Mens forskningsprofessor Rasmus Landersø fra Rockwool Fonden i sidste uge stillede spørgsmålstegn ved regeringens nyligt offentliggjorte folkeskoleudspil, så er tonen varmere hos Løkkefonden og Lær For Livet.
De to fonde, der begge arbejder for udsatte og fagligt udfordrede børn og unge, peger begge på elementer i udspillet, som de hver især finder positive.
”Helt overordnet så synes jeg, at udspillet er positivt. Der er på papiret nogle tiltag, som mange af de unge fra de bagerste rækker vil få gavn af,” siger Løkkefondens direktør Kristian Hulmose Nørgaard.
Lær for livet: Der findes ingen snuptagsløsninger
Kristian Hulmose Nørgaard glæder sig især over, at der i udspillet lægges op til flere praktiske fag, intensive undervisningsforløb for de mest fagligt udfordrede elever og indførelsen af en såkaldt juniormesterlæreordning, der skal give de mest skoletrætte elever i udskolingen mulighed for at skifte skoledage ud med virksomhedsdage.
”Det er utrolig positivt, at der er de her korte, intensive læringsforløb med. Hvis de gennemføres på den rigtige måde, så ved vi jo fra vores Drengeakademi, at de har en langtidseffekt,” siger Kristian Hulmose Nørgaard.
Hos Lær for Livet understreger direktør Karen Haumann, at der ikke findes nogle lette løsninger.
”DPU, Aarhus Universitet, der har fulgt Lær for Livet gennem otte år, viser, at de intensive læringsforløb på den korte bane giver chancen for et nyt og positivt selvbillede, men ligesom der ikke er simple forklaringer på sociale udfordringer, findes der heller ingen snuptagsløsninger, når det gælder udsatte børns læring,” siger Karen Haumann.
Hun glæder sig derfor over, at skoleudspillet rummer åbenhed overfor inddragelse af civilsamfundet.
”Der er et kæmpestort potentiale i at åbne op og samarbejde med civilsamfundet på tværs af sektorer i forhold til at støtte børnene i at komme godt igennem skolen og videre i livet. Reformkommissionen har peget på, at et tværsektorielt samarbejde er helt afgørende, når vi skal takle vilde problemer. I Lær for Livet peger vi i den sammenhæng på forpligtende samarbejder på tværs af sektorer for at løse den massive læringsulighed, som børn og unge i udsatte positioner i oplever,” siger Karen Haumann.
Løkkefonden: Løbet er kørt for mange
Hos Løkkefonden er Kristian Hulmose Nørgaard glad for, at der i udspillet lægges op til en ordning, hvor de mest skoletrætte elever i udskolingen kan komme i såkaldt juniormesterlære.
”Det er positivt, at man kan komme ud to dage om ugen på en arbejdsplads og måske få et indtryk af, hvad en erhvervsuddannelse går ud på. Man kan få nogle mestringsoplevelser, som man ikke har fået i skolen, og der er måske også mulighed for at man bliver en del af det lokale erhvervsliv og måske får et fritidsjob. Vi ved, at dem, der får fritidsjob, får højere karakterer og begår mindre kriminalitet. Så jeg synes, at det er winwin,” siger Kristian Hulmose Nørgaard.
Løbet er kørt for mange af de drenge.
Kristian Hulmose Nørgaard – Direktør, Løkkefonden
Men risikerer man ikke netop, at de elever, der har det sværest, kommer endnu længere væk fra skolen?
”Jeg kan godt se din pointe, men vi er også nødt til at være pragmatiske og erkende, at skolen ikke er godt for alle elever hele tiden. Hvis du ikke kan følge med, er du heller ikke en del af fællesskabet, men det her giver så mulighed for, at du bliver en del af et nyt fællesskab. Det er positivt set med vores øjne. De drenge, der kommer på Drengeakademiet, kan ikke plus og minus. Så er det virkelig svært at føle sig som en del af klassen og en del af den faglige undervisning. Løbet er kørt for mange af de drenge. De trives ikke i klassen og vil bare gerne være færdige, så de kan komme ud og bruge deres hænder,” siger Løkkefondens direktør.
Er der noget du savner i udspillet?
”Jeg hylder, at man i udspillet går ind og kigger på klassekvotienter, og at der fra 0. til anden klasse skal være en gennemgående lærer. Men der er et stykke vej til den forskning, jeg kender, som siger, at man optimalt set skal være tættere på 20 elever i en klasse end de 28 elever, der ofte er i de klasser, som vi møder. Med så mange elever er det en umulig opgave at agere i for både lærere og elever. Dermed henviser vi nogle elever til de bagerste rækker, fordi der ikke er tid til dem. Det har ikke noget med lærerne at gøre, det er bare de vilkår, de arbejder under. Det er drønhamrende ærgerligt,” siger Kristian Hulmose Nørgaard.
Også i Lær for Livet har direktør Karen Haumann fokus på lærerne. Hun fortæller, at når de i fonden spørger de børn og unge, de har igennem et Lær for Livet-forløb, så er der særligt ét ønske for en bedre skolegang, som går igen:
”Børnene efterlyser blandt andet lærere og pædagoger, der møder dem med positive forventninger. De vil gerne mødes af voksne, der har ambitioner på deres vegne, og som er i stand til at give dem den støtte, de har brug for. Når børnene ikke i tilstrækkelighed grad oplever det i dag, kan det skyldes manglende tid hos lærerne, men en del handler også om, at lærerne ikke er klædt godt nok på i for eksempel en specialpædagogisk faglighed. Derfor ser vi i Lær for Livet meget positivt på, at regeringens skoleudspil lægger op til bedre videreuddannelsesmuligheder for lærerne,” siger Karen Haumann.
Regeringens skoleudspil skal nu diskuteres med resten af Folketingets partier.
