Det kan være mere end almindeligt svært at tage bladet fra munden, når man som NGO, universitet eller museum oplever grus i maskineriet i samarbejdet med de fonde, man samtidig er dybt afhængig af.
Fondene sidder på pengene og bliver derfor nødt til at forholde sig til deres rolle som den stærke part i et samarbejde, der uvægerligt er præget af et ulige magtforhold.
Et ulige magtforhold, som grundlæggende er svært at komme til livs, og som kan have konsekvenser i form af manglende klarsprog om forhold, der ellers kunne forbedre samarbejdet. Det erkender en række fonde, Fundats har talt med.
"Det er et super vigtigt forhold, vi som filantropisk forening skal være meget opmærksomme på. Her i Realdania er det noget, der optager os rigtig meget, og som vi løbende taler om – både i ledelsen og blandt de medarbejdere, der har kontakt til bevillingsmodtagerne," siger Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania.
Der er jo ikke et lige forhold. Men vi har et ønske om at gøre det så lige som muligt
Jesper Nygård – Adm. Direktør, Realdania
"Det er næppe et forhold, vi kan fjerne helt, uanset hvad vi gør. Derer jo ikke et lige forhold. Men vi har et ønske om at gøre det så lige som muligt. Vi er derfor hele tiden opmærksomme på det, vi taler om det og forsøger løbende at monitorere og måle på det," siger han.
Hos Egmont Fonden er man på samme måde opmærksom på, at dialogen med bevillingsmodtagerne kan blive vanskeliggjort af det ulige magtforhold, fortæller Heidi Sørensen, direktør i fondssekretariatet.
"Vi forsøger altid at gå i dialog med både ansøgere og modtagere, så indsatsen bliver så god som muligt til gavn for børnene. Vi skal sætte nogle fælles ambitioner, men heller ikke have urealistiske mål. Og fordi der er en en ulige magtrelation, kan den dialog være vanskelig," erkender hun.
"Det er sindssygt svært at sige, om nogle bevillingsmodtagere sidder med problemer i deres indsatser, der ikke kommer os for øre. Det er lige præcis problemet i denne asymmetri. Men det er min klare fornemmelse, at bevillingsmodtagerne gør sig umage over for fonden, og dermed kan de komme til at være mindre kritiske og mindre udfordrende overfor os. Jeg kunne godt ønske mig, at bevillingsmodtagere og ansøgere var mere åbne overfor os om, hvad der kan være svært i de indsatser, vi laver sammen. For det er meget vigtigt for os, at de står fast på det, de synes er det rigtige, så vi er enige om, hvordan vi bedst skaber positive forandringer for børn og unge i udsatte positioner," siger Heidi Sørensen.
Hun fortæller, at Egmont Fonden jævnligt foretager anonyme interessentanalyser for at få belyst, hvordan bevillingsmodtagerne opfatter samarbejdet med fonden.
Kommer der derigennem noget til udtryk, som indikerer, at bevillingsmodtagerne sidder med nogle problemstillinger, som ikke kommer jer for øre i dialogen med dem?
"Ja, det synes jeg. Vi får noget rigtig brugbar viden gennem anonyme interviews, fordi bevillingsmodtagerne kan tale mere frit. Og det er lettere at være klar i mælet, hvis man ikke skal sidde og veje sine ord og passe på med ikke at være for kritisk," siger Heidi Sørensen.
Tilsvarende lyder det fra Esther Nørregård-Nielsen, direktør i Oak Foundation Denmark:
"Vi er meget bevidste om, at uligheden mellem os og modtagerne kan have nogle konsekvenser i form af manglende klarhed om udfordringerne. Jeg tror, det kan være meget svært for nogle organisationer at komme til os i fondene og sige, at vi har nogle rigide systemer, eller at det er svært at ansøge hos os."
Jeg tror, det kan være meget svært for nogle organisationer at komme til os i fondene og sige, at vi har nogle rigide systemer
Esther Nørregård-Nielsen – Direktør, Oak Foundation
"Jeg har svært ved at se, at man helt kan komme uden om det ulige magtforhold. Vi vil jo alle sammen sige, at lige netop vi har nogle meget tætte og fortrolige forhold til dem, vi donerer til. Det vil jeg også selv sige. Vi opfordrer til, at organisationerne kommer og siger det, hvis de oplever vanskeligheder, eller hvis de for eksempel gerne vil bruge pengene på en anden måde, fordi de har fået ny viden. Men det kræver selvfølgelig, at de tør komme til os med deres udfordringer. Og at vi på vores side er indstillet på at lytte, når organisationerne fortæller om deres udfordringer og forslag," siger Esther Nørregård-Nielsen.
Ikke et teoretisk problem
Det tilbagevendende spørgsmål om det ulige magtforhold mellem donor og modtager blev senest bragt op under en konference om impact, som Fonden for Socialt Ansvar afholdt på Vartov i København i forrige uge.
Her blev det nævnt af repræsentanter for både organisationer og fonde, at organisationerne kan være betænkelige ved at tale åbent over for de fonde, de modtager penge fra, hvis de oplever vanskeligheder i samarbejdet.
"Vi er meget opmærksomme på, at det ikke er al feedback, der kommer os for øre," siger programchef Vibeke Lybecker fra Velux Fonden, der ligesom Heidi Sørensen og Esther Nørregård-Nielsen deltog i konferencens paneldebat.
"Heldigvis oplever vi, at vi har rigtig gode samarbejdspartnere, der giver os åben og konstruktiv feedback, sådan at vi kan udvikle os og skabe mest mulig almennytte – for det er det, vi er sat i verden for. Vi gør os rigtig meget umage med at lytte, at være tilgængelige, transparente og åbne for dialoger," siger Vibeke Lybecker.
At modtagerne af fondenes donationer kan sidde tilbage med uforløste problemer stod blandt andet klart, da flere repræsentanter fra NGO'er, kulturlivet og professionshøjskolerne i januar pegede på, at samarbejdet med fondene på flere måder kunne fungere bedre.
Jeg kunne godt ønske mig, at bevillingsmodtagere og ansøgere var mere åbne overfor os om, hvad der kan være svært i de indsatser, vi laver sammen
Heidi Sørensen – Direktør, Egmonts fondssekretariat
Problemet opstår ifølge flere af bevillingsmodtagerne i form af rigide krav til afrapportering, vidt forskellige procedurer for ansøgninger samt manglende gennemskuelighed i de kriterier, fondene lægger til grund for deres uddelinger. Og ikke mindst i det evige spørgsmål om, hvem der skal betale de udgifter til administration og andre afledte omkostninger, der følger med, når organisationer, museer eller forskere modtager donationer fra fondene til konkrete projekter.
Et problem, der for universiteternes vedkommende blev delvist imødegået med aftalen med seks af de store fonde sidste år – men først efter årelange diskussioner, og problemet med den såkaldte overhead-betaling gør sig fortsat gældende hos en bred vifte af bevillingsmodtagere.
Forkerte beslutninger i en redigeret virkelighed
Det ulige magtforhold mellem fonde og bevillingsmodtagere fik også fornyet fokus, da der i efteråret fra flere sider blev udtrykt bekymring over, at de danske fonde som konsekvens af den kommende museumsreform får endnu større magt i det danske kulturlandskab, end de har i forvejen. Museernes indtægter kan nemlig blive bestemmende for deres statstilskud, og eftersom en betydelig andel af museernes indtægter kommer fra fonde, kan deres bidrag blive altafgørende for museerne.
"Det vil altid påvirke relationen, når nogen sidder med penge, og andre gerne vil have dem," siger Søren Kaare-Andersen, adm. direktør i Bikubenfonden. Men, siger han:
"Vi bruger ikke ordet støttemodtagere; vi støtter ikke noget som helst. Vi udvikler noget sammen med andre. Og for os er det meget vigtigt, at vi indgår i en dialog med de samarbejdspartnere, som vi udvikler sammen med. Når man er fælles om et mål, så sidder man på samme side af bordet, og ikke på hver sin side."
Bikubenfonden er i stil med Egmont Fonden lige nu i gang med at lægge sidste hånd på en anonym undersøgelse blandt fondens samarbejdspartnere, hvor netop magtforholdets indflydelse på dialogen indgår.
Vi kan ikke bruge samarbejder, hvor folk taler os efter munden. Det er fuldstændig uproduktivt
Søren Kaare-Andersen – Adm. Direktør, Bikubenfonden
"Det interesserer os sindssygt meget. For vi kan ikke bruge samarbejder, hvor folk taler os efter munden. Det er fuldstændig uproduktivt. Ingen mennesker har godt af ikke at blive sagt imod," siger Søren Kaare-Andersen.
Hvad er dine forventninger til den undersøgelse; har du en frygt for, at jeres samarbejdspartnere ikke tør være ligefremme i alle tilfælde, hvor samarbejdet kunne forbedres?
"Jeg ville være ked af det, hvis folk oplever en frygt for at sige sandheden til os. Vi kan ikke have et åbent samarbejde, hvis vi forholder hinanden sandheden. Men jeg er jo gammel bankdirektør, og så ved man jo godt, at dem, man giver penge til, taler lidt pænere til én. Og det er vores job at sikre, at vi får en ligeværdig relation. For hvis vi arbejder i en redigeret virkelighed, så kommer vi til at tage forkerte beslutninger," siger Søren Kaare-Andersen.
Også hos en nyere fond som Ebbefoss Fonden, der blev stiftet i 2021, er man opmærksom på den magt, der følger med at uddele store pengesummer, fortæller direktør Illa Westrup Stephensen.
"Der er et faktum, at der er et magtforhold, som er svært at komme udenom. Men det bliver trods alt mindre ulige af, at fonden også er afhængig af at lægge pengene de rigtige steder. Det er jo vigtigt for os at skabe mest mulig forandring for de mennesker, der har behov for det, med vores donationer," siger hun.
Men det bliver trods alt mindre ulige af, at fonden også er afhængig af at lægge pengene de rigtige steder
Illa Westrup Stephensen – Direktør, Ebbefoss Fonden
"Måske er det i nogle sammenhænge lettere at snakke med en ny fond som os, fordi vi er eksplorative og har en lærende tilgang. Vi oplever, at vi får meget viden fra potentielle bevillingsmodtagere, og jeg tror, det skaber en bedre balance, at vi ikke er helt så fastlåste på, hvad vi vil, så vi er meget modtagelige for input. Der er selvfølgelig en risiko for, at den balance er væk om ti år, når vi på godt og ondt er blevet en mere etableret fond og mere sikre på præcis hvilken vej, vi skal gå," siger Illa Westrup Stephensen.
Dygtigere til de svære ting
Hos Velux Fonden bestræber man sig løbende på at være i faglig dialog med både potentielle ansøgere og bevillingshavere, fortæller Vibeke Lybecker.
"Vi er glade for, at mange af dem lukker os ind i deres arbejdsrum og også deler nogle af de mere generelle udfordringer, som mange frivillige sociale organisationer kæmper med. Vi har løbende faglige statusmøder med alle bevillingshavere og inviterer også til faglige seminarer. Her oplever vi en stor generøsitet i også at dele det, der kan være svært, når man laver sociale udviklingsprojekter og det, der ikke er gået, som man havde håbet eller forventet," siger hun.
Hos Realdania foretager man ligesom Egmont Fonden og Bikubenfonden undersøgelser af, hvordan bevillingsmodtagerne opfatter samarbejdet.
"Dette sker anonymt, så de har mulighed for at komme med deres uforbeholdne mening. Her kan vi se, at vi scorer meget højt på både tillid, respekt og det, at bevillingsmodtagerne er trygge ved at kontakte os, hvis der er problemer. Derudover interviewer en evaluator også med jævne mellemrum udvalgte samarbejdspartnere og bevillingsmodtagere. Gennem vores tilbagevendende målinger følger vi det tæt og kan se, at vi heldigvis hele tiden bliver bedre," siger Jesper Nygård.
"Dette ikke for at sige, at vi ikke kan blive endnu bedre, men blot for at sige, at det er noget, vi har stort fokus på, og som medarbejderne ser som en væsentlig opgave. Det er jo vigtigt for os, fordi projekterne er afhængige af en god dialog. Målet er jo hele tiden at blive dygtigere til de svære ting – og dette emne er bestemt i den kategori," siger han.
Umuligt at fjerne asymmetrien
På spørgsmålet om, hvorvidt det ville give mening med et forum, hvor flere fonde og organisationer kan mødes – så dialogen ikke begrænser sig til én fond over for én modtager – peger Esther Nørregård-Nielsen på, at afgrænsningen af sådan et forum hurtigt kan blive et problem:
"Pointen om, at aktørerne dermed bringes sammen og får mulighed for at snakke åbent og stille spørgsmål til hinanden, er selvfølgelig vigtig. Det er et spændende perspektiv, men udfordringen er, at det hurtigt bliver en lukket gruppe. Der er mange organisationer, ligesom der er mange fonde. Skal sådan et forum så helst omfatte de store organisationer, som i forvejen er gode til at komme i kontakt med fondene; eller skal det hellere være en masse af de små organisationer, som kan have meget svært ved at afse endnu mere tid til at sætte sig ind i, hvad det vil sige at få fondsmidler?"
"Hvis man skulle mødes i et forum, tror jeg, man hellere skulle gøre det online. Så kunne alle interesserede deltage, og man kunne tage et tema op fra gang til gang: Er det for eksempel okay for en bevillingsmodtager at ændre sit budget; må fonden gerne bestemme, hvem der skal sidde i bestyrelsen – overordnede temaer, som har en bred relevans for fonde og bevillingsmodtagere," siger Esther Nørregård-Nielsen.
Hos Egmont Fonden tvivler Heidi Sørensen på, at magtbalancen bliver anderledes, hvis fonde og organisationer mødes i et større forum.
"Dialogen mellem fonde og bevillingsmodtagere er vigtig, men jeg tror ikke, at man fjerner asymmetrien i relationen ved at flytte drøftelserne til et andet forum. Jeg tror, at vejen frem er, at vi taler åbent om den her magtrelation. Det skal vi som fonde gøre os umage med, og det skal organisationerne også. For den forsvinder ikke; den er iboende i en relation, hvor den ene part har de penge, den anden skal bruge for at udføre noget arbejde," siger hun.
