Landets hospitaler har god gavn af de penge, som fondene støtter regionerne med. Og der må meget gerne komme flere penge til fremtidige projekter, som kan forbedre sundheden blandt borgerne. Det mener formanden for Danske Regioner, Bent Hansen.
Som nyhedsbrevet Danmarks Fonde beskrev i sidste måned støtter fondsbranchen i øjeblikket den offentlige sektor med mere end 3 milliarder kr. via 100 aktuelle projekter. Langt størstedelen af pengene tilfalder det offentlige i form af tilskud til byggeprojekter, men mange projekter handler også om rådgivning eller støtte til at søge nye muligheder for at forbedre den offentlige service til borgerne.
”Vi er tilfredse med de bidrag, som vi får fra fonde, der investerer i regionale projekter. Pengene kan bl.a. bidrage til mere sundhed blandt borgerne. Vi ser fondene som gavnlige, men sikrer selvfølgelig, at midlerne er forenelige med de styringsmæssige og demokratiske spilleregler,” siger regionsrådsformand Bent Hansen.
Han mener, at regionerne kan have fordel af den risikovillighed og inspiration, som fonde kan levere i tillæg til fondsmidlerne og håber derfor også på mere støtte fremover.
”Et eksempel er vores projekt med mere personlig medicin baseret på genetiske analyser. Vi har i det offentlige en meget klar dagsorden, hvor fonde kommer til at spille en rolle. Vi håber på støtte, så vi bedre kan drive en udvikling, hvor genetiske oplysninger fører til mere målrettet behandling og mere sundhed for borgerne,” siger Bent Hansen.
Anlægsloft gælder også fondsfinansiering
Byggeriet af et nyt børnehospital, ’Børneriget’ ved Rigshospitalet i København er eksempel på et af de større aktuelle fondsprojekter. Her støtter Ole Kirks Fond med 600 mio. kr. byggeriet, som bliver til i et partnerskab mellem fonden og Region Hovedstaden.
Også i stat, kommune og på universiteterne er det uddelingerne til byggerier, der beløbsmæssigt vægter tungt. Men støtten til anlægsprojekterne i regionerne skyldes ikke den økonomiske smalhals i det offentlige, forklarer Bent Hansen.
”De pressede regionsbudgetter er ikke årsag til fondsfinansiering. Regionerne er styret på anlægsniveau gennem budgetlov med videre, så ekstra finansiering fra fonde er typisk ikke en løsning i sig selv til at skabe større anlægsbudgetter,” siger han.
Samme melding kommer fra Kommunernes Landsforening. Til nyhedsbrevet Danmarks Fonde den 21. december sagde KLs leder af Økonomisk Sekretariat, Claus Ørum Mogensen:
”Hvis en kommune får støtte til eksempelvis et anlægsprojekt fra en fond, så får man jo ikke mulighed for at bygge mere, når man tager kommunerne under ét. For kommunerne er underlagt en stram rammestyring, som betyder, at der ikke må bygges mere målt på bruttoudgifterne. I den sammenhæng hjælper det ikke med ekstra finansiering fra en fond.”