Nordea-fonden: ’Jo flere penge, vi deler ud, desto mere ydmyge skal vi være med at håndtere dem’

I dette afsnit af podcasten Moderne Filantropi fortæller Nordea-fondens direktør Henrik Lehmann Andersen blandt andet om sit fokus på at bevare ydmygheden i fondsarbejdet samtidig med at fastholde bestræbelsen på at gøre en forskel med fondsmidlerne. Han fremhæver desuden behovet for, at fondene bliver endnu bedre til at kommunikere.

Henrik Lehmann Andersen
”Vi skal vi­se det om­gi­ven­de sam­fund, at det vi la­ver er med til at un­der­støt­te det, vi al­le sam­men ger­ne vil. Vo­res le­gi­ti­mi­tet er uhy­re vig­tig, og den bli­ver vig­ti­ge­re og vig­ti­ge­re, som åre­ne går,” si­ger Hen­rik Le­h­mann An­der­sen, di­rek­tør i Nordea-fonden.

I det­te af­snit af po­dca­sten Mo­der­ne Filan­tro­pi for­tæl­ler Nor­dea-fon­dens di­rek­tør Hen­rik Leh­mann An­der­sen blandt an­det om sit fo­kus på at be­va­re yd­myg­he­den i fonds­ar­bej­det sam­ti­dig med at fast­hol­de be­stræ­bel­sen på at gø­re en for­skel med fonds­mid­ler­ne. Han frem­hæ­ver des­uden be­ho­vet for, at fon­de­ne bli­ver end­nu bed­re til at kommunikere.

”Vi er ik­ke en klas­sisk ud­de­len­de fond i den for­stand, at vi går ud og åb­ner po­st­kas­sen hver mor­gen for at se, om der er kom­met no­get, som vi så be­hand­ler på næ­ste be­sty­rel­ses­mø­de, og så er det det. Vi er der­i­mod ek­stremt fo­ku­se­re­de på at gø­re en for­skel med vo­res ud­de­ling­er,” si­ger Hen­rik Le­h­mann An­der­sen i podcasten.

Nor­dea-fon­den er en er­hvervs­dri­ven­de fond stif­tet i 1989 af Spa­re­kas­sen SDS, da den­ne blev om­dan­net til ak­tie­sel­skab. I dag ud­de­ler fon­den mid­ler til et bredt felt af pro­jek­ter, som frem­mer go­de liv in­den for sund­hed, mo­tion, na­tur og kultur.

Det er blandt an­det Nor­dea-fon­dens bag­grund i spa­re­kas­se­be­væ­gel­sen, Hen­rik Le­h­mann And­er­sen hen­vi­ser til, når han for­kla­rer år­sa­gen til, at fon­den fast­hol­der sit bre­de ud­de­lings­om­råde og sit fo­kus på fol­ke­lig­hed i så­vel ud­de­lin­ger som i fon­dens kom­mu­ni­ka­tion med omverdenen.

Fondsmidler kan ikke redde verden

Nor­dea-fon­den har ud­delt 4,6 mia. kr. si­den stif­tel­ses­år­et, og har få­et fle­re og fle­re mid­ler til ud­de­lin­ger hen over årene.

”Vi prø­ver at le­ve ef­ter man­tra­et ’Jo fle­re pen­ge, vi de­ler ud, de­sto me­re yd­my­ge skal vi væ­re med at hånd­te­re dem’, si­ger Hen­rik Le­h­mann And­er­sen og for­kla­rer, at frem­for at fo­ku­se­re på at vok­se og sæt­te et stør­re af­tryk ude i sam­fun­det, er Nor­dea-fon­dens til­gang at mo­ti­ve­re og sti­mu­le­re de mil­jø­er, som fon­den ud­de­ler mid­ler til.

Han gør sig ik­ke il­lu­sio­ner om at kun­ne red­de ver­den med fonds­mid­ler. I ste­det fast­hol­der han en prag­ma­tisk til­gang og un­der­stre­ger, at det er det of­fent­li­ge, det pri­va­te og ci­vil­sam­fund­et, der skal dri­ve for­an­drin­ger­ne og ud­vik­lin­gen i sam­fun­det. Fon­den skal væ­re med til at un­der­støt­te de go­de dags­or­de­ner og ka­ta­ly­se­re sun­de be­væ­gel­ser i samfundet.

Le­h­mann An­der­sen læg­ger vægt på, at Nor­dea-fon­den skal be­va­re en åben­hed i ud­de­lings­ar­bej­det, så det ik­ke al­tid er de sam­me men­ne­sker, fon­den er i kon­takt med og ud­de­ler mid­ler til. Fon­den skal væ­re udad­vendt og i tæt kon­takt med sin om­ver­den. Men han kun­ne al­drig drøm­me om at sæt­te eg­ne pro­jekt­folk ind i nog­le af de pro­jek­ter, som fon­den støtter.

”For vi er ik­ke eks­per­ter­ne – det er dem der­u­de i vir­ke­lig­he­den, der er det,” un­der­stre­ger han.

Den­ne til­gang til fonds­ar­bej­det er med til at for­kla­re Nor­dea-fon­dens stær­ke fo­kus på kom­mu­ni­ka­tion. Fon­den kom­mu­ni­ke­rer dels for at gø­re op­mærk­som på sin ud­de­lings­stra­te­gi ude i de an­sø­ger­mil­jø­er, som fon­den har fo­kus på, og der­med til­træk­ke de go­de an­søg­nin­ger. Dels kom­mu­ni­ke­rer fon­den om de go­de pro­jek­ter og ini­ti­a­ti­ver, den støt­ter, for at in­spi­re­re og sti­mu­lere fle­re til at ska­be li­ge så go­de pro­jek­ter. Des­u­den er le­gi­ti­mi­tet et vig­tigt ko­de­ord i kommunikationsarbejdet.

”Vi skal vi­se det om­gi­ven­de sam­fund, at det vi la­ver er med til at un­der­støt­te det, vi al­le sam­men ger­ne vil. Vo­res le­gi­ti­mi­tet er uhy­re vig­tig, og den bli­ver vig­ti­ge­re og vig­ti­ge­re, som åre­ne går,” si­ger Le­h­mann An­der­sen og ap­pel­le­rer til, at al­le fon­de bli­ver dyg­ti­ge­re til at kom­mu­ni­ke­re og der­med le­gi­ti­me­re de­res ar­bej­de. Og­så de små fonde.

Lyt til Moderne Filantropi #09

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Podcast:

Moderne Filantropi

  1. Fonden Ensomme Gamles Værn driver ’gerontologisk gartneri’ – Christine E. Swane
  2. Novo Nordisk Fondens ekspertkomitéer sikrer videnskabelig kvalitet – Niels-Henrik von Holstein-Rathlou & Steffen Lüders
  3. Det Obelske Familiefond – en klassisk fond for summen af det gode – Michael Bjørn Nellemann
  4. Nordea-fonden: ’Jo flere penge, vi deler ud, desto mere ydmyge skal vi være med at håndtere dem’ – Henrik Lehmann Andersen
  5. Færchfonden – en vækstkatalysator for Nordvestjylland – Martin Vang Hansen
  6. Fonden for Socialt Ansvar: Fundraising er en udfordring – Thit Aaris-Høeg
  7. Strategiproces i Grundfos-stifters fodspor – Poul Due Jensens Fond, Christian Hartvig
  8. Bikubenfonden – "Vi har smurt smørret for tyndt ud" – Søren Kaare-Andersen
  9. Realdania – filantropi efter amerikansk forbillede – Jesper Nygård
  10. ‘Den frække lillesøster’ i Carlsberg-familien – Tuborgfondet, Anne-Marie Skov
  11. “Vi går efter det excellente” – Augustinus Fonden, Frank Rechen­dorff Møller
  12. “Vi kan ikke bruge jeres ansøgninger til noget” – Lokale og An­lægs­fonden, Esben Danielse

 

Skribent

Trine Gammelgaard
Trine Gammelgaard
Journalist & podcast-vært

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer