De seneste par år har budt på en række sager i medierne om erhvervsdrivende fondes problemer med transaktioner med egne bestyrelsesmedlemmer, inhabilitet, eksorbitante vederlag eller bestyrelsessammenfald med fondenes datterselskaber og bevillingsmodtagere.
Fælles for en række af sagerne er, at de ikke er blevet indberettet af fondenes revisorer, før de blev afdækket offentligt. Det til trods for, at revisorerne har haft skærpet indberetningspligt, siden den nye erhvervsfondslov trådte i kraft i 2015.
I flere af sagerne er det vel at mærke landets allermest profilerede revisionshuse, der har ladet problemerne i de erhvervsdrivende fonde passere. Således har både Deloitte, PwC og EY, tre af verdens største revisionshuse, godkendt årsrapporter i sager, som har udløst afgørelser eller undersøgelser fra Erhvervsstyrelsen, eller som ifølge eksperter indeholder brud på erhvervsfondsloven.
"Der er helt klart nogle af de offentligt kendte sager om erhvervsdrivende fonde, hvor man ville have forventet, at revisor havde foretaget en indberetning," siger statsautoriseret revisor og ph.d. Lars Kiertzner. Han er blandt andet tidligere chefkonsulent i revisorforeningen FSR og har i flere år beskæftiget sig indgående med erhvervsfondsloven.
Senest har Fundats afdækket sagen om Gads Fond, hvor langt størstedelen af uddelingerne over en årrække er gået til forlagsfondens eget datterselskab Trap Danmark A/S. Samtlige bestyrelsesmedlemmer i Gads Fond er også bestyrelsesmedlemmer i Trap Danmark, som står bag det topografiske hovedværk af samme navn.
Med andre ord har Gads Fond en komplet overlappende bestyrelse med fondens eget datterselskab, som samtidig også er fondens væsentligste bevillingsmodtager. Et sammenfald, der ifølge Lars Kiertzner er i strid med erhvervsfondsloven. Uddelingerne er sket på bekostning af et andet prioriteret uddelingsformål, idet en tredjedel af uddelingerne fra Gads Fond skulle have gået til kirkelige formål.
Ikke desto mindre er årsrapporten fra Gads Fond blevet offentliggjort uden anmærkninger fra Deloitte, som med næsten 200 erhvervsdrivende fonde i kundeporteføljen er fondenes mest benyttede revisorfirma.
Påtaler fra Erhvervsstyrelsen
I en anden nylig sag om Aage Bangs Fond var det reglerne om inhabilitet, der ikke blev overholdt, idet fonden indgik aftaler for millioner med både den daværende bestyrelsesformand og hans søn, som også var administrator i fonden. Ifølge fondens egen redegørelse til Erhvervsstyrelsen kan aftalerne være ugyldige, eftersom bestyrelsen ikke havde taget stilling til spørgsmålet om inhabilitet.
Her var det revisionsgiganten EY, der godkendte fondens årsrapporter.
EY var også revisionsfirma for Synoptik-Fonden, som sidste år indkasserede en påtale fra Erhvervsstyrelsen for ikke at overholde reglerne om inhabilitet og føre referat i forbindelse med en række handler mellem fonden og de enkelte bestyrelsesmedlemmers virksomheder.
I sager, hvor der efterfølgende kommer et påbud fra Erhvervsstyrelsen, er det jo overvejende sandsynligt, at overtrædelserne ikke har været uvæsentlige
Lars Kiertzner – statsautoriseret revisor
Samme år udløste det en påtale fra Erhvervsstyrelsen, at ejendomsfonden Gangstedfonden i to tilfælde havde brudt loven i en sag om interesseforbundne parter og inhabilitet. Bestyrelsesformand Christian Gangsted-Rasmussen havde først haft en dobbeltrolle i Gangstedfonden, idet han sideløbende havde arbejdet som fondens administrator.
Og da hvervet som administrator efterfølgende overgik til en ansat i hans eget advokatfirma, kunne Gangstedfonden ikke dokumentere, at bestyrelsesformanden ikke havde deltaget i indgåelsen af aftalen. Faktisk underskrev han selv aftalen på vegne af både fonden og advokatfirmaet.
Her var det PwC, der stod for fondens revisionspåtegning.
Svigter indberetningspligten
PwC, EY og Deloitte er sammen med KPMG internationalt kendt som "de store fire", som udgør de største revisionsfirmaer i verden. Og i Danmark sidder netop PwC, EY og Deloitte tungt på den absolutte fondselite, når man måler på størrelsen af de selskaber, fondene ejer.
PwC har derudover i flere år udgivet Fondshåndbogen, der skal fungere som vejledning om fondslovgivningen. Med andre ord hersker der ikke tvivl om, at der i en del af selskabet findes den fornødne viden om kriterierne for revisors indberetninger.
Men en aktindsigt, som Fundats fik fra Erhvervsstyrelsen i december, viser, at ingen af de omtalte sager er blevet indberettet af fondenes revisorer.
"Den aktindsigt viser klart, at der ikke er foretaget indberetninger i sager, hvor der ved en umiddelbar vurdering burde have været det, hvis revisor i øvrigt var opmærksom på forholdet" siger Lars Kiertzner.
Der kan være sager, hvor revisor vurderer, at der er tale om uvæsentlige overtrædelser af loven, som ikke i alle tilfælde skal indberettes, siger han.
"Men i sager, hvor der efterfølgende kommer et påbud fra Erhvervsstyrelsen, er det jo overvejende sandsynligt, at overtrædelserne ikke har været uvæsentlige," siger han:
"I tilfælde, hvor fonden for eksempel indgår kontrakter med formanden eller formandens selskaber, og hvor bestyrelsen ikke kan dokumentere, at den overholder reglerne om inhabilitet, er det svært at forestille sig, at revisor ikke skal indberette."
"På den baggrund kan man konstatere, at indberetningspligten tilsyneladende langt fra altid bliver overholdt i tilstrækkelig grad," siger Lars Kiertzner.
Spørger man Rasmus Feldthusen, professor i fondsret ved Københavns Universitet, kan man i nogle tilfælde diskutere, om der er tale om en væsentlig og en uvæsentlig overtrædelse.
"Det kan i praksis være en vanskelig vurdering om en overtrædelse er ikke-uvæsentligt, hvilket er lovens sprogbrug, og dermed om det straks skal indberettes af revisor. En straksindberetning forudsætter selvfølgelig også, at revisor opdager problemet. Revisoren skal foretage en kontrol, men skal ikke gennemgå alt i fonden. Så der kan være forhold, som revisoren ikke opdager som led i sin revision," siger Rasmus Feldthusen.
Men, siger han:
"Hvis en revisor opdager, at der for eksempel har været transaktioner med ledelsesmedlemmer – hvilket jo skal angives i årsrapporten – så vil jeg mene, at man som revisor bør stille spørgsmål om, hvorvidt bestyrelsen i forbindelse med transaktionerne har overholdt reglerne om inhabilitet. Og for eksempel bede om at se bestyrelsesprotokollaterne fra møderne i det forgangne år, hvor aftalerne måtte være blevet behandlet."
Påfaldende få indberetninger
Fundats har tidligere beskrevet, at revisorerne generelt indberetter påfaldende få problemer i landets omkring 1.400 erhvervsdrivende fonde. Siden den nye erhvervsfondslov trådte i kraft i 2015, har revisorerne kun indberettet 13 fondsbestyrelser for forhold, der strider imod loven eller fondenes vedtægter.
"Det er et urealistisk lavt tal, som formentlig dækker over et mørketal i form af manglende indberetninger," udtalte Søren Bergenser, advokat og ph.d. med fokus på revisorer- og bestyrelsesansvar, i december.
Den skærpede indberetningspligt, som blev indført på baggrund af forslag fra det såkaldte Erhvervsfondsudvalg, skulle ellers sikre et mere effektivt tilsyn med fondene. Skærpelsen bestod i, at revisorerne fik fremrykket deres oplysningspligt, så de i dag skal indberette fejl og mangler med det samme frem for at vente til årsrapporten med at påtale dem.
Netop fordi der er tale om fonde, stilles der andre krav til revisor, end der gør, når man reviderer et almindeligt aktieselskab, påpeger Rasmus Feldthusen.
"Man skal lave en udvidet juridisk kritisk revision – det er ikke nok at revidere selve regnskabet. Revisor skal stille de relevante juridiske spørgsmål, hvis der er noget, der falder i øjnene. Det vil sige, at man skal være inde i erhvervsfondsloven og de særlige regler for fonde. Hvis ikke revisor er godt inde i fondslovgivningen, kan revisor overse, at der er et ikke-uvæsentligt brud på reglerne," siger Rasmus Feldthusen.
Samme pointe fremhæver Lars Kiertzner:
"Revision af fonde omfatter både revision af regnskab og en såkaldt legalitetsprøvelse. Det er der bred enighed om. Fordi fonde er selvejende, er der ikke nogen retlig kontrol ud over tilsynsmyndighederne, og derfor er det også en del af revisors opgave at forholde sig til legaliteten," siger han.
Styrelsen på rundtur
I januar udgav Fondenes Videnscenter et notat, der opridser reglerne i erhvervsfondsloven. Det skete på baggrund af flere sager, hvor erhvervsdrivende fonde har købt ydelser hos egne formænd eller bestyrelsesmedlemmer.
Erhvervsstyrelsens direktør, Katrine Winding, leverede i oktober 2022 en generel opsang til landets erhvervsdrivende fonde. "Kasketforvirring og inhabilitet – det ville jeg sætte stor pris på, hvis fondene ville gå hjem og kigge på," udtalte hun på konferencen Fondenes Dag hos Dansk Industri.
Erhvervsstyrelsen påpegede i sin årsberetning for 2022 også et andet problem, som hyppigt slipper igennem revisors kontrol, nemlig årsregnskabslovens krav om at oplyse såkaldte transaktioner med nærtstående parter – eksempelvis når fonde hyrer egne bestyrelsesmedlemmers firmaer.
Alle erhvervsdrivende fonde skal i årsregnskabet oplyse om arten og størrelsen på transaktionerne med nærtstående parter, også selv om transaktionen er gennemført på normale markedsvilkår. Mange fonde undlader dog i strid med reglerne at oplyse arten og størrelsen på sådanne transaktioner, eller de nøjes – hvilket også er tilfældet for føromtalte Gads Fond – med at oplyse om transaktioner, der ikke er sket på markedsvilkår. Erhvervsstyrelsen rejste samme år 26 sager, hvor der i fondes årsrapporter ikke var oplyst tilstrækkeligt om de pågældende transaktioner.
Hvis en revisor opdager, at der for eksempel har været transaktioner med ledelsesmedlemmer – hvilket jo skal angives i årsrapporten – så vil jeg mene, at man som revisor bør stille spørgsmål om, hvorvidt bestyrelsen i forbindelse med transaktionerne har overholdt reglerne om inhabilitet
Rasmus Feldthusen – professor i fondsret, Københavns Universitet
I 2020 måtte Erhvervsstyrelsen ligeledes sætte fokus på manglende oplysninger om ledelsesvederlag i årsregnskaberne, og i 2021 handlede det om manglende oplysninger om administratorvederlag.
For at udbrede kendskabet til reglerne for revision af erhvervsdrivende fonde tog Erhvervsstyrelsen i 2023 på besøg hos de store revisionsfirmaer. I 2024 besøger styrelsen tilsvarende landets mindre revisionsfirmaer for at gøre opmærksom på reglerne.
Fundats har forelagt de omtalte eksempler for Deloitte, PwC og EY og spurgt, hvad årsagen kan være til, at sådanne sager forekommer, uden at det har udløst indberetninger fra revisoren. Og om der kan være en problemstilling i, at de særlige regler i erhvervsfondsloven ikke er trængt igennem hos de enkelte revisorer.
Det svarer ingen af de tre revisionshuse på.
"Vi er i ethvert nuværende eller tidligere kundeforhold omfattet af tavshedspligt og har derfor ikke nogen kommentarer," skriver kommunikationschef i EY Jakob Wandel.
"Vi kan på grund af vores tavshedspligt ikke udtale os om konkrete kundeforhold og henviser i stedet til FSR," skriver Mette Schønnemann, kommunikationsdirektør i Deloitte.
Hos revisorernes brancheforening FSR, som Deloitte henviser til, har administrerende direktør Lone Strøm tidligere udtalt til Fundats, at det er svært at vurdere, om antallet af indberetninger er påfaldende lavt, men at brancheforeningen overordnet oplever, at "revisorerne lever op til det, de skal".
PwC har ikke besvaret henvendelsen.
Fondstilsynets revisorvejledning efterlader ingen tvivl
Udvidet underretningspligt
Det er alene fondsmyndigheden, som fører tilsyn med en erhvervsdrivende fond, men revisor har dog en udvidet underretningspligt i erhvervsdrivende fonde. Revisor skal således hjælpe fondsmyndigheden med konkrete oplysninger, da revisor kommer tættere på fondens ledelse og de konkrete dispositioner, som foretages i fonden. Revisor indtager på den måde en central rolle som oplysningskilde i kraft af sin stilling som uafhængigt organ og offentlighedens tillidsrepræsentant med væsentlig indsigt i fondens økonomiske forhold.
Pligt til straks-underretning ved ikke-uvæsentlige forhold
Revisor har, som det fremgår ovenfor, en række konkrete pligter i forhold til en erhvervsdrivende fond, foruden selve opgaven med at revidere fondens årsregnskab. Det falder dog uden for revisors opgaver at vurdere hensigtsmæssigheden af ledelsens forretningsmæssige dispositioner. Revisor skal dog påse, at bestyrelsens dispositioner ikke overtræder fondens vedtægt eller lovgivningen, og revisor har i denne forbindelse pligt til straks at meddele fondsmyndigheden om ikke-uvæsentlige overtrædelser af f.eks. loven eller vedtægten, jf. LEF § 74, stk. 2.
Hvis der er tale om mindre forhold, der umiddelbart kan berigtiges af bestyrelsen, skal revisor dog ikke underrette fondsmyndigheden, hvis bestyrelsen efter opfordring fra revisor umiddelbart berigtiger forholdet. Bestyrelsen kan således f.eks. konsultere advokat eller lignende inden der tages stilling til det konkrete forhold.
Desuden skal revisor altid oplyse om forhold, som kan medføre straf- eller erstatningsansvar, herunder overtrædelser af straffelovens kapitel 28 om formueforbrydelser, afgifts- og tilskudslovgivningen, samt lovgivningen om aflæggelse af regnskab, herunder bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale.
Endvidere gælder revisors underretningspligt til fondsmyndigheden også, hvis revisor i forbindelse med anden erklæringsafgivelse for fonden bliver opmærksom på forhold, der kan have betydning for fondsmyndighedens tilsyn med fonden. Bestemmelsen er en slags opsamlingsbestemmelse, så revisor altid skal give meddelelse til tilsynsmyndigheden, hvis denne får kendskab til oplysninger, som tilsynsmyndigheden bør være bekendt med.
Tidligere kunne revisor vælge at underrette fondsmyndigheden via påtegningen på fondens årsrapport, som efter årsregnskabsloven skal indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb. Den bestemmelse medførte, at fondsmyndigheden først med en vis forsinkelse ville blive bekendt med forhold, som kunne have betydning for fondsmyndighedens udøvelse af sin tilsynsvirksomhed. Tidspunktet for underretning er derfor i den nye lov fremrykket, så der er en reel mulighed for at fondsmyndigheden kan gribe ind i en konkret sag inden det er for sent.
At underretningen skal ske straks medfører, at revisor ikke kan vente flere dage med at indsende meddelelsen til fondsmyndigheden.
Kilde: Erhvervsstyrelsens vejledning om Revisors funktion og særlige rolle i erhvervsdrivende fonde
