Nordea-fondens fokus på gode liv er et forholdsvis etableret fondsbrand blandt mange danskere. Til gengæld er lillesøsteren ved navn Nordea Bank-fonden langt fra så velkendt.
Derfor skifter Nordea Bank-fonden nu navn til Tietgenfonden. Med det nye navn og en ny identitet skal fonden have en klarere profil, som gør det nemmere for målgruppen at afkode, om fonden er relevant for dem.
Tietgenfonden vil stimulere interessen for erhvervsuddannelserne og på almennyttig vis fremme virkelysten og væksten i dansk erhvervsliv. Fonden er derfor opkaldt efter den danske bank- og industrimand C.F. Tietgen, der var én af Danmarks væsentligste drivkræfter under industrialiseringen i 1800-tallet.
C.F. Tietgen var blandt de første direktører for Privatbanken, som blev oprettet i 1857. Præcis 100 år senere oprettede Privatbanken så den fond, som siden kom til at hedde Nordea Bank-fonden og fra i dag altså Tietgenfonden.
Med udgangspunkt i Privatbanken stod C.F. Tietgen i sin levetid bag talrige nye selskaber, som eksempelvis Det Store Nordiske Telegraf-Selskab, DFDS, De Danske Sukkerfabrikker, De Danske Spritfabrikker, Burmeister og & Wain, De Brockske Handelsskoler, A/S Tuborgs Fabrikker, Østsjællandske Jernbaneselskab og Lolland-Falsters Jernbane, Esbjerg Havn, Faxe Kalkbrud, Kjøbenhavns Telefonselskab og Københavns Laane- og Diskontobank.
Vi har ønsket et fondsnavn, som i højere grad netop udtrykker fondens formål, herkomst og værdier – og som adskiller sig tydeligere fra Nordea-fonden
Henrik Lehmann Andersen – Direktør, Tietgenfonden
Navneskiftet er et led i proces, som har stået på i en årrække nu, fortæller fondens direktør Henrik Lehmann Andersen.
“Nordea Bank-fonden var usynlig for fem år siden. Nu er den blevet synlig på nogle uddelingsområder med forbindelse til erhvervsuddannelserne. Vi er derfor nået til, at vi vil prøve at øge kendskabet til fonden ude i ansøgermiljøerne. Det vil vi gøre med et navn, som signalérer det, vi gør. C.F. Tietgens mod, vedholdenhed og virkelyst og den betydning, han fik for udvikling af samfundet, kan vanskeligt overvurderes. C.F. Tietgen står som eksponent for engagement, respekt og ordentlighed, som er de tre værdier fonden bygger på. Vi har ønsket et fondsnavn, som i højere grad netop udtrykker fondens formål, herkomst og værdier – og som adskiller sig tydeligere fra Nordea-fonden. Og ved navneskiftet får vi et navn, som afspejler målet om at fremme virkelyst og vækst i Danmark,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Erhvervsuddannelser i fokus
Tietgenfondens formål er ifølge fundatsen at virke for samfundsgavnlige formål, herunder fremme af dansk erhvervsliv.
Hvert tredje år vedtager Tietgenfondens bestyrelse en uddelingsstrategi med fokus på at fremme virkelyst og vækst. I strategiperioden 2020-2022 støtter fonden initiativer, der fremmer attraktionsværdien af erhvervsuddannelserne.
”Vi håber, at flere unge og forældre får øjnene op for erhvervsuddannelsernes
mange tilbud. Vi har som samfund brug for mangfoldighed både i uddannelserne og i
uddannelsesvalget,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Det skal ske ved at stimulere interessen for og øge kendskabet til erhvervsuddannelserne hos unge, inden de forlader 9. eller 10. klasse og ved at styrke den faglige stolthed og genskabe respekten for det gode håndværk i den brede befolkning og for elever på erhvervsskoler samt forældre.
Fonden uddeler derudover mindre beløb til projekter, der kan belyse udvalgte områder inden for erhvervsfremme, der kan styrke det danske erhvervsliv på et samfundsgavnligt og almennyttigt grundlag. Et eksempel er Axcelfuture, som modtog 500.000 kr. til at afdække, hvordan danske virksomheder kan få gavn af regeringens målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. frem mod 2030.
Strategiarbejdet i Tietgenfonden foregår ud fra samme tilgang som i Nordea-fonden. Det handler om løbende at lytte sig frem til, hvad samfundet efterspørger.
"Det skal sikre, at vi ender med de mest relevante strategier. Og vores fokus på at stimulere interessen for erhvervsuddannelser er jo toprelevant i tiden. Hvor meget det ændrer sig over de kommende år er svært at sige, men at fokusere på problemet med for få faguddannede forventer jeg er en ret langtidsholdbar strategi,” siger Henrik Lehmann Andersen.
I forhold til Nordea-fondens fokus på gode liv, så kommer uddelingerne fra Tietgenfonden til at fokusere på et snævrere område.
“På den måde griber vi tingene anderledes an i Tietgenfonden, fordi den er meget mindre. Det er vigtigt at have en realistisk tilgang til, hvad uddelinger på 20 mio. kr. om året kan flytte af initiativer. Omvendt ligger fonden omkring nummer 50 på listen over over de mest uddelende fonde, så den er bestemt ikke ubetydelig. Men vi skal holde balancen mellem uddelinger og udgifter til fondens drift i lod. Det handler om at uddele så mange penge som muligt af indtjeningen,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Om Tietgenfonden
Oprindeligt stiftet af Privatbanken 1. maj 1957. Senere kom fonden til at hedde
Nordea Bank-fonden – ikke at forveksle med Nordea-fonden.
Fonden skal virke for samfundsgavnlige formål, herunder til fremme af dansk
erhvervsliv.
Fonden støtter i 2020 til 2022 med ca. 20 mio. kr. årligt almennyttige initiativer i
Danmark, som stimulerer interessen for erhvervsuddannelser og fremmer dansk
erhvervsliv.
Fonden er Danmarks 53. mest uddelende fond. Tietgenfonden har ifølge seneste årsregnskab en egenkapital på 226 mio. kr.
Fonden har samme bestyrelse, direktion og administration som Nordea-fonden.
Om C.F. Tietgen:
Carl Frederik Tietgen - født 19. marts 1829 i Odense, død 19. oktober 1901 i
København. Dansk bank- og industrimand og en af den industrialiseringens helt
store drivkræfter.
Udviklede Privatbanken til en investeringsbank og indførte nye finansielle ydelser, fx
betaling med checks.
Med udgangspunkt i Privatbanken stod han bag talrige nye selskaber, som
eksempelvis Det Store Nordiske Telegraf-Selskab, DFDS, De Danske
Sukkerfabrikker, De Danske Spritfabrikker, Burmeister og & Wain, De Brockske
Handelsskoler, A/S Tuborgs Fabrikker, Østsjællandske Jernbaneselskab og Lolland-
Falsters Jernbane, Esbjerg Havn, Faxe Kalkbrud, Kjøbenhavns Telefonselskab og
Københavns Laane- og Diskontobank.
C.F. Tietgen var engageret grundtvigianer og stod for færdiggørelsen af Marmorkirken og
opførelsen af Taarbæk Kirke.
Kilde: Tietgenfonden
