Når Augustinus Fonden bevilger penge til et eller flere danske museer, er fonden ikke drevet af motivationen om, at det enkelte museum skal få succes. Fonden bidrager først og fremmest til museerne, fordi museerne som en del af den samlede museumssektor løser en vigtig samfundsopgave.
Det fortalte Augustinus Fondens direktør, Frank Rechendorff Møller, da han i torsdags debatterede den kommende museumsreform med en række parter og repræsentanter fra den kulturpolitiske scene på dette års Kulturmøde på Mors.
”Det er en grundlæggende søjle i velfærdsstaten, at vi bevarer vores kulturarv, og at vi har en vidensproduktion hos museerne. Forudsætningen for at vi som fond er i sektoren, er, at der fortsat er et almennyttigt blik. At de grundlæggende opgaver, som museerne skal varetage, løses,” sagde Frank Rechendorff Møller.
Ordene faldt på scenen i Lysskoven, hvor fondsdirektøren havde selskab af kulturordfører Mogens Jensen fra Socialdemokratiet, formand for KL’s Kulturudvalg Johan Brødsgaard (RV) og museumsdirektør ved Museum Jorn Julie Rokkjær Birch. De fire debattører havde sat hinanden stævne for at diskutere frygt, håb og ønsker til den længe ventede museumsreform under overskriften ”Museumsreformen – mellem stat, kommuner, fonde og museer.”
Moderator for debatten var kulturjournalist Anne Sophia Hermansen.
Museer skal forske
Der findes i dag 97 statsanerkendte museer og i alt 384 besøgssteder i Danmark. De statsanerkendte museer får større eller mindre statslige tilskud for at løse en række opgaver, der er defineret i museumsloven. Opgaverne, eller forpligtelserne, tæller blandt andet forskning, formidling, indsamling, registrering og bevaring af genstande.
Det var især de statsanerkendte museer, der var det primære omdrejningspunkt for eftermiddagens debat. For med begrænsede statslige midler, er det ifølge museumsdirektør ved det statsanerkendte kunstmuseum Museum Jorn, Julie Rokkjær Birch, svært for museerne at leve op til kravene i loven.
”Alt det, der gør os til et museum, er efterhånden udhulet. Den fastforankrede forskning. Registreringen. At vi opbevarer vores ting på ordentlige magasiner. Det er udhulet, og det kan ikke blive ved sådan her. Så mister vi den troværdighed, der gør, at vi er velfærd,” sagde Julie Rokkjær Birch og forklarede, at museernes statstilskud ikke dækker udgifterne til lovkravene.
En af de ressourcetunge opgaver for de statsanerkendte museer er forskning, og derfor er det også før blevet diskuteret, om museerne overhovedet skal bedrive forskning. Spørgsmålet blev også fremført til denne eftermiddags debat, og selvom Augustinus Fondens direktør ikke ville tage stilling til nøjagtig, hvem og hvordan der skal forskes, så var det budskabet, at museer og forskning hænger sammen.
”Hvordan det præcist skal skrues sammen i museumsloven, vil jeg ikke give et bud på, men museumsloven må ikke pludselig skyde forskningen ud af museumsloven. Forskningen er hele fundamentet for, at de samlinger, som museerne er sat til at vogte over til evig tid, også får en relevans og en værdi i dag,” sagde Frank Rechendorff Møller.
Og senere udtalte han at:
“Jeg støtter kvalitetskravene. Derfor holder jeg fast i ikke at indføre en museumslov, som er en fordelingslov, men en lov, som stadig holder fast i nogle faglige præmisser.”
Han kan med egne ord sagtens se, at den nuværende museumsordning rummer uretfærdigheder i forhold til, hvordan de konkrete opgaver løses og finansieres, men han understregede, at hvis ”man vil kalde sig for et museum, så er der nogle kvalitetsstandarder, som museumsloven sikrer.”
Desuden mener han, at der skal være et bredt fokus på, om museerne gavner museumssektoren som helhed, så de ikke kun måles på besøgstal.
”Vi oplever masser af relevans fra museer, som ikke har noget med besøgstal at gøre. I øjeblikket er amatørarkæologerne i virkeligheden dem, som leverer forskningsmaterialet til det, der bliver udstillet senere. Det er meget værdifuldt, at nogle museer arbejder med Citizen Science for eksempel i form af et tæt samarbejde med detektorfolk. Hvis de museer kun skal måles på deres besøgstal, så mister man noget af det, museerne kan,” siger Frank Rechendorff Møller.
For ham er det desuden vigtigt, at den kommende museumsreform lægger op til at styrke samarbejdet mellem museerne.
”Mange museer er i mange tilfælde tjent med at samarbejde til gavn for omverdenen. Et eksempel på det er, at vi har modtaget ansøgninger om stort set det samme fra nogle af de meget store og succesfulde museer. Vi stillede spørgsmålet, hvorfor samarbejder I ikke? Hvorfor laver I ikke først udstillingen det ene sted, og så flytter den bagefter? Det har de så gjort nogle gange,” fortæller Frank Rechendorff Møller.
Hvornår museumsreformen er klar, er indtil videre uvist. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) nedsatte en arbejdsgruppe i april, der blandt andet skal se på tilskudsordningen for de statslige og statsanerkendte museer. Arbejdsgruppens anbefalinger forventes klar i oktober.
