Kommentar: Realdania bygger på en potemkinkulisse

Re­al­da­nia har ud­vik­let sig til en ma­sto­dont in­den for dansk byg­ge­ri, hvor for­e­nin­gen med si­ne man­ge pen­ge har købt sig til en be­ty­de­lig ind­flydelse. Forment­lig er udvik­lingen kom­met bag på lov­giverne, der næp­pe hav­de fore­sti­llet sig, at Kredit­for­ening­en Dan­mark kun­ne fin­de på at sæl­ge sin virksom­hed, da man i 1989 til­lod kredit­for­ening­erne at om­dan­ne sig til aktie­selskaber. Kri­sti­an Kristian­sen ta­ger i sin bog ’Re­al­da­nia – kredit­for­ening­en, der vil­le no­get stør­re end at gi­ve pen­ge til an­dre’ for­e­nin­gen op til kri­tisk vur­de­ring. Bo­gen er et re­le­vant og til­trængt bi­drag til de­bat­ten om ’de herre­løse pen­ge’, me­ner Jørn Astrup Han­sen, der er mange­årig iagt­tager af de omdan­nede tid­li­ge­re finan­sielle kooperativer. 

BLOX (foto: Michael Levin)
"Kø­ben­havns nye var­tegn, som Re­al­da­nia ube­ske­dent kal­der BLOX. En ka­ta­stro­fe, en souf­f­le, der er gå­et over si­ne bred­der, kal­der ar­ki­tekt Jon Step­hen­sen byg­nin­gen, der er en knyt­næ­ve i an­sig­tet på Kø­ben­havns hav­ne­front," skri­ver Jørn Astrup Han­sen en kom­men­tar (fo­to Mi­cha­el Levin)

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen holdning.

I 2009 ud­gav Re­al­da­nia bo­gen Pen­ge til hu­se skre­vet af Jør­gen Nue Møl­ler, der i 1993 blev be­styrel­ses­formand for Kre­dit­for­e­nin­gen Dan­mark, som sam­me år over­drog sin virk­som­hed til dat­ter­sel­ska­bet Re­al­kre­dit Dan­mark A/S. Kre­dit­for­e­nin­gen blev til For­e­nin­gen Re­al­Dan­mark, der i 2000 – ef­ter en kortva­rig ro­man­ce med BG Bank – af­hæn­de­de re­al­kre­dit­sel­ska­bet til Dan­ske Bank.

Jørn Astrup, kommentator
Jørn Astrup Han­sen er tid­li­ge­re bank­di­rek­tør, og har væ­ret ind­sat i fle­re ban­kop­ryd­nin­ger af Fi­nan­si­el Sta­bi­li­tet. Han sad i Tryg­heds­grup­pens re­præ­sen­tant­skab i 2008-2013.

For­e­nin­gen Re­al­Dan­mark blev nu til Re­al­da­nia, som Nue Møl­ler var for­mand for ind­til 2007. Det var så­le­des en er­fa­ren her­re, der i 2009 på­tog sig at skri­ve ”hi­sto­ri­en om en kre­dit­for­e­nings trans­for­ma­tion til en slags al­men­nyt­tig fonds­dan­nel­se i for­e­nings­klæ­der – en in­sti­tu­tion, som i dag ser sig selv som en sel­ve­jen­de filan­tro­pisk virk­som­hed med medlems­demokrati, der ska­ber livs­kvalitet for al­le i Dan­mark gen­nem det byg­ge­de mil­jø”. En or­dent­lig mund­fuld varm luft.

Re­flek­sion og selv­kri­tik er der ik­ke me­get af i Nue Møl­lers bog. Men det er må­ske ik­ke så mær­ke­ligt; Nue Møl­ler hav­de en ik­ke uvæ­sent­lig rol­le i den ud­vik­ling, der kul­mi­ne­re­de i 2000, da me­re end 150 års med­lem­se­jet re­al­kre­ditvirk­som­hed blev bragt til op­hør. Me­re kri­tisk er bo­gen ‘Re­al­da­nia – kre­dit­for­e­nin­gen, der vil­le no­get stør­re end at gi­ve pen­ge til an­dre’, som Kri­sti­an Kri­sti­an­sen, man­ge­årig un­der­vi­ser og for­sker i byg­ge­ri­ets for­hold ved DTU, ud­gav i marts. Kri­sti­an­sen går til stålet.

Realdania – en gøgeunge?

Kri­sti­an­sen me­ner, at Re­al­da­nia, der er en er­hvervs­dri­ven­de for­e­ning, har ud­vik­let sig til en magt­fak­tor in­den for dansk byg­ge­ri. Han ser Re­al­da­nia som en gø­ge­un­ge, der med si­ne man­ge pen­ge og eg­ne pro­jek­ter fortræn­ger an­dre, lø­di­ge ini­ti­a­ti­ver – ini­ti­a­ti­ver, som Re­al­da­nia iføl­ge Kri­sti­an­sen hel­le­re skul­le ha­ve støt­tet. Støt­te fra Re­al­da­nia er sjæl­dent uden be­ting­el­ser; med si­ne do­na­tio­ner kø­ber Re­al­da­nia sig til ind­fly­del­se; Re­al­da­nia sæt­ter sig på støt­te­mod­tagerne. Alt for of­te dæk­ker den filan­tro­pi­ske virk­som­hed over fi­nan­si­e­ring af Re­al­da­ni­as eg­ne pro­jek­ter, me­ner Kristiansen.

De gam­le magt­grup­pe­rin­ger i re­al­kre­dit­sel­ska­bets re­præ­sen­tant­skab – navn­lig de al­me­ne bo­li­gor­ga­ni­sa­tio­ner og land­bru­get, især det sto­re hart­korn – der i 2000 hjalp Re­al­da­nia til ver­den, har ik­ke for­gæ­ves ple­jet om­gang med Re­al­da­ni­as be­sty­rel­se og direktion.

At Re­al­da­ni­as le­del­se ik­ke er blind for be­ho­vet blandt næ­re ven­ner og for­ret­nings­for­bin­del­ser er Dansk Ar­ki­tek­tur Cen­ter (DAC) et godt ek­sem­pel på. Jør­gen Nue Møl­ler, der i pe­ri­o­den 1984-96 var ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Kø­ben­havns Al­men­nyt­ti­ge Bo­ligsel­skab (KAB), var i 1996-2001 di­rek­tør for DAC. DAC – en pro­jektor­ga­ni­sa­tion, der si­den blev adop­te­ret af Real­dania – fi­nan­si­e­res i dag af et of­­fent­ligt-pri­vat part­ner­skab mel­lem Re­al­da­nia og sta­ten med Re­al­da­nia som hovedsponsor.

Som di­rek­tør i KAB ef­ter­fulg­tes Nue Møl­ler i 1996 af Jes­per Ny­gård. Ef­ter et kort mel­lem­spil med ar­ki­tekt Je­an Bra­he som be­sty­rel­ses­for­mand ef­ter­fulg­te sam­me Ny­gård i 2009 Nue Møl­ler som for­mand for Re­al­da­ni­as be­sty­rel­se, in­den han i 2013 kro­ne­de sig selv som di­rek­tør i Re­al­da­nia. Det sto­re land­brug stod nu for tur; ny for­mand for Re­al­da­ni­as be­sty­rel­se blev gods­ejer Mi­cha­el Brockenhuus-Schack.

BLOX – et vartegn for Realdania

Jes­per Ny­gård sid­der nu i be­sty­rel­sen for Dansk Ar­ki­tek­tur Cen­ter. DAC, der hidtil har haft do­mi­cil i smag­ful­de lo­ka­ler i Strand­ga­de, flyt­ter næ­ste må­ned ind i BLOX – et mon­ster af en byg­ning, som Re­al­da­nia har la­det op­fø­re på Bryg­hus­grun­den. Kø­ben­havns nye var­tegn, som Re­al­da­nia ube­ske­dent kal­der BLOX. En ka­ta­stro­fe, en souf­f­le, der er gå­et over si­ne bred­der, kal­der ar­ki­tekt Jon Step­hen­sen byg­nin­gen, der er en knyt­næ­ve i an­sig­tet på Kø­ben­havns hav­ne­front. Kri­sti­an­sen kal­der BLOX for en magt­de­mon­stra­tion. Re­al­da­nia op­før­te BLOX, for­di man kun­ne. Derfor.

I BLOX får DAC sel­skab af Dansk De­sign Cen­ter – en in­sti­tu­tion, der har til for­mål at øge an­vend­el­sen af de­sign i er­hvervs­li­vet, at bi­dra­ge til at styr­ke de­sign­bran­chen samt at ud­vik­le og bran­de dansk de­sign na­tio­nalt og in­ter­na­tio­nalt. Dansk De­sign Cen­ter er kom­met på støt­ten hos Re­al­da­nia og skal til gen­gæld bo standsmæssigt.

Og­så In­ter­na­tio­nal Fe­de­ra­tion for Hou­sing and Plan­ning (IFHP) har Re­al­da­nia ta­get un­der si­ne vin­ger. Re­al­da­nia yder støt­te til IFHP, der be­skæf­ti­ger sig med by­plan­læg­ning og bo­lig­po­litik. IFHP, der har gjort Flem­m­ing Bor­re­skov, tid­li­ge­re di­rek­tør i Re­al­da­nia, til præ­si­dent, flyt­ter ind i BLOX, der dog og­så har få­et plads til et fit­nes­scen­ter og en stri­be luksuslejligheder.

BLOX skal dri­ves af BLOXHUB, en er­hvervs­dri­ven­de for­e­ning stif­tet i 2016 af Re­al­da­nia, Kø­ben­havns Kom­mu­ne og Erhvervs­ministeriet. Og­så myn­dig­he­der­ne er af Re­al­da­nia ble­vet godt og grun­digt fed­tet ind.

Realdania er kommet ud af kontrol

Det kun­ne fo­re­kom­me, at Re­al­da­nia, der, i mod­sæt­ning til er­hvervs­dri­ven­de fon­de, ik­ke er un­der­gi­vet til­syn, er kom­met på af­ve­je. Re­al­da­nia re­gu­le­res ik­ke af mar­ked­s­ø­ko­no­mi­en; in­gen ejerin­ter­es­ser gør sig gæl­den­de. Re­al­da­ni­as le­del­se er su­veræn; den står ik­ke til an­svar over for nogen.

Re­al­da­nia kal­der sig, blandt så me­get an­det, en med­lems­ba­se­ret filan­tro­pisk for­e­ning. Al­le, der ejer fast ejen­dom i Dan­mark, kan bli­ve med­lem af Re­al­da­nia. Det er alt­så ik­ke så svært at bli­ve med­lem. Og er man først ble­vet med­lem, ri­si­ke­rer man ik­ke at bli­ve slet­tet p.g.a. re­sta­ncer med kon­tin­gen­tet. Med­lem­ska­bet er livsva­rigt, og det ko­ster ik­ke noget.

Det er åben­bart, at der blandt Re­al­da­ni­as med­lem­mer ik­ke fin­des det in­ter­es­se­fæl­les­skab, der er de­fi­ne­ren­de for en­hver for­e­ning. Som for­e­ning er Re­al­da­nia dø­en­de. Re­al­da­nia, der i 2000 hav­de en kvart mil­li­on med­lem­mer, hav­de 16 år se­ne­re 147.000 med­lem­mer med en gen­nem­snits­alder på 63 år. Der er ik­ke ud­sigt til, at med­lem­mer­ne kan, el­ler vil, øve no­gen form for de­mo­kra­tisk kon­trol med Re­al­da­nia. De har sim­pelt­hen ik­ke no­get in­ci­ta­ment hertil.

Med­lem­s­de­mo­kra­ti­et i Re­al­da­nia er blot en fa­ca­de – en po­tem­kin­kulis­se, som le­del­sen kan gem­me sig bag. I tre, af fi­re, valg­grup­per var der i fjor fredsvalg. Blandt 24 valg­te repræ­sen­tant­skabs­med­lem­mer var der 21 genvalg.

Læs selv Kri­sti­an Kri­sti­an­sens bog om Re­al­da­nia, der er ud­gi­vet som e-bog. Bo­gen er spænd­en­de som en kri­mi­nal­ro­man. Jeg ved ik­ke, hvor­for net­op det ud­tryk faldt mig ind.

  • Kri­sti­an Kri­sti­an­sen: Re­al­da­nia. 70 sider
  • Saxo​.com. 2018. 45 kroner.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Professorer: Fondenes pionércentre rammer ikke målet

Pio­ner­cen­tre­ne – ét af de mest am­bi­tiø­se vir­ke­mid­ler in­den for dansk forsk­nings­fi­nan­si­e­ring – ram­mer for­bi ski­ven. Så­dan ly­der kri­tik­ken i kort form fra pro­fes­sor Kim…

Skarp politisk kritik af Realdanias investeringer i atomvåben

Der bli­ver ik­ke lagt fin­gre imel­lem i kri­tik­ken fra hver­ken re­ge­rings­par­ti­et So­ci­al­de­mo­kra­ti­et el­ler støt­te­par­ti­et En­heds­li­stens si­de, når det gæl­der den filan­tro­pi­ske for­e­ning Re­al­da­ni­as investeringer…

V. Kann Rasmussen Foundation vil have humanister ind i klimakampen

  De kom­men­de syv år skal et nyt uni­ver­si­tets­cen­ter på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet bi­dra­ge til den grøn­ne om­stil­ling ved at stil­le hu­ma­ni­stisk vi­den til rå­dig­hed for…

Survey: Ny fondslov bør skabe åbenhed om almene fonde

Ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) ned­sæt­ter om kort tid en kom­mis­sion, der skal ku­le­gra­ve de juri­di­ske ram­mer for Dan­marks cir­ka 8.000 al­me­ne fon­de. Og når kommissionen…

Coronakrise

Borgerretsfonden går ind i sag om billede af brændende statsministerdukke

Fre­dag den 12. marts 2021 bød på uven­te­de gæ­ster for for 29-åri­ge Vi­vi­an Ani­ta Ale­xan­d­ru. Her ban­ke­de to ci­vil­klæd­te be­tjen­te nem­lig på den lærerstuderendes…

Ny strategi i Realdania flytter fokus fra kvantitativ til kvalitativ vækst

”På regn­skabs­sprog hed­der det et ’til­freds­stil­len­de år’ – men i vir­ke­lig­he­den sy­nes jeg, det er gan­ske godt skul­dret.” Så­dan ly­der ka­rak­te­ri­stik­ken fra den ad­mi­ni­stre­ren­de direktør…

Mary Fonden sætter fokus på unges mistrivsel i fællesskaber

Som ud­gangs­punkt op­fat­tes fæl­les­ska­ber for un­ge som no­get trygt og po­si­tivt. Men kan un­ges fæl­les­ska­ber og­så væ­re med til at ska­be mi­striv­sel og op­le­vel­ser af…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, færre…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig besluttet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…