionércentre rammer ikke målet

Pio­ner­cen­tre­ne – ét af de mest am­bi­tiø­se vir­ke­mid­ler in­den for dansk forsk­nings­fi­nan­si­e­ring – ram­mer for­bi ski­ven. Så­dan ly­der kri­tik­ken i kort form fra pro­fes­sor Kim…

Skarp politisk kritik af Realdanias investeringer i atomvåben

Der bli­ver ik­ke lagt fin­gre imel­lem i kri­tik­ken fra hver­ken re­ge­rings­par­ti­et So­ci­al­de­mo­kra­ti­et el­ler støt­te­par­ti­et En­heds­li­stens si­de, når det gæl­der den filan­tro­pi­ske for­e­ning Re­al­da­ni­as investeringer…

V. Kann Rasmussen Foundation vil have humanister ind i klimakampen

  De kom­men­de syv år skal et nyt uni­ver­si­tets­cen­ter på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet bi­dra­ge til den grøn­ne om­stil­ling ved at stil­le hu­ma­ni­stisk vi­den til rå­dig­hed for…

Survey: Ny fondslov bør skabe åbenhed om almene fonde

Ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) ned­sæt­ter om kort tid en kom­mis­sion, der skal ku­le­gra­ve de juri­di­ske ram­mer for Dan­marks cir­ka 8.000 al­me­ne fon­de. Og når kommissionen…

Coronakrise

Borgerretsfonden går ind i sag om billede af brændende statsministerdukke

Fre­dag den 12. marts 2021 bød på uven­te­de gæ­ster for for 29-åri­ge Vi­vi­an Ani­ta Ale­xan­d­ru. Her ban­ke­de to ci­vil­klæd­te be­tjen­te nem­lig på den lærerstuderendes…

Ny strategi i Realdania flytter fokus fra kvantitativ til kvalitativ vækst

”På regn­skabs­sprog hed­der det et ’til­freds­stil­len­de år’ – men i vir­ke­lig­he­den sy­nes jeg, det er gan­ske godt skul­dret.” Så­dan ly­der ka­rak­te­ri­stik­ken fra den ad­mi­ni­stre­ren­de direktør…

Mary Fonden sætter fokus på unges mistrivsel i fællesskaber

Som ud­gangs­punkt op­fat­tes fæl­les­ska­ber for un­ge som no­get trygt og po­si­tivt. Men kan un­ges fæl­les­ska­ber og­så væ­re med til at ska­be mi­striv­sel og op­le­vel­ser af…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, færre…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig besluttet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…