Tidligere på sommeren meddelte den private organisation Gadejuristen på sin hjemmeside, at den indstiller sine retshjælpsaktiviteter, er i gang med en omorganisering og har opsagt sine medarbejdere.
For at sikre, at hjemløse, sexarbejdere og andre gadefolk i Danmark trods fraværet af Gadejuristen fortsat kan få juridisk bistand, er Oak Foundation Denmark og Dreyers Fond nu gået sammen om at sikre økonomisk støtte til en nyetableret organisation med det beslægtede navn Gadens Jurister.
Det sker for Oak Foundations vedkommende med en million kroner i resten af 2021, mens Dreyers Fond støtter Gadens Jurister med ”et millionbeløb”.
Fonden er meget interesseret i, at der også fremover er et korps af jurister, der hjælper dem på gaden. For det har de rigtig meget brug for
Esther Nørregård-Nielsen – Direktør, Oak Foundation Denmark
Den økonomiske saltvandsindsprøjtning betyder, at Gadens Jurister, som i sin begyndelse har arbejdet frivilligt og ulønnet, nu formelt kan begynde at ansætte sine medarbejdere, der tilsammen mønstrer 70 års erfaring med gadejuridisk arbejde.
”Gadens Jurister er pludseligt opstået og gør en forskel for sårbare mennesker, som ellers ikke ville få den hjælp, de skal have,” siger Bo Rygaard, der er administrerende direktør i Dreyers Fond, til Fundats.
Corona et forstørrelsesglas på problemer
For direktøren i Oak Foundation Denmark Esther Nørregård-Nielsen var coronapandemien og nedlukningen af Danmark ”et forstørrelsesglas” på de problemer, som gadens folk slås med.
I den periode oplevede Esther Nørregård-Nielsen blandt andet, at medarbejdere fra det nu nedlagte Gadejuristen, som Oak Foundation gennem flere år har samarbejdet med, gjorde en ekstraordinær indsats for at løse retssikkerhedsmæssige problemer for gadefolket.
Og når Oak Foundation nu støtter Gadens Jurister, er det for at sikre, at der også fremover er nogen, som udfører det nødvendige juridiske hjælpearbejde blandt udsatte mennesker, der ofte bor på gaden.
”Der har for eksempel tidligere været sager med hjemløse, som ikke selv kunne dokumentere, at de har været i landet i det tilstrækkelige antal år til at få udbetalt den højeste ydelse af kommunen. Ved at få adgang til sundhedsdata har Gadejuristens folk kunnet dokumentere, at nogle af disse hjemløse er blevet underbetalt gennem mange år, og der er kørt retssager for at skaffe de pågældende deres tilgodehavender,” siger Esther Nørregård-Nielsen.
Vi ser ikke os selv som langsigtet sponsor af et område – specielt ikke, når det er et område, som det offentlige bør tage hånd om
Bo Rygaard – Administrerende direktør, Dreyers Fond
Direktøren i Oak Foundation vil ikke afvise, at fondens støtte til den juridiske bistand på gadeplan kan fortsætte efter 2021.
”Uden at jeg vil love fremadrettet støtte, kan jeg godt sige, at indsatsen har en forlomme hos os, og at fonden er meget interesseret i, at der også fremover er et korps af jurister, der hjælper dem på gaden. For det har de rigtig meget brug for,” fastslår Esther Nørregård-Nielsen.
Giver ambulancehjælp
Dreyers Fond har med baggrund i det fundatsbestemte fokus på advokat- og arkitektfaget samt almennyttigt arbejde de senere år støttet flere projekter for hjemløse og gadens folk, blandt andet Junk Food i København, der sikrer et varmt måltid til gadens folk.
Men for Bo Rygaard er det samtidig vigtigt at understrege, at fonden ikke er sat i verden for på langt sigt at løse sociale problemer blandt eksempelvis de hjemløse i Danmark.
”Vi ser ikke os selv som langsigtet sponsor af et område – specielt ikke, når det er et område, som det offentlige bør tage hånd om. Vi vil gerne agere fødselshjælper og give ambulancehjælp, og så skal tingene leve deres eget liv. Det er derfor et vigtigt signal for os at sende, at det offentlige bør træde i karakter og sørge for, at vilkårene bliver forbedret for de pågældende mennesker. Men dermed ikke sagt, at vores støtte til Gadens Jurister ophører i år,” siger Bo Rygaard.
Bo Rygaard mener, at Dreyers Fond især – som han udtrykker det – kan ”gøre gavn dér, hvor det offentlige og det private slipper”.
”Der er nogle spots on the dance floor. Hvis Dreyers Fond og andre sponsorer for eksempel ikke havde været med til at sikre, at Junk Food kom op at køre under pandemien, var det ikke sket på samme måde. Og når vi finder ud af, at Gadejuristen stopper af den ene eller anden grund, siger vi, at det ikke skal gå ud over de sårbare. Så dér går vi ind, fordi vi kan gøre en væsentlig forskel. Det sker ikke med henblik på at gå ind i mange år og være driftsorienteret, men vi vil gerne punktvis støtte vigtige projekter i et år eller to,” siger Bo Rygaard.
Omlægning af hjemløseindsats på finansloven
Samtidig med, at de to fonde nu foreløbig i resten af 2021 finansierer et hjørne af løsningen af de problemer, som hjemløse og andre gadefolk døjer med, er der fra politisk side lagt op til at kigge på den overordnede hjemløseproblematik med nye øjne.
I det forslag til finansloven for 2022, som den socialdemokratiske regering fremlagde i sidste uge, er der således afsat 159 millioner kroner til en grundlæggende omlægning af hjemløseindsatsen og en styrket indsats for de mest udsatte borgere i Danmark.
Hvad omlægningen af hjemløseindsatsen mere konkret går ud på, er Sine Egede Eskesen spændt på. Hun er direktør i Bikubenfonden, som gennem flere år har arbejdet med bekæmpelse af hjemløshed især blandt unge. I 2016 var fonden medinitiativtager til Hjem til Alle-alliancen, der består af en række forskellige partnere, som er gået sammen med det fælles mål at stoppe hjemløshed blandt unge.
”I Hjem til Alle-allliancen har vi haft meget fokus de senere år på at identificere de barrierer og muligheder, der er. Nogle af barriererne er strukturelle udfordringer. Men nu kommer der i løbet af efteråret en hjemløsereform, og vi er vildt spændte på, om den viser handling, for det mener vi, der er brug for,” siger Sine Egede Eskesen.
Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at området kalder på politisk handling, men også på, at vi som fonde sammen med civilsamfundet og kommunerne melder os ind i kampen
Sine Egede Eskesen – Direktør, Bikubenfonden
Der er ifølge Bikuben-direktøren ingen tvivl om, at der er behov for at gøre tingene anderledes end hidtil.
”Og noget af det, vi blandt andet er meget optaget af, er at tænke social- og boligpolitikken sammen,” siger Sine Egede Eskesen.
Bo Rygaard fra Dreyers Fond følger i disse dage også nøje med i, hvor den foreslåede omlægning af hjemløseindsatsen rent politisk lander – og hvad den mere konkret kommer til at indebære.
”Sammen med Bikubenfonden, Hjem til Alle-alliancen og en række andre aktører har vi været katalysator for aktiviteter, som har været med til at sikre, at der nu er kommet et finanslovsudkast, hvor der er afsat 159 millioner kroner til en grundlæggende omlægning af hjemløseindsatsen. Det er positivt, og vi er spændte på, hvad omlægningen reelt indebærer,” siger Bo Rygaard.
Fonde er en del af ligning
Sine Egede Eskesen understreger, at hun mener, fondene har en vigtig rolle at spille i forhold til at løse hjemløseproblematikken i Danmark.
”Generelt, når vi i Bikubenfonden arbejder på socialområdet med komplekse problemer, kalder løsningerne som oftest på en række forskellige aktører på tværs af sektorer, og vi ser os selv som en del af den ligning. Vi er ikke så optaget af at placere et ansvar hos en bestemt aktør eller pege fingre ad nogen, der burde løse problemet – vi er mere optaget af, hvordan vi sammen med andre aktører kan finde løsninger. Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at området kalder på politisk handling, men også på, at vi som fonde sammen med civilsamfundet og kommunerne melder os ind i kampen,” lyder opfordringen fra Bikubenfondens direktør.
Esther Nørregård-Nielsen fra Oak Foundation Denmark mener også, at hjemløseproblematikken kalder på samarbejde blandt andet mellem fonde og stat.
”Fonde kan have en meget stor rolle i forhold til blandt andet at pege på nye måder at løse problemerne på. Men det bør ske i en form for samarbejde med og i en realistisk forholden sig til, hvad de statslige økonomiske muligheder er. Grundlæggende mener jeg bestemt, at hjemløshed er en problematik, som er både et statsligt og fondsligt ansvar,” siger Esther Nørregård-Nielsen.
Inspiration af hente i nabolande
For Bo Rygaard er det essentielt, at Danmark i større grad begynder at læne sig op ad de positive erfaringer med at bekæmpe hjemløshed, som blandt andre flere af vores nordiske nabolande har høstet.
”Vi har støttet en stor analyse, som Kraka lavede for Hjem til Alle-alliancen, hvor der blandt andet blev kigget på best practice i lande som Finland og Norge. Her er det basalt lykkedes at knække nødden og skaffe hjem til alle. I Danmark har indsatserne i alt for mange år været spredt ud, så den sårbare selv skulle rende fra den ene instans til den anden,” siger direktøren i Dreyers Fond.
Sine Egede Eskesen er enig i, at der med analysen fra Kraka i hånden er grund til optimisme.
”Den viser, at med den rette investering er det muligt at løse problemet. Den opfattelse deler vi. Og det er derfor, vi som fond engagerer os i området og bliver ved med at gøre det,” siger Sine Egede Eskesen.
Hjem til Alle-alliancen har tidligere – blandt andet baseret på Krakas analyse – slået til lyd for, at det er muligt at stoppe langtidshjemløshed i 2030. Esther Nørregård-Nielsen fra Oak Foundation mener dog ikke, at problemerne er løst om ni år.
”Der vil altid være hjemløse, men man kan godt nedbringe både antallet og den periode, de er i hjemløshed. Hjem til alle-alliancens målsætning om at afskaffe hjemløshed i 2030 er et fint mål – man skal jo altid søge at nå stjernerne. Men det er måske mere realistisk at læne sig op ad den verdensomspændende bevægelse Built for Zero, som siger, at der skal være flere, der kommer ud af hjemløshed, end der kommer ind i hjemløshed,” siger Esther Nørregård-Nielsen.
Sine Egede Eskesen tvivler også på, at det kommer til at gå så hurtigt med at vende udviklingen.
”I Bikubenfonden opererer vi ikke med en slutdato, og det er ikke sådan, at vi i 2030 lukker for sluserne. Vi synes, det er interessant, at Krakas rapport viser, problemerne kan løses ved at investere i boliger og omstille herbergssektoren, men vi er samtidig meget bevidste om, at man ikke ændrer gamle tankegange og strukturelle barrierer over night. Om vi lige præcis i 2030 kan sige ”job done”, er jeg ikke overbevist om, men jeg er ret overbevist om, at vi hvis vi begynder at gøre brug af den viden og de mulighedsrum, der er, vil vi være et godt sted i 2030,” siger Sine Egede Eskesen.
Ifølge VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, som hvert andet år kortlægger antallet af hjemløse borgere i Danmark, var der i 2009 4.998 hjemløse borgere i Danmark. I 2019 var antallet steget til 6.431.