Forsker hos Rockwool Fonden tvivler på regeringens skoleudspil

Regeringens nye skoleudspil løser ikke folkeskolens problemer, lyder det fra Rasmus Landersø, der forskningsprofessor og chef for forskning i uddannelse og familie ved Rockwool Fonden. Udspillets tiltag risikerer derimod at øge uligheden blandt eleverne, vurderer han.

"Man kan spør­ge sig selv, om det ik­ke er spild af tid at bru­ge ek­stra ti­mer på sløjd, når man på for­hånd kan se, at det er ik­ke no­get, som ele­ver­ne kom­mer til at be­skæf­ti­ge sig med.," si­ger forsk­nings­pro­fes­sor og chef for forsk­ning i ud­dan­nel­se og fa­mi­lie i Ro­ck­wool Fon­den, Ras­mus Lan­der­sø (mo­del­fo­to).

Kor­te­re sko­le­da­ge, øget fo­kus på prak­tisk un­der­vis­ning, fær­re læ­rings­mål og en så­kaldt ju­ni­o­r­mester­læ­re­ord­ning for sko­le­træt­te elever.

Det er nog­le af de cen­tra­le ele­men­ter i re­ge­rin­gens net­op of­fent­lig­gjor­te skoleud­spil, som har til for­mål at ”sæt­te fol­ke­sko­len fri” og sam­ti­dig sik­re ro og plads til fordybelse.

Men selv­om til­ta­ge­ne ly­der go­de på pa­pi­ret, så lø­ser de sand­syn­lig­vis ik­ke fol­ke­sko­lens pro­ble­mer, ly­der det fra forsk­nings­pro­fes­sor Ras­mus Lan­der­sø fra Ro­ck­wool Fonden.

”Det er me­get svært at væ­re ue­nig i am­bi­tio­nen om, at der skal væ­re me­re ro i klas­ser­ne, og at der skal væ­re bed­re plads til, at ele­ver kan læ­re og ud­vik­le sig. Men der er nog­le af til­ta­ge­ne, hvor jeg tror, at de er me­get langt fra at væ­re dæk­ken­de i for­hold til de pro­ble­mer, de ger­ne vil adres­se­re, og så er der til­tag, hvor jeg tæn­ker, at de i vir­ke­lig­he­den går i den mod­sat­te ret­ning af, hvad der vir­ke­lig er brug for,” si­ger forsk­nings­pro­fes­sor Ras­mus Landersø.

Færre timer og hjemkundskab gør ikke elever dygtigere

Et af ud­spil­lets sto­re slagnum­re er til­ta­get om, at fol­ke­sko­len skal væ­re me­re prak­tisk ori­en­te­ret. Det skal blandt an­det ske ved, at der ind­fø­res dob­belt så me­get valg­fags­un­der­vis­ning for ele­ver­ne i ot­ten­de og ni­en­de klas­se, end til­fæl­det er i dag. Valg­fa­ge­ne tæl­ler blandt an­dre mu­sik, bil­led­kunst, mad­kund­skab, hånd­værk, de­sign el­ler teknologiforståelse.

Det er blandt an­det på det om­rå­de, at Ras­mus Lan­der­sø me­ner, at ud­spil­let ram­mer ved si­den af.

”Jeg an­er­ken­der fuldt ud prak­tisk un­der­vis­ning som et pæ­da­go­gisk red­skab. Det er ik­ke al­le ele­ver, der læ­rer ma­te­ma­tik bedst ved at sid­de med pa­pir og en bly­ant, men sløjd el­ler hjem­kund­skab hjæl­per ik­ke de ele­ver, som har me­get sto­re bog­li­ge ud­for­drin­ger. Slet ik­ke, når den sam­le­de sko­le­dag sam­ti­dig skal væ­re kor­te­re,” si­ger Ras­mus Landersø.

Han til­fø­jer, at når en me­get stor del af ele­ver­ne i en klas­se sam­ti­dig for­ven­tes at ta­ge en gym­na­si­al ud­dan­nel­se, så bli­ver de man­ge ek­stra valg­fags­ti­mer spild af tid.

”Man kan spør­ge sig selv, om det ik­ke er spild af tid at bru­ge ek­stra ti­mer på sløjd, når man på for­hånd kan se, at det er ik­ke no­get, som ele­ver­ne kom­mer til at be­skæf­ti­ge sig med. Jeg ved godt, at un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ren har væ­ret ud at si­ge lidt kækt, at det er og­så er vig­tigt, at over­læ­gen kan spej­le et æg, men det er jo ik­ke et re­elt ar­gu­ment for, at der skal væ­re me­re hjem­kund­skabs­un­der­vis­ning. Jeg tror ik­ke, at fle­re prak­ti­ske fag hjæl­per dem, der har brug for det og slet ik­ke på den må­de, de har brug for det. For re­sten ri­si­ke­rer det at væ­re spild af tid,” for­tæl­ler Ras­mus Landersø.

Li­ge nu har vi et a- og et b-hold i sko­len, men jeg er ban­ge for, at der vil op­stå et c-hold

Ras­mus Lan­der­sø – Forsk­nings­pro­fes­sor, Ro­ck­wool Fonden

B-hold bliver til C-hold

Pro­fes­sorens helt over­ord­ne­de be­kym­ring går på om den fag­li­ge ulig­hed, der i dag ses mel­lem ele­ver­ne fra res­sour­cesva­ge hjem og bed­re­stil­le­de hjem, og som for­stær­kes op gen­nem fol­ke­sko­len, vil for­stær­kes yder­li­ge­re med de nye for­slag. Fryg­ten dre­jer sig og­så om den nye så­kald­te ju­ni­o­r­mester­læ­re­ord­ning, som skal gi­ve sko­le­træt­te ele­ver i ud­sko­lin­gen mu­lig­hed for at veks­le to ugent­li­ge sko­le­da­ge med to da­ges prak­tik hos for ek­sem­pel en virk­som­hed. Ele­ver, der kom­mer i ju­ni­o­r­mester­læ­re, vil skul­le af­læg­ge en an­den af­gangs­prø­ve end fol­ke­sko­lens øv­ri­ge ele­ver. Af­gangs­prø­ven vil gi­ve ad­gang til er­hverv­s­ud­dan­nel­ser­ne, men ik­ke de gym­na­si­a­le uddannelser.

”Li­ge nu har vi et a- og et b-hold i sko­len, men jeg er ban­ge for, at der vil op­stå et c-hold. At det vil med­fø­re en in­tro­duk­tion af et nyt c-hold, som kom­mer end­nu læn­ge­re væk fra ud­dan­nel­ses­sy­ste­met og der­med og­så mu­lig­he­der­ne fremad­ret­tet,” si­ger professoren.

Han an­er­ken­der, at der er ele­ver, hvor he­le ide­en om at gå i sko­le er me­get svær, og at ek­sem­pel­vis sko­le­væg­ring er en del af det problem.

”Det dre­jer sig om ele­ver, hvor sko­le­for­lø­bet er gå­et galt på et me­get tid­ligt tids­punkt, og som vi ik­ke har hjul­pet i ti­de. Dér sy­nes jeg, at det er et me­get lil­le pla­ster, vi kom­mer på et stort sår, ved at si­ge til de ele­ver, at de ba­re skal fin­de på no­get an­det at la­ve uden­for sko­le­sy­ste­met,” si­ger Ras­mus Lan­der­sø og un­der­stre­ger, at han ik­ke ta­ler om børn med sær­li­ge be­hov som ek­sem­pel­vis børn med ADHD og au­tis­me, da det er ”en helt an­den sag.”

Vil det ik­ke gav­ne de øv­ri­ge ele­ver i en klas­se, hvis nog­le af de børn, som lar­mer og for­styr­rer mest, føl­ger et an­det skoleforløb?

”Det er mu­ligt, men jeg sy­nes, at det er en me­get hård må­de at lø­se pro­ble­met med børn, der ik­ke kan fin­de ud af at sid­de stil­le på den må­de. Spe­ci­elt hvis fol­ke­sko­len skal væ­re en sko­le for al­le,” si­ger Ras­mus Landersø.

Han for­kla­rer, at der al­le­re­de i dag fin­des er­hvervs­klas­ser, som kan væ­re en hjælp for de ele­ver, der er mest sko­le­træt­te, og at det vig­tig­ste hand­ler om en ret­ti­dig ind­sats, in­den sko­le­da­ge­ne bli­ver for modgangsfyldte.

In­ten­si­ve læringsforløb

Ras­mus Lan­der­sø glæ­der sig helt over­ord­net over, at re­ge­rings­ud­spil­let in­de­hol­der en øget ind­sats til de ele­ver, der har fag­li­ge ud­for­drin­ger, men han er skep­tisk over­for løs­nings­for­sla­get, der i skoleud­spil­let be­skri­ves som in­ten­si­ve undervisningsforløb.

”Det ly­der jo po­si­tivt, og det er jo og­så no­get af det, jeg selv har ef­ter­s­purgt. Men der mang­ler en an­er­ken­del­se af, hvor kom­plek­se ud­for­drin­ger, de her børn har. Nog­le børn har pro­ble­mer i dansk og an­dre i ma­te­ma­tik. For nog­le er det et pro­blem, at mor og far blev skilt. For nog­le sko­ler dre­jer det sig om to ele­ver, og for an­dre dre­jer det sig om ty­ve ele­ver. Man er nødt til at se al­le nu­an­cer­ne, end det, der i gå­seøj­ne ba­re er in­ten­si­ve læ­rings­for­løb i små grup­per,” si­ger Ras­mus Lan­der­sø og fortsætter:

”Ide­en med de in­ten­si­ve for­løb er jo fin, men jeg kan væ­re skep­tisk over­for hvor­dan, det kom­mer til at lø­se sig. Hvis man så sam­ti­dig vil skrue an­tal­let af ti­mer ned og an­tal­let af prak­ti­ske fag op, så bli­ver det jo ik­ke let­te­re at læ­re dansk og ma­te­ma­tik,” si­ger han.

Hvad si­ger forsk­nin­gen om de in­ten­si­ve læringsforløb?

”Den må­de de tid­li­ge­re er ble­vet im­ple­men­te­ret på, har ik­ke væ­ret så ef­fek­tiv. Så kan man si­ge, at den her gang bli­ver det an­der­le­des. Men det er end­nu ik­ke kl­ar­gjort, hvor­for det bli­ver an­der­le­des,” for­kla­rer Ras­mus Landersø.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer