Fondsverdenens bedst lønnede bestyrelsesformand Richard Sand er et kendt navn i den danske fondssektor og i advokatbranchen.
Men udover sine bestyrelsesposter i Hempel-koncernen og Aller-koncernen har han også en stor portefølje af mindre fonde, som i over 30 år har levet et stille liv i den mørklagte del af fondsverdenen (se listen under artiklen).
Og sådan ønsker både han og hans bestyrelseskolleger tilsyneladende, at det skal blive ved med at være.
Der er tale om en del af den danske fondssektor, som i høj grad er bestykket med personer, der bærer titler som grever, hofjægermestre, kammerherrer og godsejere. Også fondenes primære aktiver hører til blandt de mere specielle – eksempelvis sølvsamlinger, jagttrofæer, gældsbreve og pantebreve.
Udover medlemmer af den danske adel tæller flere af fondsbestyrelserne også personer fra den etablerede, filantropiske fondselite samt fra akademia, herunder blandt andre fondsdirektør Anders Christen Obel og dekan ved Københavns Universitets juridiske fakultet, Jacob Graff Nielsen. Dem vender vi tilbage til.
Men selvom bestyrelsesmedlemmerne således omfatter flere respekterede personer i toppen af samfundet, så ønsker ingen at stille sig frem og forklare baggrunden og formålet med den usædvanlige fondskonstruktion, som går igen i en række af Richards Sands omfattende portefølje af fonde. Heller ikke selvom enkelte af dem er erhvervsdrivende fonde, som i deres årlige redegørelser skriver, at de følger god-fondsledelse-anbefalingen om åbenhed og kommunikation.
Tur-retur-penge til godsejerne
Fælles for mere end seks af fondene er, at formuen primært eller næsten udelukkende består af et gældsbrev fra en godsejer, som betaler en lav rente til fonden på typisk to procent om året. Fondens overskud går så som uddeling tilbage til enten godset eller til godsejeren personligt. Dermed vender de fleste af rentebetalingerne retur til godsejeren, efter de har været en tur inde over fondens regnskabsbøger.
Et andet fællestræk er, at fondene administreres af partner i Bech-Bruun Richard Sands eget advokatkontor, der også flittigt skriver regninger til fondene.
Flere af fondene er desuden stiftet i 1986, som var et særligt år i dansk fondshistorie. Det var nemlig det første år efter fondsloven trådte i kraft i 1985.Samtidig var det sidste år inden loven om beskatning af fonde fik virkning. Det gjorde den nemlig fra og med indkomståret 1987.
En af disse fonde er den ikke-erhvervsdrivende fond, Borreby Fonden. Bort set fra nogle småpenge er fondens eneste aktiv et gældsbrev på knap 17 millioner kroner. Debitor er godsejer, kammerherre, hofjægermester og skuespiller Joachim Castenskiold på Borreby Gods ved Skælskør. Han betaler hvert år godt 330.000 kroner i renter til fonden. Det svarer til en årlig rente på to procent.
Det fremgår af fondens årsregnskab for 2022, som Fundats har begæret aktindsigt i via Civilstyrelsen.
Det var en nødvendig del af generationsskiftet på Borreby Gods i 1986
Grev Adam Carl Moltke-Huitfeldt – Bestyrelsesformand, Borreby Fonden
Efter administrationsudgifter, herunder honorar for advokatbistand på godt 27.000 kroner og bestyrelseshonorar på godt 18.000 kroner, giver fonden et overskud efter skat på 215.000 kroner, som bliver betalt tilbage til Joachim Castenskiold i form af uddelinger.
Fondens formand hedder Adam Carl Moltke-Huitfeldt. Han har titel af greve og hofjægermester og har siden 2009 været kammerherre. Han har selv været godsejer på det nærliggende Espe Gods, men har siden overdraget det til sin datter.
Adam Carl Moltke-Huitfeldt har dog kun været bestyrelsesformand i Borreby Fonden siden maj måned i år og vil derfor ikke udtale sig nærmere om detaljerne i fondens opbygning omkring gældsbrevet.
"Formålet med fondskonstruktionen er, at det var en nødvendig del af generationsskiftet på Borreby Gods i 1986," siger Adam Carl Moltke-Huitfeldt, der herudover ikke har nogen kommentarer.
Vi har også forsøgt at komme i kontakt med godsejer Joachim Castenskiold selv for at spørge ham, hvordan gældsbrevet konkret er indgået i generationsskiftet, og hvad baggrunden er for den valgte fondskonstruktion. Men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
Det er dog almindelig kendt, at det kan være problematisk at overdrage landbrugsejendomme og godser til næste generation i familien, fordi der ofte ikke er likviditet til at betale boafgift. Værdierne i virksomhederne ligger populært sagt i murstenene eller i landbrugsjorden.
Har ikke stor viden om fonden
I Rosenfeldt Familiefond, en anden godsejerfond, er det Richard Sand selv, der sidder på formandsposten. Her udgør godsejergældsbrevet 7,4 millioner kroner, mens fonden derudover har andre aktiver for godt 6 millioner.
Godsejer på Rosenfeldt Gods, Nicolai Oxholm Tillisch betaler hvert år 148.000 kroner i rente til fonden. Det svarer igen til en rente på to procent. Men pengestrømmene går også den modsatte vej. Således modtog Nicolai Tillisch personligt uddelinger for 400.000 kr. i 2021 og 100.000 kroner i 2022.
Fonden er oprettet langt før min tid, og jeg har derfor ikke den store viden omkring denne
Godsejer Nicolai Oxholm Tillisch – Særligt begunstiget bevillingsmodtager, Rosenfeldt Familiefond
Vi har spurgt godsejer Nicolai Tillisch, om han som særligt begunstiget i fondens uddelinger vil forklare baggrunden for fondskonstruktionen omkring gældsbrevet.
”Fonden er oprettet langt før min tid, og jeg har derfor ikke den store viden omkring denne. Men jeg vil henvise dig til at tage kontakt til formanden,” skriver Nicolai Tillisch i et e-mailsvar.
Fundats har ad flere omgange i løbet af de seneste tre måneder rettet henvendelse til bestyrelsesformand Richard Sand og hans personlige sekretærer i Bech-Bruun. Men han er endnu ikke vendt tilbage.
Dinesen-familiens fire godsejerfonde
Fire af godsejerfondene i Richard Sands portefølje har sin baggrund i samme familie, nemlig Dinesen-familien.
Ifølge offentligt tilgængelige slægtsbeskrivelser bragte Anders Wilhelm Dinesen (død 2005) og Karen Marie Lystrup hver sit gods ind i deres ægteskab. Således drev de sammen Høvdingsgaard Gods i Vordingborg og Skjørringe Gods på Falster. Karen Marie og Anders Dinesen købte i 1974 desuden en større landbrugsejendom, Woodmancott, samt en privatbolig Lower Mill i Hampshire i England, hvor Karen Marie Dinesen ifølge cvr-registret bor i dag. I en årrække var familien desuden engageret i hoteldrift under time share-bølgen i Gl. Skagen.
Parret fik fire døtre – Karin, Anita, Camilla og Rikke. I forbindelse med familiens generationsskifte i 1986 blev der stiftet fire godsejerfonde, som hver begunstiger en af døtrene og deres respektive godser. Den største er Skjørringefonden, hvor det eneste aktiv er et gældsbrev på 36 millioner kroner. Fonden har i 2022 uddelt 500.000 kroner til Skjørringe Gods, der er ejet personligt af Rikke Fabienke [født Dinesen].
Idet vi ikke har kunnet komme i kontakt med den gennemgående figur i godsejerfondene, Richard Sand, har vi spurgt godsejer Rikke Fabienke, om hun vil fortælle om baggrunden for fondskonstruktionen og gældsbrevet på to procent.
”Jeg har ikke noget med Skjørringefondens drift at gøre. Der er en selvstændig bestyrelse. Har du spørgsmål omkring fonden, bedes du henvende dig til bestyrelsen,” skriver hun.
KU-dekan sidder i bestyrelserne af faglig interesse
Udover Skjørringefonden er også Høvdingsgaard Fonden samt Mullerupgaard- og Gl. Estrupfonden stiftet af familien Dinesen. De er ligeledes konstrueret omkring et gældsbrev og et uddelingsformål, der begunstiger godsejerne.
Disse tre fonde er alle ikke-erhvervsdrivende fonde og har den samme bestyrelse bestående af stifteren og bestyrelsesformand Karen Marie Dinesen, næstformand Richard Sand, administrerende direktør i Det Obelske Familiefond, Anders Christen Obel, samt dekan og professor i skatteret ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet, Jacob Graff Nielsen.
Bestyrelsen i Dinesen-fondene:Fire bestyrelsesmedlemmer går igen i de tre godsejerfonde Skjørringefonden, Høvdingsgaard Fonden og Mullerupgaard- og Gl. Estrupfonden:
- Karen Marie Dinesen, stifter og formand
- Partner i Bech-Bruun Richard Sand, næstformand
- Adm. direktør Det Obelske Familiefond Anders Christen Obel
- Dekan Københavns Universitet professor Jacob Graff Nielsens
Kilde: CVR og Fondenes årsregnskaber
Fundats har forelagt regnskaberne på godsejerfondene for en lang række eksperter og meget erfarne praktikere indenfor fondsret. Ingen af dem er før stødt på konstruktionen i gældsbrevsfondene og har derfor ikke med sikkerhed kunnet forklare detaljerne omkring aktivoverdragelserne og de eventuelle likviditetsmæssige konsekvenser i forbindelse med stiftelsen af gældsbrevene mellem generationerne på godserne.
Det står dog klart, at hensigten med gældsbrevene er at nedbringe nettoformuen i forbindelse med generationsskiftet for derved at reducere arveafgiften [i dag kaldet boafgiften], som i midten af firserne var ganske betydelig og kunne udgøre 32 procent eller 36,25 procent.
I fondsbetænkningen af 1982, som gik forud for fondsloven fra 1985, behandlede fondskommissionen også samspillet mellem de daværende skatteregler og stiftelse af fonde. I afsnittet ’4.7.1.1. Gave til fond i form af forrentede Gældsbreve’ fremgår blandt andet:
”Den mest almindelige måde at stifte fonde på er den, at stifteren overfor fonden afgiver en kapital (kontanter, obligationer, pantebreve, aktier m.v.). Kapitalen udgår derved af hans skattepligtige formue.”
”Hvis stifteren i stedet tilvejebringer fondskapitalen derved, at han uden vederlag påtager sig en gæld til fonden, vil han efter den gældende skattelovgivning kunne fratrække renterne, ligesom gælden kan fratrækkes i hans skattepligtige formue,” står der i fondsbetænkningen på side 330.
I rækken af godsejerfonde i Richard Sands fondsportefølje er det imidlertid uklart, om der har været en likvid udbetaling af lånet i gældsbrevet. Eller om der alene er tale om rentebetalinger med det formål at kunne lave en teknisk nedskrivning af den afgiftspligtige nettoformue svarende til hovedstolen.
For at blive klogere på den konkrete konstruktion i godsejerfondene har vi derfor spurgt skatteretsekspert og bestyrelsesmedlem i fire af fondene dekan Jacob Graff Nielsen, om han vil forklare baggrunden for og skattefordelene ved konstruktionerne. Vi har desuden spurgt ham, hvilken interesse han selv har i at sidde i bestyrelserne for en række fonde, hvis eneste aktiv er et gældsbrev.
Jeg er medlem af bestyrelserne af interesse for arbejdet
Dekan, Professor Jacob Graff Nielsen – Bestyrelsesmedlem i fire af familien Dinesens godsejerfonde
Dekan Jacob Graff Nielsen har dog ikke ønsket at stille op til interview, men i en e-mail svarer han:
”Jeg indtrådte i fondene ifølge de relevante fundatser for godt et par år siden. Jeg er medlem af bestyrelserne af interesse for arbejdet. Dine øvrige spørgsmål vedrører fondenes økonomiske forhold, som hører under hele bestyrelsen. Jeg vil derfor videresende din henvendelse til bestyrelsen,” skriver Jacob Graff Nielsen.
Formandskabet i bestyrelserne er dog aldrig vendt tilbage.
Obel-direktør i strid med egen redegørelse
Den sidste af de fire Dinesen-fonde er Woodmancott Fonden, der også er stiftet i 1986, men som ifølge cvr-registret overgik til at være en erhvervsdrivende fond i 2014. Det skyldes, at aktiverne her er placeret i et holdingselskab under fonden. Men fundatsens ordlyd flugter præcist med ordlyden i de tre andre Dinesen-fonde. Uddelingsformålet er, at støtte Karen Marie Dinesens datter Camilla Dinesen (gift Rosenfalck):
”Fondens formål er at eje, bevare og administrere de i fundatsens § 3 nævnte til fonden overdragne aktiver, herunder i særdeleshed aktierne i datterselskabet Karianca Ltd., London, som fonden i dag ejer 100 procent af. Herudover er fondens formål at yde økonomisk støtte efter de i fundatsens angivne retningslinjer til Camilla Rosenfalck og hendes descendenter, men i øvrigt efter bestyrelsens nærmere bestemmelser og suveræne skøn,” står der i årsregnskaberne.
”I overensstemmelse hermed er der i året uddelt 180.653 kr. til en af Camilla Dinesens descendenter,” fremgår det videre af 2022-regnskabet.
Igen er det Richard Sands advokatkontor, der er administrator og hans personlige sekretær Elisabeth Wagner Birkeholm, som er kontaktperson samtidig med, at Richard Sand selv er næstformand i bestyrelsen.
I modsætning til de tre andre fonde er det dog ikke Karen Marie Dinesen, der sidder på formandsposten. Den er overladt til en af de øvrige tre faste bestyrelseskolleger, nemlig den administrerende direktør i Det Obelske Familiefond, Anders Christen Obel.
Bestyrelsen i Woodmancott Fonden:Fonden er erhvervsdrivende og iflg. Redegørelsen for God Fondsledelse førlger bestyrelsen anbefalingen om åbenhed og kommunikation. Det er dog ikke lykkedes Fundats at få kontakt til formanden:
- Adm. dir. Det Obelske Familiefond Anders Christen Obel, formand
- Partner i Bech-Bruun Richard Sand, næstformand
- Karen Marie Dinesen, stifter
- Kammerherre, hofjægermester, godsejer Flemming Christian Ramshardt Lindegaard
- Dekan Københavns Universitet professor Jacob Graff Nielsens
Kilde: Cvr og fondens årsregnskab
Da Woodmancott Fonden er en erhvervsdrivende fond, er den til forskel fra de øvrige fonde underlagt erhvervsfondslovens krav om at redegøre for Anbefalingerne for God Fondsledelse. Det betyder, at fondsbestyrelsen skal forholde sig til god fondsskik, herunder anbefaling nummer 1 om åbenhed og kommunikation, der lyder:
”Det anbefales, at bestyrelsen vedtager principper for ekstern kommunikation, som imødekommer behovet for åbenhed og interessenternes behov og mulighed for at opnå relevant opdateret information om fondens forhold.”
Ifølge Woodmancott Fondens lovpligtige redegørelse for god fondsledelse følger bestyrelsen denne anbefaling. På den baggrund har Fundats via det Det Obelske Familiefond talt med Anders Christen Obels personlige assistent og bedt hende videregive en række skriftlige spørgsmål til fondsdirektøren i hans egenskab af bestyrelsesformand for Woodmancott Fonden.
Efter at have rykket for svar har Fundats modtaget følgende e-mail fra Det Obelske Familiefonds kommunikationsafdeling:
”Vi har ingen kommentarer. Sagen vedrører hverken Det Obelske Familiefond eller C.W. Obel A/S.”
Woodmancott Fonden ikke har nogen hjemmeside, og af redegørelsen for God Fondsledelse fremgår det ikke, hvordan eller på hvilken måde offentligheden kan komme i kontakt med fondsbestyrelsen. Fundats har uden held sendt flere mails til Bech-Bruuns e-mailadresse hos Richard Sands sekretær, sekretær Elisabeth Wagner Birkeholm.
Det har således heller ikke været muligt af få en kommentar fra Woodmancott Fonden.
R. Sand fratræder post efter Fundats’ spørgsmål
I Vennerslund Familiefond var det indtil den 12. oktober i år Richard Sand selv, der var bestyrelsesformand. Fonden er erhvervsdrivende og har til formål af sikre driften af Vennerslund Gods, som er ejet af greve og hofjægermester Kim Brockenhuus-Schack.
Det er også Bech-Bruun advokatfirma, der er administrator for fonden. I redegørelsen for god fondsledelse fra 2021 har bestyrelsen ganske usædvanligt valgt at oplyse, at bestyrelsesformand Richard Sand har udført opgaver for fonden:
”Honorar for juridisk rådgivning og administrativ bistand udbetalt i 2021: Bech-Bruun, v/ advokat Richard Sand, kr. 70.906 inkl. moms,” står der i forklar-feltet i redegørelsen for vederlagsanbefalingen 3.1.2.
I forbindelse med den række af spørgsmål, som Fundats gentagne gange siden 3. august har stillet Richard Sand, har vi også spurgt ham, hvad baggrunden er for, at han personligt har leveret rådgivningsydelser til Vennerslund Familiefond, hvilket som udgangspunkt er i strid med forbuddet i erhvervsfondslovens § 52, stk. 3. Det er den paragraf, der forbyder fondsformænd at udføre andre opgaver for fonden, end dem der følger af hvervet som bestyrelsesformand.
Fundats rykkede blandet andet for svar den 11. oktober. Dagen efter, den 12. oktober, byttede Richard Sand bestyrelsespost med Michael Frederik Iuel således, at Richard Sand fratrådte formandsposten i Vennerslund Familiefond og i stedet blev menigt bestyrelsesmedlem.
Det fremgår af registreringshistorikken i cvr-registret.
Richard Sand er fortsat ikke vendt tilbage på vores henvendelser i forbindelse med denne artikel og flere andre artikler.