Ni ud af ti fondsdirektører anser deres samarbejdspartnere og modtagerorganisationer som den primære målgruppe for deres åbenhed. Og for langt de fleste fondsdirektører handler åbenhed først og fremmest om de områder, der er relevante for modtagerne af donationerne, nemlig fondens strategiske målsætninger og dens beslutningsprocesser.
Derimod er fondene ikke så åbne omkring evalueringer af deres egne indsatser, eller om deres erfaringer med, hvad der virker eller ikke virker. Det til trods for, at de fleste fondsdirektører mener, at åbenhed om successer og fiaskoer er et vigtigt middel til at skabe større effekt af donationerne. Det fremgår af en ny rapport om fondenes åbenhed fra The Center for Effective Philanthropy.
Rapporten Sharing What Matters: Foundation Transparency er baseret på en undersøgelse med deltagelse af 145 direktører i uafhængige amerikanske fonde og Community Foundations (se evt. faktaboks) samt spørgeundersøgelse af over 15.000 modtagere af bevillinger.
Af rapporten fremgår det, at 86 procent af direktørerne mener, at åbenhed er nødvendig for at opbygge stærke relationer til deres modtagere og potentielle samarbejdspartnere. Derfor er åbenhed omkring fondens ledelse og økonomiske forhold heller ikke lige så vigtigt som åbenhed omkring fondens beslutningsproces i forhold til ansøgningerne, størrelsen af donationer, forventninger og evalueringer af modtagernes projekter.
Fondene er heller ikke nær så optagede af at være transparente i forhold til målgrupper som regeringen, journalister eller den brede offentlighed. Kun 45 procent af direktørerne i de uafhængige fonde svarer, at åbenhed i forhold til offentligheden er 'meget vigtig'. Tallet er dog 72 procent for Community Foundations.
På baggrund af case-studier peger The Center for Effective Philanthropy desuden på, at det er værdisættene hos den enkelte fonds ledere, som er afgørende for fondens tilgang til åbenhed.
Åbenhed om fejl er effektivt
Undersøgelsen viser, at selvom fondene i høj grad er åbne omkring deres uddelingspolitik, så udnytter de ikke mulighederne for, at fondene og deres modtagere kan lære af tidligere erfaringer. Det skyldes, at de er tilbageholdende med at dele evalueringer og viden om, hvad der har virket, og hvad der ikke har virket så godt i deres projekter.
Hele 69 procent af fondsdirektørerne mener, at åbenhed om successer og fiaskoer er et vigtig middel til at øge effektiviteten af donationerne. Men samtidig er det på disse områder, at fondene selv angiver, at de mindst åbne og deler færrest informationer.
Rapporten angiver flere mulige årsager til, at fondene ikke handler i overensstemmelse med deres egne overbevisninger om værdien af at lære af hinandens erfaringer.
En af årsagerne kan være, at fondenes mål for projekterne ikke er klare nok, fordi det er en stor udfordring at udføre fondsarbejdet på en sådan måde, at man på forhånd kan identificere kriterierne for succeser og fiaskoer. Det betyder, at fondene simpelthen ikke råder over den viden, som de gerne ville dele med hinanden.
En anden årsag er, at selvom fondene opstiller klare strategier og målsætninger, så er der for få ressourcer til evalueringer og erfaringsopsamling:
”Selv blandt store fonde er der mange, der ikke har en egentlig evalueringsenhed eller kun afsætter få ressourcer til opgaven med at vurdere effekterne”, konkluderer forfatterne til Sharing What Matters.
Endelig kan en tredje forklaring være, at fondene godt nok ligger inde med informationerne om deres succeser og fiaskoer, men at ledelsen er bange for, at det kan skade fondens renommé, hvis den er åben om fejltagelserne, fremgår det af rapporten.
