Snart er det slut med at holde bestyrelsesmøder i norske fonde, hvor alle de forsamlede bestyrelsesmedlemmer er af samme køn.
Senest den 30. juni 2025 skal Norges erhvervsdrivende fonde, fonde med uddelingsmæssige formål og fonde, hvor en offentlig myndighed vælger mindst ét af bestyrelsens medlemmer, have begge køn repræsenteret i bestyrelsen. Og ikke nok med det: Der skal være mindst 40 procent kønsbalance.
Det fremgår af en række ændringer af den norske fondslovgivning, som blev vedtaget i Stortinget den 20. december 2023.
Ifølge en nyhed på hjemmesiden for Stiftelsesforeningen, der er en interesseorganisation for fonde i Norge, er forventningen, at lovændringen vil medføre, at flere fonde det kommende års tid skal i gang med at ændre på bestyrelsens sammensætning for at leve op til lovkravene.
Konsekvenserne, hvis fondene ikke lever op til de nye krav, er benhårde:
”Hvis fonden ikke overholder de nye regler om kønsbalance inden for fristen, vil fonden ikke have en gyldigt sammensat bestyrelse. En bestyrelse, der ikke er gyldigt sammensat, vil heller ikke have bemyndigelse til at repræsentere fonden udadtil eller træffe juridiske dispositioner på fondens vegne. Overtrædelse af de nye regler kan få alvorlige konsekvenser, og i yderste konsekvens kan overtrædelse af lovkravet medføre en tvangsopløsning af fonden,” skriver Stiftelsesforeningen.
Kvoter har løst ubalance i børsnoterede selskaber
Den nye lovgivning i Norge fra sommeren 2025 omfatter ikke kun fonde, men også bestyrelser i mellemstore og store virksomheder.
Lovgivningen kommer i forlængelse af den meget omtalte ’kvotelov’, hvor et politisk flertal i Stortinget tilbage i 2003 besluttede, at begge køn skulle være repræsenteret med minimum 40 procent i bestyrelserne i de norske børsnoterede selskaber. Loven trådte i kraft 1. januar 2006.
Hvis man mener, at løsningen på problemet er kvoter og hårde sanktioner, må man sige, at det virker, om end nogen nok vil mene, at det ikke er en særlig dansk måde at gøre tingene på
Mette Verner – Seniorforsker, ph.d., Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
”Erfaringen fra Norge er, at problemerne med kønsubalancen er blevet løst i bestyrelserne i de virksomheder, der er underlagt lovgivningen. Det skyldes formentlig blandt andet de hårde sanktioner, hvor selskaberne kan blive opløst, hvis de ikke lever op til lovgivningen. Så hvis man mener, at løsningen på problemet er kvoter og hårde sanktioner, må man sige, at det virker, om end nogen nok vil mene, at det ikke er en særlig dansk måde at gøre tingene på,” siger seniorforsker og ph.d. Mette Verner fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd VIVE.
Mette Verner, der er ekspert i blandt andet kønsforskelle på arbejdsmarkedet, påpeger, at det fra nogle børsnoterede norske selskabers side har krævet en vis form for kreativitet at leve op til lovkravet.
”I forhold til selskaberne i Norge har man set eksempler på, at nogle af dem har ændret selskabsform for at undgå lovgivningen om kønsbalance, og man så også lige efter lovens ikrafttræden mange eksempler på dels, at flere kvinder fik pladser i en række bestyrelser, og dels at mange danske kvinder kom ind i norske selskabsbestyrelser. Virksomhederne ville gerne have kvinder med bestyrelseserfaring, og dem var der ikke så mange at tage af i Norge,” forklarer Mette Verner.
Skal ikke gå den norske vej
Ifølge advokat Marianne Philip, der er formand for Komitéen for god Fondsledelse, bør de danske politikere ikke lade sig inspirere af den norske kvotelovgivning.
”Min personlige holdning er, at vi ikke skal gå den norske vej – jeg bryder mig ikke om kvoter. Da man for en del år siden indførte kvoter i Norge for bestyrelserne i de børsnoterede selskaber, var det, som jeg husker det, ikke specielt succesfuldt og resulterede i, at ganske få kvinder gik igen i en række bestyrelser for at virksomhederne dermed kunne leve op til 40-60-kravet. Jeg tror mere på det lange, seje træk og en løbende udskiftning i bestyrelserne,” siger Marianne Philip.
Marianne Philip hæfter sig ved, at udviklingen i de danske fonde, som hun udtrykker det, ”har flyttet sig i den rigtige retning, siden vi lavede de første Anbefalinger for god Fondsledelse”. Det skete i 2014.
”Dengang var fordelingen 20-80 i de erhvervsdrivende fonde, og det var omtrent det samme for aktie- og anpartsselskaberne,” siger Marianne Philip.
Jeg tror mere på det lange, seje træk og en løbende udskiftning i bestyrelserne
Marianne Philip – Formand, Komitéen for god Fondsledelse
Da Fundats i marts 2023 senest kortlagde kønsfordelingen i bestyrelserne i Danmarks 100 mest uddelende fonde, var kvindernes andel af bestyrelsespladser på 37 procent – en stigning på fire procentpoint sammenlignet med godt ét år tidligere.
”Jeg synes, at det er ganske tilfredsstillende, når Fundats’ seneste undersøgelse viser en 37-63-fordeling i top-100-fondene, mens helt nye tal viser, at fordelingen for samtlige fonde ligger på 30-70 mod 27-73 for to år siden. De 30-70 er dog uden de cirka to procent af bestyrelsesmedlemmerne, der ikke har et dansk cpr-nr. Det understreger, at vi er nået rigtig langt via oplysning og fokus på emnet – og det viser samtidig, at de store fonde går forrest,” siger Marianne Philip.
Især store fonde følger anbefaling
I de gældende Anbefalinger for god Fondsledelse er anbefalingen, at ’bestyrelsesmedlemmer udpeges på baggrund af deres personlige egenskaber og kompetencer under hensyn til bestyrelsens samlede kompetencer’.
Derudover anbefales det, ’at der ved sammensætning og indstilling af nye bestyrelsesmedlemmer tages hensyn til behovet for fornyelse – sammenholdt med behovet for kontinuitet – og til behovet for mangfoldighed i relation til blandt andet erhvervs- og uddelingserfaring, alder og køn.’
”Vores undersøgelser om compliance viser, at fondene, især de store, i tilfredsstillende grad følger anbefalingen om at tage hensyn til behovet for mangfoldighed i relation til blandt andet erhvervs- og uddelingserfaring, alder og køn, når de vælger bestyrelsesmedlemmer. De små fonde er af naturlige årsager altid lidt bagefter i forhold til compliance, også på dette område. Når det er sagt, er dette fortsat et emne, som både de store og små fonde løbende bør forholde sig til. I den forbindelse glæder jeg mig over, at vi, når vi i marts hvert år afholder dialogmøder med fondene i København og Aarhus, også er i dialog med mange mindre fonde om vigtige emner såsom bestyrelsens sammensætning,” siger Marianne Philip.
Seniorforsker Mette Verner fra VIVE har knap så meget fidus til effekten af anbefalingerne.
”Jeg tror ikke, at det er soft law såsom anbefalinger til god selskabs- eller fondsledelse, der får de her ting til at rykke hurtigt. Så der er ingen tvivl om, at vil man have kønsbalance i bestyrelser, så virker den norske model bedre end den måde, vi kører tingene på i Danmark,” siger Mette Verner.
