Novo Nordisk Fonden skal acceptere Pippi Langstrømpe-princippet

Novo Nordisk Fonden fejrer i år 100-års jubilæum. I den anledning belyser professor Anker Brink Lund fra CBS, direktør Lasse Horne Kjældgaard fra Carlsbergfondet og direktør Jesper Langergaard fra interesseorganisationen Danske Universiteter den betydning, som kæmpefonden har for det danske samfund – og den rolle, fonden har i universitets- og fondssektoren.

Pro­fes­sor An­ker Brink Lund fra CBS, di­rek­tør Las­se Hor­ne Kjæld­gaard fra Carls­berg­fon­det og di­rek­tør Jes­per Lan­ger­gaard fra Dan­ske Universiteter.

Der er No­vo Nor­disk Fon­den. Og så er der al­le de øv­ri­ge fonde.

Så­dan har vir­ke­lig­he­den i en år­ræk­ke væ­ret i den filan­tro­pi­ske dan­ske fonds­sek­tor, hvor No­vo Nor­disk Fon­dens ud­de­lin­ger i de se­ne­ste fi­re år har lig­get mel­lem 5,4 og godt ni mil­li­ar­der kro­ner om året.

Mel­lem en tred­je­del og en fjer­de­del af den dan­ske fonds­sek­tors sam­le­de år­li­ge ud­de­lin­ger kom­mer så­le­des fra én fond: No­vo Nor­disk Fonden.

Og fon­den med ho­ved­sæ­de på Tu­borg Hav­ne­vej har in­gen pla­ner om at stop­pe ud­de­lings­væk­sten. Bå­de be­sty­rel­ses­for­mand Lars Re­bi­en Sø­ren­sen og ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør Mads Krogs­gaard Thom­sen har så­le­des beg­ge gjort klart, at 10 mil­li­ar­der kro­ner er et re­a­li­stisk bud på det ni­veau, hvor fon­dens år­li­ge ud­de­lin­ger be­fin­der sig se­ne­st i 2030.

I år er et helt sær­ligt år for ma­sto­dont­fon­den, der ejer 28 pro­cent af ak­tie­ka­pi­ta­len i me­di­ci­nal­gi­gan­ten No­vo Nor­disk. Fon­den fejrer 100-års ju­bilæum, og det er fra årets start blandt an­det ble­vet mar­ke­ret med fi­re ju­bilæums­film un­der over­skrif­ten ’Hund­re­de års arv’.

Men hvad er det for en for­skel, 100-års ju­bila­ren gør i det dan­ske sam­fund? Er der en ri­si­ko for, at No­vo Nor­disk Fon­dens ind­fly­del­se kan bli­ve for stor? Og hvor­dan går det med at va­re­ta­ge rol­len som sto­re­bror i en flok af fon­de, hvor samt­li­ge an­dre sø­sken­de er mar­kant mindre?

Iføl­ge fond­s­eks­pert på Cen­ter for Ci­vil­sam­funds­stu­di­er på Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School (CBS) pro­fes­sor An­ker Brink Lund er der en vig­tig grun­dre­gel for en fond af No­vo Nor­disk Fon­dens størrelse:

”Når én fond er så me­get stør­re end al­le de an­dre, er det vig­tigt, at man ac­cep­te­rer Pip­pi Langstrøm­pe-prin­cip­pet, alt­så at man, når man er stor og stærk, sam­ti­dig skal væ­re sød og rar og hjæl­pe de min­dre,” si­ger An­ker Brink Lund.

Forhold bør belyses i Magtudredningen 2.0

I an­led­ning af 100-års­ju­bilæ­et ud­de­ler han bå­de plus­ser og mi­nus­ser til No­vo Nor­disk Fonden.

”På den po­si­ti­ve si­de har No­vo Nor­disk Fon­den som er­hvervs­dri­ven­de fond vist, at fonds­mo­del­len på in­gen må­de er en hin­dring for at dri­ve virk­som­hed ra­tio­nelt og kon­kur­ren­ce­dyg­tigt på et ver­dens­mar­ked. Der­i­gen­nem har fon­den vist vej­en for en ræk­ke an­dre til­sva­ren­de fon­de. Carls­berg­fon­det er jo no­get æl­dre, men dan­ne­de ik­ke på sam­me må­de sko­le som de to fon­de, der nu ud­gør No­vo Nor­disk Fon­den,” po­in­te­r­er An­ker Brink Lund.

”På ne­ga­tivsi­den er det al­tid ri­si­ka­belt, når der er én me­get stor spil­ler i en me­get lil­le vand­pyt – og det gæl­der bå­de i fonds­ver­de­nen og i Dan­mark ge­ne­relt. Man ri­si­ke­rer at væ­re som en ele­fant i en po­r­ce­læns­bu­tik – net­op der­for kræ­ver det age­ren ud fra Pip­pi Langstrøm­pe-prin­cip­pet,” si­ger CBS-professoren.

No­vo Nor­disk Fon­den skal ik­ke ha­ve favør, og har de det, skal det frem i ly­set. Men om­vendt skal de hel­ler ik­ke sky­des no­get i sko­e­ne, ba­re for­di de er store

An­ker Brink Lund – Fond­s­eks­pert, pro­fes­sor, Cen­ter for Ci­vil­sam­funds­stu­di­er på CBS

Det er An­ker Brink Lunds vur­de­ring, at No­vo Nor­disk Fon­den ”i det sto­re og he­le” slip­per me­get godt fra sin age­ren som Dan­marks su­verænt stør­ste filan­tro­pi­ske fond.

”Det er ik­ke ba­re man­ge pen­ge, de de­ler ud, men det sker og­så med en stor flek­si­bi­li­tet. For ek­sem­pel har fon­den for­må­et at for­tol­ke he­le bæ­re­dyg­tig­heds- og kli­ma­dis­kus­sio­nen ind i dens so­ci­a­le, vi­den­ska­be­li­ge og hu­ma­ni­tæ­re for­mål, hvor man­ge an­dre fon­de har snæv­re fun­dat­ser og der­med svæ­re­re ved at føl­ge med ti­den. Der lig­ger så­le­des en vær­di­fuld flek­si­bi­li­tet i fon­den. Når det er sagt, bør man al­tid hol­de øje med de sto­re, og der­for glæ­der jeg mig over, at Magtud­red­nin­gen 2.0 vil ta­ge den­ne pro­ble­ma­tik op. Vi mang­ler en sy­ste­ma­tisk, grun­dig un­der­sø­gel­se af dis­se for­hold. No­vo Nor­disk Fon­den skal ik­ke ha­ve favør, og har de det, skal det frem i ly­set. Men om­vendt skal de hel­ler ik­ke sky­des no­get i sko­e­ne, ba­re for­di de er sto­re,” fast­slår An­ker Brink Lund.

Når An­ker Brink Lund skal be­skri­ve den be­tyd­ning, No­vo Nor­disk Fon­den har for Dan­mark og det dan­ske sam­fund, dra­ger han en pa­ral­lel til Finland.

”Ak­tu­elt er de så sto­re, at man næ­sten får sam­me for­nem­mel­se, som man hav­de af Fin­land un­der Noki­as stor­heds­tid. Ik­ke nok med, at fond­s­kon­cer­nen snart har år­li­ge ud­de­lin­ger på 10 mil­li­ar­der kro­ner – den be­ta­ler og­så 10 mil­li­ar­der kro­ner i skat i Dan­mark og be­skæf­ti­ger bå­de højtud­dan­ne­de og re­la­tivt lavt ud­dan­ne­de men­ne­sker. Fond og virk­som­hed ri­si­ke­rer at bli­ve en stat i sta­ten. Men vi kan ik­ke si­ge no­get kva­li­fi­ce­ret om de po­si­ti­ve og ne­ga­ti­ve kon­se­kven­ser af dén ind­fly­del­se, for det end­nu ik­ke er ble­vet or­dent­ligt ud­redt,” si­ger An­ker Brink Lund.

Misundelse i andre lande

Iføl­ge Jes­per Lan­ger­gaard, som er di­rek­tør i de ot­te dan­ske uni­ver­si­te­ters in­ter­es­se- og sam­ar­bejds­or­ga­ni­sa­tion Dan­ske Uni­ver­si­te­ter, gør fond­s­kon­struk­tio­nen, at Dan­mark på forsk­nings­om­rå­det står i en helt unik si­tu­a­tion sam­men­holdt med de fle­ste an­dre lan­de. Og det skyl­des i høj grad No­vo Nor­disk Fon­den, fast­slår han.

”I Dan­ske Uni­ver­si­te­ter kan vi mær­ke en stor mis­un­del­se, når vi ta­ler med vo­res kol­le­ger i an­dre lan­de, over, at vi i Dan­mark har så man­ge forsk­nings­fi­nan­si­e­ren­de fon­de, der bi­dra­ger med så me­get. Og der er in­gen tvivl om, at forsk­nings­fon­de­ne og især No­vo Nor­disk Fon­den, for­di den er så stor, vir­ke­lig har med­vir­ket til at løf­te dansk forsk­ning og gi­ve dansk forsk­ning nog­le mu­lig­he­der, som el­lers ik­ke vil­le væ­re til ste­de. Det har blandt an­det væ­ret ty­de­ligt ved etab­le­rin­gen af sto­re forsk­nings­sats­nin­ger i in­ter­na­tio­nal topklas­se som for ek­sem­pel stam­cel­le­cen­tret på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet og co2-forsk­nings­cen­tret på Aar­hus Uni­ver­si­tet,” si­ger Jes­per Langergaard.

Der er in­gen tvivl om, at forsk­nings­fon­de­ne og især No­vo Nor­disk Fon­den, for­di den er så stor, vir­ke­lig har med­vir­ket til at løf­te dansk forsk­ning og gi­ve dansk forsk­ning nog­le mu­lig­he­der, som el­lers ik­ke vil­le væ­re til stede

Jes­per Lan­ger­gaard – Di­rek­tør, Dan­ske Universiteter

Det er Jes­per Lan­ger­gaards vur­de­ring, at No­vo Nor­disk Fon­den ge­ne­relt er ble­vet ”bre­de­re i de­res udsyn”.

”Fon­den har et mar­kant bre­de­re sig­te i dag end for 10-15 år si­den. De fi­nan­si­e­rer væ­sent­ligt bre­de­re i dag end tid­li­ge­re, blandt an­det og­så in­den for bæ­re­dyg­tig­hed. De er vok­set med op­ga­ven – det er ik­ke kun øko­no­mi­en, der er vok­set,” po­in­te­r­er Dan­ske Uni­ver­si­te­ters direktør.

Bør sende tanke til J.C. Jacobsen

Iføl­ge Las­se Hor­ne Kjæld­gaard, der i ja­nu­ar 2023 til­t­rå­d­te som Carls­berg­fon­dets før­ste di­rek­tør, er No­vo Nor­disk Fon­dens sto­re be­tyd­ning for dansk forsk­ning ”in­dis­kuta­bel” – ik­ke mindst in­den­for det sund­heds­vi­den­ska­be­li­ge om­rå­de, un­der­stre­ger han.

”På trods af, at vi er et lil­le land, er vi på dét og på an­dre forsk­nings­om­rå­der godt med in­ter­na­tio­nalt, og det skyl­des – ud over nog­le fan­ta­stisk dyg­ti­ge for­ske­re – at vi har et over­ve­jen­de sundt forsk­nings­sy­stem og de forsk­nings­fi­nan­si­e­ren­de fon­de,” si­ger Las­se Hor­ne Kjældgaard.

Én ting er, at dansk øko­no­mi vil­le se helt an­der­le­des ud uden de her sto­re virk­som­he­der og ik­ke mindst No­vo Nor­disk, men forsk­ning­s­land­ska­bet vil­le og­så væ­re helt anderledes

Las­se Hor­ne Kjæld­gaard – Di­rek­tør, Carlsbergfondet

Carls­berg­fon­det er, sam­men­lig­net med No­vo Nor­disk Fon­den, en lil­le forsk­nings­fi­nan­si­e­ren­de fond, på­pe­ger Las­se Hor­ne Kjæld­gaard, men til gen­gæld den ældste.

”Hvis det ik­ke hav­de væ­ret for den dan­ske fonds­mo­del, som Carls­berg og Carls­berg­fon­dets stif­ter J.C. Ja­cob­sen var op­havs­mand til, og som sik­rer lang­sig­tet dansk ejer­skab af virk­som­he­der som No­vo Nor­disk og Carls­berg, hav­de vi hel­ler ik­ke haft sam­me grad af lang­sig­te­de kon­ti­nu­er­lig forsk­nings­fi­nan­si­e­ring. Én ting er, at dansk øko­no­mi vil­le se helt an­der­le­des ud uden de her sto­re virk­som­he­der og ik­ke mindst No­vo Nor­disk, men forsk­ning­s­land­ska­bet vil­le og­så væ­re helt an­der­le­des. Jeg hå­ber der­for, at der og­så bli­ver sendt en ven­lig tan­ke til J.C. Ja­cob­sen i for­bin­del­se med No­vo Nor­disk Fon­dens 100-års ju­bilæum,” si­ger Las­se Hor­ne Kjældgaard.

- Er der en ri­si­ko for, at No­vo Nor­disk Fon­dens ind­fly­del­se bli­ver for stor og at fon­den får for stor magt over blandt an­det dansk forskning?

”Jeg vil ik­ke ta­le om de en­kel­te fon­de på dét spørgs­mål, men hel­le­re se det på sam­le­de bil­le­de. Det er selv­føl­ge­lig et op­mærk­som­heds­punkt, hvor­dan ba­lan­cen mel­lem fon­de­nes forsk­nings­fi­nan­si­e­ring og ba­sis­be­vil­lin­ger­ne er. Man kan godt væ­re be­kym­ret for, om ba­lan­cen er ved at tip­pe, og om det gi­ver en skævvrid­ning af dansk forsk­ning. Man­ge drøm­mer om, at der kom­mer fle­re of­fent­li­ge mid­ler til forsk­ning – det er nok desvær­re tvivl­s­omt. Til gen­gæld tror jeg ik­ke, det vil gav­ne no­gen, hvis de forsk­nings­fi­nan­si­e­ren­de fon­de be­gyn­der at skrue ned for be­vil­lin­ger­ne med hen­blik på at ska­be ba­lan­ce,” si­ger Las­se Hor­ne Kjældgaard.

Suger ressourcer fra andre forskningsfelter

Iføl­ge An­ker Brink Lund fra CBS er der fle­re mar­kan­te for­skel­le på 100-års­ju­bila­ren og de øv­ri­ge dan­ske forsk­nings­fi­nan­si­e­ren­de fonde.

Han hæf­ter sig blandt an­det ved, at No­vo Nor­disk Fon­den ”bru­ger forsk­ning bå­de som for­mål og virkemiddel”.

Alt i alt er No­vo Nor­disk Fon­den en langt me­re stra­te­gisk filan­trop end man­ge an­dre fon­de, hvil­ket gi­ver mu­lig­hed for stør­re im­pact, men hvor­med fon­den sam­ti­dig på­dra­ger sig et stør­re an­svar, for­di den selv de­fi­ne­rer, hvad der er vigtigt

An­ker Brink Lund – Fond­s­eks­pert, pro­fes­sor, Cen­ter for Ci­vil­sam­funds­stu­di­er på CBS

”Carls­berg­fon­det er et klas­sisk ek­sem­pel på re­ak­tiv fond, der næ­sten ude­luk­ken­de er an­søg­nings­dre­vet, og der­u­d­over har en re­la­tivt snæ­ver fun­dats, hvor­i­mod No­vo Nor­disk Fon­den bru­ger vir­ke­mid­ler me­get bredt og ik­ke kun sid­der og ven­ter på, hvad der kom­mer af an­søg­nin­ger. Og No­vo Nor­disk Fon­den er vel at mær­ke ik­ke kun pro­ak­tiv i for­hold til me­ta­bo­lis­me, hvor de jo har eg­ne in­ter­es­ser, men og­så om­kring bæ­re­dyg­tig­hed og kunst­hi­sto­rie. Alt i alt er No­vo Nor­disk Fon­den en langt me­re stra­te­gisk filan­trop end man­ge an­dre fon­de, hvil­ket gi­ver mu­lig­hed for stør­re im­pact, men hvor­med fon­den sam­ti­dig på­dra­ger sig et stør­re an­svar, for­di den selv de­fi­ne­rer, hvad der er vig­tigt,” si­ger An­ker Brink Lund.

Iføl­ge fonds­for­ske­ren bli­ver fon­dens dis­po­si­tio­ner ind imel­lem mødt med kri­ti­ske røster.

”Fon­den har mod­ta­get en del kri­tik for ek­sem­pel i for­bin­del­se med, at den fi­nan­si­e­re­de et me­ta­bo­lis­me­cen­ter på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet for 2,5 mil­li­ar­der kro­ner – et cen­ter, som fyl­der rig­tig me­get ik­ke kun på sund­heds­faku­l­te­tet, men og­så på re­sten af uni­ver­si­te­tet. Når man får så stor en en­hed, su­ger den op­mærk­som­hed til sig, og kri­tik­ken er gå­et på, om No­vo Nor­disk Fon­den der­med ri­si­ke­rer at med­vir­ke til at skævvri­de forsk­nin­gen, så vi bli­ver ver­dens­me­stre i me­ta­bo­lis­me, mens vi mis­ser en mas­se an­dre vig­ti­ge om­rå­der. Myten er, at man su­ger res­sour­cer fra an­dre forsk­nings­fel­ter, men jeg ved ik­ke, om det er rig­tigt el­ler for­kert, for­di det al­drig er ble­vet or­dent­ligt un­der­søgt, og dét har bå­de No­vo Nor­disk Fon­den og sam­fun­det ge­ne­relt en in­ter­es­se i, hvil­ket jeg hå­ber vil ske som en del af Magtud­red­nin­gen,” si­ger An­ker Brink Lund.

Stigende fokus på udlandet

Iføl­ge Las­se Hor­ne Kjæld­gaard er én af de væ­sent­li­ge for­skel­le på No­vo Nor­disk Fon­den og de øv­ri­ge forsk­nings­fi­nan­si­e­ren­de fon­de No­vo-fon­dens sti­gen­de støt­te til pro­jek­ter uden for Danmark.

”Det er klart, at vi i Carls­berg­fon­det skil­ler os ud ved at støt­te fri grund­forsk­ning in­den for bå­de na­tur­vi­den­skab, hu­ma­ni­o­ra og sam­funds­vi­den­skab via bot­tom up-pro­ces­ser og der­med ik­ke har te­ma­ti­se­re­de vir­ke­mid­ler el­ler be­dri­ver mis­sions­dre­ven filan­tro­pi. En an­den mar­kant for­skel er, at No­vo Nor­disk Fon­den ar­bej­der in­ter­na­tio­nalt og har ud­vi­det de­res støt­te­o­m­rå­der på en in­ter­es­sant må­de de se­ne­re år. Blandt an­det ta­ler de om ’Pla­ne­tary he­alth’ som et over­ord­net mål, hvil­ket er vir­ke­lig pris­vær­digt,” si­ger Las­se Hor­ne Kjældgaard.

Be­sty­rel­ses­for­mand Lars Re­bi­en Sø­ren­sen har tid­li­ge­re sagt til Fun­dats, at det er re­a­li­stisk at for­ven­te, at fon­dens for­de­ling af ud­de­lings­mid­ler mel­lem ud­lan­det og re­sten af ver­den in­den for den nu­væ­ren­de stra­te­gi­pe­ri­o­de vil bli­ve 50/50.

Især, hvis man vil med­vir­ke til glo­ba­le dags­or­de­ner som bæ­re­dyg­tig­heds- og kli­mapro­ble­mer, du­er det ik­ke at kon­cen­tre­re ind­sat­ser­ne til et lil­le­bit­te land som Danmark

An­ker Brink Lund – Fond­s­eks­pert, pro­fes­sor, Cen­ter for Ci­vil­sam­funds­stu­di­er på CBS

An­ker Brink Lund be­teg­ner det som ”glæ­de­ligt”, at så stor en del af No­vo Nor­disk Fon­dens mid­ler ry­ger til udlandet.

”Forsk­ning er in­ter­na­tio­nal, og der er græn­ser for, hvor man­ge for­ske­re af høj in­ter­na­tio­nal kva­li­tet vi har med dansk stats­bor­ger­skab. Fak­tisk ser jeg det som et me­men­to til an­dre fon­de, hvor man­ge er stif­tet i en tid, hvor stif­te­ren var na­tio­na­li­stisk el­ler lo­kal­pa­tri­o­tisk. Især, hvis man vil med­vir­ke til glo­ba­le dags­or­de­ner som bæ­re­dyg­tig­heds- og kli­mapro­ble­mer, du­er det ik­ke at kon­cen­tre­re ind­sat­ser­ne til et lil­le­bit­te land som Dan­mark. Der­for lig­ger der et vig­tigt bud­skab til nye fonds­stif­te­re i at pas­se på med ik­ke at væ­re for snæv­re i for­mål el­ler na­tio­nalt fo­kus,” si­ger An­ker Brink Lund.

CBS-pro­fes­soren til­fø­jer, at man og­så bør an­er­ken­de No­vo Nor­disk Fon­den for dens ev­ne til at til­træk­ke uden­land­ske for­sker­ka­pa­ci­te­ter til vo­res ”re­la­tivt lil­le land”.

”Dét, at fon­den til­træk­ker nog­le af de bed­ste folk in­ter­na­tio­nalt, med­fø­rer et stær­ke­re sam­let forsk­nings­mil­jø i Dan­mark,” un­der­stre­ger An­ker Brink Lund.

Trods for­skel­le­ne de forsk­nings­fi­nan­si­e­ren­de fon­de imel­lem, er der iføl­ge Las­se Hor­ne Kjæld­gaard et sti­gen­de an­tal ek­semp­ler på, at de er go­de til at samarbejde.

”Nu er jeg jo ret ny i fonds­ver­de­nen, men dét, jeg hø­rer og selv for­nem­mer, er, at sam­ar­bej­det og di­a­lo­gen mel­lem de forsk­nings­fi­nan­si­e­ren­de fon­de er ble­vet mar­kant stær­ke­re de se­ne­re år. Vi har en fæl­les in­ter­es­se i at un­der­støt­te forsk­nings­sy­ste­met bedst mu­ligt og la­ve stra­te­gi­ske ind­sat­ser sam­men. Som ek­sem­pel kan man se den af­ta­le, der for ny­lig er ind­gå­et mel­lem fon­de­ne og Dan­ske Uni­ver­si­te­ter om dæk­ning af in­di­rek­te pro­jektom­kost­nin­ger. Det er net­op en af­ta­le, hvor man prø­ver på at frem­tids­sik­re forsk­nings­sy­ste­met og gi­ve uni­ver­si­te­ter­ne et stør­re rå­de­rum,” si­ger Las­se Hor­ne Kjældgaard.

Og­så Jes­per Lan­ger­gaard fra Dan­ske Uni­ver­si­te­ter hæf­ter sig ved af­ta­len om de in­di­rek­te merom­kost­nin­ger fra novem­ber 2023, hvor han po­in­te­r­er, at No­vo-fon­den spil­le­de en af­gø­ren­de rolle.

”No­vo Nor­disk Fon­den var en bæ­ren­de kraft i for­hold til at få af­ta­len i hus. Det var ty­de­ligt, at de var me­get be­vid­ste om det an­svar, de har for at gea­re uni­ver­si­te­ter­ne til fonds­fi­nan­si­e­rin­gen,” si­ger Jes­per Langergaard.

Tiltrækker kapaciteter fra universiteterne

Et an­det om­rå­de, hvor No­vo Nor­disk Fon­den de se­ne­re år har skilt sig ud, har væ­ret i ev­nen til at til­træk­ke sto­re ka­pa­ci­te­ter fra den dan­ske uni­ver­si­tets­sek­tor, som er ble­vet an­sat af fonden.

Det gæl­der blandt an­dre pro­fes­sor i glo­bal sund­hed ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet Flem­m­ing Kon­rad­sen, som No­vo Nor­disk Fon­den for to år si­den gjor­de til Sci­en­ti­fic Di­rector of Glo­bal He­alth i en del­tids­stil­ling og se­ne­re for­frem­me­de til Se­ni­or Vi­ce Presi­dent i et fuld­tidsjob i fonden.

Fak­ta om 100-års jubilaren
  • Stif­tet som Nor­disk In­sul­in­fond 1924. Blev i 1989 fu­sio­ne­ret med Novo’s Fond un­der det nye navn No­vo Nor­disk Fonden.
  • Er­hvervs­dri­ven­de fond med to ho­ved­for­mål: At ud­gø­re et sta­bilt fun­da­ment for den er­hvervs­mæs­si­ge og forsk­nings­mæs­si­ge virk­som­hed i No­vo Grup­pens sel­ska­ber (No­vo Nor­disk A/S og No­vo­ne­sis A/S) samt at yde støt­te til vi­den­ska­be­li­ge, hu­ma­ni­tæ­re og so­ci­a­le formål.
  • Fon­den ejer A- og B-ak­tier i No­vo Nor­disk sva­ren­de til 28 pct. af ak­tie­ka­pi­ta­len og 77 pct. af stem­mer­ne. I No­vo­ne­sis er de til­sva­ren­de tal 29 pct. af ak­tie­ka­pi­ta­len og 74 pct. af stemmerne.
  • For­mue: 805 mia. kr. (2022).
  • Be­sty­rel­sen be­står af ni med­lem­mer (seks vedtægtsvalg­te og tre me­d­ar­bej­der­valg­te). For­mand: Lars Re­bi­en Sørensen.
  • Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør: Mads Krogs­gaard Thomsen.
  • An­tal me­d­ar­bej­de­re: 160 (2022).

Et an­det ek­sem­pel er pro­fes­sor Ar­ne Astrup, som for fi­re år si­den for­lod en post som le­der af In­sti­tut for Idræt og Er­næ­ring på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet for at bli­ve pro­gram­di­rek­tør i No­vo Nor­disk Fon­den med an­svar for at ud­vik­le fon­dens nye na­tio­na­le ini­ti­a­tiv fo­ku­se­ren­de på børns vægt.

Las­se Hor­ne Kjæld­gaard ser ten­den­sen som positiv.

”Jeg tror kun, det er godt, at fon­de­ne kan til­træk­ke stær­ke fag­li­ge ka­pa­ci­te­ter. Når fon­de­ne op­ru­ster på kom­pe­ten­cer, er det med hen­blik på at få den bedst mu­li­ge ind­sigt i den vir­ke­lig­hed, vi er sat i ver­den for at støt­te. Det kræ­ver et stort ar­bej­de og stor ind­sigt at for­de­le forsk­nings­mid­ler­ne rig­tigt. Som det ser ud nu, ser jeg ik­ke no­gen ri­si­ko for brain­drain, men det er klart, at alt skal ske med må­de, for at tin­ge­ne ik­ke kom­mer ud af ba­lan­ce,” si­ger Las­se Hor­ne Kjældgaard.

Hel­ler ik­ke An­ker Brink Lund tror på, som han ud­tryk­ker det, ”brain­drain-te­sen”.

”Med al respekt for de nævn­te, så tror jeg ik­ke, det be­ty­der så me­get med re­k­rut­te­ring af hvi­de ele­fan­ter. Det er ik­ke se­ni­o­r­for­sker­dræ­net, der er af­gø­ren­de. Det af­gø­ren­de, der­i­mod, er, at der og­så bli­ver plads til forsk­nings­fel­ter, som kan re­k­rut­te­re dyg­ti­ge ph.d.er og post­docs,” si­ger An­ker Brink Lund.

Bå­de de ’hvi­de ele­fan­ter’ og de øv­ri­ge i alt cir­ka 160 me­d­ar­bej­de­re i No­vo Nor­disk Fon­den får in­den for de næ­ste fi­re år nyt sted at bo. Som Fun­dats kun­ne for­tæl­le i novem­ber, for­ven­ter fon­den at fort­sæt­te med at øge an­tal­let af me­d­ar­bej­de­re be­trag­te­ligt, og der­for vil fon­den op­fø­re et nyt do­mi­cil på he­le 16.900 kva­drat­me­ter på en grund i Tu­borg Havn i Hel­lerup i sam­me om­rå­de, som dens nu­væ­ren­de ho­ved­sæ­de ligger.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer