Borgerretsfonden er sat i verden for at beskytte borgere mod magtmisbrug fra blandt andre staten. Fonden er blevet spurgt, om den er villig til at gå ind i sagen om regeringens kontroversielle beslutning om at aflive mink, som ifølge flere juridiske eksperter udgør et brud på grundloven.
Det er flere berørte borgere, der har henvendt sig til Borgerretsfonden med ønsket om at få fondens hjælp til at beskytte sig mod statslig magtmisbrug.
Det fortæller fondens formand Hanne Marie Motzfeldt.
"Vi har i fonden fået forskellige former for henvendelser om sagen. Ikke kun fra minkerhvervet. Der er også en masse andre i Nordjylland, der er blevet ramt ret hårdt økonomisk eller menneskeligt, som sådan set ikke har noget med mink at gøre,” siger formanden.
Minksagen har fondens opmærksomhed, fordi fondens kerneopgave er at beskytte borgere mod magtmisbrug.
At det offentlige bruger sine beføjelser på en anden måde end bestemt af den demokratisk legitimerede statsmagt, det er jo en fordrejning af magten i fondens forstand.
Hanne Marie Motzfeldt – bestyrelsesformand, Borgerretsfonden
"Og magtmisbrug vil der automatisk være, når det offentlige ikke har haft lovhjemmel til sin handling. At det offentlige bruger sine beføjelser på en anden måde end bestemt af den demokratisk legitimerede statsmagt, det er jo en fordrejning af magten i fondens forstand,” siger Hanne Marie Motzfeldt.
Ifølge formanden er magtmisbruget i minksagen derfor også åbenlyst.
"Der er ikke nogen diskussion. Der er ikke nogen jurister, der er i tvivl. Og Justitsministeriets egen rapport lægger heller ikke fingrene imellem,” siger hun.
Egen drift
Selvom fonden har fået en del henvendelser fra både minkavlere og andre borgere, så vil det være af egen drift, hvis Borgerretsfonden tager sager op relateret til minksagen. Og det ville fonden formentlig have gjort, også hvis ingen andre havde henvendt sig, siger fondens formand.
“Det er jo en sag, hvor vi skal overveje, om vi bør spille en rolle. Så selv hvis vi ikke havde modtaget henvendelser, så ville vi have været opmærksomme på den," siger Hanne Marie Motzfeldt.
Alligevel har fonden ikke endeligt besluttet at gå ind i sagen.
Selv hvis vi ikke havde modtaget henvendelser, så ville vi have været opmærksomme på den.
Hanne Marie Motzfeldt – bestyrelsesformand, Borgerretsfonden
“Vi indhenter altid en juridisk vurdering udefra først – en vurdering af, om en retssag faktisk kan vindes eller en undersøgelse giver mening. Og hvis en ekstern sagkyndig vurdering fortæller, at retssager kan vindes – for eksempel fra minkavlerne eller af andre borgere, der er blevet ramt – så tager vi den op i bestyrelsen og sender den over vores revision for et fundatstjek. Det er vores faste procedure,” siger hun.
Derudover skal bestyrelsen også foretage en “noget mere overordnet” vurdering af sagen, siger Hanne Marie Motzfeldt.
Hvis eksempelvis de berørte borgere er blevet kompenseret, så kan det tale for, at borgernes retssikkerhed efterfølgende er sikret i en grad, så en retssag er overflødig.
“I bestyrelsen kommer vi til at inddrage overvejelser om, hvorvidt det giver mening for fondens formål at gå ind i sagen. Det kan for eksempel komme an på, hvad der sker politisk – om der i forvejen bliver sat gang i den helt store undersøgelse. Det er klart, at en undersøgelseskommission kan komme længere end en undersøgelse fra os eller en retssag i forhold til at afdække, hvad der er foregået,” siger Hanne Marie Motzfeldt.
