Andelen af danskere, der mener, at de danske fonde løfter en vigtig samfundsopgave og gør en positiv forskel i det danske samfund, er faldende.
Det viser en ny undersøgelse, som Fondenes Videnscenter netop har lagt sidste hånd på.
Ifølge undersøgelsen, som er baseret på svar fra 2.108 danskere indhentet via Kantar Gallups onlinepanel i april-maj i år, vurderer 64 procent, at de danske fonde løfter en vigtig samfundsopgave. Den tilsvarende andel var 11 procentpoint højere i 2018 og syv procentpoint højere i 2020.
Og tendensen er identisk på spørgsmålet, om de danske fonde gør en positiv forskel i det danske samfund. Her er andelen, der nikker til det synspunkt, faldet til 69 procent i 2021 efter at have været oppe på 80 procent i 2018 og 76 procent i 2020.
Samfundsrettede aktiviteter mindre synlige i 2021
Oven på fondenes og de filantropiske foreningers markant stigende bevillinger de seneste år til blandt andet sundhedsforskning og det kulturelle område kan det synes paradoksalt, at stadig færre danskere har oplevelsen af, at fondene løfter en vigtig samfundsopgave.
Ifølge sekretariatschef Hanne Elisabeth Rasmussen i Fondenes Videnscenter kan en del af forklaringen på tendensen være, at fondenes samfundsrettede aktiviteter har været mindre synlige i år end i coronakrisens start i 2020.
Vi forventer altså, at den mindre kontakt imellem danskerne og fondene har påvirket danskernes svar i foråret 2021
Hanne Elisabeth Rasmussen – Sekretariatschef, Fondenes Videnscenter
”Danskerne har set fondene være meget aktive i de første kritiske måneder med covid-19 i foråret 2020, hvor flere store fonde var engageret med finansiering og direkte indsats med sikring af værnemidler, oprettelse af testcentre og ekstra støtte til igangværende projekter, nye særpuljer af midler til forskellige typer af covid-19-indsatser mv. Efter den første, meget synlige indsats fortsatte mange af disse programmer lidt i baggrunden under nedlukningen igennem efteråret 2020 og langt ind i 2021. Det har betydet, at fondenes samfundsrettede aktiviteter har været mindre synlige og tydelige for danskerne i den periode end normalt,” lyder vurderingen fra Hanne Elisabeth Rasmussen i en mail til Fundats.
Hun tilføjer, at de fleste kultur-, fritids- og foreningsaktiviteter på grund af corona har været lukket ned, og at det er her, de fleste danskere under normale omstændigheder møder fondene.
”Vi forventer altså, at den mindre kontakt imellem danskerne og fondene har påvirket danskernes svar i foråret 2021,” skriver Hanne Elisabeth Rasmussen.
De spørgsmål, udsnittet af den brede befolkning er blevet præsenteret for i undersøgelsen, er endvidere stillet til 407 interessenter, eksempelvis institutledere og dekaner på universiteter, beslutningstagere på kulturinstitutioner og i sundhedsorganisationer samt politikere.
Blandt interessenterne er holdningen til fondenes samfundsmæssige værdi noget mere positiv. Her er det i 2021 89 procent, som mener, de danske fonde løfter en vigtig samfundsopgave, mens 92 procent af interessenterne vurderer, at de danske fonde gør en positiv forskel i det danske samfund. I begge tilfælde er der tale om et marginalt fald sammenlignet med 2019 på henholdsvis ét og tre procentpoint.
Højere tillid til fondene end til Folketinget og EU
Den nye kendskabsanalyse fra Fondenes Videnscenter viser samtidig, at de almennyttigt uddelende fonde og foreninger generelt nyder en stor tillid blandt befolkningen.
På en skala fra 0-10, svingende fra slet ingen tillid til fuld tillid, har de godt 2.100 medvirkende i undersøgelsen givet fondene en score på 6,68. Det betyder, at fondene lander på 3. pladsen på ´tillids-top-10-listen’, hvor domstolene er helt i top skarpt forfulgt af politiet.
Fondene, som ikke tidligere har været en del af lignende tillidsmålinger, kan bryste sig af at ligge højere på listen end blandt andre FN, Folketinget, regeringen og EU.
Helt i bund ligger de politiske partier, som må tage til takke med en tillidsscore på 5,24 på 10-skalaen.
”Det er første gang, vi måler danskernes tillid til fondene, og vi er naturligvis glade for at se, at den er stor,” lyder kommentaren fra Hanne Elisabeth Rasmussen.
Blandt interessenterne kommer de almennyttigt uddelende fonde og foreninger også ind på en 3. plads på ’tillids-top-10-listen’ – med den forskel, at tilliden til alle på listen ligger ét til to procentpoint højere end blandt den brede befolkning. I forhold til fondene medfører det en score hos interessenterne på 8,67.
To ud af tre kan nævne navn på en fond
Undersøgelsen dykker også ned i, hvor kendte de konkrete fondsnavne er blandt befolkningen og interessenterne.
Knap to ud af tre danskere, 64 procent, kan uhjulpet nævne navnet på én eller flere fonde eller fondslignende foreninger. Når respondenterne bliver hjulpet med en liste over fonde, svarer 87 procent, at de kender eller har hørt om mindst én af fondene.
Blandt interessenterne er andelen både med uhjulpet og hjulpet kendskab til fondene markant højere.
Og så kan fondene glæde sig over, at kun relativt få danskere har negative associationer til fondene. På spørgsmålet om, hvad det første ord, de adspurgte danskere tænker på, når de hører ordet ’fond’, lander kun fem procent af svarene i den negative bunke – fordelt med to procent, som tænker ’pengetank’, to procent, der tænker på skattefordele- og skatteunddragelse, og én procent af danskerne, hvis tanker ryger i retning af andet negativt.
Det, danskerne især tænker på, når de hører ordet ’fond’, er penge, overskud, midler og/eller opsparing. Hver tiende danskers tanker associeres i retning af ord som gode formål, velgørenhed og filantropi.
Tendensen er identisk hos interessenterne.
