Aldersgrænser er en tilbagevendende anstødssten i fondssektoren, og spørgsmålet om fornyelse kontra kontinuitet i forbundsbestyrelserne har i årevis været en prekær sag. Nu blotlægger nye tal, at anbefalingen om aldersgrænser for bestyrelsesmedlemmer stadig deler vandene.
En kontrol fra Erhvervsstyrelsen, som Fundats omtalte for nylig, afslørede, at mange erhvervsdrivende fonde forsømmer at følge anbefalingerne for god fondsledelse, og styrelsen har nu rejst 191 sager om mangler i fondenes redegørelser for god fondsledelse.
Og særligt skidt står det altså til med efterlevelsen af anbefalingen om aldersgrænser. Kun 37 procent af fondene har valgt at følge anbefalingen og fastsætte en aldersgrænse for medlemmerne af bestyrelsen.
26 procent af fondene har valgt at fravige anbefalingen om aldersgrænser og forklarer i stedet i den lovpligtige redegørelse, hvorfor de ikke følger anbefalingen.
Således lever 63 procent af fondene op til lovkravet om "følg eller forklar", mens de resterende 37 procent altså ikke følger anbefalingen og heller ikke forklarer fravalget tilstrækkeligt.
Fornyelse og aktiv stillingtagen
Hos Komitéen for God Fondsledelse, som står bag de i alt 17 anbefalinger, er formand Marianne Philip ikke overrasket over, at mere end en tredjedel af de erhvervsdrivende fonde hverken følger anbefalingen om aldersgrænser eller forklarer fravalget.
"Nej, det overrasker mig ikke," siger hun og peger på, at den lave efterlevelse af anbefalingen om aldersgrænser har været et tilbagevendende emne i komitéens årsberetninger.
"Det er derfor også en af de anbefalinger, komitéen har brugt ekstra tid og kræfter på at vejlede og informere fondsbestyrelserne om. Anbefalingen skal være med til at sikre, at der sker fornyelse i fondsbestyrelserne," siger Marianne Philip.
"Det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, at en så relativ stor del af fondsbestyrelserne ikke har styr på reglerne på området," siger hun om den overordnet lave efterlevelse af anbefalingerne for god fondsledelse.
I Komitéen for God Fondsledelses kommentarer til anbefalingerne fremgår det, at aldersgrænser er væsentlige, fordi de understøtter fornyelse i bestyrelsen, og de tvinger bestyrelsen til at tage aktivt stilling til bestyrelsens sammensætning og kompetencer.
Netop den anbefaling har en meget tvivlsom legitimitet i den forstand, at mange fondsbestyrelser ganske enkelt er uenige. Nogle mener, at aldersgrænser er irrelevante, og nogle mener, at de er et udtryk for diskrimination.
Steen Thomsen – professor, CBS
Spørgsmålet om aldersgrænser skriver sig ind i en årelang diskussion om, hvorvidt den danske fondselite bærer præg af et old boys-netværk, som vægrer sig ved fornyelse og holder nye kræfter ude.
En debat, der blandt andet blev genaktualiseret tidligere i år, da det kom frem, at Jørgen Ejbøl alligevel fortsætter som formand for Jyllands-Postens Fond trods egne løfter om et "fuldendt generationsskifte" og en afsked med "de to gamle spøgelser, Lars Munch og Jørgen Ejbøl" – og selv om bestyrelsen dermed måtte bryde med aldersgrænsen på 75 år i fondens forretningsorden.
Tilsvarende måtte Politiken-Fonden ansøge Erhvervsstyrelsen om dispensation til, at tidligere CBS-rektor Finn Junge-Jensen på 80 år kunne overtage formandsposten.
En mand på 63 år
Komitéen for God Fondsledelse anbefaler ikke en specifik aldersgrænse og har heller ikke taget stilling til hvilken aldersgrænse, der er den rette. Ved fastsættelsen af en aldersgrænse vurderer bestyrelsen den rette aldersgrænse for fonden.
Det var en del af budskabet, da komitéen i samarbejde med Erhvervsstyrelsen i foråret 2024 holdt dialogmøder i Aarhus og København for at vejlede fondene og deres rådgivere om anbefalingerne og om, hvordan fondenes årlige redegørelse for god fondsledelse skal udfyldes.
"Det kan øge kvaliteten af arbejdet i bestyrelsen, hvis bestyrelsen ved bestyrelsessammensætning og indstilling af nye bestyrelsesmedlemmer tager hensyn til behovet for diversitet i relation til blandt andet kompetencer, alder og køn," lyder det i komitéens præsentation fra dialogmøderne, som Fundats har fået aktindsigt i.
Her havde komitéen også medbragt en håndfuld data på status for diversiteten i de danske erhvervsdrivende fonde anno 2024:
Gennemsnitsalderen for bestyrelsesmedlemmer er 59 år. I 83 procent af fondene er formanden en mand, der i gennemsnit er 63 år.
De kvinder, der besidder formandsposten, er i gennemsnit 61 år. Gennemsnitligt har bestyrelsesformændene siddet på posten i syv år.
Følg eller forklarAnbefalingerne for god fondsledelse er forankret i Erhvervsfondslovens § 60, men det er ikke lovpligtigt at følge selve anbefalingerne.
Efter princippet om "følg eller forklar" er det lovpligtigt for de erhvervsdrivende fonde at udfylde en årlig redegørelse for, om fonden følger anbefalingerne, og i modsat fald forklare, hvorfor de enkelte anbefalinger ikke følges.
De typiske fejl
Det er ikke et lovkrav, at de erhvervsdrivende fonde følger anbefalingerne for god fondsledelse. Men det er et krav i Erhvervsfondsloven, at fondene forholder sig til hver enkelt af de 17 anbefalinger hvert år, når de aflægger regnskaber.
Fondene kan efter princippet om "følg eller forklar" enten angive i det lovpligtige skema, at de følger anbefalingerne, eller forklare, hvorfor de ikke følger dem. De fonde, der ikke lever op til lovgivningen, har altså hverken fulgt anbefalingerne eller gjort rede for, hvorfor de ikke følger dem.
For anbefalingen om aldersgrænser gælder det altså 37 procent af de 1.376 erhvervsdrivende fonde, Erhvervsstyrelsen har undersøgt i sin kontrol.
De fordeler sig på både fonde, der har angivet en utilstrækkelig forklaring, og dem, der slet ikke har angivet en forklaring. Et typisk eksempel på en utilstrækkelig forklaring er, at fondene blot har angivet, at det ikke er relevant med en aldersgrænse. Det fremgår af komitéens præsentation fra forårets dialogmøder.
Flere eksempler på typiske fejl kan man finde i en vejledning, som Komitéen for god Fondsledelse offentliggjorde sidste år.
"Komitéen har udarbejdet et hjælpeværktøj til bestyrelserne, der netop har til formål at eksemplificere, i hvilke tilfælde vi synes, at en begrundelse for ikke at følge en anbefaling overholder ”følg eller forklar”-princippet, og i hvilke tilfælde vi ikke synes den gør," siger Marianne Philip.
Her bliver det fremhævet som et typisk eksempel, at fonde blot angiver, at der "ikke er fastlagt en aldersgrænse". Eller at de skriver, at fondens vedtægter ikke foreskriver en aldersgrænse. Komitéen forklarer, at aldersgrænsen kan fastsættes i andre dokumenter end i vedtægten, for eksempel i forretningsordenen, og at det er muligt at søge en aldersgrænse indsat ved en vedtægtsændring.
Hvis man vil fravælge aldersgrænser med en forklaring, der lever op til loven, kan man ifølge vejledningen eksempelvis angive, at "fonden ikke anser alder som hverken kvalificerende eller diskvalificerende for medlemskab af bestyrelsen", og at "fonden derfor ikke har en aldersgrænse, men medtager alder som et element i vurdering af mangfoldighed, ligesom bestyrelsen har fokus på den løbende succession i bestyrelsen."
"Meget tvivlsom legitimitet"
Således har 26 procent af fondene i Erhvervsstyrelsens kontrol altså fravalgt aldersgrænser – og givet en fyldestgørende forklaring på beslutningen.
Det overrasker ikke Steen Thomsen, professor ved Center for Corporate Governance på CBS, at anbefalingen om aldersgrænser har den absolutte bundplacering i Erhvervsstyrelsens kontrol.
Han har i årtier forsket i fondsledelse, og han har tidligere bistået Komitéen for God Fondsledelse med at lave stikprøver på fondenes efterlevelse af anbefalingerne; herunder med at vurdere, om fondenes begrundelser for at fravælge anbefalingerne holder.
"I den forbindelse er jeg ofte stødt på, at aldersgrænser volder fondsbestyrelserne problemer," siger han.
"Netop den anbefaling har en meget tvivlsom legitimitet i den forstand, at mange fondsbestyrelser ganske enkelt er uenige. Nogle mener, at aldersgrænser er irrelevante, og nogle mener, at de er et udtryk for diskrimination. Det kommer også til udtryk i de forklaringer, bestyrelserne giver, når de ikke følger anbefalingen," siger Steen Thomsen.
Aldersdiskrimination
Nogle fonde læner sig i stedet op ad erhvervsfondslovens § 44 om, at bestyrelsesmedlemmer skal udtræde, hvis de bliver uegnede til at varetage hvervet, for eksempel på grund af svækkelse. Det viser en gennemgang af en række erhvervsdrivende fondes seneste årsregnskaber.
Flere fonde henviser til, at anbefalingen om aldersgrænser strider mod EU-reglerne om aldersdiskrimination.
EU-reglerne mod forskelsbehandling gælder ansættelsesforhold og altså i udgangspunktet ikke tillidsposter.
Men reglerne på området blev ikke just mindre klare i 2022, da EU-domstolen afgjorde, at den danske fagforening HK’s vedtægtsbestemte aldersgrænse på 60 år for bestyrelsesmedlemmer udgjorde diskrimination. Afgørelsen faldt på baggrund af, at en dengang 63-årig formand i HK Privat ikke kunne genopstille efter 18 år på posten.
Erhvervsstyrelsen har siden meldt ud, at den fastholder sin praksis om, at ændringer i fondenes vedtægtsbestemte aldersgrænser kræver en konkret begrundelse for, hvorfor en fravigelse af aldersgrænsen er "nødvendig, hensigtsmæssig og i fondens interesse".
Fakta: Erhvervsstyrelsens temakontrol 2023På baggrund af gennemgangen har styrelsen rejst 191 sager:
83 fonde har modtaget et påbud om at indsende en redegørelse for god fondsledelse samt frem i tid at overholde reglerne:
Ingen redegørelse eller
konstaterbar forældet redegørelse på fondens hjemmeside39 fonde har modtaget et fremadrettet påbud:
Redegørelsen lider af alvorlige mangler eller
regnskabsperioden for redegørelsen er uidentificerbar69 fonde har modtaget et vejledningsbrev:
Redegørelsen indeholder minimum 10 anbefalinger, som ikke efterleves eller
redegørelsen findes på hjemmesiden, men henvisningen i årsrapporten er mangelfuld
Formændene, der ikke går af
Og Komitéen for God Fondsledelse holder altså også fast i anbefalingen om en aldersgrænse.
Komitéen understreger i sin begrundelse, at et alderskrav ikke strider mod reglerne om forbud mod forskelsbehandling, eftersom “et bestyrelseshverv ikke er et ansættelsesforhold.”
"Der er ikke noget at sige til, at der hersker usikkerhed i bestyrelserne om, hvorvidt aldersgrænser rent faktisk er diskriminerende. Anbefalingen om aldersgrænser har tvivlsom legitimitet, idet hele systemet med anbefalinger for god fondsledelse jo hviler på, at der er en bred enighed om nogle generelle principper; og det er der altså ikke på det her område," siger Steen Thomsen, som tidligere selv har udtalt sig kritisk om aldersgrænser, som han anser for en anakronisme og en arbitrær målestok for bestyrelsesmedlemmers egnethed.
Men, tilkendegiver han:
"Anbefalingen om aldersgrænser kan være fornuftig som sigtepunkt, idet man forholder sig aktivt til bestyrelsesmedlemmers alder. Og der er eksempler på, at man glemmer at diskutere bestyrelsesmedlemmers alder og egnethed. Det er stadig et problem, at formænd og bestyrelsesmedlemmer bliver for gamle og ikke tager sig sammen til at gå af."
KFI-fonden sadler om
Det er særligt blandt de små fonde, det generelt halter med efterlevelsen af anbefalingerne for god fondsledelse. Og det er også blandt de mindre fonde, man finder de fleste eksempler på, at bestyrelserne har fravalgt anbefalingen om aldersgrænser med henvisning til aldersdiskrimination.
En undtagelse er dog KFI Erhvervsdrivende Fond, som med årlige uddelinger mellem 140 og 190 millioner kroner er blandt landets mest uddelende fonde. KFI Erhvervsdrivende Fond har fravalgt at følge anbefalingen om aldersgrænser, blandt andet med henvisning til EU-reglerne.
"Internationale tendenser går i retning af, at aldersgrænser undlades, blandt andet støttet op af EU-lovgivningen og dansk lov om aldersdiskrimination (Lov om forbud mod forskelsbehandling)," skriver KFI Erhvervsdrivende Fond i sin redegørelse for god fondsledelse for 2023.
Fonden begrunder også fravalget med, at der i familiefonde ikke er en aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmer fra stifterfamilien, hvilket bestyrelsen anser for også at gælde de bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af stifterne, hvilket for KFI Erhvervsdrivende Fond vil sige organisationerne De Samvirkende Købmænd, Dansk Industri Fødevarer og Mærkevareleverandørerne.
KFI Erhvervsdrivende Fond skriver også, at aldersgrænser "ikke anses for afgørende for et medlems valgbarhed", og at et evalueringsudvalg løbende påser, at "medlemmerne opfylder krav til det gode bestyrelsesmedlem".
KFI Erhvervsdrivende Fond er vel at mærke ikke blandt de 191 fonde, som Erhvervsstyrelsen har rejst sager om, og fondens begrundelse er således ikke blevet vurderet til at bryde med princippet om "følg eller forklar".
Fundats har spurgt bestyrelsesformand Bo Rygaard, om han er uenig i Komitéen for God Fondsledelses linje om at fastholde anbefalingen om aldersgrænser; herunder at alderskrav ikke strider mod reglerne om forskelsbehandling. Foruden formandsposten er han nemlig også nyvalgt medlem og næstformand i netop Komitéen for God Fondsledelse.
Han fortæller, at KFI Erhvervsdrivende Fond i mellemtiden har besluttet at indføre en aldersgrænse.
"I KFI Erhvervsdrivende Fond følger vi selvsagt udviklingen og har tidligere besluttet, at vi i forbindelse med vores forestående opdatering af "følg eller forklar" på dette punkt vil anføre en aldersgrænse på 75 år, som vi synes er den rigtige for KFI Erhvervsdrivendende Fond, herunder baseret på en nylig gennemført bestyrelsesevaluering med ekstern bistand," skriver Bo Rygaard i en email.
Fundats har også spurgt Erhvervsstyrelsens direktør Katrine Winding, hvad hun mener om, at mere end en tredjedel af de erhvervsdrivende fonde hverken følger anbefalingen om aldersgrænser eller forklarer fravalget.
”Erhvervsstyrelsen ønsker ikke at kommentere resultaterne af styrelsens temakontrol fra 2023 af de erhvervsdrivende fondes redegørelser for god fondsledelse,” lyder det fra Erhvervsstyrelsens presseenhed.
