Løkkefonden oplever, at de intensive læringsforløb virker. Det fastslår Løkkefondens direktør, Frederik Meyer.
De intensive læringsforløb fra Løkkefonden har ellers længe været under skarp kritik fra forskere, og for tre uger siden besluttede et enigt Børne- og Ungdomsudvalg i Københavns Kommune at udfase intensive læringsforløb – herunder Københavnerakademiet, der er lavet i samarbejde med Løkkefonden og støttet af Bikubenfonden.
Baggrunden var en ny rapport fra TrygFondens Børneforskningscenter og Rambøll. Den viste, at Københavnerakademiet på 13 københavnske folkeskoler ingen effekt har på hverken elevernes faglige resultater eller deres trivsel.
Ligesom Københavnerakademiet er Esbjerg Akademi lavet i samarbejde med Løkkefonden, og det baserer sig på Løkkefondens koncept for Drengeakademiet med intensive læringsforløb i læsning, skrivning og matematik. Der arbejdes med elevernes personlige og sociale udvikling og med elevernes vaner omkring blandt andet kost, motion og søvn.
Skolechef i Esbjerg Kommune Bo Meldgaard ser med bekymring på rapporterne om de intensive læringsforløb.
”Selvfølgelig gør det indtryk, at flere evalueringer af akademierne viser, at de ingen effekt har, men vi bruger Løkkefonden som sparringspartnere og ikke som rammesættere, da vi udvikler vores akademi efter egne didaktiske og pædagogiske overvejelser,” siger Bo Meldgaard.
”Så vi har ikke umiddelbart nogen planer om at skrinlægge Esbjerg Akademiet,” fortsætter han.
Løkkefonden: Det virker
Trods beslutningen i København og bekymringen i Esbjerg, vælger Løkkefonden at fokusere på forældrenes oplevelse af, at fondens intensive læringsforløb er gavnligt for børnene.
”Vi er ikke i tvivl om, at Løkkefondens læringsforløb virker. Vi læser med stor interesse al forskning på området. Men vi kigger selvfølgelig også på, hvad forældrene og drengene oplever både på kort og langt sigt. Når vi taler med forældrene og drengene, bliver vi bekræftet i, at det, vi gør, har haft en meget stor betydning,” siger Frederik Meyer, direktør i Løkkefonden.
Flere forskere har ellers advaret imod usikkerheden i interviews, som beskriver elevers, forældres og underviseres oplevelse af faglige fremskridt:
”Sådanne interviews om folks oplevelser kan ikke sige noget om de intensive forløbs effekt på elevernes faglige udvikling. Det er standardpensum fra den psykologiske litteratur om Rosenthal- og halo-effekter, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem folks egne oplevelser af at have forbedret sig og så en eventuel reel forbedring. Så de her rapporter siger reelt intet om forløbenes effekt på deltagernes faglighed,” har professor Peter Allerup fra Danmarks Pædagogiske Universitet således tidligere forklaret til Fundats.
På trods af eksperternes advarsler mener Frederik Meyer, at nogle af dem, der er bedst til at vurdere effekterne af læringsforløbene, er forældrene til de deltagende drenge.
”Derfor er vi enormt stolte over, at vi netop i disse dage får helt friske og meget positive tilbagemeldinger fra forældrene til de drenge, som vi brænder for at hjælpe videre i livet. Vi har spurgt forældrene til samtlige drenge på Drengeakademiet i 2017, 2018 og 2019 om deres oplevelser af forløbet, og 133 forældre har svaret. Alle 133 forældre vil anbefale et ophold på Drengeakademiet til andre. Altså 100 procent. Det er svært at ønske bedre,” siger Frederik Meyer.
Han fortæller, at Løkkefonden har spurgt forældrene, hvorvidt deres dreng har haft positivt udbytte af opholdet på Drengeakademiet.
”Her svarer 77 procent af forældrene ’i meget høj grad’ eller ’i høj grad’. Hvis vi inkluderer ’i nogen grad’ vokser tallet til 97 procent,” fortæller Frederik Meyer.
Ifølge ham handler intensive læringsforløb mest af alt om at give fagligt og/eller personligt udfordrede elever nye chancer.
”Eleverne, vi møder, er markant bagud i skolen og har manglende tro på egne evner. Opholdet fokuserer på at give eleven nogle succesoplevelser, som kan omsættes til øget motivation, hvilket vi mener er forudsætningen for at kunne lære.”
”Det gøres ved hjælp af et struktureret 2-ugers forløb, hvor blandt andet søvn, sund kost, fysisk aktivitet og voksne med en anerkendende tilgang er med til at give drengene motivation i forhold til skolegang. Ydermere er vores fokus på de 7 karaktertræk med til at forstærke elevernes tro på egne evner. Resultatet, også ifølge forældre, er, at eleverne kommer hjem med en fornyet tro på sig selv, nogle stærke oplevelser og nye venskaber,” siger Frederik Meyer.
Fra fremskridt til forværring
– Forskere peger på, at en mulig forklaring på indikationerne af negative effekter kan skyldes, at en dreng på jeres intensive læringsforløb får at vide, at han har gjort fremskridt og gør det godt, men da han opdager, at effekten ikke er vedvarende, så mister han tiltroen til sig selv og får forværret sit selvværd. Tror du på, at det kan være en forklaring?
”At give udfordrede elever, der har givet op i forhold til skolen, nogle faglige, personlige og sociale succesoplevelser i et meningsfuldt fællesskab med ligesindede ser vi kun positivt på. Alternativet er at tage det, som drengene og deres forældre opfatter som noget positivt fra dem og ikke tilbyde dem et ophold og en mentorordning.”
”Den kvalitative forskning peger mod en langtidseffekt for de involverede drenge, når især mentorordningen intensiveres. Og et intensivt læringsforløb kan ikke stå alene uden efterværn. Derfor har vi også løbende opgraderet vores efterværn betragteligt. Med både et væsentligt øget fokus på mentorordning og en massiv udbygning af forældresamarbejdet, så vi i størst mulig grad holder fast i drengenes positive adfærdsændring,” siger Frederik Meyer.
Hermed henviser Frederik Meyer til flere interviewbaserede undersøgelser, herunder en kvalitativ undersøgelse fra Rambøll i februar 2019, hvor 4 elever, 4 forældre, 4 lærere og en projektleder fra Drengeakademiet var interviewet.
Han understreger i den forbindelse, at Løkkefonden ikke har været med i efterværnet i henholdsvis Københavnerakademiet og Esbjerg Akademi.
I Esbjerg Kommune kører man på tredje skoleår med Esbjerg Akademi. I skoleåret 2016-17 deltog 32 drenge på et rent drengeakademi. I skoleåret 2018-2019 var 34 drenge og piger på Esbjerg Akademi, og i indeværende skoleår er akademiet organiseret på Esbjerg Ungdomsskole som en del af deres tilbud med personale fra skolerne og ungdomsskolen. Alle tre gange har akademiet været målrettet elever på 7. årgang, og i år er der igen plads til 34 elever – gerne fordelt ligeligt mellem drenge og piger.
Nyt koncept målrettet 10. klasse
Ud over Drengeakademiet og de intensive læringsforløb er Løkkefonden i gang med et nyt koncept. Det hedder Lifeskills LinieINIE 10 og er en tværgående erhvervsintegreret indsats for unge i kommunale 10. klasses-tilbud, som ikke er vurderet uddannelsesparate, og som ønsker faglig og personlig kvalificering samt afklaring i forhold til uddannelse og job.
Projektet har to formål: At få flere unge til at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse og generere ny viden om, hvordan der kan skabes meningsfulde indsatser for unge på kanten gennem tæt samarbejde med den unges familie, det lokale erhvervsliv, UU-vejledere mv.
Lifeskills Linie 10 består af en mentorordning og et læringskoncept, der blandt andet bygger på de læringsmetoder og erfaringer, Løkkefonden har gjort sig i forbindelse med Drengeakademiet.
Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Løkkefonden, Next Uddannelse København og Høje-Taastrup Kommune med økonomisk støtte fra Industriens Fond.
Projektet pilottestes i dette skoleår i Høje-Taastrup Kommune.
Opdatereret 26. november kl. 13:30. Direktør i Løkkefonden, Frederik Meyer, henviser til flere kvalitative undersøgelser, som peger mod positive resultater baseret på interviews med forældre, elever, lærere og mentorer. Ikke kun Rambøll-undersøgelsen fra februar 2019.
