Impact bliver omdrejningspunkt for Industriens Fond

In­du­stri­ens Fond gør im­pact til om­drej­nings­punk­tet for si­ne filan­tro­pi­ske ak­ti­vi­te­ter. Frem­over vil al­le an­søg­nin­ger bli­ve pri­o­ri­te­ret ud fra syv prin­cip­per, der skal frem­me dansk er­hvervs­livs kon­kur­ren­ce­ev­ne ba­se­ret på vi­den­ska­be­lig evi­dens.

Thomas Hofman-Bang (foto: Industriens Fond)
"Hvis man som fond ik­ke kan må­le, hvor­dan det går med at ud­le­ve sin for­måls­pa­ra­graf, så har man jo bind for øj­ne­ne,” si­ger ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i In­du­stri­ens Fond, Tho­mas Hof­­man-Bang (fo­to: In­du­stri­ens Fond).

In­du­stri­ens Fond gør nu ‘im­pact’ til ker­nen i fon­dens filan­tro­pi­ske ak­ti­vi­te­ter. Syv ny­for­mu­le­re­de prin­cip­per skal sik­re, at fon­den med ud­de­lin­ger på om­kring 250 mio. kr. år­ligt le­ver mak­si­malt op til sit for­mål om at frem­me dansk er­hvervs­livs kon­kur­ren­ce­ev­ne.

Frem­over skal de syv prin­cip­per bå­de hjæl­pe fon­dens an­sø­ge­re til at skri­ve stær­ke­re an­søg­nin­ger, hjæl­pe fon­den med at pri­o­ri­te­re de ind­kom­ne an­søg­nin­ger på en me­re sy­ste­ma­tisk må­de og styr­ke fon­dens ar­bej­de med at eva­lu­e­re pro­jek­ter­ne, når de er ov­re.

Og så skal prin­cip­per­ne ik­ke mindst gø­re det mu­ligt for fon­den at må­le sit sam­le­de fod­af­tryk på tværs af al­le dens pro­jek­ter:

“Vi er op­ta­get af im­pact li­ge­som man­ge an­dre fon­de, for­di det i sid­ste en­de er dét, det hand­ler om: Hvil­ket fod­af­tryk sæt­ter vo­res ak­ti­vi­te­ter? Hvis man som fond ik­ke kan må­le, hvor­dan det går med at ud­le­ve sin for­måls­pa­ra­graf, så har man jo bind for øj­ne­ne,” si­ger ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i In­du­stri­ens Fond, Tho­mas Hof­­man-Bang.

Iføl­ge Tho­mas Hof­­man-Bang er eva­lu­e­ring og im­pact tæt for­bun­det med sel­ve filan­tro­pi­ens le­gi­ti­mi­tet. Og dén le­gi­ti­mi­tet vil sam­fun­det i de kom­men­de år ud­for­dre, hvis fon­de­ne ik­ke fort­sat føl­ger med ti­den, me­ner han.

Den nye agen­da er im­pact, hvor den tid­li­ge­re var trans­pa­rens.

Tho­mas Hof­­man-Bang – ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, In­du­stri­ens Fond

“Spørgs­må­let om le­gi­ti­mi­tet er jo helt cen­tralt for fon­de­ne. Sam­fun­det stil­ler i sti­gen­de grad krav til fon­de­ne, og den nye agen­da er im­pact, hvor den tid­li­ge­re var trans­pa­rens. Hvis vi ik­ke kan sva­re me­nings­fyldt på, hvad der kom­mer ud af vo­res ind­sats, så vil sam­fun­det – med ret­te – ud­for­dre fon­de­ne på det. De fon­de, der ik­ke kan rap­por­te­re, må­le og der­med do­ku­men­te­re, at de gør en for­skel, vil bli­ve ud­for­dret. Det er en del af sam­fund­s­kon­trak­ten,” si­ger Tho­mas Hof­­man-Bang.

Principperne udspringer af erfaring

De syv ny­for­mu­le­re­de prin­cip­per hand­ler kort for­talt om at få fon­dens filan­tro­pi­ske ak­ti­vi­te­ter til at styr­ke dansk er­hvervs­livs kon­kur­ren­ce­ev­ne ved at gø­re dens ak­ti­vi­te­ter virk­som­heds­re­le­van­te, bæ­re­dyg­ti­ge, am­bi­tiø­se, ka­ta­ly­se­ren­de, pro­ak­ti­ve og an­vend­te.

Og selv­om den kon­kre­te for­mu­le­ring og de­fi­ni­tion af prin­cip­per­ne er et nyt ar­bejds­red­skab for fon­den, så kom­mer prin­cip­per­ne langt fra ud af det blå.

“En af vo­res kol­le­ga­er for­mu­le­re­de det så­dan, at prin­cip­per­ne ud­sprin­ger af fon­dens kol­lek­ti­ve in­tel­li­gens. Når man ser på prin­cip­per­ne, er de jo ik­ke ra­ketvi­den­skab, men ret in­tu­i­ti­ve. Men det var fak­tisk en læn­ge­re rej­se at kom­me frem til prin­cip­per­ne. Der har væ­ret al­ver­dens an­dre over­skrif­ter i spil un­der­vejs, og vi har brugt lang tid på at for­mu­le­re, hvad vi me­ner med de her prin­cip­per. Vi har ud­for­dret os selv igen og igen i ite­ra­ti­ve for­løb for at bli­ve helt skar­pe på at kom­me ind til ker­nen,” si­ger Tho­mas Hof­­man-Bang.

Ved si­den af ham sid­der to af fon­dens me­d­ar­bej­de­re, der har væ­ret tæt­test på ar­bej­det med de nye im­­pa­ct-prin­cip­­per, nem­lig ud­vik­lings­chef Char­lot­te Kjeld­sen Krarup og pro­jekt­le­der Bri­an Chri­sten­sen.

– Men I si­ger og­så, at der er en ob­jek­tiv – el­ler vi­den­ska­be­lig – for­bin­del­se mel­lem de her prin­cip­per og kon­kur­ren­ce­ev­ne?

“Da vi hav­de fun­det prin­cip­per­ne og var ble­vet eni­ge om, at det er de rig­ti­ge prin­cip­per, fik vi Iris Group [kon­su­lent­hus, red.] til at do­ku­men­te­re, at der – med ud­gangs­punkt i lit­te­ra­tur og forsk­ning – er god år­sags­sam­men­hæng mel­lem kon­kur­ren­ce­ev­ne og de valg­te prin­cip­per Det ar­bej­de vi­ste, at de pro­jek­ter, som føl­ger prin­cip­per­ne alt an­det li­ge vil gi­ve stør­re im­pact på kon­kur­ren­ce­ev­ne end pro­jek­ter, der ik­ke gør.” si­ger Bri­an Chri­sten­sen.

Vi vil ger­ne væ­re med til at ska­be yder­li­ge­re de­bat om, hvad im­pact egent­lig hand­ler om.

Tho­mas Hof­­man-Bang – ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, In­du­stri­ens Fond

Og iføl­ge Tho­mas Hof­­man-Bang er den­ne år­sags­sam­men­hæng cen­tral for fon­dens filan­tro­pi­ske ar­bej­de, der al­tid har dre­jet sig om at styr­ke dansk er­hvervs­livs kon­kur­ren­ce­ev­ne.

“Ud fra de fak­ti­ske er­fa­rin­ger af, hvor vi skab­te kon­kur­ren­ce­ev­ne, så byg­ge­de vi prin­cip­per­ne. På den må­de var vi i stand til at på­vi­se år­sags­sam­men­hæn­gen mel­lem prin­cip­per­ne og kon­kur­ren­ce­ev­nen. For det er jo helt, helt af­gø­ren­de, at der er den år­sags­sam­men­hæng, og at det er de her prin­cip­per, der dri­ver kon­kur­ren­ce­ev­nen. Og der­med er ver­den jo li­ge plud­se­lig ble­vet ‘nem’ – i ci­ta­tions­tegn. For ved at væ­re sik­ker på, at al­le vo­res pro­jek­ter le­ver for­nuf­tigt op til prin­cip­per­ne på be­vil­lings­tids­punk­tet, og ved at de for­hå­bent­lig og­så gør det, når de har le­ve­ret, så har vi jo år­sags­sam­men­hæn­gen i og med, at vi al­le­re­de har do­ku­men­te­ret, at der er en sam­men­hæng mel­lem de syv prin­cip­per og kon­kur­ren­ce­ev­ne. Der­med vil vi væ­re i stand til på tværs af al­le vo­res pro­jek­ter at af­rap­por­te­re på, hvor­dan det går med at styr­ke kon­kur­ren­ce­ev­nen,” si­ger Tho­mas Hof­­man-Bang.

– Det ly­der næ­sten for godt til at væ­re sandt, at I træk­ker på alt det, I har gjort hidtil, og der­ef­ter fin­der et kon­su­lent­hus forsk­nings­mæs­sigt be­læg for, at det er det rig­ti­ge at gø­re?

“Det kan man godt si­ge, men om­vendt kan man si­ge, at alt der er fo­re­gå­et i pro­jek­ter­ne de sid­ste ti år jo ik­ke er til­fæl­digt. Det har ik­ke væ­ret do­ku­men­te­ret i form af søg­nin­ger i tids­skrif­ter og ar­tik­ler, men fon­dens me­d­ar­bej­de­re og le­del­se har jo en dyb for­stå­el­se for, hvad kon­kur­ren­ce­ev­ne er, og de har age­ret ud fra bå­de vi­den og er­fa­ring. Der­for er det ik­ke til­fæl­digt – når man kon­den­se­rer al den er­fa­ring – at man lan­der, hvor man lan­der. Det er jo fo­re­gå­et med ud­gangs­punkt i en mas­se er­fa­rin­ger og in­tu­i­tio­ner om, hvad der egent­lig dri­ver kon­kur­ren­ce­ev­ne. Og det ved vi jo godt,” si­ger Tho­mas Hof­­man-Bang.

Principperne skal hjælpe ansøgerne

Ud­over at gø­re det mu­ligt for fon­den at rap­por­te­re om sit sam­le­de fod­af­tryk, så for­ven­ter In­du­stri­ens Fond og­så, at de nye prin­cip­per vil gø­re an­søg­nin­ger­ne og der­med i sid­ste en­de fon­dens ak­ti­vi­te­ter bed­re, si­ger Char­lot­te Kjeld­sen Krarup.

Prin­cip­per­ne kan nem­lig fun­ge­re som vig­ti­ge ret­nings­linjer for fon­dens an­sø­ge­re og de­res part­ne­re ude i sam­fun­det.

De syv prin­cip­per for im­pact

De syv prin­cip­per for im­pact i In­du­stri­ens Fond:

1. Kon­kur­ren­ce­ev­ne

Frem­me dansk er­hvervs­livs kon­kur­ren­ce­ev­ne til gavn for Dan­mark ved at styr­ke vi­den, kom­pe­ten­cer, in­nova­tion, ny tek­no­lo­gi og in­ter­na­tio­na­li­se­ring.

Bag­grun­den er, at vi­den, kom­pe­ten­cer, in­nova­tion, ny tek­no­lo­gi og in­ter­na­tio­na­li­se­ring har stor og sti­gen­de be­tyd­ning for ud­vik­lin­gen af pro­duk­ti­vi­te­ten.

2. Virk­som­heds­re­le­vant

For­stå virk­som­he­der­nes mu­lig­he­der og ud­for­drin­ger. Støt virk­som­he­der­ne i at ud­nyt­te mu­lig­he­der. Skab virk­som­hedsnæ­re for­an­drin­ger. Af­hjælp be­græns­nin­ger og udæk­ke­de be­hov.

Bag­grun­den er, at en grun­dig, struk­tu­re­ret af­dæk­ning af be­hov er vig­tig for in­nova­tions­ak­ti­vi­te­ters suc­ces. Virk­som­he­der­nes tid­li­ge ind­fly­del­se på et pro­jekts mål og de­sign har stor be­tyd­ning for virk­som­he­ders en­ga­ge­ment og pro­jek­tets suc­ces.

3. Bæ­re­dyg­tigt

Adres­sér glo­ba­le ud­for­drin­ger. Støt virk­som­he­der­ne i at re­a­li­se­re for­ret­nings­po­ten­ti­a­let i løs­nin­ger, som er øko­no­misk, so­ci­alt, mil­jø- og kli­ma­mæs­sigt hold­ba­re.

Bag­grun­den er, at virk­som­he­der med fo­kus på bæ­re­dyg­tig­hed og glo­ba­le ud­for­drin­ger har en hø­je­re vækst end an­dre virk­som­he­der. In­ve­ste­rin­ger i grøn tek­no­lo­gi har stør­re af­kast end an­dre in­ve­ste­rin­ger og af­ka­stet af grøn­ne in­ve­ste­rin­ger er sti­gen­de.

4. Am­bi­tiøst

Sæt bar­ren højt, tænk nyt og glo­balt. Ud­nyt styr­kepo­si­tio­ner og find de bed­ste løs­nin­ger, der kan kom­me man­ge til gavn.

Bag­grun­den er, at pro­jek­tet med fo­kus på en re­gions el­ler et lands er­hvervs­mæs­si­ge styr­kepo­si­tio­ner har stør­re im­pact på vækst og pro­duk­ti­vi­tet end an­dre pro­jek­ter.

5. Ka­ta­ly­se­ren­de

Sam­skab løs­nin­ger og skab sy­ner­gi, di­a­log, sam­ar­bej­de og part­ner­ska­ber på tværs af pro­jek­ter og ak­tø­rer. Skab ejer­skab og et fair, trans­pa­rent og til­lids­fuldt kli­ma og brug hin­an­dens vi­den, er­fa­rin­ger og kom­pe­ten­cer.

Bag­grun­den er, at sam­ar­bejds­pro­jek­ter med vi­de­nin­sti­tu­tio­ner styr­ker virk­som­he­ders in­nova­tion og pro­duk­ti­vi­tet, og pro­jek­ter med en høj grad af tvær­di­sci­pli­na­ri­tet fø­rer til en stør­re er­hvervs­mæs­sig im­pact.

6. Pro­ak­tivt

For­stå og vær på for­kant med ud­vik­lin­gen. Fast­hold re­le­vans igen­nem lø­ben­de til­pas­ning. Vær ri­si­ko­vil­lig og tag kal­ku­le­re­de ri­si­ci.

Bag­grun­den er, at flek­si­bi­li­tet of­te fø­rer til en hø­je­re suc­ces­ra­te, me­re en­ga­ge­ment og bed­re in­nova­tion.

7. An­vendt

Skab vær­di for og styrk kom­pe­ten­cer hos fon­dens må­l­grup­per. Ud­bred og bring re­sul­ta­ter og vi­den i an­ven­del­se i er­hvervs­li­vet med sær­ligt fo­kus på fon­dens må­l­grup­per.

Bag­grun­den er, at vi­denspred­ning er vig­tig, da spil­­lover-ef­­fek­ter of­te over­sti­ger de umid­del­ba­re ef­fek­ter for de del­ta­gen­de virk­som­he­der.

“Prin­cip­per­ne hjæl­per og­så vo­res an­sø­ge­re med at udtæn­ke pro­jek­ter og la­ve de vægt­nin­ger, der skal til. Pro­jek­ter­ne op­står jo i et sam­spil med os og part­ne­re ude i sam­fun­det, og når prin­cip­per­ne bli­ver kendt, kan de fun­ge­re som en gu­i­de. For så kan an­sø­ger­ne stil­le sig selv spørgs­må­le­ne: Er vi pro­ak­ti­ve, er vi am­bi­tiø­se og så vi­de­re. Når an­sø­ger­ne ved, at vi ger­ne vil ha­ve, at de skal væ­re me­get pro­ak­ti­ve og am­bi­tiø­se, så kan de må­ske skrue lidt op for am­bi­tions­ni­veau­et,” si­ger Char­lot­te Kjeld­sen Krarup.

Hå­bet er og­så, at prin­cip­per­ne kan væ­re med til at for­bed­re den lø­ben­de sam­ta­le mel­lem fon­den og an­sø­ger­ne, så den bli­ver så re­le­vant som mu­ligt.

“Som fond har vi jo en fæl­les in­ter­es­se med al­le vo­res an­sø­ge­re i at gø­re tin­ge­ne bedst mu­ligt. Og prin­cip­per­ne kan og­så væ­re med til at styr­ke di­a­lo­gen un­der­vejs med pro­jek­te­jer­ne, så vi snak­ker om det rig­ti­ge og det spæn­den­de frem for KPI'er, der må­ske hand­ler om an­tal­let af del­ta­ge­re på en wor­ks­hop. I ste­det snak­ker vi om pro­ak­ti­vi­tet og am­bi­tion. Det er en sjove­re sam­ta­le for os al­le sam­men,” si­ger Char­lot­te Kjeld­sen Krarup.

Impact på fondsniveau

Det er ik­ke nyt for In­du­stri­ens Fond at eva­lu­e­re si­ne ak­ti­vi­te­ter. Men med de syv ny­for­mu­le­re­de prin­cip­per bli­ver det i mod­sæt­ning til tid­li­ge­re nu mu­ligt at gå på tværs af pro­jek­ter­ne for at få et bil­le­de af fon­dens sam­le­de im­pact.

"Det bli­ver nemt som med æb­ler og pæ­rer og ba­na­ner, hvis du prø­ver at læg­ge pro­duk­tion, in­ter­na­tio­na­li­se­ring og bæ­re­dyg­tig­hed sam­men. Men nu har vi li­ge plud­se­lig få­et et værk­tøj, der går på tværs. Så nu kan vi dis­ku­te­re prin­cip­pet ‘virk­som­heds­re­le­vant’ på tværs af al­le vo­res pro­jek­ter – uan­set hvil­ken ty­pe pro­jekt, der er ta­le om. Det mu­lig­gør, at vi kan ta­ge sum­men på fonds­ni­veau af hund­re­de pro­jek­ter og drøf­te prin­cip­per som ‘pro­ak­tivt’, ‘an­vendt’, ‘ka­ta­ly­se­ren­de’ på tværs af vo­res pro­jek­ter. Sum­men er nog­le kon­klu­sio­ner om, i hvor høj grad vi lyk­kes med at skub­be på kon­kur­ren­ce­ev­nen og hvor­for,” si­ger Tho­mas Hof­­man-Bang.

– Og om nog­le år vil I for­hå­bent­lig se, at In­du­stri­ens Fond bli­ver bed­re og bed­re til at skub­be på kon­kur­ren­ce­ev­nen. Men for at kun­ne må­le den for­an­dring, må prin­cip­per­ne ik­ke æn­dre sig for me­get. Hvor læn­ge reg­ner I med, at de sam­me prin­cip­per kan hol­de?

“Vi reg­ner med, at de kan hol­de læn­ge, og det skal de og­så. Vi går i gang med det her ar­bej­de nu, men det er først om nog­le år, at vi kan be­gyn­de at dra­ge kon­klu­sio­ner. Om syv-ot­te år har vi så me­get er­fa­ring, at vi må­ske ju­ste­rer lidt på prin­cip­per­ne, hvis vi f.eks. kan se, at no­get er vig­ti­ge­re end an­det, el­ler at nog­le af for­mu­le­rin­ger­ne, hvor vi fol­der de syv prin­cip­per ud, skal ha­ve et lidt an­det tvist,” si­ger Tho­mas Hof­­man-Bang.

Ef­ter at ha­ve væ­ret igen­nem ud­vik­lin­gen af de syv prin­cip­per hå­ber han, at an­dre fon­de frem­over og­så vil de­le og dis­ku­te­re de­res er­fa­rin­ger med eva­lu­e­ring og im­pact med hin­an­den.

“Vi vil ger­ne væ­re med til at ska­be yder­li­ge­re de­bat om, hvad im­pact egent­lig hand­ler om. Hvil­ke ve­je er der til at le­ve­re på den her ud­for­dring for fon­de­ne? Der er di­ver­si­tet, spænd­vid­de og man­ge mu­lig­he­der i det her felt. Det er ik­ke one-size-fits-all,” slut­ter Tho­mas Hof­­man-Bang.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Forskere: Fondenes turboforløb virker ikke bedre end almindelig skole

Fle­re af fon­de­nes tur­bo­for­løb til løft af fag­ligt sva­ge ele­ver har in­gen el­ler kun en lil­le ef­fekt. To for­løb ud­vik­let af en ræk­ke of­fent­li­ge…

Fondselitens uddelinger steg med to mia. i 2019

Året 2019 var end­nu et re­kordår i top­pen af den ud­de­len­de fonds­bran­che. Do­na­tio­ner­ne fra de 25 mest ud­de­len­de fon­de steg med 22 pct. i…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Fonde står foran hårdt arbejde med ansvarlige investeringer

Selv­om fle­re er­hvervs­dri­ven­de og al­me­ne fon­de har ta­get de før­ste vig­ti­ge skridt mod en pro­fes­sio­na­li­se­ring af an­svar­li­ge og bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger, er der sta­dig lang…

Fonde efter hård kritik af manglende impact-investeringer: Vi er på en rejse

Fon­de­ne lig­ger sta­dig lavt, men de er på vej i den rig­ti­ge ret­ning, når det kom­mer til im­pact-in­ve­ste­rin­ger. Så­dan kan man op­sum­me­re sva­re­ne fra hen­holds­vis…

Coronakrise

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.