Eksperter efter JP-sagen: Erhvervsstyrelsens grundighed varierer fra sag til sag

Skandalesagerne i fondene bag JP/Politikens Hus vidner om, at Erhvervsstyrelsen ikke går lige hårdt til værks i sine tilsynssager, vurderer eksperter med kendskab til fondslovgivningen: "Jeg synes godt, at man kan tale om en inkonsistens". Den tilsyneladende forskelligartethed i styrelsens afgørelser kan dog skyldes andet og mere end pressens bevågenhed.

I sa­gen om Po­li­ti­ken-Fon­den ud­lø­ste det kri­tik fra Er­hvervs­sty­rel­sen, at stør­rel­sen på Lars Mun­chs ve­der­lag ik­ke blev drøf­tet til­stræk­ke­ligt i be­sty­rel­sen. I sa­gen om Jyl­lands-Po­stens Fond ret­te­de Er­hvervs­sty­rel­sen "al­vor­lig kri­tik" mod be­sty­rel­sen på bag­grund af syv lov­brud som føl­ge af en "me­get uhel­dig magt­kon­cen­tra­tion" om­kring Jør­gen Ejbøl. Fo­to: Leif Jørgensen/Wikimedia Commons

Er­hvervs­sty­rel­sens af­gø­rel­ser i de mas­sivt me­di­e­dæk­ke­de sa­ger om fon­de­ne bag JP/Politikens Hus bæ­rer ty­de­ligt præg af, at sty­rel­sen har gjort en grun­di­ge­re ind­sats for at ven­de hver en sten end i an­dre ny­li­ge afgørelsessager.

Det for­tæl­ler to eks­per­ter med ind­gå­en­de kend­skab til fonds­lo­v­giv­nin­gen, ef­ter at Fun­dats i for­ri­ge uge rej­ste spørgs­må­let om, hvor­vidt Er­hvervs­sty­rel­sen går hår­de­re til værks i sa­ger med stor mediebevågenhed. 

"Alt ty­der på, at sty­rel­sen er me­re grun­dig i sa­ger med stor be­vå­gen­hed. I sa­ger med stor be­vå­gen­hed vil man i en of­fent­lig myn­dig­hed ger­ne sør­ge for, at man lan­der sa­gen rig­tigt. At man ik­ke blot har vendt hver en sten, men at man og­så frem­står grun­dig udadtil," si­ger ad­junkt Mark Ør­berg fra CBS, der har skre­vet en ph.d. om fonds­ret og føl­ger om­rå­det tæt.

"Hvis man ved, at de fond­s­in­ter­es­se­re­de i Dan­mark læ­ser med, vil man nor­malt ha­ve fle­re me­d­ar­bej­de­re in­de over sa­gen. En ek­stra grun­dig in­tern dis­kus­sion om sa­gen vil i al­min­de­lig­hed mind­ske ri­si­ko­en for fejl i af­gø­rel­sen. Og hvis fle­re juri­ster kig­ger på en sag sam­men, så fin­der de fle­re ar­gu­men­ter, end hvis kun en en­kelt kig­ger på sa­gen," si­ger Mark Ør­berg, som ik­ke øn­sker at ud­ta­le sig om ind­hol­det af de kon­kre­te sager.

Og­så re­visor og ph.d. Lars Ki­ertz­ner, tid­li­ge­re chef­kon­su­lent i re­visor­for­e­nin­gen FSR, har be­mær­ket en for­skel­lig­ar­tet­hed i Er­hvervs­sty­rel­sens til­gang til de se­ne­ste års fondssager.

"Jeg sy­nes godt, at man kan ta­le om en in­kon­si­stens, idet sty­rel­sen i nog­le af sa­ger­ne ud­ste­der kri­tik og på­bud, mens man i an­dre sa­ger nø­jes med at på­pe­ge, at fonds­be­sty­rel­ser­ne skal væ­re op­mærk­som­me på at over­hol­de reg­ler­ne," si­ger Lars Kiertzner.

"Der er til­sy­ne­la­den­de to for­skel­li­ge pæ­da­go­gi­ske til­gan­ge til, hvor­dan man får fon­de­ne til­ba­ge på spo­ret. Det min­der lidt om to for­skel­li­ge ty­per af læ­re­re: Den ven­li­ge, der nø­jes med at vej­le­de, og den me­re bryske, der af­straf­fer," si­ger han.

"Man undersøger ikke sagerne med samme dybde"

I sa­gen om Po­li­ti­ken-Fon­den ud­lø­ste det kri­tik fra Er­hvervs­sty­rel­sen, at stør­rel­sen på Lars Mun­chs for­mands­ve­der­lag ik­ke blev drøf­tet me­re ind­gå­en­de i be­sty­rel­sen. Er­hvervs­sty­rel­sen ud­tal­te og­så kri­tik af, at be­sty­rel­sen ik­ke "ud­tryk­ke­ligt af­vi­ste" en ræk­ke ele­men­ter i Lars Mun­chs indstil­ling til for­mand­spo­sten i JP/Politikens Hus.

I sa­gen om Jyl­lands-Po­stens Fond ret­te­de Er­hvervs­sty­rel­sen "al­vor­lig kri­tik" mod be­sty­rel­sen på bag­grund af syv brud på års­regn­skabs­lo­ven og er­hvervs­fonds­lo­ven, der hav­de af­sæt i en "me­get uhel­dig magt­kon­cen­tra­tion" om­kring da­væ­ren­de for­mand Jør­gen Ejbøl. Her­un­der fy­rin­gen af be­sty­rel­ses­med­lem Pe­ter Bartram, og sty­rel­sen på­bød, at Bartram kun­ne ge­nind­træ­de i fondsbestyrelsen.

Som Fun­dats har be­skre­vet, er der til sam­men­lig­ning fle­re ek­semp­ler på af­gø­rel­ser om an­dre fon­de, hvor Er­hvervs­sty­rel­sen har kon­sta­te­ret in­di­ka­tio­ner på lov­brud, men har nø­je­des med at vej­le­de om, at fon­de­ne skal over­hol­de loven, i ste­det for at nå til bunds i, om fon­de­ne re­elt har brudt loven.

Det var til­fæl­det i sa­gen om den så­kald­te Gre­ve­li­ge Ober­bech-Clau­sen-Pe­an­ske Fa­mi­lie­fond, hvor Er­hvervs­sty­rel­sen un­der­søg­te en po­ten­ti­el ulov­lig dob­bel­trol­le hos slots­fon­dens be­sty­rel­ses­for­mand, ad­vo­kat An­ker La­den-An­der­sen, som iføl­ge fon­dens eg­ne års­rap­por­ter i åre­vis sam­ti­dig hav­de ar­bej­det som fon­dens godsforvalter.

De an­dre fon­de er slup­pet bil­li­ge­re. Men man skal og­så ha­ve med, at over­træ­del­ser­ne af fonds­lo­v­giv­nin­gen jo er mar­kan­te i sa­gen om JP/Politikens Hus. De an­dre sa­ger har ik­ke haft sam­me format

Lars Ki­ertz­ner – selv­stæn­dig revisor

Det var og­så til­fæl­det i sa­gen om Di­rek­tør Ei­nar Han­sen og hu­stru fru Ve­ra Han­sens Fond, hvor be­sty­rel­ses­for­mand Bir­git­te Ar­n­fred iføl­ge Er­hvervs­sty­rel­sen "sy­ste­ma­tisk" ar­bej­de­de som ad­vo­kat for fon­den i mindst fem år. Her op­for­dre­de Er­hvervs­sty­rel­sen fon­den til at over­ve­je at ud­skif­te for­man­den el­ler fin­de en an­den ad­vo­kat, men ud­sted­te ik­ke på­bud om at gø­re det.

Og i sa­gen om KV Fon­den, hvor be­sty­rel­ses­med­lem Hen­rik Hol­te­gaard og­så var fon­dens di­rek­tør og sam­ti­dig le­ve­re­de ydel­ser som fondsad­mi­ni­stra­tor, ejen­domsad­mi­ni­stra­tor, ad­vo­kat og rå­d­gi­ver, tog Er­hvervs­sty­rel­sen be­sty­rel­sens re­de­gø­rel­se til ef­ter­ret­ning og fandt ik­ke grund­lag for fo­re­ta­ge sig yderligere.

In­gen af sa­ger­ne ud­lø­ste kri­tik, og i al­le sa­ger­ne luk­ke­de Er­hvervs­sty­rel­sen sa­ger­ne uden at nå til bunds i, om de mu­li­ge lov­brud, der hav­de ud­løst un­der­sø­gel­ser­ne, re­elt hav­de fun­det sted. 

"Man un­der­sø­ger ik­ke sa­ger­ne med sam­me dyb­de. Man si­ger ba­re, at be­sty­rel­ser­ne fremad­ret­tet skal føl­ge reg­ler­ne," kon­sta­te­rer Lars Kiertzner.

Kan næppe dokumenteres videnskabeligt

Så­le­des in­di­ke­rer ek­semp­ler­ne iføl­ge eks­per­ter­ne en for­skel i hvor grun­digt, Er­hvervs­sty­rel­sen ef­ter­prø­ver op­lys­nin­ger­ne i si­ne til­syns­sa­ger. Men der ind­går en lang ræk­ke fak­to­rer i sty­rel­sens af­gø­rel­ser, på­pe­ger Mark Ør­berg, og der er næp­pe vi­den­ska­be­ligt grund­lag for at kon­sta­te­re en egent­lig forskelsbehandling.

"Al­le sa­ger er jo for­skel­li­ge, og det vil­le vi­den­ska­be­ligt væ­re me­get svært at godt­gø­re, at der er en for­skel i myn­dig­he­der­nes prø­vel­ses­in­ten­si­tet. Når det er sagt, sy­nes jeg, det er helt fair at kon­sta­te­re, at nog­le af de sa­ger, der har væ­ret om­talt i me­di­er­ne, umid­del­bart frem­står me­re grun­digt be­hand­let end til­sy­ne­la­den­de sam­men­lig­ne­li­ge sa­ger, der ik­ke har væ­ret i me­di­er­ne," si­ger Mark Ørberg.

”I mi­ne øj­ne er det helt na­tur­ligt og sag­ligt, at man pri­o­ri­te­rer vis­se me­di­eom­tal­te sa­ger højt. Det skyl­des, at der i me­di­esa­ger­ne ret of­te er ue­nig­hed i be­sty­rel­sen og der­for helt for­skel­li­ge ud­læg­nin­ger af, hvad der rent fak­tisk er sket," si­ger han.

Meget grove overtrædelser

Lars Ki­ertz­ner, som og­så tid­li­ge­re har ud­trykt un­dren over, at Er­hvervs­sty­rel­sen ik­ke kom­mer til bunds i af­gø­rel­ses­sa­ger, vur­de­rer vel at mær­ke og­så, at for­skel­len i prø­vel­ses­in­ten­si­te­ten skal til­skri­ves sa­ger­nes al­vor sna­re­re end me­di­er­nes bevågenhed.

"De an­dre fon­de er slup­pet bil­li­ge­re. Men man skal og­så ha­ve med, at over­træ­del­ser­ne af fonds­lo­v­giv­nin­gen jo er mar­kan­te i sa­gen om JP/Politikens Hus. De an­dre sa­ger har ik­ke haft sam­me for­mat," si­ger han:

"Man kan ta­ge op­gø­ret med Jør­gen Ejbøls dik­ta­to­ri­ske ad­færd som en fæl­les over­skrift. Han har af­sat be­sty­rel­ses­med­lem­mer uden hjem­mel, og han har få­et god­kendt en ulov­lig bonus. Det er me­get grove over­træ­del­ser. Der­for tror jeg, at en an­den fond i en lig­nen­de si­tu­a­tion og­så hav­de få­et en hård medfart."

"Me­di­e­eks­po­ne­rin­gen med­vir­ker selv­føl­ge­lig til, at sty­rel­sen sæt­ter al­le sejl ind på at træf­fe en rig­tig af­gø­rel­se. Så man kan ik­ke si­ge, at eks­po­ne­rin­gen ik­ke har no­gen be­tyd­ning. Men hvis sam­me sag var duk­ket op i en min­dre pro­fi­le­ret fond, er jeg ret sik­ker på, at den og­så hav­de ført til ind­greb fra sty­rel­sen," si­ger Lars Kiertzner.

Til­sva­ren­de fin­des der da og­så ek­semp­ler på, at Er­hvervs­sty­rel­sen i sa­ger med stor me­di­e­op­mærk­som­hed er lan­det på mil­de­re afgørelser. 

I sa­gen om den enor­me liebha­ver­lej­lig­hed på Fre­de­riks­berg Al­lé, som da­væ­ren­de borg­me­ster Si­mon Ag­ge­sen (K) køb­te uden om bo­lig­mar­ke­det af Fon­den Ek­si­sten­sen, ud­tal­te Er­hverv­sty­rel­sen ik­ke kri­tik af fonds­le­del­sen, men nø­je­des med at hen­stil­le til, at fon­den frem­over sik­re­de, at fon­dens ak­ti­ver blev solgt til den rig­ti­ge mar­kedspris. En "ma­ge­lig af­gø­rel­se," som ad­vo­kat og fonds­ret­s­eks­pert Sø­ren Ber­gen­ser ud­tal­te dengang.

Styrelsen: Ikke nødvendigvis samme reaktion

Fun­dats har i fle­re af sa­ger­ne bedt Er­hvervs­sty­rel­sen om at for­kla­re, hvad der lig­ger til grund for sty­rel­sens afgørelser.

Er­hvervs­sty­rel­sen kom­men­te­rer imid­ler­tid ik­ke på kon­kre­te sa­ger og har der­for ik­ke ik­ke øn­sket at ud­ta­le sig om de om­tal­te ek­semp­ler på, at sty­rel­sen har luk­ket sa­ger uden en egent­lig afklaring. 

Men sty­rel­sen har for­kla­ret om sin ge­ne­rel­le sagsbehandling:

"Er­hvervs­sty­rel­sen be­hand­ler som fondsmyn­dig­hed for de er­hvervs­dri­ven­de fon­de hver en­kelt sag på bag­grund af en in­di­vi­du­el vur­de­ring af de kon­kre­te op­lys­nin­ger i sa­gen, den kon­kre­te kor­re­spon­dan­ce med den på­gæl­den­de fond og sa­gens øv­ri­ge omstændigheder."

"For­skel­li­ge sa­ger, som ved­rø­rer de sam­me em­ner el­ler pro­blem­stil­lin­ger, og som der­for umid­del­bart frem­står ens, vil der­for ik­ke nød­ven­dig­vis re­sul­te­re i den sam­me re­ak­tion fra sty­rel­sens side."

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer