"Jeg ved godt, at der er nogle folk, der mener, at jeg kunne finde på at lave en Putin."
Sådan lød ordene fra Jørgen Ejbøl i 2021 med reference til den russiske præsident, der med sin præsidentrokade med Dmitrij Medvedev omgik reglerne om, at Ruslands præsident kun måtte have to embedsperioder.
"Men det er der ikke tale om," forsikrede Ejbøl, et af de mest magtfulde mennesker i mediebranchen og en af ophavsmændene til fusionen JP/Politikens Hus, hvor han selv var bestyrelsesformand i 11 år, før han blev bestyrelsesformand for Jyllands-Postens Fond.
Jørgen Ejbøl ville nemlig selv gå af i 2024, når han ramte fondens aldersgrænse på 75 år.
"Og dermed får du det fuldendte generationsskifte, hvor de to gamle spøgelser, Lars Munch og Jørgen Ejbøl, ikke længere er der, og hvor den nye generation kan tage fuldstændigt over," fortalte Jørgen Ejbøl.
Løftet om et generationsskifte i en af landets største medievirksomheder blev leveret i samklang med udmeldingen fra Lars Munch et år tidligere.
”Helt grundlæggende synes jeg, det er forkert, hvis aldersgrænser ikke flytter sig i takt med aldersudviklingen i samfundet generelt. Men på den anden side kender vi alle bestyrelsesmedlemmer, som vi af den ene eller anden grund ikke nænner at tage afsked med, og i de tilfælde priser man sig lykkelig for at kunne henvise til en aldersgrænse," sagde Munch i et ledelsesinterview her på Fundats.
På det tidspunkt havde han været bestyrelsesformand i JP/Politiken i seks år – efter 11 år som administrerende direktør samme sted.
"Så man kan sige, at uden en aldersgrænse ville det stille urealistisk store krav til formand og bestyrelse om at sige farvel til medlemmer, der ikke længere holder vægt og mål. Derfor tror jeg, det er tilrådeligt med en aldersgrænse, og efter min mening bør den ligge på 75 år,” fortalte Lars Munch i 2020.
Senest bekræftede Jørgen Ejbøl i december 2023 over for Fundats, at han ville udtræde i foråret 2024.
"Aldersgrænser understøtter fornyelse"
Men det "fuldendte generationsskifte" udeblev.
I februar i år kom det frem, at Jørgen Ejbøl alligevel fortsætter som formand for Jyllands-Postens Fond, selv om bestyrelsen dermed må bryde med aldersgrænsen på 75 år i fondens forretningsorden.
Og i denne måned vendte Lars Munch tilbage som formand for bestyrelsen i JP/Politikens Hus. Han erstatter tidligere forsvarschef Peter Bartram, der for to år siden overtog posten fra netop Lars Munch. Peter Bartram fratrådte sin stilling i marts, angiveligt på grund af "uenigheder om virksomhedens strategi".
Bartram har efterfølgende fortalt til både Information og MediaWatch, at han ikke gik frivilligt, men blev afsat af Jørgen Ejbøl.
Munch var i mellemtiden blevet bestyrelsesformand i Politiken-Fonden, hvor han nu bliver næstformand, mens tidligere CBS-rektor Finn Junge-Jensen overtager formandsposten. Men Finn Junge-Jensen, som har været medlem af bestyrelsen i Politiken-Fonden siden 2009, fylder 80 år i maj og rammer dermed fondens aldersgrænse. En aldersgrænse, der modsat grænsen i Jyllands-Postens Fond er nedfældet i vedtægterne. Derfor har det været nødvendigt at ansøge Erhvervsstyrelsen om dispensation, så Finn Junge-Jensen kan fortsætte.
Komitéen for god Fondsledelse anbefaler ellers, at erhvervsdrivende fonde fastsætter en aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmerne.
"En aldersgrænse understøtter fornyelse i bestyrelsen såvel som bestyrelsens stillingtagen til bestyrelsens sammensætning og kompetencer," skriver Komitéen for god Fondsledelse i kommentarerne til sine anbefalinger.
Komitéen påpeger desuden, at en aldersgrænse ikke er i strid med reglerne om forbud mod forskelsbehandling, eftersom et bestyrelseshverv ikke er et ansættelsesforhold.
Kontinuitet i Politiken-Fonden
Argumentet for, at Finn Junge-Jensen skulle fortsætte som formand, har været "kontinuitet". Det viser dokumenter, som Fundats har fået aktindsigt i.
Argumentet om kontinuitet var nemlig centralt, da Lars Munch over for Erhvervsstyrelsen i februar skulle begrunde en dispensation fra Politiken-Fondens aldersgrænse, så Finn Junge-Jensen kunne fortsætte yderligere to år som formand.
"Bag anmodningen ligger ønske om kontinuitet," anførte Lars Munch, som personligt skrev til sagsbehandleren i Erhvervsstyrelsen i en email, der fyldte blot ni linjer.
"Hvis anmodningen imødekommes, vil allerede to medlemmer skulle erstattes på årsmøde i marts (idet Karsten Ohrt er afgået ved døden, og Susanne Juhl har meddelt, at hun ikke genopstiller). For at sige det kort, vil vi gerne undgå at skulle erstatte tre medlemmer af bestyrelsen på samme tid. For god ordens skyld skal jeg nævne, at der står en enig bestyrelse bag anmodningen. Jeg håber på styrelsens velvillige behandling og ser frem til at modtage svar," skrev Munch i ansøgningen.
Erhvervsstyrelsen er med egne ord "generelt meget tilbageholdende" med at ophæve eller forhøje aldersgrænser i erhvervsdrivende fondes vedtægter, og det kræver "meget tungtvejende grunde".
Men som Fundats tidligere har omtalt, får nærmest alle fonde, der ansøger, dispensation til at tilsidesætte vedtægterne og lade bestyrelsesmedlemmer sidde.
Og i Politiken-Fondens tilfælde har Erhvervsstyrelsen tilsvarende givet dispensation for aldersgrænsen uden at sætte yderligere spørgsmålstegn ved begrundelsen.
Ifølge Erhvervsstyrelsen er dispensationen til Politiken-Fonden ikke et udtryk for, at Erhvervsstyrelsen som praksis giver dispensation for aldersgrænser i fonde, hvis blot bestyrelsen anmoder om det.
"Erhvervsstyrelsen behandler i udgangspunktet ændringer af vedtægtsbestemte aldersgrænser som enhver anden vedtægtsændring. Dette indebærer blandt andet, at bestyrelsens argumenter for ændringen skal være baseret på et aktuelt behov begrundet i fondens faktiske forhold og ikke eksempelvis i nogle generelle overvejelser om samfundsudviklingen. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at bestyrelsen blot konstaterer, at en vedtægtsændring vil være hensigtsmæssig. Der skal derfor altid fremsendes en konkret og velargumenteret begrundelse for vedtægtsændringer," skriver pressechef Søren Møller Nielsen på Erhvervsstyrelsens vegne.
Han skriver også, at det generelt er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at vedtægtsbestemte aldersgrænser som hovedregel er fornuftige og udtryk for en saglig varetagelse af fondens interesser:
"Vedtægtsfastsatte aldersgrænser såvel som vedtægtsfastsatte udpegningsperioder har til formål at medvirke til udskiftning og kontinuitet i fondsbestyrelsen, ligesom de har til formål at skærpe bestyrelsens opmærksomhed på sammensætningen og kompetencebehovene i bestyrelsen, og sikre en løbende stillingtagen hertil."
Kontinuitet i Jyllands-Postens Fond
Argumentet for, at Jørgen Ejbøl alligevel fortsætter som formand for Jyllands-Postens Fond, har tilsvarende været "kontinuitet".
Det var bestyrelsens ønske såvel som et ønske fra Jyllands-Postens nyudnævnte ansvarshavende chefredaktør, Marchen Neel Gjertsen, fortalte Jørgen Ejbøl.
En aldersgrænse understøtter fornyelse i bestyrelsen såvel som bestyrelsens stillingtagen til bestyrelsens sammensætning og kompetencer
Komitéen for god Fondsledelse
Marchen Neel Gjertsen forklarede over for fagbladet Journalisten, at hun og fondsbestyrelsen var enige om at opfordre Jørgen Ejbøl til at fortsætte, fordi Jyllands-Posten befinder sig et sted, hvor der er behov for kontinuitet.
”Jyllands-Posten er i gang med mange forandringer, hvor vi skal omstille os digitalt, og der har det en stor værdi med en formand, der kender Jyllands-Posten så indgående, som Jørgen Ejbøl gør,” fortalte chefredaktøren.
Få uger senere fortalte Jørgen Ejbøl i et interview til Politiken, at koncernens direktion og bestyrelse havde lagt en skæv kurs, og at han selv måtte træde til og fyre chefredaktør Jacob Nybroe fra Jyllands-Posten i august 2023, hvorefter posten overgik til Marchen Neel Gjertsen.
”Jeg kan ikke bare sidde og se på, at Jyllands-Posten havner i grøften,” sagde Jørgen Ejbøl, som også er kendt som "pansergeneralen" på grund af sin kontante facon.
Flere erfarne bestyrelsesmedlemmer
Fundats har spurgt både Jørgen Ejbøl, Lars Munch og Finn Junge-Jensen, om de seneste måneders forløb er et udtryk for, at de alligevel har vægtet kontinuitet over fornyelse.
Vi har desuden spurgt, om udpegningen af Finn Junge-Jensen og genudpegningen af Jørgen Ejbøl er et udtryk for, at der ikke er andre medlemmer i de to bestyrelser, som besidder den fornødne kompetence og erfaring, således at stafetten kan gives videre uden at skulle dispensere fra aldersgrænserne.
Hverken Jørgen Ejbøl, Lars Munch eller Finn Junge-Jensen har ønsket at svare på spørgsmål om sagen. Jørgen Ejbøl har ikke besvaret henvendelsen, mens Finn Junge-Jensen henviser til Lars Munch, som skriver:
"Som bekendt har Erhvervsstyrelsen bedt om en redegørelse. I Politiken-Fonden finder vi det rigtigst, at vi svarer myndighederne først."
Og dermed får du det fuldendte generationsskifte, hvor de to gamle spøgelser, Lars Munch og Jørgen Ejbøl, ikke længere er der, og hvor den nye generation kan tage fuldstændigt over
Jørgen Ejbøl – formand, Jyllands-Postens Fond, i 2021
I begge JP/Politikens ejerfonde finder man vel at mærke flere bestyrelsesmedlemmer foruden Jørgen Ejbøl, Finn Junge-Jensen og Lars Munch med årelang erfaring som bestyrelsesmedlemmer eller med medieledelse.
Herunder økonom og professor Torben M. Andersen og tidligere minister for udviklingsbistand Anita Bay Bundegaard, som har siddet i Politiken-Fondens bestyrelse siden 2016 og 2017, matematiker og professor Dorte Marianne Olesen, som har siddet i bestyrelsen siden 1990.
I Jyllands-Postens Fonds bestyrelse finder man blandt andet kommunikationschef Per Mikael Jensen, som kun har siddet i bestyrelsen i to år, men som både har været redaktionschef på Jyllands-Posten, adm. direktør for TV2 og koncernchef for Altinget, samt journalist Tina Nikolaisen, som også er ny i bestyrelsen og tidligere har været magasindirektør i Egmont.
Fundats har kontaktet flere af bestyrelsesmedlemmerne for at spørge, om der ikke er et argument for, at andre kapaciteter i bestyrelserne er klar til at tage over. Og hvorvidt de og andre bestyrelsesmedlemmer med årelang erfaring ikke kunne være tilstrækkelige garanter for kontinuitet til, at man ikke behøvede at fravige de vedtagne aldersgrænser.
Ingen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer har dog ønsket at svare på spørgsmålene.
"Tak for mailen. Det er formanden, der udtaler sig på Fondets vegne, og jeg har derfor ingen kommentarer," skriver Torben M. Andersen til Fundats.
"Tak for din mail. Men det må være Politiken-Fondens formandskab, der svarer på denne type spørgsmål," skriver Dorte Marianne Olesen.