Fondenes stadig voksende betydning i samfundet gør det endnu mere påkrævet, at branchen har en fælles stemme i den politiske og offentlige debat. Ellers risikerer fondene, at politikerne træffer beslutninger på et unuanceret grundlag hen over hovedet på landets godt 1.300 erhvervsdrivende fonde og mere end 8.000 ikke-erhvervsdrivende fonde. Det mener administrerende direktør i Public Affairs Group, Ole Krog, der selv tidligere har været direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Apotekerforening, HTS og Dansk Industri.
”Jeg bemærkede, at der sidste år kørte en debat om, hvorvidt fondsverdenen med dens donationer skævvred kulturlivet. Hvis sådan en diskussion får lov at rulle uden at blive kommenteret eller ordentligt modsagt, kan den i sidste ende risikere at føre til et politisk indgreb, som man ikke ønsker. Når sådan en situation opstår, har man behov for nogen, der tidligt kan gå ind og tale den samlede branches sag”, siger han.
Han mener, at fondsbranchen har brug for at være mere aktivt og mere konstant til stede i den politiske og offentlige debat:
”Det betyder rigtig meget for, om man bliver hørt. Det afgørende er, at man er til stede før de politiske beslutninger bliver taget, at man er i god tid, og hele tiden sikrer, at de hensyn man ønsker tilgodeset er kendte og forstået af beslutningstagerne”, siger Ole Krog.
Ole Krog fremhæver, at den offentlige tilstedeværelse også handler om at vise parathed i forhold til at komme med konstruktive input og bistå med branchens erfaringer og know how:
”Der er to ting man skal sørge for at være på forkant med: Det ene er at sikre, at beslutningstagerne har adgang til viden om, hvordan en politisk beslutning vil påvirke branchen, og hvordan de faktiske vilkår er i branchen. Det andet er at sikre, at politikerne har adgang til de holdninger, der er i branchen”, siger Ole Krog, der de sidste fire år har stået i spidsen for en gruppe af professionelle lobbyister.
Han peger desuden på lovforslaget om den øgede fondsbeskatning som det oplagte eksempel på en sag, hvor en brancheforening sandsynligvis kunne have lagt sagen død allerede inden, den fik sit liv på Christiansborg.
”Lovforslaget med fondsbeskatning er et godt eksempel, der illustrerer vigtigheden af tilstedeværelse. Set udefra virkede det som om forslaget kom bag på mange fonde. Men forslaget var jo et skuffeforslag, som embedsmændene havde haft liggende i flere år. Her havde man haft en bedre chance, hvis man havde været til stede og havde fået sikret, at de fejlskøn, der var jo tale om i lovforslaget, var udredt inden en forligskreds besluttede at fremlægge forslaget”, siger Ole Krog.
Lovforslaget om fondsbeskatning er endnu ikke færdigbehandlet i Folketinget, men efter en koordineret indsats blandt 26 fonde og deres rådgivere lykkedes det i første omgang at få pillet de største tidsler og misforståelser ud af forslaget.
”Det bliver en slags brandslukning, fordi fondene jo helt naturligt har deres fokus på uddelingerne, og på at forvalte fondens aktiver bedst muligt. I den forstand kan en brancheforening fungere som en forsikring”, siger Ole Krog.
Han mener, at mange af de erhvervsdrivende fonde sikkert også benytter den gennemslagskraft, som de kan opnå via deres datterselskabers brancheorganisation, for eksempel Dansk Industri.
”Problemet er bare, at hvis man deltager i en stor brancheorganisation, så kan man komme i situationer, hvor man sammen med andre medlemmer er nødt til at prioritere hvilken sag, der er vigtigst at få på dagsordenen – er det for eksempel taxa-lovgivning eller fondes vilkår, som organisationen skal vælge at sætte i fokus i denne måned. Min vurdering vil derfor være, at fondsbranchen er så speciel, at den står sig bedst ved at have sit eget talerør”, siger Ole Krog.