Fondspenge til talentfulde forskningsledere og ukrainske studerende

Novo Nordisk Fonden uddeler 361 millioner kroner til 37 forskningsledere, der dermed kan sætte gang i projekter både i Danmark og internationalt. En bevilling fra Otto Mønsteds Fond gør det muligt for 25 ukrainske studerende gratis at deltage på CBS’ sommeruniversitet.

CBS be­ta­ler for un­der­vis­nin­gen, og en be­vil­ling fra Ot­to Møn­steds Fond gør nu, at 25 ukrain­ske stu­de­ren­de og­så får dæk­ket ud­gif­ten til fly­bil­let­ter og kol­le­gie­væ­rel­se, hvis de øn­sker at del­ta­ge på CBS Sum­mer Uni­ver­si­ty. (gen­re­fo­to af stu­de­ren­de: CBS)

Der er ny vi­den på vej om alt fra ud­vik­ling af al­ter­na­ti­ver til an­ti­bi­o­ti­ka­be­hand­ling over søvns be­tyd­ning for vo­res blod­suk­ker til reg­nor­mes mu­li­ge rol­le i op­ti­me­ring af landbrug.

Fi­nan­si­e­rin­gen af den nye vi­den kom­mer fra No­vo Nor­disk Fon­den, som net­op har ud­delt 361 mil­li­o­ner kro­ner til 37 nye pro­jek­ter gen­nem fon­dens forsk­nings­le­der­pro­gram, der støt­ter før­en­de og ta­lent­ful­de for­ske­re på for­skel­li­ge karrieretrin.

Hver for­sker har mod­ta­get op til 10 mil­li­o­ner kro­ner til sit pro­jekt i Dan­mark el­ler internationalt.

”Vi er me­get be­gej­stre­de over at kun­ne støt­te dis­se pro­jek­ter, der kan bi­dra­ge til, at der fin­des ny vi­den og løs­nin­ger på vig­ti­ge sam­funds­ud­for­drin­ger in­den for sund­hed, syg­dom og bæ­re­dyg­tig­hed. Mens No­vo Nor­disk Fon­den de se­ne­re år har lan­ce­ret en ræk­ke sto­re mis­sions­drev­ne sats­nin­ger, er støt­te til grund­forsk­ning fort­sat et ker­ne­om­rå­de for os, og forsk­nings­le­der­pro­gram­met er et af vo­res mest am­bi­tiø­se pro­gram­mer i åben kon­kur­ren­ce,” si­ger Mads Krogs­gaard Thom­sen, der er ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i No­vo Nor­disk Fonden.

Hvis Dan­mark skal kla­re sig i den til­ta­gen­de in­ter­na­tio­na­le kon­kur­ren­ce fremad­ret­tet, er det af­gø­ren­de, at vi har dyg­ti­ge forskningsledere

Mads Krogs­gaard Thom­sen – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, No­vo Nor­disk Fonden

Med de nye be­vil­lin­ger har No­vo Nor­disk Fon­den gen­nem pro­gram­met ud­delt over to mil­li­ar­der kro­ner for­delt på fle­re end 200 forskere.

”Hvis Dan­mark skal kla­re sig i den til­ta­gen­de in­ter­na­tio­na­le kon­kur­ren­ce fremad­ret­tet, er det af­gø­ren­de, at vi har dyg­ti­ge forsk­nings­le­de­re, og der­for støt­ter vi så­vel nye som etab­le­re­de forsk­nings­le­de­re. At vi nu har støt­tet fle­re end 200 for­ske­re gen­nem pro­gram­met er en flot milepæl,” si­ger Mads Krogs­gaard Thomsen.

Ukrainske CBS-studerende gratis på sommerskole

25 stu­de­ren­de fra Ukrai­ne får til som­mer mu­lig­hed for at rej­se til Kø­ben­havn og gra­tis del­ta­ge i et seks ugers op­hold på Co­pen­ha­gen Bu­si­ness Schools som­mer­u­ni­ver­si­tet, ’Sum­mer University’.

Det skyl­des en do­na­tion fra Ot­to Møn­steds Fond på godt 316.000 kro­ner, der skal dæk­ke ud­gif­ter­ne til 25 ukrain­ske stu­de­ren­des fly­bil­let­ter og kol­le­gie­væ­rel­ser. I for­vej­en har CBS til­budt at be­ta­le for sel­ve un­der­vis­nin­gen af ukrainerne.

”Vi er me­get gla­de for, at Ot­to Møn­steds Fond har valgt at be­ta­le for rej­se- og bo­li­g­ud­gif­ter­ne, mens de ukrain­ske stu­de­ren­de er på CBS Sum­mer Uni­ver­si­ty. Iføl­ge loven må CBS ik­ke be­ta­le for de stu­de­ren­des le­veom­kost­nin­ger i for­bin­del­se med stu­di­er­ne i Dan­mark. Og som for­hol­de­ne er nu, kan vi ik­ke for­ven­te, at de selv er i stand til at be­ta­le”, si­ger An­na Tho­mas­son, der er ud­dan­nel­ses­de­kan på CBS, i en pressemeddelelse.

Det hand­ler og­så om at mind­ske ri­si­ko­en for brain drain, ef­ter­som der er brug for kva­li­fi­ce­re­de un­ge i Ukraine

Ni­ko­laj Mal­chow-Møl­ler – Rek­tor, Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School (CBS)

Al­le­re­de sid­ste år til­bød CBS ukrain­ske stu­de­ren­de at del­ta­ge gra­tis på CBS Sum­mer Uni­ver­si­ty, men den­gang ske­te det med re­la­tiv kort var­sel, og kun tre nå­e­de at væ­re med.

”I lig­hed med man­ge an­dre har vi over­ve­jet, hvor­dan vi bedst kan bi­stå Ukrai­ne. Vi har væ­ret i di­a­log med blandt an­dre den ukrain­ske am­bas­sa­dør i Dan­mark og den ukrain­ske rek­tor­for­sam­ling i Ukrai­ne, og de gjor­de op­mærk­som på, at sær­ligt kor­te­re stu­di­e­op­hold vil­le væ­re vær­di­ful­de. Det hand­ler og­så om at mind­ske ri­si­ko­en for brain drain, ef­ter­som der er brug for kva­li­fi­ce­re­de un­ge i Ukrai­ne,” si­ger Ni­ko­laj Mal­chow-Møl­ler, der er rek­tor på CBS

Unge og ældre skal være fysiske sammen

Over­sig­ten over ud­valg­te fonds­ud­de­lin­ger fra den se­ne­ste uge fort­sæt­ter til Tryg­fon­den, som støt­ter et pro­jekt kal­det ’Ge­ne­ra­tio­ner i be­væ­gel­se’ fra DGI med 3,1 mil­li­o­ner kroner.

Do­na­tio­nen går til en ind­sats, der skal få bedste­for­æl­dre og bør­ne­børn til at væ­re fy­sisk ak­ti­ve sam­men i lan­dets idræts­for­e­nin­ger, op­ly­ser Trygfonden.

Fle­re end seks ud af 10 æl­dre over 65 år be­væ­ger sig ik­ke til­stræk­ke­ligt, og der er sket en stig­ning i an­tal­let af æl­dre med over­vægt. Fy­sisk ak­ti­vi­tet med bør­ne­børn er iføl­ge DGI et om­rå­de med stort po­ten­ti­a­le for at gi­ve æl­dre fle­re go­de le­ve­år. Den fæl­les ak­ti­vi­tet er til gavn for bå­de den fy­si­ske og den men­tale sund­hed hos beg­ge generationer.

DGI har tid­li­ge­re haft suc­ces med at ud­by­de bedste­for­æl­dre/bør­ne­børn-ak­ti­vi­te­ter med gym­na­stik­ken som ud­gangs­punkt i en­kel­te lo­ka­le idræts­for­e­nin­ger. Med fonds­do­na­tio­nen vil DGI ud­vik­le et na­tio­nalt mul­tis­port­s­kon­cept i al­le DGI’s cir­ka 6.000 foreninger.

Familier får hjælp til at skære ned på slik

En müs­li­bar i mad­pak­ken, saf­te­vand til af­tens­ma­den og slikskå­le med top på om fredagen.

Dan­ske børn får i gen­nem­snit fi­re gan­ge fle­re sø­de sa­ger, end Fø­de­va­re­sty­rel­sen an­be­fa­ler, og Dan­mark er det land i ver­den, hvor vi kø­ber mest slik. Tal fra DTU Fø­de­va­re­in­sti­tut­tet vi­ser, at vo­res køb af slik og sø­de sa­ger om­reg­net til kal­o­ri­er sva­rer til, at hver dan­sker får cir­ka 20 pro­cent af det dag­li­ge ener­gi­ind­tag dæk­ket af sø­de sager.

Det vil Fø­de­va­re­sty­rel­sen og DTU Fø­de­va­re­in­sti­tut­tet med støt­te fra Nor­dea-fon­den nu gø­re no­get ved. Iføl­ge en nyhed på Nor­dea-fon­dens hjem­mesi­de har fon­den net­op be­vil­get 13,8 mil­li­o­ner kro­ner til ud­bre­del­se af pi­lot­pro­jek­tet 'Er du for sød?', som al­le­re­de har hjul­pet knap 100 bør­ne­fa­mi­li­er i Hvi­d­ov­re med at skæ­re ned på de sø­de sager.

Det sø­de er ik­ke for­budt. Pro­ble­met er, at det fyl­der så stor en del af bør­ne­nes kost, at det ta­ger plad­sen fra den sun­de mad – og får man sø­de va­ner, hæn­ger de of­te ved

An­ne Pøhl Ene­vold­sen – En­heds­chef, Fødevarestyrelsen

Op til 15 kom­mu­ner får mu­lig­hed for at del­ta­ge i pro­jek­tet, hvor blandt an­dre kom­mu­na­le sund­heds­ple­jer­sker og tand­læ­ger klæ­des på til at ska­be be­vidst­hed om fa­mi­li­er­nes va­ner og gi­ve dem red­ska­ber til, hvor­dan man kan skrue ned for det sø­de i dagligdagen.

"Det sø­de er ik­ke for­budt. Pro­ble­met er, at det fyl­der så stor en del af bør­ne­nes kost, at det ta­ger plad­sen fra den sun­de mad – og får man sø­de va­ner, hæn­ger de of­te ved. Der­for hand­ler det om som for­æl­dre at star­te med de lav­t­hæn­gen­de frug­ter. Kan man er­stat­te ef­ter­mid­dagskik­sen og mæl­kesnit­ten i mad­pak­ken med skå­ret frugt, bær el­ler knæk­brød? Kan halv­de­len af fre­dags­slik­ket skæ­res fra, uden at det går ud over hyg­gen? Og kan vi ser­ve­re lidt min­dre saf­te- og so­da­vand? Vi be­hø­ver ik­ke und­væ­re det sø­de, men skæ­re ned dér, hvor det er nem­mest," si­ger en­heds­chef i Fø­de­va­re­sty­rel­sen An­ne Pøhl Enevoldsen.

Fle­re kom­mu­ner har al­le­re­de vist in­ter­es­se for at del­ta­ge i pro­jek­tet, som lø­ber frem til 2027.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer