Når kvindernes internationale kampdag på fredag, den 8. marts, bliver markeret rundt omkring i Danmark, behøver de store fonde ikke at frygte at blive peget fingre af i nær samme grad som de danske virksomheder.
Mens en undersøgelse fra DI, der blev offentliggjort i december 2023, viste, at der kun sidder kvinder på 17,5 procent af bestyrelsesposterne i danske virksomheder, er fordelingen mellem kvinder og mænd langt mere ligelig i fondene.
Fundats har ultimo februar og primo marts undersøgt kønsfordelingen i bestyrelserne i de 100 mest uddelende fonde og filantropiske foreninger i Danmark. Kortlægningen viser, at der i alt sidder 345 mænd og 222 kvinder i de 100 bestyrelser. Det betyder, at 61 procent af bestyrelsesmedlemmerne er mænd, mens 39 procent er kvinder.
Se hele opgørelsen over kønsfordelingen i bunden af denne artikel.
Så mens fondene i Norge, som Fundats kunne fortælle i sidste uge, via lovgivning bliver pålagt en kønsbalance på mindst 40 procent i bestyrelserne senest i sommeren 2025, er de danske fonde altså kun ét procentpoint fra uden lovgivning at være oppe på netop 40 procent kvinder i bestyrelserne.
Fundats har ikke medregnet medarbejderrepræsentanter, suppleanter og observatører i kortlægningen, som er baseret på CVR-registret og i nogle tilfælde suppleret med fondenes egne hjemmesider.
Fem bestyrelser helt uden kvinder
Med den aktuelle kvindeandel på 39 procent fortsætter de senere års tendens til, at kvinderne i stigende grad sidder med omkring bordene, når der træffes beslutninger i de største danske fonde. For godt to år siden udgjorde kvindeandelen i bestyrelserne 33 procent, mens den i Fundats’ undersøgelse fra marts 2023 var på 37 procent.
Springer vi lidt længere tilbage i historien, til 2018, tegnede kvinderne sig for knap 28 procent af bestyrelsesposterne i de 100 største erhvervsdrivende fonde målt på egenkapital.
Tendensen til, at kvinderne i stigende grad vælges ind i fondenes bestyrelser, ses både i øverste og nederste halvdel af top-100-listen.
Blandt de mest uddelende fonde viser den nye undersøgelse eksempelvis, at der sidder tre mænd og lige så mange kvinder i bestyrelsen for både Lego Fonden og Villum Fonden, mens kvinderne er i flertal i fonde som A.P. Møller Fonden, Den A.P. Møllerske Støttefond og Ole Kirks Fond.
I nederste halvdel af top-100-listen er det værd at bemærke, at fonde som Sydbank Fonden og Johannes Jensen & Helle Mau Jensens Fond har et flertal af kvinder i bestyrelsen, mens fordelingen er fifty/fifty i blandt andre Johan Schrøders Fond, Ellab Fonden og Lemvigh-Müller Fonden.
Fundats’ kortlægning afslører dog også, at træerne ikke vokser ind i ligestillingshimlen. I fem fonde er der således kun mænd til stede, når bestyrelsen holder møde: Det gælder KFI Erhvervsdrivende Fond, MP Fonden, Sam Fonden, Mica-fonden og Sparekassen Danmark Fonden Himmerland.
Når det gælder fonde, hvor en kvinde er formand eller forperson, er antallet nu oppe på 25. Det er en fremgang på én fra sidste år, hvor 24 kvinder sad for bordenden i bestyrelseslokalerne i de 100 mest uddelende fonde.
Skal aktivt blokere for bias
Ph.d. og professor Sara Louise Muhr fra Copenhagen Business School (CBS) betragtes som én af landets førende eksperter, når det gælder ligestilling og diversitet i ledelse. Da Sara Louise Muhr sidste år i Fundats kommenterede den stigende andel af kvinder i fondsbestyrelserne, fokuserede hun især på, at fondene stadig ikke var kommet over 40 procent kvinder.
”Den måde, man definerer en lige balance på, er 40-60, idet 50-50 rent praktisk kan være umuligt at ramme, især fordi mange bestyrelser består af et ulige antal mennesker. I det lys er det selvfølgelig en forbedring at gå fra 33 til 37 procent. Men når det er sagt, burde det ikke være så svært for fondene at få kvindeandelen op over 40 procent. Når man tænker på, hvor mange relevante og kompetente kvinder, der er, og også tænker på, hvor meget fokus der har været på denne dagsorden det seneste år, er det da alligevel interessant, at procenten stadig ikke har sneget sig over de 40. Så jeg tænker, at vi skal op over en ligelig fordeling, det vil sige over 40 procent kvinder i bestyrelserne, før der er grund til den store fejring af sig selv i fondssektoren,” sagde Sara Louise Muhr i marts 2023.
Hvis vi ikke aktivt gør noget for at blokere vores bias og de vaner, vi har, vil vi have en tendens til at pege på de samme, som vi altid peger på
Sara Louise Muhr – Ph.d. og professor, Copenhagen Business School (CBS)
Selvom top-100-fondene nu er oppe på en kvindeandel på 39 procent, mener professoren fortsat ikke, at fondene har grund til at finde champagneflaskerne frem, når det gælder deres evne til at arbejde med ligestilling i bestyrelserne.
“Vi ved, at bestyrelsesposter gives gennem netværk, og vi ved, at vi alle har en tendens til at se mere kompetence i mænd end i kvinder. Så vi ved også, at hvis vi ikke aktivt gør noget for at blokere vores bias og de vaner, vi har, vil vi have en tendens til at pege på de samme, som vi altid peger på. Derfor er jeg ikke imponeret over den lille fremgang,” siger Sara Louise Muhr.
Hvis fondene ”virkelig mener det”, må de ifølge Sara Louise Muhr aktivt bryde med mønstre og blokere for bias.
”Hvis man gør det, er det ikke så svært at komme godt op over de 40 procent. Men det kommer ikke af sig selv. Man skal gøre en aktiv indsats,” understreger eksperten fra CBS.
Bør undersøge kønsaspekt i støttede projekter
Lektor Hilda Rømer Christensen, der er leder af Koordinationen for Kønsforskning på Københavns Universitet, synes som udgangspunkt, at det er ”fint nok”, at fondene er kommet op på en kvindeandel på 39 procent i bestyrelserne.
”Ud fra et demokratisk synspunkt er det vigtigt at have fokus på kønsfordelingen og kønsbalancen i fondenes bestyrelser. Men man skal samtidig være påpasselig med at sætte lighedstegn mellem, at andelen af kvinder i bestyrelserne stiger, og at det nødvendigvis betyder store forandringer. Dét, der som kønsforsker også interesserer mig, er således, om der begynder at ske en substantiel ændring i den måde, som fondene uddeler penge på og prioriterer,” siger Hilda Rømer Christensen.
Man skal samtidig være påpasselig med at sætte lighedstegn mellem, at andelen af kvinder i bestyrelserne stiger, og at det nødvendigvis betyder store forandringer
Hilda Rømer Christensen – Leder af Koordinationen for Kønsforskning, Københavns Universitet
Hun har selv været med i flere ekspertgrupper i EU-regi, hvor kønsaspekterne og -dimensionerne er blevet fremhævet som indikatorer for projekternes kvalitet. Det betyder, at der er et krav til ansøgninger om, at kønsaspekter skal reflekteres og indarbejdes.
”I EU’s forskningsprogrammer synes man, det er rigtig vigtigt, at der er relevante kønsaspekter i de støttede projekter, fordi det bringer nye perspektiver frem i forskningen – og dermed er der potentiale til substantiel forandring. Så et næste og meget interessant skridt i relation til de danske fonde kunne jo være, blandt andet baseret på erfaringerne fra EU-sammenhæng, at se på kønsaspektet i relation til de støttede projekter,” siger KU-lektoren.
Ifølge Hilda Rømer Christensen er det svært at vurdere effekten af, at andelen af kvindelige forpersoner i de 100 største danske fonde nu er oppe på en fjerdedel.
”Det handler meget om, hvor stor indflydelse forpersonen har, og det er jeg ikke tilstrækkeligt meget inde i detaljen til at kunne svare på. Tidligere har jeg kigget på de danske kommuner, og her viser min forskning, at når der er en kvindelig borgmester og samtidig minimum 30 procent kvindelige byrådsmedlemmer, kan der godt ske nogle substantielle forandringer for eksempel i støtten til kollektiv transport. Men der skal mere end bare en kransekagefigur til at skabe store forandringer,” fastslår Hilda Rømer Christensen.
Overrepræsentation ikke et mål i sig selv
Én af de fonde, hvor kvinderne er i overtal i bestyrelsen, er Poul Due Jensens Fond. Her sidder der i øjeblikket fem kvinder og tre mænd.
Ud over de fire medlemmer, som er efterkommere af stifteren Poul Due Jensen, og de fire eksternt valgte medlemmer, sidder der også fire medarbejderrepræsentanter fra Grundfos. Medarbejderrepræsentanterne, der ikke tæller med i Fundats’ opgørelse, består af tre mænd og en kvinde.
Det er ikke et mål i sig selv for os at have en overrepræsentation af det ene eller det andet køn, men vi forsøger at sikre en ligelig fordeling
Flemming Konradsen – Bestyrelsesformand, Poul Due Jensens Fond
Formand Flemming Konradsen glæder sig over diversiteten i fondens bestyrelse.
”Poul Due Jensens Fonds bestyrelse består af 12 medlemmer, der alle repræsenterer forskellige synsvinkler, baggrunde og indsigter. Det er godt for diversiteten og bestemt en fordel for vores fond. Det er ikke et mål i sig selv for os at have en overrepræsentation af det ene eller det andet køn, men vi forsøger at sikre en ligelig fordeling,” understreger Flemming Konradsen i en skriftlig kommentar til Fundats.
Fra og med fondens årsmøde onsdag den 13. marts vil bestyrelsen i Poul Due Jensens Fond formentlig have et flertal af kvinder, både når man regner med og uden medarbejderrepræsentanter. Ifølge Flemming Konradsen er forventningen således, at den samlede bestyrelse kommer til at bestå af syv kvinder, omfattende to eksterne, tre efterkommere og to medarbejdervalgte, samt fem mænd (to eksterne, en efterkommer og to medarbejderrepræsentanter).
KFI har mål om ligelig kønsfordeling
I KFI Erhvervsdrivende Fond, der er blandt de fem fonde på listen helt uden kvinder i bestyrelsen, er der udarbejdet en målsætning om en ligelig kønsfordeling i det øverste ledelsesorgan. Jævnfør Erhvervsstyrelsens vejledning om ligelig kønsfordeling er den i KFI’s tilfælde med en bestyrelse på fire personer defineret som 25-75.
”Fra 2011 og frem til KFI’s konstituerende bestyrelsesmøde i maj 2023 bestod bestyrelsen af én kvinde (25 procent) og tre mænd (75 procent). KFI levede dermed op til måltallet om en ligelig kønsfordeling. På KFI’s konstituerende bestyrelsesmøde i maj 2023 skete der via ekstern udpegningsret en udskiftning i bestyrelsen, så bestyrelsen derfra består af fire mænd (100 procent), da det kvindelige medlem udtrådte, og det nye bestyrelsesmedlem er en mand,” forklarer fondens bæredygtighedschef Louise Elver i et skriftligt svar sendt til Fundats.
Louise Elver understreger, at KFI Erhvervsdrivende Fond ”arbejder for at fremme diversitet og mangfoldighed på tværs af organisationen” jævnfør fondens politik for diversitet og mangfoldighed.
”KFI forventer, at måltallet om en ligelig kønsfordeling i bestyrelsen vil være opfyldt inden udgangen af 2026. Målopfyldelsen udfordres dog af, at tre ud af fire medlemmer sker ved ekstern udpegningsret,” skriver bæredygtighedschefen i sin mail.
Vi har ikke den kønsdiversitet, vi ønsker i Lundbeckfondens bestyrelse. Det får vi ikke løst på kort sigt, men vi er helt bevidste om udfordringen
Steffen Kragh – Bestyrelsesformand, Lundbeckfonden
En anden fond, hvor der ikke er kønsbalance i bestyrelsen, er Danmarks 8. mest uddelende fond, Lundbeckfonden. Bestyrelsen tæller seks mænd og én kvinde, og derudover sidder der fire medarbejderrepræsentanter.
Formanden for bestyrelsen i Lundbeckfonden Steffen Kragh erkender i en skriftlig kommentar til Fundats, at den nuværende kønsfordeling ikke er tilfredsstillende.
”Vi gør os løbende overvejelser om faglige kompetencer, international sammensætning og kønsdiversitet i forhold til Lundbeckfondens rolle som ejer af life-science-virksomheder, life-science-investering, kapitalforvaltning og yder af fondsstøtte til forskning i Danmark. Vi har ikke den kønsdiversitet, vi ønsker i Lundbeckfondens bestyrelse. Det får vi ikke løst på kort sigt, men vi er helt bevidste om udfordringen og anvender generelt headhunter og sikrer også at have kvindelige kandidater ved udpegning af nye bestyrelsesmedlemmer,” lyder det fra Steffen Kragh.