Regionsformand: Fonde kan give mere sundhed, men ikke større anlægsbudgetter

Lan­dets ho­spi­ta­ler har god gavn af de pen­ge, som fon­de­ne støt­ter re­gio­ner­ne med. Og der må me­get ger­ne kom­me fle­re pen­ge til frem­ti­di­ge pro­jek­ter, som kan for­bed­re sund­he­den blandt bor­ger­ne. Det me­ner for­man­den for Dan­ske Re­gio­ner, Bent Hansen.

Som nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de be­skrev i sid­ste må­ned støt­ter fonds­bran­chen i øje­blik­ket den of­fent­li­ge sek­tor med me­re end 3 mil­li­ar­der kr. via 100 ak­tu­el­le pro­jek­ter. Langt stør­ste­delen af pen­ge­ne til­fal­der det of­fent­li­ge i form af til­skud til byg­ge­pro­jek­ter, men man­ge pro­jek­ter hand­ler og­så om rå­d­giv­ning el­ler støt­te til at sø­ge nye mu­lig­he­der for at for­bed­re den of­fent­li­ge ser­vi­ce til borgerne.

”Vi er til­fred­se med de bi­drag, som vi får fra fon­de, der in­ve­ste­rer i re­gio­na­le pro­jek­ter. Pen­ge­ne kan bl.a. bi­dra­ge til me­re sund­hed blandt bor­ger­ne. Vi ser fon­de­ne som gavn­li­ge, men sik­rer selv­føl­ge­lig, at mid­ler­ne er for­e­ne­li­ge med de sty­rings­mæs­si­ge og de­mo­kra­ti­ske spil­le­reg­ler,” si­ger re­gions­rå­ds­for­mand Bent Hansen.

Han me­ner, at re­gio­ner­ne kan ha­ve for­del af den ri­si­ko­vil­lig­hed og in­spira­tion, som fon­de kan le­ve­re i til­læg til fonds­mid­ler­ne og hå­ber der­for og­så på me­re støt­te fremover.

”Et ek­sem­pel er vo­res pro­jekt med me­re per­son­lig me­di­cin ba­se­ret på ge­ne­ti­ske ana­ly­ser. Vi har i det of­fent­li­ge en me­get klar dags­or­den, hvor fon­de kom­mer til at spil­le en rol­le. Vi hå­ber på støt­te, så vi bed­re kan dri­ve en ud­vik­ling, hvor ge­ne­ti­ske op­lys­nin­ger fø­rer til me­re må­l­ret­tet be­hand­ling og me­re sund­hed for bor­ger­ne,” si­ger Bent Hansen.

Anlægsloft gælder også fondsfinansiering

Byg­ge­ri­et af et nyt bør­ne­ho­spi­tal, ’Bør­ne­ri­get’ ved Rigs­ho­spi­ta­let i Kø­ben­havn er ek­sem­pel på et af de stør­re ak­tu­el­le fond­spro­jek­ter. Her støt­ter Ole Kirks Fond med 600 mio. kr. byg­ge­ri­et, som bli­ver til i et part­ner­skab mel­lem fon­den og Re­gion Hovedstaden.

Og­så i stat, kom­mu­ne og på uni­ver­si­te­ter­ne er det ud­de­lin­ger­ne til byg­ge­ri­er, der be­løbs­mæs­sigt væg­ter tungt. Men støt­ten til an­lægs­pro­jek­ter­ne i re­gio­ner­ne skyl­des ik­ke den øko­no­mi­ske smal­hals i det of­fent­li­ge, for­kla­rer Bent Hansen.

”De pres­se­de re­gions­bud­get­ter er ik­ke år­sag til fonds­fi­nan­si­e­ring. Re­gio­ner­ne er sty­ret på an­lægs­ni­veau gen­nem bud­get­lov med vi­de­re, så ek­stra fi­nan­si­e­ring fra fon­de er ty­pisk ik­ke en løs­ning i sig selv til at ska­be stør­re an­lægs­bud­get­ter,” si­ger han.

Sam­me mel­ding kom­mer fra Kom­mu­ner­nes Lands­for­e­ning. Til nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de den 21. de­cem­ber sag­de KLs le­der af Øko­no­misk Se­kre­ta­ri­at, Claus Ørum Mogensen:

”Hvis en kom­mu­ne får støt­te til ek­sem­pel­vis et an­lægs­pro­jekt fra en fond, så får man jo ik­ke mu­lig­hed for at byg­ge me­re, når man ta­ger kom­mu­ner­ne un­der ét. For kom­mu­ner­ne er un­der­lagt en stram ram­mesty­ring, som be­ty­der, at der ik­ke må byg­ges me­re må­lt på brut­toud­gif­ter­ne. I den sam­men­hæng hjæl­per det ik­ke med ek­stra fi­nan­si­e­ring fra en fond.”