I godt et år har en række ledere med bestyrelsesansvar i kunst- og kulturverdenen arbejdet på at skabe en brancheforening for kulturbestyrelser – Foreningen Danske Kulturbestyrelser. Formålet er at professionalisere bestyrelsesarbejdet og ruste ledelseslagene i landets kunst- og kulturinstitutioner til at navigere i forhold til de øgede krav om resultater og økonomisk performance. Derudover skal foreningen arbejde for at forbedre de formelle rammevilkår, som bestyrelserne i de selvejende institutioner arbejder under.
Blandt stifterne af foreningen er et bredt udsnit af repræsentanter for museer, spillesteder, teatre og musikfestivaler. I bestyrelsen sidder blandt andre næstformand for Copenhagen Opera Festival, Jens Gehl, formand for Roskilde Festival, Steen Jørgensen og formand for Sydvestjyske Museer, Jørgen Ulrik Jensen.
Foreningen er blandt andet stiftet som reaktion på den generelle udvikling i den offentlige sektor, hvor opgaveløsningen i stigende grad bliver lagt ud til selvejende institutioner samtidig med, at resultatkontrakter, målstyring og økonomi bliver en større del af bestyrelsernes dagligdag, forklarer formanden i Foreningen Danske Kulturbestyrelser, Rasmus Adrian.
”Det fokus har stor betydning for den rolle, som bestyrelserne i de selvejende kulturinstitutioner spiller. Det er ikke nok at have forståelse for de kunstneriske eller kulturfaglige områder. Der er virkelig meget fokus på, hvordan man optimerer ledelsesfunktionen i den type virksomheder, som har et almennyttigt formål, men også er underlagt krav og forventninger, blandt andet i forhold til økonomi,” siger han.
Governance i kulturbestyrelser
Netop den udvikling har tydeliggjort nødvendigheden af at kvalificere bestyrelsesarbejdet og samspillet mellem ledelseslagene i institutionerne, mener Rasmus Adrian.
For selvom kulturinstitutionerne har deres egne good governance-principper ligesom i erhvervslivet og i fondsbranchen, så er der behov for fortsat at arbejde med den praktiske implementering og evaluering af de Anbefalinger for God Ledelse i Selvejende Kulturinstitutioner, som Kulturministeriet udgav i 2011, mener formanden.
”Vi er mange, der har brugt og været glade for anbefalingerne. Men vi var også en gruppe mennesker, som har siddet på begge sider af bordet i bestyrelseslokalerne, som oplevede, at der var behov for at udvikle og følge op på governance-principperne i praksis. For en af de ting, der kendetegner mange bestyrelser i kulturverdenen, er, at man mangler et sprog for, hvad det er man gør,” siger Rasmus Adrian der selv er bestyrelsesformand i egnsteatret Cantabile 2.
Han nævner spørgsmålet omkring den løbende udvikling og sikring af de fornødne bestyrelseskompetencer som et af de governance-problemer, man ofte kan komme ud for i bestyrelsesarbejdet i kulturlivet.
”Det kan f.eks. ske, at man ikke har fået lavet en aftale om hvor lang tid, man kan være medlem af bestyrelsen. Hvad gør man så, når problemet melder sig, og der så sidder en person, som har siddet i bestyrelsen i 20 år og mistet det netværk, der måske var grunden til, at han eller hun blev udpeget? Det er et enkelt eksempel på, at det kan skabe større kvalitet i bestyrelsesarbejdet, hvis man arbejder mere systematisk med governance,” siger Rasmus Adrian.
Armslængde til bevillingsyder
En andet af foreningens væsentlige indsatsområder er arbejdet for at skabe bedre formelle rammevilkår for bestyrelsesarbejdet i kulturinstitutionerne. Foreningen har eksempelvis klare holdninger til, hvordan stat og kommuner bør benytte den udpegelsesret til bestyrelserne, som ofte følger med de offentlige bevillinger og tilskud, der finansierer en stor del af de selvejende institutioners drift.
”Jeg er før stødt på den holdning, at når en kommune udpeger en repræsentant til en bestyrelse, så varetager den person kommunens interesser i den pågældende kulturinstitution. Og det er jo en forfejlet tankegang i forhold til, at bestyrelsen har det overordnede ansvar for en kulturinstitution. Det bør være sådan, at bestyrelsesmedlemmerne har deres primære loyalitet over for institutionen, uanset hvem der har udpeget dem. Det er i den slags diskussioner, at foreningen kan spille en rolle og hvor der hidtil ikke har været en stemme, der kunne tale kulturbestyrelsernes sag,” siger Rasmus Adrian.
En af tidens helt store problemer for kunst- og kulturområdet er naturligvis de vedvarende besparelser og årlige procentvise bevillingsreduktioner inden for stort set alle de kunstneriske og kulturelle områder. Men netop den problemstilling har den nye forening helt bevidst fravalgt at beskæftige sig med.
”En af de store udfordringer ved at sidde i kulturbestyrelser i disse år er jo, hvordan man håndterer besparelser og de løbende nedprioriteringer af kulturområdet i forhold til andre områder. Det optager os alle, for vi sidder jo i kulturbestyrelser, fordi vi synes kultur er vigtigt. Men vi har valgt, at det ikke skal være en del af foreningens arbejdsområde. Vi vil gerne være en forening, der har fokus på de særlige problematikker, der gælder for kulturbestyrelser på tværs af kulturlivet. Og det ville være problematisk, hvis vi gik ind og forholdt os til, hvordan et område af kulturlivet prioriteres i forhold til et andet område,” siger Rasmus Adrian.
Men bortset fra de rene økonomiske fordelingsmæssige aspekter af kulturpolitikken vil foreningen ikke gå af vejen for at give kulturpolitikerne og den til enhver tid siddende minister mod- og medspil: I forbindelse med Rødding-mødet i august måned gav kulturministeren udtryk for den holdning, at kultursektoren ikke er villig til forandringer og sidder lidt fast i gamle vaner og forestillinger.
”Det er et billede, jeg ikke kan genkende. Blandt kulturbestyrelserne oplever jeg en stor vilje til at tage ansvar for at sikre en fortsat udvikling af kulturlivet, og mange steder arbejder man strategisk og langsigtet med ganske omfattende forandringsprocesser. Kulturlivet gennemgår i disse år meget store forandringer med en omskiftelighed, som de enkelte kulturbestyrelser har helt tæt inde på livet. Det er min oplevelse, at man blandt bestyrelserne besidder en stor viden og indsigt i de særlige problemstillinger, der betinger kulturlivet. Ønsket om at sikre kulturlivet de bedste vilkår er et, vi deler med ministeren. Og derfor er vores opfordring til ham, at hvis ønsket er at gennemføre større strukturelle forandringer, så kan han med fordel inddrage erfaringerne fra de bestyrelser, som sidder med det konkrete ansvar i det daglige. Vi har et stort ønske om at bidrage til dialogen om hvordan bestyrelserne fortsat kan spille en rolle i udviklingen af kunst- og kulturlivet,” siger Rasmus Adrian.
Foreningen Danske Kulturbestyrelser arbejder i øjeblikket på at udvide medlemsskaren og etablere et sekretariat, som kan understøtte foreningens arbejde og på længere sigt yde vejledning og rådgivning til medlemsbestyrelserne.
Læs mere om Foreningen Danske Kulturbestyrelser på foreningens hjemmeside her: kulturbestyrelser.dk/baggrund
