I dette afsnit af podcasten Moderne Filantropi fortæller Nordea-fondens direktør Henrik Lehmann Andersen blandt andet om sit fokus på at bevare ydmygheden i fondsarbejdet samtidig med at fastholde bestræbelsen på at gøre en forskel med fondsmidlerne. Han fremhæver desuden behovet for, at fondene bliver endnu bedre til at kommunikere.
”Vi er ikke en klassisk uddelende fond i den forstand, at vi går ud og åbner postkassen hver morgen for at se, om der er kommet noget, som vi så behandler på næste bestyrelsesmøde, og så er det det. Vi er derimod ekstremt fokuserede på at gøre en forskel med vores uddelinger,” siger Henrik Lehmann Andersen i podcasten.
Nordea-fonden er en erhvervsdrivende fond stiftet i 1989 af Sparekassen SDS, da denne blev omdannet til aktieselskab. I dag uddeler fonden midler til et bredt felt af projekter, som fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur.
Det er blandt andet Nordea-fondens baggrund i sparekassebevægelsen, Henrik Lehmann Andersen henviser til, når han forklarer årsagen til, at fonden fastholder sit brede uddelingsområde og sit fokus på folkelighed i såvel uddelinger som i fondens kommunikation med omverdenen.
Fondsmidler kan ikke redde verden
Nordea-fonden har uddelt 4,6 mia. kr. siden stiftelsesåret, og har fået flere og flere midler til uddelinger hen over årene.
”Vi prøver at leve efter mantraet ’Jo flere penge, vi deler ud, desto mere ydmyge skal vi være med at håndtere dem’, siger Henrik Lehmann Andersen og forklarer, at fremfor at fokusere på at vokse og sætte et større aftryk ude i samfundet, er Nordea-fondens tilgang at motivere og stimulere de miljøer, som fonden uddeler midler til.
Han gør sig ikke illusioner om at kunne redde verden med fondsmidler. I stedet fastholder han en pragmatisk tilgang og understreger, at det er det offentlige, det private og civilsamfundet, der skal drive forandringerne og udviklingen i samfundet. Fonden skal være med til at understøtte de gode dagsordener og katalysere sunde bevægelser i samfundet.
Lehmann Andersen lægger vægt på, at Nordea-fonden skal bevare en åbenhed i uddelingsarbejdet, så det ikke altid er de samme mennesker, fonden er i kontakt med og uddeler midler til. Fonden skal være udadvendt og i tæt kontakt med sin omverden. Men han kunne aldrig drømme om at sætte egne projektfolk ind i nogle af de projekter, som fonden støtter.
”For vi er ikke eksperterne – det er dem derude i virkeligheden, der er det,” understreger han.
Denne tilgang til fondsarbejdet er med til at forklare Nordea-fondens stærke fokus på kommunikation. Fonden kommunikerer dels for at gøre opmærksom på sin uddelingsstrategi ude i de ansøgermiljøer, som fonden har fokus på, og dermed tiltrække de gode ansøgninger. Dels kommunikerer fonden om de gode projekter og initiativer, den støtter, for at inspirere og stimulere flere til at skabe lige så gode projekter. Desuden er legitimitet et vigtigt kodeord i kommunikationsarbejdet.
”Vi skal vise det omgivende samfund, at det vi laver er med til at understøtte det, vi alle sammen gerne vil. Vores legitimitet er uhyre vigtig, og den bliver vigtigere og vigtigere, som årene går,” siger Lehmann Andersen og appellerer til, at alle fonde bliver dygtigere til at kommunikere og dermed legitimere deres arbejde. Også de små fonde.
