Regeringens ekspertudvalg har leveret intet mindre end et frontalangreb på den danske fondsmodel.
Sådan lyder advarslen fra adjunkt Mark Ørberg fra CBS, alt imens det på Christiansborg diskuteres, om fondenes fradrag skal indgå i den stort anlagte sanering af landets 37 milliarder kroner dyre erhvervsstøtteordninger.
Afsættet for forhandlingerne om fremtidens erhvervsstøtte er det såkaldte Frigast-udvalgs længe ventede anbefalinger, som blandt mange andre støtteordninger har bragt fondenes fradrag i spil.
“Kernen er, at Frigast-udvalgets model for fondsbeskatning reelt udgør et frontalangreb på den danske fondsmodel. Det er et sørøverskib, der sejler med falsk flag,” siger Mark Ørberg, der har skrevet en ph.d. om fondsret.
Frigast-udvalget leverer i sin rapport fire overordnede bud på modeller for en justering af fondsbeskatningsreglerne. Den ene er at begrænse fradraget for alle uddelinger til almennyttige formål, inklusive forskning. Den anden er at begrænse eller fjerne fradrag for almennyttige uddelinger, undtagen forskning, sådan at fondenes forskningsdonationer ligestilles med selskabers fradrag.
Den tredje model er at indføre et årligt loft over fradragsretten for den enkelte aktør, mens den fjerde og mest vidtrækkende er en fuld afskaffelse af skattefradraget for almennyttige uddelinger for i stedet at bruge en del af merprovenuet på en statslig pulje, hvor fondene kan søge medfinansiering til almennyttige formål.
Under falsk flag
Udvalgets to centrale argumenter for at skære i fondenes fradrag er, at der i dag gives skattefradrag for fondes uddelinger til udlandet, som borgerne i Danmark ikke nødvendigvis får gavn af, og at fondene i et vist omfang prioriterer uddelinger på områder, der kommer egne datterselskaber til gavn.
Begge argumenter er blevet diskuteret i spalterne hos flere medier, ikke mindst fordi Novo Nordisk Fondens formand Lars Rebien Sørensen siden Frigast-udvalgets anbefalinger både har udtalt, at landets mest pengestærke fond vil flytte en større andel af sine donationer til udlandet, og at en del af fondens formål er at støtte "økosystemet" omkring selskaberne Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S, hvor fonden ejer aktier svarende til henholdsvis 28 procent og 29 procent af aktiekapitalen.
Hvordan udgør Frigast-udvalgets rapport konkret et frontalangreb på den danske fondsmodel?
“Udvalgets rapport indeholder en model – ikke en anbefaling – med overvejelser om fordele og ulemper ved at hapse fondenes fradrag for almennyttige uddelinger. Fordelene og ulemperne er imidlertid behæftet med faktuelle fejl og misvisende beskrivelser, men endnu værre er det, at modellens skadevirkning for fondene ikke fremgår af rapporten,” siger Mark Ørberg.
“Man kunne kalde rapportens model for et erhvervssanerings-sørøverskib, der sejler under falsk flag, fordi der reelt er tale om et sørøverangreb på de danske erhvervsfonde og almennyttige institutioner. Det er uacceptabelt at have modellen liggende som grundlag for politiske drøftelser, ikke blot nu, men også ved fremtidige finanslovsforhandlinger,” siger han.
Mener du med udtrykket "falsk flag", at Frigast-udvalget har en anden intention, end hvad der fremgår af rapporten og af udvalgets kommissorium?
“Nej. Jeg tror ikke, at de i udvalget har en anden intention, end det, der fremgår af rapporten. Men jeg mener ikke, at der er en dækkende beskrivelse af de væsentlige følgevirkninger.”
“Når man fremlægger en rapport om erhvervsstøttesanering og en model med 3,6 milliarder kroners beskatning af nonprofit-fonde, som vil ramme de almennyttige formål – herunder frivillige foreninger – ganske væsentligt, må man melde klart ud og fortælle, at den overvejede model indeholder nogle væsentlige følger,” siger Mark Ørberg.
De 3,6 milliarder kroner er Frigast-udvalgets skøn for de statslige omkostninger ved fondenes fradrag efter tilbageløb i 2023.
Ikke en anbefaling
Mark Ørberg og forskerkollegaen Anker Brink Lund fra CBS har tidligere advaret om, at det kan få alvorlige konsekvenser for modtagerne af fondenes donationer, hvis der skæres i fondenes fradrag – og i sidste ende for forskningen, sundhedsområdet og det sociale område i Danmark.
Frigast-udvalget leverer vel at mærke ikke en entydig anbefaling af, om fondsområdet bør saneres. Faktisk indgår fondenes fradrag ikke i ekspertgruppens eget konkrete udspil, som vil sløjfe 58 erhvervsstøtteordninger til en samlet værdi af 2,3 milliarder kroner. Eksperterne lægger blandt andet op til at spare 600 millioner kroner på straksafskrivning af udgifter til computersoftware, 308 millioner kroner på eksport- og investeringsfremme og 300 millioner kroner på forlængede momskreditter til små og mellemstore virksomheder.
Modellen med brandbeskatning vil selvfølgelig ramme fondene, men især de små fonde vil uddø inden for få år.
Mark Ørberg – adjunkt, CBS
For fondenes vedkommende nøjes Frigast-udvalget med at fremhæve argumenter både for og imod en ændring i fradraget, som politikerne kan overveje. Således anerkender udvalget, at det ”grundlæggende er positivt, når private uddeler midler til almennyttige formål, der gavner samfundet som helhed.”
Mener du, at Frigast-udvalgets intention er at underminere den danske fondsmodel? Fondene fylder ret beset forsvindende lidt i udvalgets 452 sider lange rapport, og en ændring af fondsbeskatningen indgår jo ikke engang i udvalgets anbefalinger.
“Nej, jeg tror ikke, det er intentionen, men det er følgen af udvalgets model for fondsbeskatning, jeg fokuserer på,” siger Mark Ørberg.
“Når man åbner for at fjerne fondenes nonprofit-status og for at fjerne 3,6 milliarder kroner fra de almene formål, så bør man ikke bare nøjes med at fortælle, at pengene kan bruges af det offentlige i stedet. Man bør efter min opfattelse forklare sagligt og afbalanceret, hvilke følgevirkninger, der måtte være. Ellers er der risiko for, at politikerne træffer en beslutning på et ufuldstændigt grundlag,” siger han.
Frigast-udvalgets fire modellerFrigast-udvalget fremlægger i sin rapport fire mulige bud på modeller for en justering af fondsbeskatningsreglerne.
A) Begrænse fradrag for uddelinger til alle almenvelgørende formål (inkl. forskning)
Fondenes fradrag for almennyttige uddelinger kan begrænses, så der ikke længere gives fuldt fradrag.
B) Begrænse (eller fjerne) fradrag for almenvelgørende uddelinger (ekskl. forskning)
Fondenes uddelinger til godkendte forskningsinstitutioner kan ligestilles med selskabers fradrag, såsom at fonde – lige som selskaber – alene har fradrag for uddelinger til almennyttig forskning. Alternativt kan fondes fradrag til andre almennyttige uddelinger begrænses.
C) Indføre et årligt loft over fradragsretten for den enkelte aktør
Der kan indføres loft over fondenes fradrag for uddelinger i løbet af et år.
D) Fuld sanering af skatteordninger og oprettelse af statslig pulje
Det er muligt at fjerne det særlige skattefradrag for almennyttige uddelinger helt og anvende en del af merprovenuet til at oprette en ny statslig pulje, hvor fondene kan søge medfinansiering, når de støtter almennyttige formål. Det vil samtidig skabe budgetsikkerhed for staten, fordi modellen lægger et loft over det offentlige mindreprovenu. Der må påregnes udgifter til at administrere en statslig pulje.
Fondsdød
Med den mest vidtgående af modellerne – en fuld afskaffelse af skattefradraget i stedet en statslig pulje til almennyttige formål – frygter Mark Ørberg, at en række af de små fonde ikke vil overleve.
“Modellen med brandbeskatning vil selvfølgelig ramme fondene, men især de små fonde vil uddø inden for få år. Og dem, der rammes allerhårdest, hvis man tager 3,6 milliarder kroner om året fra fondene, vil være de små almennyttige foreninger og organisationer, som ikke kan overleve uden den fondsstøtte, de modtager i dag,” siger han.
Hvorfor vil de små fonde uddø som følge af en beskatning af deres uddelinger; at deres uddelinger til almennyttige formål reduceres, truer vel ikke fondene på deres eksistens?
“Hvis man ser det fra en lille fonds perspektiv, for eksempel de omkring 1.000 til 2.000 små danske fonde med under to millioner kroner i kapital og frivillig ledelse uden aflønning, så vil de fleste ledelser formentlig sige, at det ikke længere giver mening at uddele fondens overskud, fordi der simpelthen bliver hapset en betydelig del af overskuddet, hvis man ophæver fondenes fradrag,” siger Mark Ørberg.
“En fond, som i dag uddeler 40.000 kroner årligt, vil for eksempel næppe længere orke at gennemføre al arbejdet med fondens ledelse – tænk GDPR, reelle ejere, registreringer, skemaer, dokumentation – hvis man skal til at betale 22 procent i skat af midler, som allerede er beskattet én gang,” siger han.
Det er ikke uset, at et antal mindre fonde drejer nøglen om hvert år. Sidste år måtte 236 fonde lukke og slukke, viser nye tal fra Civilstyrelsen. Det var en fortsættelse af tendensen til, at et par hundrede almene fonde hvert år må lade livet i Danmark.
“Gisninger og antagelser”
Ikke mindst Frigast-udvalgets centrale argument om, at fondene i et vist omfang prioriterer uddelinger på områder, der kommer egne datterselskaber til gavn, er problematisk, mener Mark Ørberg.
“Rapporten beskylder – baseret på gisninger og antagelser – erhvervsfondene for at foretage almennyttige uddelinger til egne interesser. Men det kan fondene slet ikke. Det ville være i strid med både erhvervsfondslovens mest grundlæggende regel, nemlig kravet om ubetinget formålsopfyldelse. Men det ville også være i strid med fondsbeskatningsloven. Og vi har både fondsmyndigheder og skattemyndigheder, som kontrollerer fondenes almennyttige uddelinger.”
“Det fremstår som om, udvalget ikke har forstået den danske erhvervsfondsmodel, hvor en fonds aktivitetsformål kan være sammenfaldende med fondens uddelingsformål,” siger Mark Ørberg.
Rapporten beskylder – baseret på gisninger og antagelser – erhvervsfondene for at foretage almennyttige uddelinger til egne interesser.
Mark Ørberg – adjunkt, CBS
“Der er en række tilfælde, hvor en erhvervsfonds to formål har sammenfaldende sigte. Men det er en del af fondsmodellens natur og almennyttebegrebets natur, at eksempelvis almennyttige forskningsartikler publiceret i internationale tidsskrifter kan komme almenheden – hele verden – til gode, og at forskningen derfor også kan komme en fondsejet virksomhed til gode,” siger han.
“Hvis man ikke fortæller, at man med modellen reelt gør op med et hovedelement i den danske fondsmodel, så mener jeg, at det er misvisende fremstilling af ulemperne ved udvalgets beskatningsmodel.”
Betvivler du grundlæggende præmissen om, at fondene i nogle tilfælde prioriterer uddelinger på områder, der kommer egne selskaber til gavn? Du nævner selv, at fondsfinansieret forskning kan komme en fondsejet virksomhed til gavn, og at der ikke er noget ulovligt i det, så længe uddelingen er almennyttig.
“Rapporten mistænkeliggør den danske fondsmodel, hvor fonde med virksomhedsejerskab kan være nonprofit, således at de blandt andet kan støtte almennyttig forskning, som kommer alle – herunder fondsejede virksomheder – til gode,” siger Mark Ørberg og hæfter sig ved Frigast-udvalgets formulering om, at fonde for eksempel “kan støtte forskningsaktiviteter inden for deres egne interesser.”
“Man kan ikke lave en almennyttig uddeling inden for ”egne interesser”, da det ville være i strid med almennyttebegrebet. Formuleringen fra udvalget mistænkeliggør fondene og deres virke.”
PrioriteringsreglenDet er vel at mærke kun en del af fondenes uddelinger, der er i spil, eftersom en betydelig del af uddelingerne for en erhvervsdrivende fond i forvejen ikke er fradragsberettiget.
Udbyttet fra et selskab, som fonden ejer mindst ti procent af, tilgår nemlig fonden som skattefritaget udbytte, og derfor er de penge ikke omfattet af fradrag, når de efterfølgende bliver uddelt.
Det er ifølge den såkaldte prioriteringsregel de penge, fonden skal uddele først. Fondens øvrige indtægter, eksempelvis fra aktieporteføljen, bliver derimod beskattet i forvejen, og derfor er de omfattet af fradrag, når de bliver uddelt.
Forskning og branding
Frigast-udvalget peger konkret på, at uddelinger til gavn for fondenes datterselskaber eksempelvis handler om prioriteringer af bestemte forskningsområder samt uddelinger med en "brandingmæssig værdi" for selskaberne. Udvalget nævner ingen konkrete fonde, men Fundats bragte i forrige uge en række eksempler på uddelinger, der kan siges at falde inden for udvalgets karakteristik.
Eksempelvis at Novo Nordisk Fonden støtter diabetesforskning, Lundbeckfonden støtter hjerneforskning, Hempel Fonden støtter udvikling af skibsmaling, mens Lego Fonden og Grundfos Fonden støtter projekter i udlandet, der benytter Grundfos-pumper og legoklodser.
“Udvalget vurderer uden at foretage en undersøgelse af de faktiske forhold, at fondene støtter egne interesser. Der er ingen empiri eller i det mindste gennemgang af de ti største danske fondes uddelinger de sidste par år. Synspunktet fremstår baseret på gisninger, man ikke engang har forsøgt at understøtte. Jeg er principielt af den holdning, at det vil være uhensigtsmæssigt, at et udvalgs intuitionsbaserede overvejelser skal danne grundlag for en skattestigning på 3,6 milliarder kroner på de almene formål,” siger Mark Ørberg.
Frigast-udvalget skriver vel at mærke ikke, at det er i strid med loven, når fonde prioriterer uddelinger på områder, der også kommer fondenes egne datterselskaber til gavn. Og som nævnt lægger Lars Rebien Sørensen eksempelvis ikke skjul på, at Novo Nordisk Fonden støtter økosystemet omkring Novo Nordisk og Novozymes.
Så hvori ligger den konkrete misforståelse, når Frigast-udvalget skriver, at fonde i nogle tilfælde prioriterer uddelinger på områder, der også kommer fondenes egne datterselskaber til gavn, for eksempel ved at støtte forskningsaktiviteter inden for deres egne interesser?
“Igen, problemet er udtalelsen om ”egne interesser”, som er misvisende. De kan ikke støtte egne interesser, men deres fondsejede virksomheder kan få gavn indirekte.”
Det er ikke første gang, fondenes lempelige skatteregler har været i spil. I 2016 blev fondenes konsolideringsfradrag, som kommer oven i det almindelige fradrag for uddelingerne, sat ned fra 25 til fire procent, så det samlede fradrag i dag er på 104 procent. Formålet med konsolideringsfradraget er, at fondene skattefrit kan værne mod udhuling af kapitalen gennem stigende priser og lønninger.
Siden er antallet af uddelende fonde vokset, og uddelingerne er steget betydeligt. Peger det ikke i retning af, at fondene – og den danske fondsmodel – nok skal overleve en eventuel reducering af deres fradrag?
“I udvalgets rapport er det beskrevet, at den årlige udnyttelse af konsolideringsfradraget er på 15 millioner kroner. Konsolideringsfradraget er i mine øjne ikke signifikant for fondene som gruppe, ikke mindst i lyset af udvalgets forslag om 3,6 milliarder kroner,” siger Mark Ørberg.
De 15 millioner kroner, han nævner, henviser dog kun til de resterende fire procent, som i dag udgør fondenes konsolideringsfradrag. Reduceringen af fondenes fradrag i 2016 var på 21 procentpoint og altså et betydeligt højere årligt beløb.
Min pointe er, at fondene og den danske fondsmodel før har overlevet en betydelig reducering i det samlede fradrag. Indikerer det ikke, at det heller ikke denne gang er hele den danske fondsmodel, der står og falder med spørgsmålet om en reducering af fondenes fradrag?
“Konsolideringsfradraget vedrører nogle håndfulde millioner kroner modsat 3,6 milliarder kroner, og der er desuden tale om et fradrag for konsolidering og ikke for almennyttige uddelinger. For mig er det ikke sammenligneligt, fordi konsolidering kommer fonden til gode, men almennyttige uddelinger per definition skal tage sigte på noget uden for fonden.”
Fundats har bedt erhvervsmanden Christian Frigast, som har stået i spidsen for Frigast-udvalget om en kommentar og afventer stadig svar.