Flere børn og unge skal opleve glæden ved naturen, ligesom de gjorde under coronakrisen.
Fondene skal have øje for, at Danmarks børn og unge befinder sig i en enorm trivselskrise.
Flere fonde bør finansiere projekter, så børn og unge får glæde af demokratisk dannelse og fællesskaber.
Der skal gøres en indsats for at forhindre, at flere unge forlader ungdomspolitik.
Sådan lyder nogle af budskaberne til den danske fondssektor fra en række repræsentanter fra ungdomsforeninger og -organisationer i Danmark.
I anledning af nytåret har Fundats valgt at give en række unge danskere muligheden for at komme med lige præcis deres største ønsker til fondssektoren. Det sker med de unges svar på dette spørgsmål:
Hvilken samfundsopgave (eller samfundsopgaver) bør de danske fonde især prioritere og fokusere på i 2023?
Brug for demokratisk dannelse
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) er en paraply- og interesseorganisation for 80 samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer. Blandt medlemmerne er spejdere, studenterorganisationer, kirkelige foreninger, miljøorganisationer, sociale organisationer og politiske ungdomsorganisationer.
Børn og unge har brug for demokratisk dannelse, fællesskaber og frirum
Christine Ravn Lund – Forkvinde, Dansk Ungdoms Fællesråd
Forkvinde i Dansk Ungdoms Fællesråd Christine Ravn Lund understreger, at mange fonde i Danmark efter DUF’s opfattelse ”løfter et enormt samfundsansvar ved at uddele midler til projekter, der gør en forskel for børn og unge i hele landet”.
”I 2023 er mit håb, at endnu flere fonde vil sætte fokus på og støtte projekter, der fremmer børn og unges trivsel, demokratiske engagement og udvikling af fritids- og foreningsaktiviteter. For børn og unge har brug for demokratisk dannelse, fællesskaber og frirum. Derudover håber jeg, at flere fonde vil finansiere flere mindre og virkelighedsnære ung-til-ung-projekter, så helt almindelige børne- og ungdomsorganisationer kan realisere deres ideer og drømme med fondsstøtte,” siger Christine Ravn Lund.
Fonde bør støtte ungdomspolitik
Demokratisk dannelse er også på dagsordenen hos ungdomspartiet Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU), der betegner sig selv som ’Danmarks aktivistiske ungdomsparti’, der kæmper vi for at rykke Danmark og verden i en mere socialistisk, feministisk og grøn retning.
SF Ungdoms landsformand Alexander Blavnsfeldt har et håb om, at fondene i 2023 i højere grad end hidtil vil støtte ungdomspolitik.
”Vi har tidligere forsøgt at søge fonde sammen med alle de andre ungdomspartier og Ungdommens Demokratihus for at få en stand på Ungdommens Folkemøde. Ansøgningen blev afvist, da man ikke vil støtte partipolitik. Det, synes vi, er ærgerligt, da tværpolitiske samarbejder jo fremmer den politiske dannelse hos unge, uagtet deres eget standpunkt,” siger Alexander Blavnsfeldt.
Tværpolitiske samarbejder fremmer jo den politiske dannelse hos unge, uagtet deres eget standpunkt
Alexander Blavnsfeldt – Landsformand, SF Ungdom
De 10 politiske ungdomsorganisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd havde tilsammen godt 11.000 medlemmer i 2021 med Venstres Ungdom som den største. Ifølge Alexander Blavnsfeldt er der i øjeblikket en tendens til, at færre engagerer sig i politik, og at flere unge forlader ungdomspolitik.
”Det er en tendens, der er farlig for demokratiet, og derfor synes jeg, at man fra fondenes side bør støtte op om ungdomspolitik,” siger Alexander Blavnsfeldt.
Børn og unge i trivselskrise
Caroline Wégens er forkvinde i ungdomsorganisationen Red Barnet Ungdom, som blev dannet for 20 år siden ud fra et ønske om at gøre Danmark ’mere børnevenlig’. Red Barnet Ungdom tæller omkring 4.000 medlemmer, hvoraf en tredjedel fungerer som frivillige på organisationens projekter for udsatte børn.
Caroline Wégens peger på flere kritiske samfundsopgaver, som hun mener, fondene bør fokusere på i 2023.
”Den første er, at børn og unge i Danmark er i en enorm trivselskrise. Andelen af unge, der føler sig ensomme, er fordoblet. Mange børn, der er født ind i fattigdom, er fagligt markant bagud. Og så kæmper mange unge stadig med efterdønninger af corona. Der ligger en kritisk samfundsopgave i at få alle børn og unge med i de stærke fællesskaber, og jeg håber, at fondene vil støtte nogle indsatser, der kan udvikle trygge og inkluderende fællesskaber for eksempel til børn og unge i udsatte positioner,” siger Caroline Wégens.
Meget frivilligt arbejde blev stoppet under nedlukningerne, og mange ungdomsårgange er slet ikke blevet introduceret til frivilligt arbejde
Caroline Wégens – Forkvinde, Red Barnet Ungdom
Corona-nedlukningerne har ifølge Caroline Wégens slået mange frivilligfællesskaber i stykker, og man er nødt til at sætte massivt ind for at genetablere dem, mener forkvinden i Red Barnet Ungdom.
”Meget frivilligt arbejde blev stoppet under nedlukningerne, og mange ungdomsårgange er slet ikke blevet introduceret til frivilligt arbejde. Det er virkelig trist – både for de frivillige selv, der misser muligheden for at gøre noget for andre mennesker og få et pusterum, og for de børn, der ikke får muligheden for at komme i eksempelvis læringscafé eller på udflugt,” pointerer hun.
Caroline Wégens’ sidste håb er, at fondene i 2023 tør være lidt mere modige og støtte langsigtede indsatser, som børn og unge selv er med til at udforme.
”I Red Barnet Ungdom arbejder vi ud fra præmissen om, at børn og unge er eksperter i deres eget liv, og derfor skal vi lytte til dem og give dem indflydelse. Det kræver midler til indsatser, hvor de lærer at tale deres egen sag og får oplevelsen af, at deres meninger har værdi og bliver anerkendt – eller fondsstøtte til projekter, hvor børn og unges stemme kommer helt ind på Christiansborg,” siger Caroline Wégens.
Børn er tilbage bag skærmen
Natur & Ungdom er en ikkekommerciel forening med 60 år på bagen og 20 lokalforeninger, der støtter en bæredygtig økologisk udvikling ved at fremme børns og unges interesse og forståelse for natur og miljø.
Peter Rasmussen, som er formand for Natur & Ungdom, har to ønsker på sin 2023-ønskeseddel til fondssektoren.
”Under corona kom mange børn, unge og deres forældre i langt højere grad end før ud i naturen. Desværre ser det ud til, at rigtig mange af børnene og de unge nu igen er tilbage bag skærmen, og det er ærgerligt. Vi mener, at det har meget stor værdi for dem at få naturoplevelser og opleve glæden ved friluftsliv, og det er nødvendigt at gøre en indsats for at holde fast i nogle af de gode vaner, der opstod under coronakrisen,” siger Peter Rasmussen.
Desværre ser det ud til, at rigtig mange af børnene og de unge nu igen er tilbage bag skærmen, og det er ærgerligt
Peter Rasmussen – Formand, Natur & Ungdom
Ligesom flere andre foreninger døjer Natur & Ungdom med store udfordringer, når det gælder om at hverve nye medlemmer, og den udvikling håber han på, at fondene vil have et blik for.
”Jeg deltog for nylig i Dansk Ungdoms Fællesråds repræsentantskabsmøde, og dér kunne jeg høre, at mange foreninger ligesom den, jeg er formand for, har oplevet at miste nogle årgange under corona. Der er simpelthen et par årgange af børn og unge, som i coronaperioden ikke har meldt sig ind i en forening. Det er vigtigt, at Danmarks børn og unge igen får øjnene op for værdien af det forpligtende fællesskab, som medlemskab af en forening giver. Hvis der ikke bliver gjort noget for at rette op den udvikling, vi ser, risikerer mange foreninger at komme til at mangle medlemmer,” siger Peter Rasmussen.
Brug for at styrke ’ryste sammen-fællesskaber’
I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), som repræsenterer omkring 85.000 danske gymnasieelever via elevrådene, har forkvinde Madeleine Steenberg Williams både blik for at modtage fondsansøgninger og for at søge andre fonde om støtte.
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har således en fond, DGS-fonden, hvor medlemselevrådene kan søge om midler til eksempelvis afvikling af debataftener, opførelse af musicals eller udgivelse af skoleblade.
”Vi oplever med vores egen fond, at der er så mange, som søger om midler, at vi ikke kan hjælpe alle. Og det er svært for os at vælge imellem de mange gode ansøgninger om elevdemokratiske arrangementer og andre former for arrangementer, der kan styrke fællesskaberne på gymnasierne,” siger Madeleine Steenberg Williams.
På trods af, at det nu er et år siden, der var den sidste nedlukning, er ungdomsuddannelserne stadig meget påvirket af tiden med corona
Madeleine Steenberg Williams – Forkvinde, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Styrkelse af fællesskaberne på ungdomsuddannelserne bør også stå på resten af fondssektorens agenda i 2023, mener Madeleine Steenberg Williams.
”Der ligger en vigtig opgave i at skabe mere selvtillid blandt de unge og styrke ryste sammen-fællesskaberne på ungdomsuddannelserne. På trods af, at det nu er et år siden, der var den sidste nedlukning, er ungdomsuddannelserne stadig meget påvirket af tiden med corona. Mange ryste sammen-arrangementer er stadig ikke blevet genoptaget blandt andet på grund af stram økonomi, og det har resulteret i, at ungdomsuddannelserne mere og mere er blevet et sted, hvor man bare bliver undervist,” siger Madeleine Steenberg Williams.
Hun håber, at fondene i 2023 vil se velvilligt på ansøgninger fra elevråd, hvor selv små støttemidler ofte kan gøre en stor forskel.
”Vi hørte for nylig om elevrådet på en skole, der havde kæmpet i fem år for at få cykelstativer, selv om de kun koster 500 kroner per styk. I tider, hvor skolerne ikke selv har penge til særlig meget, kan en organisation som vores, men også fondene spille en stor rolle,” mener DGS-forkvinden.
