Fondenes rolle i Danmark er underbelyst, og forskningen bør bidrage til at belyse fondenes indflydelse og skabe grobund for en offentlig debat. Det siger Christoph Houman Ellersgaard, sociolog og lektor ved CBS og forsker i magtelitens netværk.
"Vi mangler noget viden om, hvad fondene reelt betyder i Danmark. Og en debat om, hvordan fondene skal reguleres og håndteres," siger han.
Han er blandt de forskere, som kommer til at deltage ved den workshop, som forskerholdet bag den kommende Magtudredning 2.0 afholder efter nytår. Her har landets forskere fået en åben invitation til at bidrage med deres input til, hvad en udredning om de økonomisk magtfulde aktører skal belyse.
Magtudredningen 2.0, som blev besluttet af Folketinget sidste år, skal ligesom Magtudredningen fra 2003 kortlægge det danske demokrati, det politiske system og magtens fordeling i Danmark. Og ikke mindst på fondenes område er der sket meget i de mellemliggende år.
"Da den sidste magtudredning blev offentliggjort i 2003, var fondene slet ikke en aktør i forskningsverdenen eller kulturen på samme måde, som de er i dag," siger Christoph Houman Ellersgaard.
Mere end bare forskning
Han er en af de forskere, som allerede i juli her i Fundats argumenterede for, at den kommende magtudredning også skal omfatte landets fonde.
Dengang var det stadig usikkert, om fondene ville komme til at indgå i det storstilede forskningsprojekt. Men i september offentliggjorde den forskergruppe, som skal lede arbejdet med en opdateret magtudredning, deres udkast til en projektplan.
Da den sidste magtudredning blev offentliggjort i 2003, var fondene slet ikke en aktør i forskningsverdenen eller kulturen på samme måde, som de er i dag.
Christoph Houman Ellersgaard – lektor, CBS
Her er fondenes indflydelse på forskningsområdet nævnt. Og for nylig fortalte Anne Skorkjær Binderkrantz, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og en del af forskningsledelsen bag projektet, at Magtudredningen 2.0 også skal belyse de danske fondes rolle i et langt bredere perspektiv end blot forskningsområdet.
"Der er sket en udvikling i takt med, at de virksomheder, fondene ejer, er blevet større og mere værdifulde, og at der i øvrigt er kommet flere fonde til," siger Christoph Houman Ellersgaard.
"Fondene har både magt i kraft af deres netværk og ganske simpelt også i kraft af de midler, de uddeler. De får ting til at ske, som ellers ikke ville være sket. Og nogle gange på bekostning af ting, som ellers kunne være sket," siger han.
Uformel magt
Det er Anne Skorkjær Binderkrantz, der har ansvaret for den del af magtudredningen, der handler om fonde. De skal indgå i spørgsmålet om hvilken politisk rolle, økonomisk magtfulde aktører såsom store virksomheder, private fonde og andre erhvervsinteresser spiller i det 21. århundrede. Hun skal i januar være vært for den workshop i januar, hvor landets forskere kan bidrage med deres input til den del af magtudredningen, der handler om de økonomisk magtfulde aktører.
Ikke mindst vil der blive lagt vægt på de økonomisk magtfulde aktørers indflydelse på den politiske dagsorden og politiske beslutninger. Og som Anne Skorkjær Binderkrantz har påpeget, kan fondenes indflydelse blive vanskelig at kortlægge, idet den ofte udspiller sig i kulissen. Det handler blandt andet om de uformelle kontakter mellem fondenes ledelser og politikerne på Christiansborg, som Anne Skorkjær Binderkrantz forklarede i sidste uge.
Fondene har altså en mulighed for at kortslutte de politiske prioriteringer, hvis de uddeler penge i andre retninger end politikerne.
Christoph Houman Ellersgaard – lektor, CBS
Men dialogen med politikerne udgør kun en del af den måde, fondenes indflydelse kommer til udtryk, siger Christoph Houman Ellersgaard.
"Måske skal man i virkeligheden tænke bredere på fondenes magt," siger han og peger som eksempel på, at Novo Nordisk Fonden i juni meddelte, at fonden afsætter 120 millioner til forskning i kernekraft. En sag, som fondens bestyrelsesformand, Lars Rebien Sørensen også i debatindlæg har gjort sig til talsmand for.
"Det er jo ikke nødvendigvis sådan, at fondene går direkte ind og påvirker politikerne. Men når nu Novo Nordisk Fonden snart smider voldsomt mange penge i forskning og innovation inden for kernekraft, så betyder det for det første, at der bliver ansat nogle eksperter, som sandsynligvis er mere kernekraftbegejstrede end en del andre forskere i Danmark," siger Christoph Houman Ellersgaard.
"De forskere kommer jo sandsynligvis til at fylde mere i den offentlige debat, end de ellers ville have gjort. Og der kommer også til at være en businesscase for danske virksomheder, som forfølger mål inden for kernekraft," siger han:
"Dermed har vi en fond, som sætter hele den infrastruktur op, som i sidste ende kan gøre, at det pludselig giver mening for den danske stat at investere i atomkraft. Politik handler om hvilke områder, der skal have midler. Men fondene har altså en mulighed for at kortslutte de politiske prioriteringer, hvis de uddeler penge i andre retninger end politikerne."
