Professor revser fonde for at tie om reform: "De er nogle lurepassere"

Ifølge økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh bør fondene stemple ind i debatten og forholde sig til, om de rent faktisk ønsker så meget magt over landets museer, som den nye museumsreform kan medføre. Fonds- og museumsformand Lars Munch deler bekymringen: Der er en risiko for, at fondene ender som gidsler mellem staten og kulturen.

Der er in­gen ga­ran­ti for, at fon­de­ne i frem­ti­den vil for­val­te de­res magt i kunst­ver­de­nen med den sam­me armslæng­de som hidtil, si­ger Lars Hen­rik Munch, be­sty­rel­ses­for­mand for mu­se­et Lou­i­si­a­na og for fle­re fon­de. Bil­le­det er fra ud­stil­lin­gen "Det uer­stat­te­li­ge men­ne­ske" på Lou­i­si­a­na. Fo­to: Lou­i­si­a­na Mu­se­um of Mo­dern Art/Malle Madsen.

De dan­ske fon­de, der med den kom­men­de mu­se­ums­re­form ser ud til at få end­nu stør­re magt i det dan­ske kul­tur­land­skab, end de hav­de i for­vej­en, bli­ver nødt til at stemp­le ind i de­bat­ten. Og for­hol­de sig til, om de rent fak­tisk øn­sker den for­ø­ge­de magt over lan­dets mu­se­er, som re­for­men læg­ger op til.

Det me­ner Per Ni­ko­laj Bukh, pro­fes­sor i øko­no­mi­sty­ring ved Aal­borg Uni­ver­si­tet, som har fulgt ar­bej­det med mu­se­ums­re­for­men tæt, og som her i Fun­dats har ad­va­ret om kon­se­kven­ser­ne af den kom­men­de reform.

"Næ­sten uan­set, hvor­dan man skru­er re­for­men sam­men, bli­ver to tred­je­de­le af mu­se­er­ne vin­de­re, og en tred­je­del ta­be­re. Jeg har snak­ket med man­ge mu­se­ums­di­rek­tø­rer, som rin­ger og skri­ver til mig, ef­ter at jeg har ka­stet mig ind i de­bat­ten. Og ik­ke en­gang de mu­se­er, der vin­der, sy­nes, at det­te her er en god idé. Al­le er så­dan set ne­ga­ti­ve over for mo­del­len," si­ger Per Ni­ko­laj Bukh.

"Så det vil­le væ­re re­le­vant at få nog­le af fon­de­ne til at for­hol­de sig til det her," si­ger han.

Si­den Kul­tur­mi­ni­ste­ri­ets ar­bejds­grup­pe for to uger si­den frem­lag­de si­ne an­be­fa­lin­ger til mu­se­ums­re­for­men, har en ræk­ke mu­se­ums­di­rek­tø­rer kri­ti­se­ret an­be­fa­lin­ger­ne, som blandt an­det er ble­vet be­teg­net som en "ro­ck­er­model".

Der er in­gen ga­ran­ti for, at fon­de­ne vil ha­ve den­ne pro­fes­sio­nel­le ad­færd i al evighed.

Lars Hen­rik Munch – be­sty­rel­ses­for­mand, Lou­i­si­a­na Mu­se­um of Mo­dern Art

An­ke­punk­tet er, at re­for­men iføl­ge an­be­fa­lin­ger­ne kom­mer til at ope­re­re med blot tre pa­ra­me­tre for ud­må­lin­gen af stat­stilskud til de statsa­n­er­kend­te mu­se­er, nem­lig be­søgstal­let, ege­nind­tæg­ter­ne og an­tal­let af forsk­nings­ar­tik­ler. Og ef­ter­som en stor del af ege­nind­tæg­ter­ne i lan­dets mu­se­er stam­mer fra fon­de, kan de­res do­na­tio­ner frem­over få en dob­belt ef­fekt, idet de og­så bli­ver af­gø­ren­de for mu­se­er­nes statsstøtte.

Gidsler mellem staten og kunsten

Spør­ger man Lars Hen­rik Munch, der er be­sty­rel­ses­for­mand for mu­se­et Lou­i­si­a­na så­vel som for­mand for blandt an­dre Po­li­ti­ken-Fon­den, Mu­se­ums­fon­den af 1966, BRF­fon­den og næst­for­mand for No­vo Nor­disk Fon­den, og der­med har et ben i bå­de fonds­ver­de­nen og mu­se­ums­ver­de­nen, er der in­gen ga­ran­ti for, at fon­de­ne i frem­ti­den vil for­val­te de­res magt i kunst­ver­de­nen med den sam­me armslæng­de, som de hidtil har gjort.

"Dan­ske fon­de op­fø­rer sig ef­ter min me­ning ek­sem­pla­risk – med god armslæng­de til den af­gø­ren­de kunst­ne­ri­ske uaf­hæn­gig­hed, der er en for­ud­sæt­ning for kun­stens ud­vik­ling på bå­de mu­se­er og sce­ner. Men der er in­gen ga­ran­ti for, at fon­de­ne vil ha­ve den­ne pro­fes­sio­nel­le ad­færd i al evig­hed. Det er og bli­ver et pro­blem, at der ik­ke er sik­ker­hed for kunst­ne­risk fri­hed og ud­vik­ling, som kun stats­mid­ler vil kun­ne sik­re i læng­den," si­ger Lars Hen­rik Munch.

"Hvis vi ik­ke hav­de fon­de­ne, vil­le sto­re de­le af vo­res kunst- og kul­tur­liv buk­ke un­der. Der er en ri­si­ko for, at fon­de­ne en­der som gids­ler mel­lem en stat, der ik­ke pri­o­ri­te­rer kun­sten højt, og en ræk­ke kul­turin­sti­tu­tio­ner, der er pris­gi­vet uden støt­te fra fon­de­ne," til­fø­jer han.

Det vil­le godt nok væ­re en hånds­ræk­ning til mu­se­ums­ver­de­nen, hvis fon­de­ne stemp­le­de ind i de­bat­ten og meld­te ud, at de ik­ke øn­sker end­nu me­re indflydelse.

Per Ni­ko­laj Bukh – pro­fes­sor, Aal­borg Universitet

Fun­dats bad i sid­ste uge en ræk­ke af de sto­re fon­de på kul­tu­r­om­rå­det om de­res vur­de­ring af den øge­de ind­fly­del­se, an­be­fa­lin­ger­ne til mu­se­ums­re­for­men læg­ger op til. Men det har ik­ke væ­ret mu­ligt at få no­gen af fon­de­ne til at for­hol­de sig til an­be­fa­lin­ger­ne. Fle­re af dem på­pe­ger, at den en­de­li­ge mo­del for en mu­se­ums­re­form end­nu ik­ke er ved­ta­get, og at det er en po­li­tisk be­slut­ning, som fon­de­ne ik­ke har ind­fly­del­se på.

"Det er i sid­ste en­de en po­li­tisk be­slut­ning, men fon­de­ne skal væ­re op­mærk­som­me på, at det ved­rø­rer dem. Er det­te her en ind­fly­del­se, man øn­sker at ha­ve som fond?" si­ger Per Ni­ko­laj Bukh.

"Hvis man var en or­dent­lig fond, så vil­le man jo an­er­ken­de, at man sid­der med en ba­lan­ce­op­ga­ve. For fon­de­ne kan jo godt se, at de har stor ind­fly­del­se. Og at ba­lan­ce­gan­gen al­le­re­de nu kan ud­for­dre de­res le­gi­ti­mi­tet. Så fon­de­ne må mel­de ud, om de fak­tisk øn­sker en mo­del, hvor de bli­ver lod­det på vægtskå­len – el­ler om de ef­ter­ly­ser en mo­del, hvor det ik­ke er dem, der skal be­stem­me al­ting," si­ger han.

"Det vil­le godt nok væ­re en hånds­ræk­ning til mu­se­ums­ver­de­nen, hvis fon­de­ne stemp­le­de ind i de­bat­ten og meld­te ud, at de ik­ke øn­sker end­nu me­re indflydelse."

Ind­til vi­de­re har in­gen af de fon­de, vi har kon­tak­tet, haft lyst til at ud­ta­le sig om den kon­kre­te mo­del. De hen­vi­ser til, at der end­nu ik­ke er truf­fet en po­li­tisk be­slut­ning. Og at det ik­ke er fon­de­nes beslutning.

"Så kan du jo hil­se dem og si­ge, at pro­fes­soren si­ger, at de er nog­le lu­re­pas­se­re. Det er ik­ke godt nok, at man ba­re læ­ner sig til­ba­ge og si­ger, at for­di ka­ta­stro­fen ik­ke er fuld­byr­det end­nu, så gør vi ik­ke no­get ved det. For hvis først det­te her bli­ver ved­ta­get, hvad vil de så gøre?"

Ingen kommentarer

Den op­sigtsvæk­ken­de hil­sen fra øko­no­mi­pro­fes­soren har imid­ler­tid ik­ke ryk­ket ved fon­de­nes lyst til at ud­ta­le sig om, hvor­dan mu­se­ums­re­for­men kan æn­dre på de­res rol­le i kul­tur­li­vet. Fun­dats har kon­tak­tet seks sto­re fon­de, som al­le er stær­ke på kul­tu­r­om­rå­det, og som al­le hø­rer til blandt de fon­de, der år­ligt ud­de­ler de stør­ste sam­le­de be­løb i Danmark.

Vi har frem­lagt Per Ni­ko­laj Buk­hs kri­tik for fon­de­ne og spurgt, om de på den bag­grund vil for­tæl­le, om de rent fak­tisk er til­hæn­ge­re af en mo­del, der læg­ger op til at gi­ve fon­de­ne så af­gø­ren­de be­tyd­ning for de dan­ske museer.

Hver­ken Ny Carls­berg­fon­det, Au­gusti­nus Fon­den, Sal­ling Fon­de­ne, Det Obel­ske Fa­mi­lie­fond el­ler A.P. Møl­ler Fon­den har øn­sket at ud­ta­le sig om modellen.

"Vi har ik­ke lyst til at ud­ta­le os el­ler kom­men­te­re den kon­kre­te ar­ti­kel. Fon­dets hold­ning til vo­res rol­le i kul­tur­li­vet er ble­vet ta­get til ci­tat og gen­ta­get man­ge gan­ge i di­ver­se ar­tik­ler og de­bat­ind­læg. Der er i øv­rigt ik­ke ta­get en po­li­tisk be­slut­ning end­nu om mu­se­ums­re­for­men," skri­ver Ca­mil­la van Deurs, kom­mu­ni­ka­tions­ansvar­lig i Det Obel­ske Familiefond.

"Tak for mu­lig­he­den. Det har fon­den in­gen kom­men­tar til," skri­ver se­kre­ta­ri­ats­chef Tho­mas Wo­h­lert fra A.P. Møl­ler Fon­den, som lig­ger på en tred­je­plads på li­sten over fon­de, der hvert år ud­de­ler de stør­ste beløb.

"Fon­de­ne har ik­ke ind­fly­del­se på kra­ve­ne i den kom­men­de mu­se­ums­re­form. Vi øn­sker ik­ke at ind­gå i di­a­lo­gen om­kring, hvor­dan re­for­men sam­men­sæt­tes samt be­tyd­nin­gen her­af," skri­ver fonds­ma­na­ger Tri­ne Skjold­borg fra Sal­ling Fondene.

Så kan du jo hil­se dem og si­ge, at pro­fes­soren si­ger, at de er nog­le lurepassere.

Per Ni­ko­laj Bukh – pro­fes­sor, Aal­borg Universitet

Hel­ler ik­ke Au­gusti­nus Fon­den, som er lan­dets 11. mest ud­de­len­de fond, vil for­hol­de sig til op­læg­get til museumsreformen.

”Au­gusti­nus Fon­den er be­vidst om den rol­le fon­den spil­ler på mu­se­ums­om­rå­det. Fon­den støt­ter bredt al­le mu­se­ums­op­ga­ver, og mid­ler­ne når ud til mu­se­er i he­le lan­det. Vi pri­o­ri­te­rer at ha­ve en tæt di­a­log med det en­kel­te mu­se­um – of­test med ud­gangs­punkt i en kon­kret an­søg­ning el­ler pro­jekt. Mu­se­er­ne spil­ler en vig­tig sam­funds­rol­le med stor be­tyd­ning for os al­le; der­for er det og­så et væ­sent­ligt støt­te­o­m­rå­de for fon­den. Vi føl­ger med in­ter­es­se den po­li­ti­ske pro­ces om mu­se­ums­re­for­men. Ud­valgs­rap­por­ten er et op­læg til po­li­tisk drøf­tel­se, og der­for er det van­ske­ligt at vur­de­re kon­se­kven­ser­ne for mu­se­er­ne på nu­væ­ren­de tids­punkt. På den bag­grund har fon­den for nu­væ­ren­de in­gen po­si­tion til op­læg­get, men af­ven­ter re­sul­ta­tet af det po­li­ti­ske ar­bej­de,” skri­ver kom­mu­ni­ka­tions­ansvar­lig Lou­i­se Am­mund­sen Koks­pang på veg­ne af fonden.

Ny Carls­berg­fon­det har ik­ke be­sva­ret henvendelsen.

På Aal­borg Uni­ver­si­tet un­der­stre­ger pro­fes­sor Per Ni­ko­laj Bukh, at fon­de­nes til­ba­ge­hol­den­hed langt hen ad vej­en er for­stå­e­lig. Men, si­ger han:

"Jeg kan godt for­stå, at fon­de­ne sy­nes, at det er svært at navi­ge­re i det­te her. Nor­malt vil­le man jo ik­ke for­sø­ge at på­vir­ke en po­li­tisk pro­ces, som man ik­ke er en del af. Men det er må­ske net­op her, fon­de­ne – uden at det ko­ster dem no­get – kan gø­re en kæm­pe forskel."

"Støtter uden at styre"

Hos Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond øn­sker fonds­di­rek­tør Chri­sti­ne Wi­berg-Lyng ik­ke at for­hol­de sig kon­kret til op­læg­get til museumsreformen.

"Som fond fin­der vi det ik­ke rig­tigt kon­kret at blan­de os i den di­a­log, der i øje­blik­ket på­går mel­lem det po­li­ti­ske ni­veau, den mu­se­ums­fag­li­ge ar­bejds­grup­pe og den bre­de­re kreds af om­fat­te­de in­sti­tu­tio­ner," skri­ver Chri­sti­ne Wiberg-Lyng.

Hun vil dog ger­ne sæt­te ord på, hvor­dan fon­den ge­ne­relt op­fat­ter sin rol­le i for­hold til mu­se­umsland­ska­bet. Og hun un­der­stre­ger – i tråd med Per Ni­ko­laj Buk­hs op­for­dring – at man ik­ke fra fon­dens si­de øn­sker, at mu­se­er­ne skal væ­re me­re af­hæn­gi­ge af fon­de­ne. Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond ud­de­ler hvert år en be­trag­te­lig del af si­ne mid­ler til kunst- og kul­tur­li­vet, på­pe­ger hun.

"Det gør vi, for­di fon­den blandt an­det øn­sker at væ­re et nyt­tigt sup­ple­ment til mu­se­er­nes vir­ke, men ik­ke grund­la­get for de­res ek­si­stens. Fon­den øn­sker ik­ke at over­ta­ge le­del­sen af mu­se­er­ne. Vi øn­sker der­i­mod at væ­re en af fle­re frie og uaf­hæn­gi­ge par­ter, som ind­går i et godt sam­spil. Vi ind­går of­te og og­så ger­ne i stra­te­gi­ske sam­ar­bej­der, hvor fon­den i et af­græn­set tids­rum – ty­pisk i op til en tre­årig pe­ri­o­de – støt­ter en or­ga­ni­sa­tions ud­vik­ling. Fon­den støt­ter uden at sty­re. Vi fin­der det væ­sent­ligt, at et mu­se­um ik­ke over tid bli­ver fi­nan­si­elt af­hæn­gig af støt­te fra Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond. I den ide­el­le ver­den kun­ne mu­se­er­ne kla­re sig helt uden støt­te fra fon­de," skri­ver Chri­sti­ne Wiberg-Lyng.

"Vi for­ven­ter, at den øko­no­mi­mo­del, par­ter­ne i mu­se­ums­re­for­men fin­der frem til, kom­mer til at bli­ve skru­et så­dan sam­men, at den sik­rer bred­den i mu­se­umsland­ska­bet, un­der­støt­ter mu­se­er­nes for­skel­li­ge lo­ka­le og na­tio­na­le iden­ti­te­ter samt sik­rer mu­se­ers ev­ne til at plan­læg­ge de­res øko­no­mi, uden at de bli­ver me­get sår­ba­re over­for kon­se­kven­ser af min­dre ud­s­ving i de­res drift el­ler re­sul­ta­ter. Jeg tror, at man fejl­be­døm­mer si­tu­a­tio­nen, og hvad der er mu­ligt, hvis man en­der med en mo­del, hvor en stør­re del af an­sva­ret for mu­se­er­nes drift læg­ges over på fon­de­ne. Med den­ne be­tragt­ning øn­sker fon­den ik­ke yder­li­ge­re at blan­de sig i den på­gå­en­de po­li­ti­ske de­bat," skri­ver hun.

I for­bin­del­se med den net­op ved­tag­ne fi­nans­lov for 2024 har re­ge­rin­gen sam­men med af­ta­le­par­ti­er­ne af­sat 100 mil­li­o­ner kro­ner om året fra 2025 til 2027 til den nye museumsreform.

Fun­dats har bedt om et in­ter­view med for­man­den for ar­bejds­grup­pen bag den kom­men­de mu­se­ums­re­form, Claus Juhl, og af­ven­ter fort­sat svar.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

[2023-nummer-45]

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer