”Alarmerende.”
Så alvorlig er situationen ifølge administrerende direktør i Industriens Fond Thomas Hofman-Bang, når det gælder den beskedne andel af danske unge, som starter på en erhvervsuddannelse.
Trods den politiske målsætning om, at 25 procent af de unge i 2020 skulle vælge en erhvervsuddannelse, og at andelen i 2030 skal vokse til 30 procent, viser tallene, at blot 20 procent af de unge valgte at starte på en erhvervsuddannelse i 2020.
Faktum er således fortsat, at langt hovedparten af de unge foretrækker at gå i gymnasiet, når de skal vælge uddannelsesvej efter grundskolen – og lykkes det ikke at vende dén udvikling, viser fremskrivninger, at danske virksomheder allerede om fire år står og mangler i størrelsesordenen 70.000 faglærte medarbejdere.
Den problemstilling får nu ikke kun Industriens Fond, men også flere andre fonde til at råbe vagt i gevær og intensivere deres fokus på at støtte projekter, som kan åbne de unges – og deres forældres – øjne for, at gymnasiet ikke partout er den rigtige løsning for alle unge.
Det handler, som administrerende direktør i såvel Nordea-fonden som lillebrorfonden Nordea Bank-fonden Henrik Lehmann Andersen udtrykker det, om via gode eksempler og rollemodeller at overbevise de unge om, at det er ”cool” at starte på en erhvervsuddannelse og stile efter en karriere inden for et faglært erhverv.
Men vi kan bare konstatere, at der ikke er noget af det, som er sat i gang, der virker.
Thomas Hofman-Bang – administrerende direktør, Industriens Fond
Thomas Hofman-Bang udtrykker situationens alvor på denne måde:
”Vi har været tilskuere til en alarmerende udvikling på dette område i en årrække, hvor vi har kunnet se, at det ikke lykkes at øge antallet af unge, som søger ind på en erhvervsuddannelse fra et lavt niveau på 20 procent af en ungdomsårgang. Der har fra politisk side med ambitionen om at nå op på 30 procent været fokus på problemet, og der har været gjort forskellige ting i forhold til blandt andet at styrke vejledningen. Men vi kan bare konstatere, at der ikke er noget af det, som er sat i gang, der virker,” siger Thomas Hofman-Bang.
Villum Fonden ny aktør
Nordea Bank-fonden er på dette område den absolut største bidragyder blandt de danske fonde. Fonden uddeler i indeværende strategiperiode 20-25 millioner kroner årligt til initiativer, der, som det hedder, ”øger attraktionsværdien af de danske erhvervsuddannelser.”
Industriens Fond har tidligere blandt andet både støttet Løkkefonden med knap ni millioner kroner til projektet Lifeskills Linje 10, som skal sikre, at flere unge vælger og fuldfører en erhvervsuddannelse og givet to millioner kroner til et initiativ kaldet Industritekniker.nu, hvis målsætning er at få antallet af elever på industriteknikeruddannelsen øget med 50 procent.
Og her i januar 2021 har Industriens Fond skudt en million kroner ind i en ny online uddannelsesvejledningsplatform, ’Get Your Grip’, som skal få flere unge til bevidst og målrettet at tage en erhvervsuddannelse frem for nødvendigvis at følge med strømmen til gymnasierne.
Ny spiller på erhvervsuddannelsesarenaen er Villum Fonden. Fonden har netop bevilget henholdsvis 9,5 og seks millioner kroner til dels projektet ’Boss Ladies’, der skal styrke rekruttering og fastholdelse af kvinder på erhvervsuddannelserne og fremme anerkendelsen af uddannelserne. Og dels til et fysisk Makerlab på Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier, som skal bygge bro mellem grundskoler og erhvervsuddannelser og bidrage til, at flere unge ser de tekniske erhvervsuddannelser som en attraktiv levevej.
Uddannelser kan løse klimaudfordringer
De to projekter i Villum Fonden hører under uddelingsområdet Børn, unge og science, og ifølge programchef for området Agi Csonka skal støtten ses i lyset af et, som hun udtrykker det, ”åbenlyst behov for at få flere unge til at orientere sig i forhold til erhvervsuddannelserne.”
”En af de store udfordringer i dag er, at der er nogle gammeldags billeder i offentligheden af erhvervsuddannelser: Det er sådan noget med olie på arbejdstøjet og hårdt, tungt arbejde. Vi vil gerne være med til at vise, at disse uddannelser er helt centrale for at løse klimaudfordringer og skabe løsninger, som vi alle kan have gavn af i fremtiden. Det bidrager de to projekter, vi nu støtter, rigtig fint til på hver sin måde,” siger Agi Csonka.
Vi vil gerne være med til at vise, at disse uddannelser er helt centrale for at løse klimaudfordringer og skabe løsninger, som vi alle kan have gavn af i fremtiden.
Agi Csonka – programchef, Villum Fonden
Selvom det er nyt for Villum Fonden at støtte projekter inden for erhvervsuddannelsesområdet, ligger de to støttede projekter ifølge Agi Csonka i fin forlængelse af de øvrige uddelinger inden for Børn, unge og science.
”Vores fokus er på at få børn og unge til at interessere sig for naturvidenskab og teknologi og få en glæde ved at arbejde undersøgende og virkelighedsnært med naturfag og teknologi. Vi ser erhvervsuddannelserne som en vigtig del af den fokusering, og for os er det lige så vigtigt, at vi får flere dygtige industriteknikere og procesteknologer og hvad der ellers er, som at vi får flere ingeniører. Børn, unge og science-området har ikke haft specielt fokus på den akademiske vej – vi vil gerne have, at de unge orienterer sig både mod korte videregående uddannelser, længere videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne. Som vi ser det, er der ikke én af vejene, som er bedst,” understreger Agi Csonka.
På linje med Agi Csonka oplever Thomas Hofman-Bang fra Industriens Fond, at erhvervsuddannelserne slås mod stereotype opfattelser af fagene i befolkningen samt en fastlåst holdning hos mange om, at det er mere prestigefyldt for de unge at melde sig under gymnasiernes faner.
”I de unges øjne er gymnasiet det sikre valg. Det er blevet en slags default-reaktion både blandt de unge og deres forældre. Erhvervsuddannelserne er gennem mange år blevet talt ned – der er ikke prestige nok i at tage en erhvervsuddannelse. Men tallene viser, at alt for mange gymnasieelever ikke burde have været i gymnasiet. I stedet burde mange af dem tage en af erhvervsuddannelserne,” mener Thomas Hofman-Bang.
Nålestik for at gøre uddannelser mere synlige
Spørgsmålet er, hvor stor en forskel fondene reelt kan gøre på et område, der har haft politikeres og interesseorganisationers bevågenhed igennem flere år, men hvor tallene tydeligt afslører, at lobbyismen indtil videre har haft en mildest talt begrænset effekt på de unges fortsatte tilvalg af gymnasierne og fravalg af erhvervsuddannelserne.
Henrik Lehmann Andersen fra Nordea Bank-fonden erkender, at fondenes muligheder for at vende kurven på den korte bane realistisk set er begrænset.
Både vi og de øvrige aktører, også de politiske, skal have is i maven og erkende, at det er et langt, sejt træk.
Henrik Lehmann Andersen – administrerende direktør, Nordea Bank-fonden
”Det glæder mig, at flere fonde er begyndt at interessere sig for dette område, for det er en brændende platform. Men efter at have arbejdet med området i nogle år må jeg konstatere, at vi ikke med de relativt små midler, vi har, kan skabe meget store bevægelser. Både vi og de øvrige aktører, også de politiske, skal have is i maven og erkende, at det er et langt, sejt træk. Det, vi derimod kan gøre her og nu, er at lave nogle nålestik for at gøre erhvervsuddannelserne mere synlige og profilere nogle specifikke områder og rollemodeller, som kan danne skole for de store, tunge, længerevarende forandringer,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Som et vellykket eksempel nævner han ’Boss Ladies’, som Nordea Bank-fonden har støttet i nogle år og som Villum Fonden nu altså også har kastet sin økonomiske kærlighed på.
Overordnet synes Henrik Lehmann Andersen, at det – midlernes størrelse taget i betragtning – ér lykkedes at gøre erhvervsuddannelserne mere ”cool” med reference til det begreb, han selv bruger om målsætningen.
”En række af de ting, vi støtter, handler om faglig stolthed og om at få rollemodeller på banen. Den coolness, vi gerne vil have frem, kan ske med rollemodeller som for eksempel en selvsikker automekaniker, som motiverer andre og er med til at skubbe til nogle holdninger. Og når vi støtter et projekt, der handler om at opdyrke nye talenter inden for hotel- og restaurationsbranchen, håber vi, at det kan løfte netop de uddannelsers image i junglen af uddannelsesvalg,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Industriens Fond åben for støtte til andre initiativer
Industriens Fond har med sin støtte til en ny online uddannelsesvejledningsplatform her og nu valgt at lægge sine æg i den kurv, der omhandler vejledning af de omkring 200.000 unge, som hvert år skal vælge studieretning eller job, for dermed at åbne deres øjne for erhvervsuddannelserne som alternativ til især gymnasierne. Platformen udvikles af Headspace, som er en del af foreningen Det Sociale Netværk.
”Der er tale om at angribe uddannelsesvejledningen af de unge på en ny måde. Der er ingen garanti for, det virker, men der er brug for at prøve nogle nye ting af, for som systemerne og strukturerne er i dag, kan vi konstatere, at de ikke virker i tilstrækkelig grad,” siger Thomas Hofman-Bang.
Uddannelsesplatformen bliver næppe det sidste projekt vedrørende erhvervsuddannelserne, som bliver tilgodeset af Industriens Fond i år.
”Vi vil løbende holde øje med området og se, om vi kan identificere initiativer, som bør igangsættes. Det handler om at kigge positivt på alle initiativer, der kan vende udviklingen, vise potentialet i erhvervsuddannelserne og kan tale uddannelserne op, så de unges beslutninger træffes på et mere oplyst grundlag,” siger Thomas Hofman-Bang.
Henrik Lehmann-Andersen fra Nordea Bank-fonden er heller ikke afvisende over for, at fonden fortsætter sit nuværende fokus, når den nuværende strategiperiode udløber.
”Vi er i det andet af de tre år i strategiperioden, og det er op til vores bestyrelse at beslutte, hvordan strategien derefter skal udvikle sig, men i og med problemet bliver stadig større, er der ikke noget, som tyder på, at vi vil forlade udfordringen med at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for de unge. Vi foretrækker at have et langsigtet fokus på de strategiske områder, og derfor kalder vi det ‘opdateringer’, når vi kigger ind i nye treårige strategiperioder – vi forlader sjældent noget fra den ene dag til den anden. Det fortjener sådanne temaer ikke,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Om Villum Fonden senere vil støtte andre og flere projekter i relation til erhvervsuddannelserne end de to, der netop er givet bevillinger til, er endnu uvist.
”Vi står med en nød, der ikke er nem at knække, så det er slet ikke utænkeligt, at vi sidenhen vil støtte andre projekter. Foreløbig har vi sat to indsatser i gang for at afprøve nogle ting, og derefter tager vi stilling til, hvad der så skal ske,” siger Agi Csonka.
Fonde med fokus på erhvervsuddannelser
Flere fonde og filantropiske foreninger støtter indirekte eller direkte initiativer og projekter, som skal få flere unge til at få øjnene op for erhvervsuddannelserne – blandt andre disse:
- Nordea Bank-fonden: Uddeler i perioden 2020-2022 årligt ca. 20-25 mio. kr. primært til initiativer, der øger attraktionsværdien af de danske erhvervsuddannelser.
- Industriens Fond: Støtter med 1 mio. kr. i 2021-2022 en ny online uddannelsesvejledningsplatform, som skal få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Støtter derudover fortsat et initiativ kaldet ’Industritekniker.nu,’ hvis mål er at øge antallet af elever på industriteknikeruddannelsen med 50 pct.
- Villum Fonden: Har netop bevilget 9,5 mio. kr. over en treårig periode til projekt ‘Boss Ladies’, der skal styrke rekruttering og fastholdelse af kvinder på erhvervsuddannelserne og fremme anerkendelsen af uddannelserne, og 6 mio. kr. et fælles fysisk Makerlab på Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier, som skal bygge bro mellem grundskoler og erhvervsuddannelser.
- Novo Nordisk Fonden: Har netop bevilget 5,5 mio. kr. til et nyt treårigt projekt fra Københavns Professionshøjskole om, hvordan man kan styrke undervisningen inden for STEM-områderne på erhvervsuddannelserne, så den bliver mere praksisrettet. Derudover inviterer fonden i efteråret 2021 til ansøgninger til et nyt opslag, hvor der sættes fokus på erhvervsuddannelserne.
- Realdania: Har bidraget med 2,2 mio. kr. til et samarbejde med Nationalmuseet kaldet ‘Håndværk i folkeskolen’ for at få mere håndværk på skoleskemaet og flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne.
- A.P. Møller Fonden: Har indtil 31. december 2020 haft en indsats for at hjælpe praktisk begavede udsatte unge videre i erhvervsuddannelse eller job.
- BRFfonden: Fonden skyder trecifrede millionbeløb i flere håndværkskollegier, foreløbig i Horsens og Herning.
