En helt ny anbringelsesbekendtgørelse træder efter planen i kraft 1. november 2020. De sidste justeringer ligger nemlig netop nu på skrivebordet til godkendelse hos justitsminister Nick Hækkerup.
Den nye bekendtgørelse giver de almene fonde mere fleksible rammer for, hvordan de må investere deres formuer.
Og de foreslåede ændringer bliver taget godt imod. I alt seks interessenter har sendt høringssvar til Civilstyrelsen om den nye bekendtgørelse, og alle er grundlæggende positivt indstillet over for moderniseringen af bekendtgørelsen, der skal understøtte de almene fondes muligheder for at skabe et investeringsafkast på fondenes formuer og samtidig reducere deres risiko.
Den nye bekendtgørelse skal først og fremmest gøre kravene til investering i værdipapirer mere fleksible. Grænsen for hvor stor en del af en fonds investeringer, der må anbringes i f.eks. aktier, vil således ifølge den nye anbringelsesbekendtgørelse blive forhøjet fra 50 til 75 pct.
KL skal derfor opfordre til, at bekendtgørelsen ændres således, at der åbnes op for placering af midler i ikke-udbyttebetalende alternative investeringsforeninger.
KL
Den nye anbringelsesbekendtgørelse skal derudover også gøre det muligt at anbringe midler i alternative investeringsfonde, ligesom den indeholder en række ændringer af reglerne for anbringelse af midler i såkaldte UCITS, der er en forkortelse af den engelske betegnelse for kollektiv investering med henblik på investering i værdipapirer – ‘Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities’ – som f.eks. investeringsforeninger og værdipapirfonde.
Villum Fonden vil løsne mere
Et af de seks høringssvar om den nye anbringelsesbekendtgørelse kommer fra Villum Fonden, der selv anslår at kunne øge sine uddelinger med mellem 50-75 mio. kr. om året, når de nye regler træder i kraft.
Fonden hilser derfor også grundlæggende den nye bekendtgørelse velkommen.
“Vi finder, at den nye bekendtgørelse indeholder vigtige ændringer, som indebærer betydelige forbedringer for investeringsmulighederne i de mange almene fonde, som er omfattet af bekendtgørelsen. Dette er vi meget tilfredse med,” skriver fonden i sit høringssvar.
Men når det kommer til den nye bekendtgørelses ændringer vedrørende alternative investeringsfonde og finansielle instrumenter, så advarer fonden dog også om, at reglerne ifølge fonden fortsat er for stramme.
Der har været med til at formulere den nye anbringelsesbekendtgørelse.
Finans Danmark
“Vi finder dog, at formuleringen af reglerne vedrørende de to sidstnævnte områder er restriktiv, og vi tror, at de positive effekter hos fondene især vil kunne realiseres, hvis bekendtgørelsen tillod en bredere anvendelse, end udkastet lægger op til,” skriver fonden.
Den peger på, at det i praksis ikke vil være muligt for almene fonde at anbringe deres midler i alternative investeringsfonde, hvis anbringelsesbekendtgørelsen – som foreslået – skal indeholde krav om, at investeringsfondene skal være udloddende.
“Midler, der investeres i alternative investeringsfonde, kommer således tilbage i form af kontant tilbagebetaling og afkast til investorerne. Dette sker imidlertid ikke som løbende udbytte, men når der er overskudslikviditet i fonden, f.eks. efter et frasalg af en porteføljevirksomhed. Når midler sendes tilbage, kan det ske på flere måder, herunder som udlodning af udbytte, men også som tilbagekøb af aktier eller likvidationsprovenu. Det er således den klare hovedregel, at alternative investeringsfonde ikke kan siges at være ‘udloddende’ i bekendtgørelsens forstand,” skriver Villum Fonden, som derfor henstiller til Civilstyrelsen at overveje at fjerne kravet om kun at tillade investeringer i alternative investeringsfonde, som samtidig er udloddende.
KL: Kan hindre grøn omstilling
Villum Fondens kritik af kravet om kun at tillade investeringer i udloddende alternative investeringsfonde går igen i de øvrige høringssvar.
Også KL, der anses som en part, fordi kommunernes investeringer i et vist omfang også er omfattet af anbringelsesbekendtgørelsen, gør opmærksom på, at kravet også kan hindre grøn omstilling.
“Det er således KL’s opfattelse, at der er meget få – hvis nogen – udbyttebetalende alternative investeringsfonde – men det for kommunerne ville være mere relevant at placere midler i alternative investeringsforeninger, der ikke er udbyttegivende. Dette kunne f.eks. være relevant for kommunerne i forbindelse med f.eks.investeringer i infrastruktur, grønne investeringer mv., men vil i praksis næppe være muligt, hvis kravet om, at den alternative investeringsforening skal være udbyttebetalende fastholdes. KL skal derfor opfordre til, at bekendtgørelsen ændres således, at der åbnes op for placering af midler i ikke-udbyttebetalende alternative investeringsforeninger,” skriver KL.
Også Finans Danmark, der har været med til at formulere den nye anbringelsesbekendtgørelse, erklærer sig positivt indstillet.
Men alligevel peger organisationen i sit høringssvar på flere punkter, hvor kravene bør ændres.
Som de øvrige høringsparter peger Finans Danmark på, at alternative investeringsfonde ikke kan siges at være udloddende.
Men organisationen opponerer også imod den nye anbringelsesbekendtgørelse, når det handler om investeringer i obligationer.
Det er dog meget problematisk, at man i udkastet har valgt at fastholde en række krav fra den eksisterende bekendtgørelse.
Finans Danmark
“Det er dog meget problematisk, at man i udkastet har valgt at fastholde en række krav fra den eksisterende bekendtgørelse, som netop efter vores vurdering er nogle af hovedudfordringerne i den eksisterende regulering i forhold til at kunne sikre en hensigtsmæssig placering af kundernes midler. Det drejer sig primært om kravet til rentebærende obligationer og den manglende mulighed for at investere i UCITS, som kan anvende afledte finansielle instrumenter,” skriver Finans Danmark og uddyber:
“Betingelsen om, at midlerne kan anbringes i rentebærende obligationer, er en videreførelse af en eksisterende regel på området, som vi finder problematisk.
Det skyldes, at rentemarkedet gennem den seneste tid har udviklet sig i en retning, hvor det er blevet vanskeligt at investere i obligationer med en rente over 0 pct. Rentebærende obligationer med en rente over 0 pct. har en iboende risiko i form af en høj varighed, og kunder kan ved en stigende rente risikere, at deres investeringer, der alene kan erhverves til kurser over 100, vil falde ganske drastisk. Kunderne har desuden den latente risiko for, at obligationerne bliver udtrukket i løbet af nogle få kvartaler og derfor allerede efter kort tid oplever at have tabt på investeringen,” skriver Finans Danmark blandt andet.
Følgende seks interessenter har responderet på Civilstyrelsens høring om den nye anbringelsesbekendtgørelse: Villum Fonden, Finans Danmark, FSR – danske revisorer, Danske Advokater, KL og Nordic Investment Opportunities.
