Problemer med inhabilitet og aftaler med nærtstående parter er stadig så stort, at kontrollen med kasketforvirring i fondsbestyrelser må fortsætte ind i 2023.
”I 2022 havde vi fokus på inhabilitet, kasketforvirring og dobbeltposter. Den indsats har vi fortsat i 2023, fordi vi kan se, at her er der noget at komme efter,” siger kontorchef i Erhvervsstyrelsens fondstilsyn, Søren Corfixsen Whitt til Fundats.
Ifølge Erhvervsstyrelsens årsberetning, som udkom kort før sommerferien, rejste fondstilsynet 34 kontrolsager i forbindelse med temakontrollen for 2022.
Det er markant færre end de seneste to år, men til gengæld var der tale om væsentligt tungere sager end tidligere år, hvor et stort antal mindre kontrolsager har fyldt i statistikken.
Mangel på dokumentation
Søren Corfixsen Whitt forklarer, at det især er, når det kommer til den lovbestemte protokollering af inhabilitet, at fondsbestyrelserne kommer til kort.
Ifølge erhvervsfondslovens paragraf 51 må et bestyrelsesmedlem ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem den erhvervsdrivende fond og den pågældende selv eller nærtstående. Det kan komme på tale, hvis et bestyrelsesmedlem eksempelvis rådgiver fonden, sælger ydelser til fonden via sit firma, eller hvis et bestyrelsesmedlem også er en del af fondens sekretariat.
I tilfælde med inhabilitet har fondsbestyrelsen ikke alene pligt til at drøfte den og tage de deraf nødvendige foranstaltninger for at undgå interessesammenblandinger – for eksempel må et bestyrelsesmedlem ikke være til stede under drøftelser, hvor vedkommende er inhabil – men bestyrelsen har også pligt til at føre det hele til protokols.
”Vi ser mange tilfælde, hvor det materiale, vi efterspørger, ikke eksisterer. Det er ikke det samme som at bestyrelserne ikke har foretaget habilitetsvurderinger, men de har ikke husket at protokollere det,” siger Søren Corfixen Whitt og vurderer, at det sker forholdsvist hyppigt.
”Derfor går vi ud og siger det alle de steder, der er nogen som vil lytte til os,” tilføjer han.
Og Erhvervsstyrelsen har faktisk sagt det før.
Søren Corfixsen Whitts ord falder helt i tråd med hans direktør Katrine Winding, da hun i oktober sidste år på Fondenes Dag konstaterede, at mange fonde ”ikke har styr på det,” når det kommer til inhabilitet og dobbeltroller i fondene.
Senere uddybede hun i Fundats, at risikoen, ved ikke at overholde reglerne, er, at de pågældende beslutninger ikke kan anses som gyldige.
Vejledning til nye bestyrelsesmedlemmer
Udover fokus på protokolføringen af inhabilitet i landets fondsbestyrelser har Erhvervsstyrelsen i 2022 haft særligt fokus på årsregnskabslovens krav til noteoplysninger om transaktioner med nærtstående parter.
Alle erhvervsdrivende fonde skal i årsregnskabet oplyse om fondens transaktioner med dens nærtstående parter, også selvom transaktionen er gennemført på normale markedsvilkår.
At fondene også skal oplyse om transaktioner, der er gennemført på normale markedsvilkår, har ifølge Søren Corfixsen Whitt voldt problemer blandt en del af fondslandskabets revisorer. Det skyldes hovedsageligt, at dette notekrav kun gælder erhvervsdrivende fonde, og dermed adskiller sig fra den almindelige selskabsretlige regel.
”Mange revisorer har fokus på de selskabsretlige regler, men her er det altså de fondsretlige regler, der gælder,” konstaterer kontorchefen.
Han fortæller, at det manglende fokus på de fondsretlige regler på noteområdet blandt andet er årsag til, at fondskontoret netop har igangsat et helt nyt initiativ.
I løbet af det kommende efterår tager styrelsen ud til samtlige af de store revisionshuse, hvor de vil gøre dem klogere på erhvervsfondsloven.
“I 2022 havde vi stor succes med fire meget velbesøgte informationsmøder rundt om i landet med det sigte at gøre fondsbestyrelserne i de små og mellemstore fonde klogere på reglerne,” siger Søren Corfixsen Whitt.
”Lige nu er vi i gang med at lægge lignende møder ind i kalenderen hos de store revisionshuse, og senere inviterer vi de mindre ind til os,” siger Søren Corfixsen Whitt og fortæller, at Erhvervsstyrelsen regner med at fortsætte strategien næste år.
”Vi er ikke helt sikre på emnerne endnu, men noget af det, vi har på bedding, er en form for vejledningsindsats for nye bestyrelsesmedlemmer. Hvis det nu er første gang, man indtræder i en fondsbestyrelse, hvad gælder så for den enkelte? Det har vi lavet et udkast til,” fortæller Søren Corfixsen Whitt og tilføjer, at nu skal Erhvervsstyrelsen blot have fundet ud af, hvordan de får budskabet ud ad de rigtige kanaler.
